• Det er med sindet som med faldskærme.
  Det virker bedst, når de er åbne.

Kender du er godt ordsprog eller sætning, så kom endeligt med det. 

Hilsen
Christel

Udfra min pointe om, at modstand er en del af enhver proces, uanset om den er af personlig karakter eller arbejdsmæssig karakter, vil jeg invitere dig, der læser dette dokument, til at høre en gammel historie.

Om du sidder som leder og har mest fokus på arbejdsglæde og personalepleje. Om du sidder som et individuelt menneske, der har fokus på personlig coaching og udvikling. Om du sidder som del af en medarbejdergruppe, der mangler overskud, er stressbelastet og knap kan se dig ud af det, er jeg sikker på, at denne historie vil gå med dig. Og formentligt og forhåbentligt vil være brugbar i mange situationer.

Fordi:

• Attituden gør en forskel.
• Attituden påvirker håndteringen.
• Og attituden er det, du selv har indflydelse på, fra situation til situation i dit liv.

God fornøjelse.

• For mange år siden, ja så mange år siden, at Vorherre stadig vandrede rundt på jorden, var der en mand, som man i vores tid ville kalde for landmand. En mand, der dyrkede jorden og ud fra afgrøderne forsørgede sig selv og sin familie.
  Manden var tilfreds med at dyrke jorden. Han kunne godt lide det daglige arbejde, og følte altid stor nydelse ved at se kornet vokse op og ved at høste afgrøderne, når tiden var inde til dette. Et fænomen forstyrrede ham dog, og kunne gøre ham både ærgerlig og frustreret, nemlig VEJRET.
  Han havde i sit stille sind mange gange tænkt, at Vorherre ikke var landmand. For havde han været det, havde han sørget for at tilpasse mængden af frost, regn, blæst og solskin, så det sikrede afgrøderne i langt højere grad end tilfældet. Mange gange havde landmanden grædt, når en forårsstorm havde slået store dele af hans afgrøder ned. Mange gange havde han frustreret ventet på, at frosten skulle gå af jorden. Mange gange havde han sukket efter regn, når solen havde svedet kornet fuldstændigt, og mange gange havde han modløst set ud over regntunge afgrøder og manglet blæsten og solen, der kunne tørre disse
  Så da Vorherre en dag kom vandrende ved markskellet, øjnede han den chance, han så tit havde ønsket sig. Nu var muligheden der. Muligheden for at tale med Vorherre om vejret .

Og landmanden tog mod til sig. Han gik hen til Vorherre, hilste på ham og spurgte, om han måtte fremsætte et ønske. Vorherre var mild og i godt humør og bad landmanden sige frem.

Kære Vorherre, sagde landmanden. Jeg er taknemmelig over alt, du har skabt og taknemmelig for, at min familie og jeg kun har sultet lidt. Men jeg vil sige, at jeg tit har tænkt på, at du ikke er landmand. Jeg vil spørge dig, om jeg må få lov at få herredømmet over vejret i en periode, så jeg kan vise dig, hvor lidt der skal til, for at skabe større vækst.
Vorherre og landmanden drøftede situationen. Og blev enige om, at landmanden måtte bestemme over vejret i en periode på 7 år, og at de kunne mødes 1 gang om året for at tale om, hvordan det gik.

Ingen var lykkeligere end landmanden. Hans bøn var blevet hørt, og nu var alt så ligetil.
Han gik straks i gang. Han sørgede for, at frosten var af jorden i det tidlige forår. Han sørgede for milde vinde og tilpas varme. Han sørgede for regn, der tilsvarede det, som kornet havde brug for. Han sikrede sig, at der ikke var storme. Han sørgede ganske enkelt for de allermest optimale omstændigheder og da høsttiden nærmede sig, var ingen lykkeligere end landmanden. Aldrig havde kornet stået så højt og flot. Aldrig havde kornet været så gyldent og så fint. Aldrig havde landmanden set så sammenhængende og harmoniske marker. Ingen områder med golde pletter, ingen områder med nedadbøjet og regntungt korn, ingen misvækst eller manglende vækst. Alt var perfekt. Hans hjerte svulmede, og han glædede sig inderligt til den dag, hvor høsten skulle i gang.

