Telefoncoaching har absolut sin berettigelse.

Telefoncoaching har især en berettigelse, når der er et akut behov for coaching, og det ikke lader sig gøre at mødes, af geografiske eller tidsmæssige grunde.

Uni Coaching tilbyder telefoncoaching, enten som et forløb udelukkende bestående af telefoncoaching, eller som et forløb, varierende imellem personlig coaching og telefoncoaching.

Fordelene ved telefoncoaching er

• At man eksempelvis i aftentimerne kan drøfte de fokuspunkter og problematikker, der er akutte.
  telefoncoaching er fleksibelt, og tilgodeser, at der er geografisk længere afstand imellem coachen og fokuspersonen.
  Og det absolut bedste ved telefoncoaching er, at en akut situation kan coaches inden for kort tid.
  Fordelen ved telefoncoaching er i øvrigt, at når telefoncoaching bruges som opfølgning på lifecoaching, karrierecoaching, parcoaching eller stresscoaching, ja så kan coachingen forløbe over eventuel 30 minutter, og kan spare tid, og samtidig skærpe fokuspunktet og de strategier, der er lagt.

Afhængigt af hvem man er og hvad fokuspunkterne er, kan der godt være ulemper ved telefoncoaching. Som ved ethvert andet aspekt her i livet.

• Nogle mener, at det er overfladisk eller ikke seriøst nok at benytte sig af telefoncoaching.
• Nogle mener, at telefoncoaching ikke forpligter på samme måde som en personlig coaching.
• Nogle mener, at kontakten i telefoncoaching ikke er nær så intens eller dyb som ved personlig coaching.

Uni Coaching lader det være op til den enkelte at afgøre, om vedkommende vil benytte sig af telefoncoaching. Især mener Uni Coaching, at det akutte aspekt er enestående, da der sædvanligvis er flere ugers ventetid på coaching hos os.
Og at telefoncoaching er fint med hensyn til opfølgning, netop fordi der ikke nødvendigvis behøver at afsættes lang tid til en opfølgning på et forløb, der er godt i gang.
Desuden er telefoncoaching enestående, når der er brug for coaching, og man selv er bosiddende på evt. Sjælland, men har lyst til at bruge coaches eksempelvis i Jylland..

Vi afholder telefoncoaching hver uge.

Ikke på bestemte tidspunkter men som Ad – hoc assistance.
Telefoncoaching beregnes ud fra minutantal. Typisk samles der op over et forløb på fem eller ti gange, og hvor der efter aftale fremsendes faktura.

Så ring op, eller send en mail, så finder vi en løsning, også selv om du evt. bor langt væk, eller blot har en frokostpause til at tale i.
Ring til telefon 7553 – 7803
Send en sms til 2066 – 8803
Eller send en mail til info@unicoaching.dk

Venlig

hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching.dk
August 2011

•  Du kan på siden "eksempler på telefoncoaching" læse mere.

Mange, der selvdiagnosticerer sig selv og kalder sig selv konfliktsky, ved ikke, hvordan de får kontakt med deres mod.

Fra konfliktsky til at være konfliktsikker!

• At være konfliktsky er at være urolig eller ængstelig for at tage konflikter op.
• At være konfliktsky er at være bange for at sige og stå ved sin mening.
• At være konfliktsky betyder, at man er orienteret imod at undgå at gøre andre mennesker sure eller kede af det.
• At være konfliktsky er at mærke en stor indre uro, når man ved, at man bliver nødt til at træde i karakter.
• At være konfliktsky er en sammensætning af tilstande, som regel grundlagt i barndommen.
• At være konfliktsky kan i mange sammenhænge betyde, at man oplever, at man flygter og at man oplever, at man har svært ved at se sig selv i øjnene.

I en tilværelse, som et konfliktsky menneske, gør man mest ud af at overveje, hvordan man undgår konflikter i stedet for at overveje, hvilken lettelse og styrke det giver at håndtere konflikter.

Der kan siges mangt og meget om det at være konfliktsky.

Flere gange månedligt har jeg coaching med mennesker, hvis grund til at opsøge mig, er at de vil overkomme deres trang til at være konfliktsky.
Det er aldrig mig, der giver dem denne "diagnose". For jeg kan som coach bedst lide at arbejde med de tilstande og signaler, som folk beskriver.

