Godnat og sov godt
Stress og søvnproblemer.
I løbet af de sidste 5 år er antallet af henvendelser til landets søvnklinikker og søvnlaboratorier fordoblet og søvneksperter mener, at ca. 10 procent af befolkningen lider af søvnproblemer som beskrevet ovenfor, også med en fælles betegnelse kaldet, insomni.
Insomni opstår pga. stress og depression.
Jeg er blevet kontaktet af en mindre virksomhed, hvor personalet har drøftet hvad de kan gøre for sig selv og hinanden på baggrund af følgende problemstilling:
Personalet sidder en dag i frokostpausen og finder tilfældigt ud af, at de fleste af dem har søvnproblemer. Det har stået på over lang tid, at man f.eks. ikke kan falde i søvn, man vågner tidligt på natten og ikke kan falde i søvn igen eller man vågner flere gange og sover lidt ind imellem. Det påvirker den enkelte forskelligt, men fælles for dem er problemer i løbet af dagtimerne med koncentrationen, træthed, irritation, følelsen af "søvngæld", og tænker man tilbage, kan mange berette om forkølelser eller andre infektioner, som var svære at slippe af med.
Virksomhedens personale er "på", når de er på arbejde, men også hjemme optages de af jobbet, hvor møder, telefonsamtaler og anden aktivitet planlægges. I deres fritid er deres kalendere fyldt med aktiviteter med børn, venner og fritidssysler, som det er svært at sige nej til.
Mange mennesker kan nikke genkendende til ovenstående historie. Netop kombinationen af et højt arbejdspres og en stresset fritid, har stor risiko for at påvirke den gode nattesøvn, ligesom stofskifte- og hormonprocesser forstyrres. Konsekvenserne ved dårlig søvn er bl.a., at den energi man normalt har til rådighed om dagen mindskes, og både det fysiske og det psykiske overskud svinder. Det mærkes både i arbejdslivet men i særdeleshed også i parforhold og privatliv i øvrigt.. Det påvirker humør, appetit, smertetærskel og på sigt også immunforsvaret.
Bestil et foredrag om stress og søvnproblemer, som binder de to problemstillinger sammen, og som inddrager konkret viden om stress, søvn, kroppens medspil og modspil, om kostens betydning og livsstil i øvrigt. Et foredrag som giver klarhed, bringer svar og handlemuligheder.
De bedste hilsner
Corinna Roost
Gemt under Blog - blandet af
Kæreste Christe
- jeg elsker – elsker – elsker din bog og har allerede anbefalet den til mange – og vil sætte den på boglisten til vores næste modul ( Region Midt )
Hvis jeg skal blive bare lidt specifik – omkring hvorfor jeg er så vild med den – er det dine historier som giver så meget mening for mig ( f.eks de tre søstre osv ). Jeg er sikker på at den bliver og nok allerede er et hit – tillykke Christel.
Gemt under Blog - blandet af
Michael var den type, som man elsker at hade.
Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige.
Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han:
"Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha' været tvillinger."
Han var en naturlig inspirator.
Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den ansatte, hvordan man kunne se det positive i situationen.
Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham: "Hvordan gør du det?"
Michael svarede: "Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du har to valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør eller du kan vælge at være i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt humør.
Hver gang, der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer eller jeg kan vælge at lære af det. Jeg vælger at lære.
Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere deres klager eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet.
Jeg vælger de positive sider i livet."
"Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt", protesterede jeg.
"Det er det," sagde Michael. "Livet handler om valg. Når man skærer alt det overflødige væk, så er enhver situation et valg.
Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger, hvordan folk skal påvirke dit humør.
Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller dårligt humør.
Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv."
Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.
Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv. Vi mistede kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et valg i forhold til livet – i stedet for bare at reagere på det.
Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig ulykke
med et fald på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og ugevis på intensiv afdeling, blev Michael udskrevet fra sygehuset med skinner langs ryggen.
Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken. Da jeg spurgte ham,
hvordan han havde det, svarede han:
"Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arene?"
Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.
"Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle gå min endnu ufødte datter,
svarede Michael. "Og mens jeg lå på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg.
Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at leve."
"Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?", spurgte jeg.
Michael fortsatte: "Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele
tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på skadestuen og jeg så
lægernes og sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev jeg meget bange.
I deres øjne stod skrevet: "Han er dødsens!" Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget."
"Hvad gjorde du så?" spurgte jeg.
"Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig," sagde Michael.
"Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for noget. "Ja", svarede jeg. Lægerne og sygeplejerne stoppede op, mens de ventede på mit svar og jeg trak vejret dybt ind og råbte: "Tyngdekraften!" Og mens de lo, sagde jeg til dem:
"Jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke død."
Michael overlevede takket være lægernes dygtighed, men også på grund af sin fantastiske holdning.
Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve helt.
Holdning er – trods alt – alt.
Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring og egentlig er dagen i dag den samme morgendag, som du var bekymret for i går.
Nu har du to valg:
- Glemme dette?
- Vælge en holdning hver dag.
Gemt under Blog - blandet af
Bog om motivation.
Den 7. december 2009 kommer min bog Motivation på gaden.
Den udgives af Nyt juridisk Forlag, hvor redaktøren Simon Staffeldt Schou har været en uvurderlig hjælp i skriveprocessen.
Igennem flere år har folk, og ikke mindst min mand, spurgt mig, hvorfor jeg ikke skrev en bog. -"du kan jo lide at skrive", "du har meget på hjerte", – "du er så klog. Kan man ikke læse noget af alt det du ved, et eller andet sted", har kommentarerne været igennem årene.
Og alle gangene har jeg sagt: "jo, en eller anden dag skriver jeg nok en bog, – jeg skal bare lige finde tid ……"
Og så ud af det blå fik jeg en mail, sidst i april 2009. om jeg var interesseret i at skrive en bog om "Motivation" og få den udgivet??
Og jeg fik en positiv kuldegysning, der sagde mig: "nogle gange får man kun en chance én gang, og så er det om at gribe den". Sådan en chance har det været.
Da mit prøvekapitel var godkendt medio maj, havde jeg derfor et klart mål:
Inden 1. september skal bogen være skrevet færdig. Den skal henvende sig til almindelige mennesker.
Og selvom der var arbejde, familie og ferie, ja så blev den færdig. Og kan nu snart læses, også af dig.
Vi benytter os jo af vores evne til motivation hver eneste dag. Derfor vil der sikkert være meget, som du kan nikke genkendende til, når du læser bogen. Samtidig er jeg sikker på, at der også er nye aspekter, vinkler og inspiration, som du ikke lige havde tænkt på.
Der er kapitler om at være sin egen motiverende coach, kapitler om hverdagen og tiden, som vi jo alle har lige meget af. Kapitler om drømme og håb, målsætning og attituder. Kapitler om at bryde vaner og overspringshandlinger og kapitler indeholdende gamle metaforiske historier, der taler til underbevidstheden og hjælper dig til at få greb om de drivkræfter, du har.
Når du har købt eller lånt bogen, er du hjertens velkommen til at give feedback.
Al feedback vil blive lagt ind på dette website.
God læselyst
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Gemt under Blog - blandet af
Stress og pårørende
Jeg modtager mange mails fra pårørende til stressede mennesker. Pårørende, der er bekymrede og ser, at deres partner mv. har skiftet adfærd, og at årsagen hertil helt klart er stress. Mange giver udtryk for stor frustration, fordi de oplever, at det er besværligt at komme igennem med budskabet om, at de ønsker det bedste for deres pårørende, og at de er inderligt bekymrede over, at vedkommende tydeligt har ændret adfærd og ikke længere udviser det overskud og nærvær, som de plejer. Mange spørger mig:
Hvad skal jeg gøre.
Jeg har i det nedenstående gengivet en foresprøgsel. Og tilføjet mit svar.
Håber, at det også inspirerer dig, så stressen ikke får overtaget.