Et par dage før høsten ville landmanden lige smage på sit korn. Han trak et strå op, og åbnede et aks. Og blev lidt overrasket. For kornakset var tom. Der var intet velsmagende korn i kornakset så landmanden trådte et par skridt ind i marken, og plukkede et nyt strå. Og til sin overraskelse med samme resultat. Kornaksene på dette strå var også tomme. Han mærkede en svag panik brede sig, men gik ufortrødent hen til et andet område af marken og plukkede endnu et par strå. Nu var det ikke overraskelsen, der overmandede ham, men rædsel og panik. Også disse strå, hvor smukke og hvor lange de end var, havde tomme bælge. Der var intet korn i stråene. Og skønt landmanden løb hid og did fra mark til mark, var resultatet det samme alle steder. Skønt afgrøderne havde fået, hvad landmanden vurderede, som de bedste omstændigheder, bar de intet korn. Skønt de var smukke og gyldne, ranke og stolte, var de tomme for det allermest vigtige, nemlig kornet.

I sin totale desperation anråbte landmanden nu Vorherre. Han kunne ikke se sig ud af situationen, og bønfaldt om hjælp. Og i løbet af kort tid dukkede Vorherre da også op ved et af markskellene. Landmanden løb, som han aldrig havde løbet før, hen til Vorherre og beskrev grædende situationen.

Vorherre så mildt på ham og sagde.
Jeg forstår din smerte. Og lad mig fortælle dig noget, som jeg tror, at du har overset.

Da du fik herredømmet over vejret, gav du dine marker, hvad du mente var bedst -  tilpas regn, tilpas solskin, tilpas vind. Men dit korn har aldrig haft noget at kæmpe for.
Da det skulle op af jorden, behøvede det ikke at gøre en ekstra indsats, for mulden var varm. Da dit korn voksede op, behøvede det ikke at udvikle modstandsdygtighed, for der var ingen modstand. Der var ingen voldsom blæst, der var ikke for megen regn, og der var altid den varme, som du skønnede, var bedst. Så kornet behøvede ikke at trække på sine ressourcer. Det kunne koncentrere sig om at vokse frit op og blive flot. Og det gjorde det. Men det så ingen grund til at udvikle mere end dette. Det så ingen grund til at bære frugt. For det mødte aldrig modstand. Og nu står du så her, hvor du må erkende, at du har verdens flotteste marker, men marker uden indhold. Strå og aks uden korn. Og udsigt til en vinter med hunger og desperation.

Landmanden indså Vorherres pointe. Modstand er ikke af det onde. Modstand hærder, modstand styrker, modstand giver os grunden til at gøre en ekstra indsats. Og han gav straks herredømmet over vejret tilbage til Vorherre.

Historien er gammel og viis. Og handler naturligvis om meget mere end vejret. Modstand er kun et problem, når vi som mennesker, fagligt og personligt, ikke formår at tackle og håndtere den. Modstand er lærerigt og givende. Og noget, vi må forholde os til i stedet for blot at sætte idealistiske og naive mål, enøjede og derfor snæversynet.

Som coach fortæller jeg ovenstående og lignende metaforer tit. Ikke for at nedgøre min fokusperson eller én gruppe, jeg står overfor. Men for at perspektivere, hvad det, som vi kalder modstand, kan bruges til. Og jeg mener fortsat, at modstand hverken skal søges eller opretholdes, men forstås og håndteres. Så vi i stedet for kun at beklage og ærgres, bevæger os videre og agerer langt mere konstruktivt i lignende situationer fremover. Og lad det være understreget, så der ikke hersker nogen tvivl om mit budskab.

Jeg og mine konsulenter har den viden, der gør, at vi mener, at alt kan coaches. Om du søger arbejdsglæde og større trivsel på arbejdspladsen, om du ønsker at være mindre stresset, om du ønsker at berige den kultur, der er på jeres arbejdsplads. Og/eller om du som individuelt menneske er interesseret i coaching på grund af temaer og problematikker, som du vil have mere indflydelse på, ja så ved jeg, og det ved du også: der vil tid efter anden komme modstand. Der vil tid efter anden komme uventede forstyrrelser. Lær at møde disse. Lær at håndtere disse. For så er det dig, der mestrer. I stedet for at være den, der flygter eller blot brokker sig.

Vil du have mere information om emnet.
Vil du bestille et foredrag.
Vil du have et skræddersyet forløb til din virksomhed, indenfor stresshåndtering, effektivitet, personalepleje, kommunikation, konflikthåndtering mv., ja så kontakt Uni Coaching for nærmere information.

Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs også historien om:

• Sommerfuglen – En mand fandt engang en sommerfugls puppe.

Tilbage til side om:

• Udfordringer – at håndtere modstand i livet

Nogle grundelementer omkring at give en god feedback.

Når man er kommet dertil, at man gerne vil sige noget til en anden, kan det godt være svært at få startet. Og det kan være svært at få afsluttet med følelsen af, "jeg fik sagt alt det jeg ville", så begge parter kan se hinanden i øjnene igen, og så begge parter arbejder sammen fremover.

Følgende model er særdeles anvendelig, når man har noget, man gerne vil aflevere og skal afklares, før man påbegynder snakken.

HVORFOR:

• Hvorfor vil jeg overhovedet sige dette til den anden? Hvad er min motivation og hvad er min hensigt? hvor er det, jeg føler mig ramt/frustreret/irriteret?

HVORDAN:

• Hvordan vil man gerne have det, når man starter med dialogen? Vil man føle sig tilpas og forberedt, vil man vente på en anledning og "fyre det af" eller andet? Vil man indtage en samarbejdsvillig holdning, en kampholdning, en neutral holdning?

HVAD:

• Timing kan være altafgørende i forhold til at aflevere et budskab, som ønskes hørt.
  Vil man gøre det, når der er ro – eller tage snakken i en mere emotionel tilstand. Man skal huske, at uanset, hvad man gør, er det et valg, og den effekt, det resultat, der kommer ud af det, vil være afhængigt af valget.
  I nogle situationer er det ikke muligt at tilrettelægge, da der er fastlagt konkrete dage og tidspunkter for personalemøder, morgenmøder, etc.

HVEM:

• Hvem skal være til stede?
  Ønsker man at det er en topersoners samtale eller er det en hjælp, at der er flere til stede og i så tilfælde: hvem?

HVORNÅR:

• Timing kan være altafgørende i forhold til at aflevere et budskab, som ønskes hørt.
  Vil man gøre det, når der er ro – eller tage snakken i en mere emotionel tilstand. Man skal huske, at uanset, hvad man gør, er det et valg, og den effekt, det resultat, der kommer ud af det, vil være afhængigt af valget.
  I nogle situationer er det ikke muligt at tilrettelægge, da der er fastlagt konkrete dage og tidspunkter for personalemøder, morgenmøder, etc..

HVOR:

• Der er et aspekt, der kaldes PSYKOGEOGRAFI. Det er et begreb, der kort beskrevet handler om at skabe en fysisk ramme, der tidligere har skabt positive stemninger. Er det med ægtefællen, man ønsker noget afklaret, kan man overveje en god middag, lys på bordet i stedet for i et rodet køkken.
  Man kan vælge at være i naturen eller på andre steder, der førhen har givet "bonus". Hvis man har faste lokaler, f.eks. i en personalegruppe, kan det overvejes, at alle sætter sig på andre pladser, end de plejer. Der kan være levende lys etc..

Tilbage til hovedsiden:

• Feedback og kommunikation

Læs mere på siden:

Om at give og modtage feedback

Jeg har i flere af mine tekster på mit website om coaching nævnt fænomenet "Blueprint".

Jeg er selv blevet introduceret til begrebet "Blueprint" via Anthony Robbins, der af mange kaldes verdens største inspirator i nyere tid. Hans tanker og ideer vedrørende Blueprint er meget givende, i en coachingsammenhæng.

Hvad er "Blueprint".

Et menneskes Blueprint er den oprindelige struktur, som man er i kontakt med, når man oplever en ligevægt. For at få en fornemmelse af, hvordan ens eget Blueprint opleves, kan man reflektere over og mindes de situationer, hvor man har følt sig i total ligevægt. Samler man nogle af disse erindringer sammen og gennemgår den værdimæssige struktur, der er indvævet i denne, bliver ens eget Blueprint tydeligt.

Det, der bliver tydeligt, er, hvilke værdier og kvaliteter, man er i kontakt med, når man er i tilstanden af ligevægt / harmoni / balance.
Eksempelvis kan jeg for mit eget vedkommende fortælle, at jeg, når jeg læser i et uforstyrret rum, føler mig i kontakt med min oprindelige ligevægt. Hvorfor?
Fordi kvaliteterne "fordybelse", "ny viden", "uforstyrrethed" og "selvvalg" er de kvaliteter, der gør, at jeg oplever en ligevægt. Og således er i kontakt med mit Blueprint.

Ifølge Anthony Robbins søger vi som mennesker at være i kontakt med denne ligevægt i så mange som muligt af livets forhold. I et coaching – perspektiv kan man sige, at man inden for de livsområder, der har betydning for os, søger at levendegøre, i tanke og handling, de kvaliteter, som vores "Blueprint" indeholder.

Da jeg første gang hørte om teorien bag "Blueprint", blev det meget tydeligt for mig, at jeg i min egen personlige vækst og vandring igennem tilværelsen, netop følte mig tilfreds / i ligevægt i situationer, hvor jeg selv havde valgt at være til stede, og hvor det at suge ny viden til mig, fordybe mig i denne og opleve glæde herigennem, gav mig den tilstand af livskvalitet, som har betydning for mig.
Og det behøver ikke kun at være, når jeg læser.
Når jeg coacher, er sammen med min familie, taler med veninder, hører et radioprogram mv., er jeg i kontakt med de værdier, som underbygger den tilfredshed, jeg forbinder med det at være et levende menneske.

Er du i en søgen efter den forjættede lykke – og tilfredshed, kan du med stor glæde benytte dig af coaching, der omhandler at blive bevidst om og i flere livsområder at levendegøre og integrere dit Blueprint.

Blueprints kan – vil naturligvis variere meget.

• Nogle menneskers Blueprint har en struktur, hvor det sociale aspekt er væsentligt.
• Nogle har et Blueprint, der handler om at være betydningsfuld, at blive set og hørt.
• Nogle har et Blueprint, der handler om at have styr på situationen, have overblik og at kunne være proaktiv.
• Andres Blueprint handler om at være rolig, og omgivet af stilhed og forudsigelighed.

Der er ingen forkerte Blueprints. Du vil opleve, at du i et coachingarbejde orienteret omkring dit Blueprint vil begribe, hvorfor du i så mange af dine livssituationer føler dig frustreret og utilpas. Grunden er, at disse livssituationer ligger for langt fra dit Blueprint, eller kun indeholder en eller to værdier fra dit bluprint, hvorfor du bruger alt for mange kræfter på at få kontakt med de resterende værdier.
Nogle vil sige, at Blueprint er værdiarbejde. Det er korrekt.

• Værdiarbejde på en meget konkret og letbegribelig måde.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

• Retur til siden:
  • Selvledelse
  • Personligt lederskab – selvledelse

Der har i den seneste tid været udtalelser i medierne om coaching, kvaliteten i coaching og hvilke uddannelser, der "holder hele vejen hjem", samt aspektet om, at der er for mange plattenslagere i branchen.

• Undertegnede Christel Sonne Rasmussen, grundlægger af Uni Coaching blev citeret i Jyllandsposten, den 21. marts 2007, hvor også Birgitte Jepsen, leder af Axept, og Ole Kirkeby m.fl. blev interviewet.

Det er jo sådan, at der p.t. ingen brancheforening findes med hensyn til coaching, og det er sådan, at der er internationale standarder, som bl.a. Axept – udannelserne opfylder, men coaching er ikke et beskyttet begreb, hvorfor alle og enhver kan kalde sig coach.

• Det er naturligvis et problem.

Ole F. Kirkeby får det til at lyde som om, at kun den coachuddannelse, han agter at påbegynde i 2008 har det rette udgangspunkt. Og at de private virksomheder med økonomisk interesse blot ønsker at spinde guld og gør det for nemt at blive coach.

• Her mangler jeg nuancer. For netop nuancer og det at undersøge det, man omtaler, er ifølge min mening et af coachingens absolut væsentlige omdrejningspunkter.

Og for mig at læse, bliver også det projekt, som Ole Kirkeby vil søsætte, et projekt, der også har en økonomisk interesse.
Og jeg tror, at det er bremsende at gøre sig klog på, hvilken uddannelse der er den bedste. Kirkeby får det desværre til at lyde som om, at hans kommende uddannelse vil være den eneste at foretrække, hvis man vil have en ordentlig og etisk korrekt uddannelse.

Jeg synes, at:

• Man skal gøre sig klart, hvilke præferencer, den coach, man opsøger, har.
• Der er uddannelser i Danmark lige nu, der har grundighed, kvalitet og seriøsitet.
• Der er moralske, interesserede og dygtige coaches i Danmark på nuværende tidspunkt med masser af erfaring og med en viden om, at de laver coaching, – hverken terapi eller plat hjernevask.
• Der er penge med i spillet, for alle.