Læs engang:
Hej Sonne
Har læst artiklen om pårørende til stress ramte. Synes det var meget behjælpeligt og sigende. Men har alligevel et spørgsmål. Hvis man har en der står en rigtig tæt og er bekymret for, at denne person har ramt "muren" og er blevet stresset, men ikke vil acceptere det og ikke vil finde professionelt hjælp. Hvad kan man så gøre som pårørende, uden at lyde, som et "dumt svin", som vil tvinge personen til det?
Det er et godt spørgsmål der stilles.
Som jeg har skrevet et sted, er et stresset menneske ude af stand til at give sig selv omsorg. Derfor vil du som pårørende kunne komme igennem ved at give udtryk for det, du bemærker, på en mil og omsorgsfuld måde.
Skal jeg gøre det helt konkret for dig, vil jeg sige:
Giv din pårørende et varmt tæppe, tag vedkommende i hænderne og sig:
Jeg kender dig. jeg ved, hvordan du er, når du er i balance. Jeg holder så meget af dig, at jeg er blevet bekymret på det sidste.
For jeg bemærker, at du gør og siger sådan og sådan, hvilket slet ikke er dig…
Jeg ønsker kun det bedste for dig, og har eksempelvis læst på en hjemmeside, at der er gode muligheder for at lære at håndtere stress.
Jeg tager gerne med dig, hvis du har brug for det. Men tag dette som et budskba om, at jeg står ved din side og kun ønsker dig det bedste".
Så er jeg ret sikker på, at du kommer igennem med dit budskab.
Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at maile igen.
Du kan også ringe til mig i min telefontid, hverdage mellem 08 – 8.30
Telefon: 7553 – 7803
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere på siden:
Gemt under Blog - blandet, Stress - stresshåndtering af
Drilleri, konflikt eller mobning!
Tre emner som alle har det til fælles, at de er menneskeligt og socialt ubehagelige. Mobning er dog det emne, som bl.a. skiller sig ud ved at resultere i store psykiske ar på sjælen og kan påvirke et menneske langt ind i voksenalderen, med mindre der sættes ind med hjælp.
Finn går i folkeskolens 5. klasse i en mindre by. Han er godt begavet og han er køn. Faktisk kunne han ligne en meget køn pige. Finn har en feminin fremtræden i måden at tale på og ikke mindst i sit kropssprog. Finns far er skoleinspektør på skolen.
Finn bliver mobbet systematisk, igen og igen over lang tid. Mobningen foregår som verbale drillerier og nedladende bemærkninger, "Finn Finn pølseskind…", udelukkelse fra fællesskabet i klassen dvs. nægtet at være med i leg eller konstant fravalgt ved drengenes fodboldspil. Af og til ventede mobberne på ham når han gik hjem fra skole og han blev truet og fik nogle gange tæv. Finn blev ligeledes mobbet med at hans far var "den dumme" skoleinspektør".
En gang i mellem forsøgte han at gøre modstand, at være tapper, men det blev ikke rigtigt taget alvorligt af mobberne, for hvem det betød alt, at være dem der bestemte i klassen, dem der var mest populære eller at bevare sin sociale position i klassen.
Mobberiet stod på i forskellig grad i alle Finns år i skolen. Skolen som er rammen om alle børns erfaring med det sociale liv og fællesskab, og hvor det betyder alt at være lukket ind, være accepteret og anerkendt og have en følelse af værdighed og meningsfuldhed.
25 år efter at Finn forlader folkeskolen, bliver der inviteret til jubilæumsfest, og han deltager. Han har sat sig for, at se sine tidlige plageånder i øjnene og fortælle, hvordan han oplevede mobberiet. En efter en bliver de stillet til regnskab, og han fortæller, hvad mobningen gjorde ved ham, hvor ensom han blev og hans selvtillid svandt ind til et minimum. Han havde brug for svar på hvorfor det var foregået og hvad der drev mobberne og dem som stiltiende så til fra sidelinjen.
Den aften fik Finn en stribe af undskyldninger og festdeltagerne kunne kun beundre ham for "at komme igen" på den måde. Det blev oplevet som en slags renselse for alle parter.
25 år skulle der gå før Finn fik oprejsning. I 25 år har han mærket sporene og smerten og ikke mindst al den energi, som han har brugt på at tænke på den tid.