Det væsentlige er, hvad den bagvedliggende motivation er.

Og er den bagvedliggende motivation at kunne undersøge, guide, anerkende og møde det enkelte menneske, hvor det befinder sig, og ikke at "nu skal der spindes guld", ja – hvem er det så, der har retten til at vurdere, hvem og hvad der er bedst???

Enhver må gribe i egen barm, – den enkelte coach som uddanelsesudbyderne.

Og kan man selv, moralsk, etisk og kompetencemæssigt stå inde for bl.a. ICFs standarder, og kan man udfra den respons, man får, fra de fokuspersoner og teams, man arbejder med, se sig selv og disse i øjnene, er man en coach, der har lige så megen ret til at agere og coache som de, der åbenbart fra 2008 klædes på med en endnu mere akademisk uddannelse.

• Jeg ønsker Ole Kirkeby og enhver anden, der har interesse i at løfte coachniveauet velkommen.

Og ønsker, at den anerkendelse, man selv vil have, også kan gives til dem, der har trådt flere skridt på vejen allerede.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

• Læs også siden: 10 gode punkter til hvordan man på klogeste vis ansætter en coach

Jeg tror, at mange kender til følgende beskrivelse.

Man sidder ved sin computer og skriver og læser. Man er alene i huset. Man har brygget sig en god kop kaffe. Og pludselig opdager man, at koppen er tom. Og man tænker "det var da mærkeligt; har jeg allerede drukket den."

Det behøver ikke kun at være kaffekoppen, der kan anvendes som eksempel på en lidt for distræt, lidt for ikke – nærværende situation. De fleste kender til at have glemt, hvor deres mobiltelefon er blevet lagt, deres briller, pung, nøgler, – ja det kender de fleste.

Det er altid nogle små gode "wake up calls", når vi registrerer, at vi ikke har været opmærksomme.

Og når det sker i mit eget liv, husker jeg med et lille smil, denne huskesætning, der handler om stress.

• Stop
• Tag
• Resolut
• En
• Slapper
• Straks.

Eller

• Sænk tempoet roligt. Eftertanke styrker sikkerheden.

Jeg får dagligt mails om coaching, og hvad coaching kan bruges til.

I flere af de mails, jeg modtager, er der mange, der beskriver, at de har brug for at forstå, hvorfor de reagerer som vi gør, og også mange der stiller spørgsmål om, hvorfor man eksempelvis ikke kan motivere sig, ikke kan sætte grænser, ikke kan følge sine mål, ikke kan tro på sig selv osv.

Alle sammen relevante og gode spørgsmål.

Der sker altid det i mig som coach, når jeg taler med det menneske, der beskriver sin indre livsverden, at jeg registrerer "hvorfor"- spørgsmålene.
Fordi jeg ved, at ordet "hvorfor" åbner så mange svarmuligheder, og at det i mange tilfælde er tendensen til at spørge "hvorfor", der opretholder en besværlig og låst tilstand.

Lad mig give et eksempel.

• En mand stod på en parkeringsplads foran sin bil. Han kunne ikke komme ind i den.
  Hans nøgler var væk.
  Hans barn spurgte "hvorfor står vi her, far?
  Et godt og relevant spørgsmål fra et lille barn.
  Faderen svarede.
  Det gør, vi, fordi jeg ikke kan finde mine nøgler.
  Det gør vi, fordi jeg ikke kan få fat i mor, så hun kan komme med nogle andre nøgler.
  Det gør vi, fordi jeg formentligt har smækket mig ude.
  Det gør vi, fordi der hele tiden er så meget larm og så mange forstyrrelser, at jeg bliver ukoncentreret, når jeg gør mine ting.
  Osv.

• Faderen havde straks mange svar parat.
  Og sådan går det sædvanligt, når vi stiller spørgsmålet "hvorfor".
  Men det hjælper os sjældent.

Det, der vil hjælpe os, er at vi gør os bevidste om, hvornår vi stiller "hvorfor"-spørgsmål, og gør os klart, at vi i stedet for at søge rundt i sindets labyrinter efter mulige og umulige svar, i stedet kunne stille os selv "hvordan"-spørgsmål.