Trods stor opmærksomhed på mobning og mange rigtigt gode initiativer, der sætter fokus på fællesskab og trivsel, er der stadig mange børn som mobbes. Hvert 5. barn i folkeskolens 4-10 klasse mobbes og får ikke den hjælp der for alvor kan fritage dem for mobningen, måske fordi fokus er på fællesskabet og ikke på det enkelte barn?
Unicoaching hjælper med glæde disse børn. Vores overbevisning er, at børn er intelligente og hurtigt opfattende og meget hurtigt omsætter den nye viden til konkrete handlinger og derved fritager de i praksis sig selv for mobning.
Hjælpen foregår som 2-3 samtaler og træning med fokus på den aktuelle situation, og hvordan den ønskes at være fremadrettet.
De bedste hilsner
Corinna Roost
Gemt under Blog - blandet af
En solrig dag i slutningen af februar, da jeg går tur med min hund, hører jeg pludselig den velkendte lyd af lærkesang. Jeg prøver at få øje på den for at se, om det nu også er helt rigtigt. Højt på himlen flyver den og meddeler, at foråret er meget nær, selvom kalenderen dikterer vinter. Lyden af lærkens sang vækker omgående sanser og associationer, og sender billeder af forår og sommer forbi min indre tv skærm og giver en god fornemmelse i kroppen af ny energi.
Lærken er en budbringer og en meget troværdig specialist på sit område. Den behøver blot at slå en trille, og vi er ikke i tvivl om forårets snarlige komme. I forårsbudskabet bor også en påmindelse om, at studier skal afsluttes og dermed tid for eksamen. Vigtige præstationer og efterfølgende vurderinger. Alene tanken om den del af foråret, kan på få sekunder bringe ubehaget frem i mange. Det suger i maven, og hjertet slår lidt hurtigere, og det forsvinder, når det lykkes at skubbe tanken bort igen.
Nervøsitet og præstationsangst igangsættes som regel af tidligere dårlige oplevelser eller negative forestillinger, og man kan overvældes af et ubehag, der føles meget dominerende. For nogen ender en sådan tilstand da desværre også med en dårlig præstation, og man bliver på den måde bekræftet i sine dårlige erfaringer. Hvor mange, som er i den situation, tænker mon på sig selv som en troværdig specialist?
En leder på et højt ledelsesniveau i en stor virksomhed henvendte sig, fordi han var meget stresset og havde konkrete alvorlige stress symptomer. Udover det daglige arbejde skulle han afslutte sin masteruddannelse på universitetet. Han fortalte, at han var dårlig til eksaminer og altid indkasserede middelmådige vurderinger og karakterer. Men det gjorde ikke så meget, sagde han, – "bare han bestod, ville han være glad".
Hans højeste ønske var dog at afslutte års studier med maner. Et aspekt, som kom frem under samtalen var, at han havde så stor respekt for sine undervisere og censorer, at han på ingen måde mente, at han kunne nå dem til "sokkeholderne" og at han derfor var meget påpasselig med ikke at sige noget forkert eller rode sig ud i komplicerede diskussioner. Han kunne derfor nemt give et usikkert og nervøst indtryk under selve præstationen. Jeg udfordrede ham til, som leder at tænke på sig selv som specialist. Det var jo ham, som med sin store teoretiske viden, skulle omsætte teorier, krav og udfordringer til daglige håndterbare redskaber og handlinger.
Han sluttede sin mastereksamen af med 2 10 taller, nu overbevist troværdig specialist.
De bedste hilsner
Corinna Roost
Gemt under Blog - blandet af
Så er det snart jul igen, med alt hvad dertil hører af julestemning.
Levende lys, duften af hjemmebag, kalendergaver, adventskrans, tanker om julegaverne og mange glade mennesker. Alt dette oplevede jeg på den årlige juleshopping weekend i København med et par dejlige veninder.