Så man i en situation som den ovennævnte spørger:

• Hvordan får jeg løst situationen bedst og hurtigst?
• Hvordan ville det være, hvis det var nemmere?
• Hvordan motiverer jeg mig selv lige nu?
• Hvordan opretholder jeg mit humør og løser dette dilemma osv. osv..

Det er et kraftfuldt værktøj at blive bevidst om, at man kan erstatte hvorfor spørgsmål med hvordan spørgsmål. Og få meget mere konstruktive svar og handlinger ud af det.

Har du spørgsmål, så skriv til mig her på bloggen, så vil jeg gerne besvare dem.

Der er mange, der kontakter mig, fordi de mangler arbejdsglæde.

Kloge og effektive mennesker, der på sin vis har det ligesom de mennesker, der mangler gnisten i deres parforhold. Og mennesker, der mange gange er klar over, at arbejdsglæde ikke bare er noget, man knipser frem. Men som ønsker at forstå, hvad det er, der gør, at arbejdsglæden er smuttet, og hvilke muligheder, der er for at genskabe glæden ved sit arbejde.
For vi ved det alle sammen.

Du ved det, jeg ved det, alle ved det:

• Glæde har en afgørende betydning, uanset om det er erhvervsmæssige eller personlige relationer. Arbejdsglæde løfter os. Arbejdsglæde beriger os. Arbejdsglæde gør, at vi står gladere op, og går gladere hjem. Til gavn for både vores fysiske og psykiske helbred, vores relationer og vores evne til at drømme, og ville mere.

De folk, der kommer for at få coaching, hvis mål er at genskabe, opretholde eller øge arbejdsglæde, har, når de beskriver deres nuværende tilstande, nogle af følgende udsagn:

• Jeg er træt af mit arbejde
• Jeg trives ikke på mit arbejde
• Jeg kigger alt for tit på klokken i håbet om, at dagen snart er slut
• Jeg har bare lyst til at vende mig om og sove videre, når vækkeuret ringer
• Jeg er led og ked af stemningen på jobbet og synes, at jeg får en større og større irritation over kolleger, lederen og kunderne
• Jeg har svært ved at skjule, at det hele rager mig en pind, men jeg er tvunget til at blive der, for det er ganske enkelt for uoverskueligt at gå sin vej
• Arbejdet giver mig slet ikke den mening, som jeg følte engang. Og jeg kan ganske enkelt ikke se, hvad det egentligt er, der er forandret i omgivelserne. Så måske er det bare mig, der er i en livskrise
• Hvordan ved man overhovedet, om man har det rigtige arbejde, for jeg føler mig halvt bevidstløs og nærmest lidt robotagtig, når jeg er på arbejde.
  Osv

Ja, jeg kan blive ved, for udtalelserne er mange. Og du, som læser dette, kan jo sagtens læse, at den forjættede og højt besungne arbejdsglæde er gledet i baggrunden, og at flere af de ovenstående udtalelser vidner om en tilstand som lønslave i ordets bogstaveligste betydning, og følelsen af at befinde sig i et dilemma.

Kan arbejdsglæde defineres?

Jeg mener, at hvert enkelt menneske, som har kendt til arbejdsglæde, selv kan definere, hvordan netop deres respektive arbejdsglæde opleves, når den er der.
Nogle bemærker arbejdsglæde primært som en fysisk tilstand af overskud, energi og lyst til at tage de opgaver og udfordringer op, som er på dagsordenen.
Andre opfatter primært arbejdsglæde som en mental tilstand, hvor den indre dialog/den indre selv-snak) er præget af opmuntrende og begejstrede vendinger, og atter andre opfatter og oplever deres tilstand af arbejdsglæde på baggrund af en indre analyse, hvor de ud fra deres vurdering af fordele og ulemper, absolut er kommet frem til, at de befinder sig på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Det er mange gange med arbejdsglæde som med forelskelse. Man bemærker den mest, når den ikke er der.
Og i hvert tilfælde kan man sige, at når man ikke længere har oplevelsen af, at "arbejdet er lønnen i sig selv", ja så er det i sig selv en form for "wake up call", for så er der noget, der trænger til kærligt at komme under lup.

Som leder af Uni Coaching vil jeg gerne frem føre min definition på arbejdsglæde.

• Arbejdsglæde opstår og opretholdes, når de værdier, man har for et arbejde, indfries.
  Når mængden af belastninger er mindre end mængden af givende og berigende oplevelser, opstår og opretholdes arbejdsglæde.
  Når man føler sig kompetent, værdsat og retfærdigt behandlet, og oplever, at man bliver hørt, respekteret og belønnet for sin arbejdsindsats, opstår og opretholdes arbejdsglæde.
  Intet mere, intet mindre.

Myter om arbejdsglæde

• Der er ingen jobs, der er fuldkommen perfekte.
• Der er ingen jobs, hvor der kun er glæde og entusiasme og sjove og givende opgaver.
• Der er ingen jobs, hvor man altid er ovenpå og altid behandles respektfuldt og værdsættes i den grad, man har brug for.

  Bild dig endelig ikke det ind. .

At jeg så konsekvent kommer med ovenstående udtalelse skyldes, at jeg har mødt mange mennesker, der har sagt "dengang vi havde den gamle leder, var det altid fantastisk. Dengang der ikke var det fnidder i kollegagruppen, var jeg glad hver eneste dag, når jeg var på job. Dengang jeg var nyuddannet, var alting spændende og udfordrende".
Nej, sådan er det ikke. Og sådan bliver det heller ikke.

Min erfaring siger mig, at vi som mennesker har en tendens til at generalisere og floromvinde en del af fortiden. På samme måde som ældre mennesker siger, at der altid var sne i juletiden, da de var børn. Det viser statistikkerne, at der faktisk ikke var. Men man kan lynhurtigt generalisere og gøre "de gode gamle dage" endnu mere forjættede, end de var.
For selv i et job, hvor arbejdsglæden er stor, er der da stunder, hvor det er rutinearbejdet, der fylder.
Selvom man overvejende er fuldkommen tilfreds med sit arbejde, ja så er der da besværlige kunder/medarbejdere/klienter mv. selv om man er energifyldt, både når man går på arbejde og energifyldt, når man går hjem fra arbejde, så kan der da sagtens være stunder indimellem, hvor man kunne tænke sig lidt ekstra ferie og kunne tænke sig at være fri for flere opgaver den dag.
Så tænk ikke om arbejdsglæde, at hvis den ikke er 100 procent, så kan det være det samme. For i alle af livets forhold er virkeligheden med som medspiller, og jeg tænker, at det at bestræbe sig på en model eller standard, der hedder 80 procent tilfreds, og 20 procent knap så tilfreds, ja så er mange da på den rette hylde.

Hvad består arbejdsglæde af.

Ligesom jeg har skrevet andetsteds på dette website, mener jeg, at arbejdsglæde samlet set består af forskellige komponenter.

Læs engang.

• Tillid
• Tryghed
• Retfærdighed
• Et overkommeligt og håndterbart stressniveau
• Motivation
• Belønning
• Samt opfyldelsen/indfrielsen af de tre mest væsentlige værdier indenfor livsområder "arbejde".

• Med tillid mener jeg, at man selv har tillid til egne kompetencer og tillid til, at man kan håndtere de opgaver, der stilles. Og at man har begrundet tillid til, at der er support, hvis man har brug for det.
• Med tryghed mener jeg, at der er et socialt trygt miljø på arbejdspladsen. At man kan ytre sig uden at føle, at man bliver bagtalt. Og at der er forudsigelighed med hensyn til arbejdstid, løn mv..
• Med retfærdighed mener jeg, at man overvejende har oplevelsen af, at feedback er retfærdig. At det, man tilbydes, og det, der forventes af én, er rimeligt og i overensstemmelse med kompetencer, tid og omstændighederne.
  Føler man sig uretfærdigt behandlet, og ser man, at kolleger tilgodeses mv., uden at påpege det, kan tilstanden af uretfærdighed vokse, og blive endog særdeles skadelig for især motivationen og arbejdsglæden.
• Med et overkommeligt og håndterbart stressniveaumener jeg, at der godt må være travlhed på en arbejdsplads. Der må da også være det, der kaldes positiv stress, som jo netop handler om, at man selv eller i sit team sætter sig op til en ekstraordinær opgave. Når det så er sagt, er det væsentligt med hensyn til arbejdsglæde, at stressniveauet ikke bliver dramatisk, så man oplever, at man hænger i en klokkestreng konstant og at man overbebyrdes med krævende og derfor mere og mere uoverstigelige opgaver.
  • Bl.a. kan flekstid, hjemmearbejdsplads og forståelse for evt. syge børn være med til at gøre et stressniveau håndterbart.
• Motivation. Et af de mest omtalte begreber på danske arbejdspladser. Og i hvert fald det begreb, jeg hyppigst arbejder med inden for coaching. Læs mere om motivation andetsteds på siden, og bemærk, at motivation er til stede, når man med sig selv er klar over, hvilke motiver, der giver mening for én, om man kan se meningen med det, man foretager sig, og at man har situationer, der viser en, at det nytter at udføre det stykke arbejde, man har.
• Belønning er et væsentligt aspekt for arbejdsglæden.
  Der er to former for belønning. Dels den interne af slagsen. Hvor man med ros og egne opmuntrende kommentarer får rost sig selv for det, man gør. Og så er der den eksterne belønning, der fra arbejdsplads til arbejdsplads kan antage mange former.  Belønning kan være, at der afholdes julefrokost, sommerfest, velvære dage, kurser, gaver, verbal ros, lønforhøjelse, hjemmearbejdsplads mv.
  Og så det, som jeg i min coaching, udover motivation, også bruger meget tid på.
  Arbejdsglæden er i spil, når de tre vigtigste værdier indenfor livsområdet "arbejde" opfyldes.