Bilen var fyldt op med gamle venner, som alle forventningsfuldt så frem til weekendens julekomsammen. Turen fra Sydvestjylland til København forløb uden problemer, lige indtil vi nåede staden, hvor vi måtte stoppe for rødt lys. Pludselig væltede kaskader af røg ind over bilen, og sendte omgående en stank af brændt gummi ind i bilen. Vi vendte os alle om for at se, hvor røgen kom fra og konstaterede hurtigt, at den kom fra vores bil!!!!
Vi nåede lige at dreje ind på en tank, hvor efter motoren strejkede totalt. Så stod vi der med al bagagen, og diverse bestilte delikatesser fra det sydjyske. Nu kunne man jo vælge at ærgre sig og lade humøret dale. Alene tanken om prisen på bilreparationen, kunne gøre en nervøs. Dog var det som om at intet rigtig kunne true det gode humør, for i løbet af ganske kort tid kom en god ven og hentede os, dårlige jokes om situationen blev flittigt fyret af, bilen blev transporteret tilbage til Jylland og alle omkring os var utroligt hjælpsomme.
Efter en herlig weekend skulle vi retur med DSB. Vi gjorde os den ulejlighed selv at bestille billetterne på DSBnet, men da vi skulle printe billetterne ud strejkede printeren og søndag drog vi fortrøstningsfulde mod hovedbanegården, overbeviste om, at DSB naturligvis kunne hjælpe os med at fremskaffe billetterne. Vi henvender os til DSB medarbejderen bag skranken og forklarer historien. Damen fortrækker ikke en mine, og surt meddeler hun, at det kan hun virkelig ikke gøre noget ved. Ja men, forsøger vi videre, vi ved så ikke lige, hvordan vi skal fremskaffe dem, hvorefter hun bjæffer: "ja det siger de alle sammen når de kommer her og ikke kan få fat i billetterne." Sikke en dårlig service. Ikke nok med at vi følte os dårligt behandlet af det firma, vi havde købt dyre billetter af, men derudover blev vi gjort til en del af en ubestemmelig gruppe, der hedder "alle sammen"! Fuldstændig sur og upersonlig behandling.
Hvilken holdning mon denne medarbejder var taget på job med søndag morgen? Glæde over at skulle servicere kunderne? Næppe. Dårligt humør over at skulle på arbejde en søndag? Nok mere sandsynligt.
Vi forlod DSB og kom forbi en TELE butik, hvor der stod nogle unge medarbejdere ved en PC. Naturligvis ville de hjælpe, – vi kunne da låne deres pc'er et øjeblik, vel at mærke med smil og humør.
Hvilken holdning mon disse unge mennesker var taget på job med den morgen? Øv, vi skal på arbejde en søndag her i julen? Næppe? Lad os få en god dag i dag? Nok mere sandsynligt.
Vi forlod TELE butikken med et smil og en god oplevelse rigere.
Den holdning vi har valgt at tage på arbejde med, har stor betydning for, hvordan vores dag forløber, og har stor betydning for vores omgivelser. Skal vi blot slippe gennem dagen med færrest mulige anstrengelser? Eller vil vi gøre det sjovt for os selv eller for enhver omkring os?
Et godt eksempel på sidstnævnte holdning er følgende. En kollega og jeg er i gang med at planlægge en større workshop. Vi skal bl.a. til en øvelse bruge noget limtræ med nogle helt bestemte mål. Vi tager derfor til den lokale tømmerhandel for at se, om de kan hjælpe os. Vi bliver modtaget med godt humør, og snart er der ikke kun en men to medarbejdere, som forsøger at finde frem til noget brugbart. Vi går rundt i en stor, meget kold, hal med lange rækker af forskellige træ produkter. Ikke et særligt charmerende sted, men de som arbejder der, er imødekommende, smiler bredt og griner meget. Da vi langt om længe finder et egnet materiale, spørger vi til prisen. De kigger på hinanden, diskuterer lidt og siger så: "her er vi glade for citronmåner, lad os få 3, og 1 pose pebernødder ville da også være dejlig"!
Min kollega og jeg kunne slet ikke få smilet ned fra ørerne. Det var en helt uventet dejlig overraskelse at få, og for os var der ingen tvivl om medarbejdernes holdning til jobbet.
Citronmåner og pebernødder er på vej herfra.
Glædelig jul.
Gemt under Blog - blandet af
Positive tanker – loven om tiltrækningskraft – berigende eller skyldfremkaldende?
Jeg er en af dem, der glad og gerne holder foredrag om hvad positiv tankegang kan gøre for dig – om hvordan det hjælper dig at have et positivt fokus og hvordan du dagligt kan øve dig i at ændre dit tankemønster fra negativt til mere positivt.
I mit foredrag " Vælg din holdning – hver dag " – har jeg altid en øvelse lagt ind som sætter meget af teorien i perspektiv:
- Du stiller dig på gulvet – ca. 30 cm fra en dør eller væg – du lukker øjnene – og den eneste sætning du siger til dig selv (bare inde i dig selv) er:
- Jeg falder bagover – jeg falder bagover – jeg falder bagover……………
Alle oplever at der sker noget – måske ikke at de direkte falder, men mange må stritte lidt imod – altså det vi siger til os selv påvirker, for vi ved jo godt at vi ikke falder bagover, men tankens kraft er så stærk at hjernen tror på det.
Forestil dig så at de tanker du har om dig selv er:
- Andre er nok klogere end mig
- De andre er mere værd end mig
osv.osv……..
Af den grund er det vigtigt at arbejde med tanker – hvilket vi som coaches også dagligt gør brug af i vores arbejde. At få de hæmmende overbevisninger frem vi ofte går rundt med – at få dem op i bevidstheden og få dem vendt til støttende og mere befordrerne.
Meget oppe i tiden er bogen og DVD filmen The Secret af Rhonda Byrne - den fortæller om universets lov om tiltrækningskraft og er på mange måder spændende.
Den burde gå rigtig fint i tråd med tankerne om positiv/negativ – hvilket den også gør, men jeg har flere gange mødt mennesker, der f.eks. har svære livsvilkår som spørger sig selv om det så er noget de har tiltrukket ved at tænke negativt – og nej sådan fungere det ikke i min verden.
Vi skal huske at der er noget der hedder virkelighed og livsvilkår – og du kan ikke vide hvad livet har i posen til dig, men den indstilling hvormed du møder dine udfordringer betyder rigtig meget – så der er al mulig grund til at arbejde med dit tankemønster.
God arbejdslyst. :-)
Anne Muxoll Søberg
AMS Coaching & Event
Gemt under Blog - blandet af
Kære fokuspersoner, kunder og andre interesserede læsere.
Så er august i gang, og Unicoaching ser frem til endnu et spændende år. Selvom det ikke er årsskifte, føles det altid som en ny runde at starte op efter en berigende og vitaliserende sommerferie.
Vi oplever stor søgning især med hensyn til stresscoachingen, og Christel Sonne Rasmussen oplever en tilsvarende stor interesse med hensyn til parcoaching. Det er godt at mærke, at bevidstheden om at gøre noget, mens tid er, vokser. Og at mange giver udtryk for, at det nytter.
Der er en god nyhed til dem, der ønsker coaching i København.
Anne Muxoll Søeberg, der leder AMS Coaching og AMS Event har pr. 1. august mulighed for at coache, både i Haderslev og i hovedstaden.
Vi ønsker Anne til lykke med initiativet og kan sige "rigtigt god fornøjelse" til de fokuspersoner, der ønsker coaching i København.
Så lige nu er der mulighed for at bestille coaching, individuelt som par, i
Kolding, Esbjerg, Fredericia, Haderslev og København.
Om et par dage deltager Christel Sonne Rasmussen i et radiointerview på P4 vedr. parcoaching. Tidspunktet for udsendelsen vil blive offentliggjort, når vi selv kender den.
Og så ser vi alle frem til en spændende sensommer og efterårssæson. Vi er sikre på, at der kommer henvendelser, både fra virksomheder og enkeltpersoner. Og alle er velkomne til at rette henvendelse.
Alt det bedste herfra
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
Gemt under Blog - blandet af