Og lad mig her give dig nogle eksempler på, hvad værdier indenfor "livsområdet arbejde" dækker over.

Værdierne ved arbejdsglæde kan være:

• Originalitet
• Selvstændighed
• Frihed
• Høj løn
• Gode kolleger
• Respekt
• Sjov
• Ansvarlighed
• Ærlighed
• Dialog
• Forståelse
• Venlighed
• Overkommelig afstand til/fra arbejde
• Variation
• Forudsigelighed
• Team spirit
• At gøre en forskel
• Hjælpsomhed
  osv

Det viser sig, at hvis man gør sig klart, hvad det er, der er vigtigt med hensyn til et arbejde, og prioriterer disse værdier, så man bliver klar over, hvilke 3, som er de vigtigste. Og at man samtidig gør sig klart, hvordan man selv kan have indflydelse på de tre vigtigste værdier, ja så er grundlaget for arbejdsglæde både bæredygtigt og livgivende – og til stede !

Som leder af Uni Coaching, der foretager enten individuelle Coachings eller teambuildingopgaver dagligt, kan jeg fortælle, at de tre vigtigste arbejdsværdier for mig, er:

• Originalitet
• Ansvarlighed
• Frihed

I de meget få sammenhænge, hvor jeg bemærker, at min egen arbejdsglæde er dalende, kan jeg altid kigge på en eller flere af disse tre værdier, og bemærke, om jeg har givet køb på nogle af dem. og kan så forholde mig til, hvordan jeg kan ændre dette.

• Med originalitet mener jeg, at det altid skal være helt unikt, det jeg leverer. At jeg står ved mig selv og med min positive nysgerrighed, mit vid og min optimisme altid har muligheden for at gøre hver eneste coaching samtale unik og original.
• Med ansvarlighed mener jeg, at det er af stor værdi for mig at tage ansvar for det, der er min rolle. Nemlig at guide – og give det enkelte menneske/det enkelte team ansvaret for deres egen proces. Og at jeg tager ansvar for, hvor mange eller hvor få timer, jeg vil arbejde uge for uge.
• Med frihed mener jeg, at jeg har egen indflydelse på arbejdstid og valg af opgaver. At jeg siger fra over for det, der ikke er muligt eller interessant, og bruger min energi fokuseret på det, der både giver mening og er i overensstemmelse med min definition af frihed. .

Vi tænker meget forskelligt om vores arbejde som mennesker. Og hvis du sidder og tænker: Tja, hvad er det egentligt, der er vigtigt for mig, så bemærk, at det der er vigtigt i dit liv nu, kan have ændret sig fra for 5 år siden.
Livsomstændigheder som det at have små børn, afstanden til jobbet, stress, krævende opgaver mv. kan alt sammen have indvirkning på hvilke værdier, vi vil fastsætte for vores arbejde.
Og husk så. De værdier, man sætter som de mest vigtige, skal man selv have indflydelse på. Har man ikke det, øges risikoen for, at arbejdsglæden bliver mindre og mindre.

Du er meget velkommen til at maile til mig, hvis du har spørgsmål vedr. arbejdsglæde. Og er naturligvis også velkommen til at bestille undervisning, coaching, kurser mv..

Hilsen
Christel

Til siden om

• Trivsel på arbejdspladsen

  Godt humør og arbejdsglæde i jobbet