Hyppigt beskriver et menneske, der ønsker coaching i forhold til det at være konfliktsky, at:

• Der er en stor indre uro.
• Der er en udpræget mental aktivitet, som tit gør, at man smålyver eller fortier ting.
  Man er usædvanligt ængstelig i forhold til andres reaktioner, som surhed, skuffelse, tristhed.
• Man bliver mere og mere træt af sig selv og ville ønske, at selvtillid og mod var lettere at komme i kontakt med.

Ligesom, når jeg coacher mennesker, der er jaloux, bruger vi altid i starten af forløbet, tid på at finde synonymer og i nogle tilfælde helt at undlade at bruge begrebet konfliktsky.
Det er meget åbnende at skille begrebet ad, så man, fra situation til situation i stedet gør sig klart, "hvilke tanker, hvilke følelser og hvilke kropsreaktioner " har jeg lige nu.
Så det bliver mere tydeligt, hvad det næste skridt vil være.

• Ser man en udviklingsproces som havde man en skala fra 1 til 10, hvor man placerer sig selv absolut i bunden af skalaen., ja så går coachingen ud på, at bevidstgøre, hvad trin nummer 2 handler om og hvad man vil kunne på trin nummer 2, som man ikke helt kan på trin nummer 1.
  Og således er det givtigt at arbejde også med det at være konfliktsky.
  Et trin nummer to kan i mange sammenhænge være, at man som skrevet, netop gør sig klart "okay, i denne situation er jeg usikker", "okay, i denne situation forestiller jeg mig det værste", "okay, i denne situation mærker jeg, at jeg sveder og har trang til at løbe". Kombineret med at man så gør sig klart, hvordan man i de følgende 10 minutter kan bemærke denne tilstand uden at lade den styre og opretholde kujonagtige reaktioner.

Og således kan man arbejde sig op ad skalaen.
Til man når det punkt, hvor man oplever sig selv så stærk og modstandsdygtig, at man kan sige det, man mener, tager ansvar for egne følelser og reaktioner og ved, at den lettelse og selvtillid det giver, at være oprigtig og tydelig, altid er at foretrække frem for det at være konfliktsky.

Flere år tilbage coachede jeg en mand, først i 30erne.

Han havde i en toårig periode været livvagt for en højtstående embedsmand, i et land, hvor der var stor risiko for attentater, angreb, vold og død.

Den unge mand kom for at tale om nogle af de rædsler, han havde oplevet. For der var alt for mange situationer i hverdagen, der udløste ubehag, grundet den mængde af oplevelser han havde haft i sit job som livvagt. Der nu var overstået.

Vi talte om hvilke grunde han havde til at gennemføre et så hårdt og livstruende job.
Han havde to grunde.
Den ene var af økonomisk art. Han og hans kæreste, der sammen havde to små børn, havde fået opbygget en for stor gæld, og det at han arbejdede som livvagt i to år, kunne dels fjerne deres gæld, dels give dem et stort økonomisk råderum igen.
Men, som han sagde: jeg tænkte da tit, når jeg var allermest bange for snigskytter, attentatforsøg, landminer, bombemænd mv., at penge jo ikke er alt.
Og så det, at den anden grund blev væsentlig

For denne unge mand havde altid opfattet sig selv som værende konfliktsky. Han havde opfattet sig selv som sådan en medløber, der aldrig sagde sin mening, altid behagede og tilpassede sig, og hans egen opfattelse var, at han var en kylling og slet ikke en mand.
Og da muligheden for jobbet som livvagt tegnede sig, så og vidste han, at nu var det nu. Nu havde han muligheden for at gøre sig til en mand og holde op med at være det, han selv kaldte, en kylling.

Det var et intenst forløb.

• Og denne unge mand lærte mig noget.
  For på et tidspunkt parkerede jeg "coaching-kasketten" og sagde: "Må jeg stille dig et personligt spørgsmål", hvilket han accepterede.
  Og jeg spurgte ham: "hvordan turde du?"
  Hvordan fandt du det mod frem der skulle til. For det var jo usandsynligt farlig, og du vidste, at risikoen for, at dine børn mistede deres far, og din kæreste mistede sin mand, var til stede stort set dagligt.Og han svarede.
  Dels er jeg jo soldat, sagde han. Og derfor måtte jeg bare gøre det. Men jeg forstår godt dit spørgsmål, og mit svar er, at mod jo ikke er det samme som frygtløshed.
  Jeg er ikke frygtløs, sagde han. Og jeg var aldrig frygtløs, jeg var i de år altid bange og derfor ekstra årvågen.
  Men jeg fandt ud af, sagde han, at mod er at gøre det, man ved, at man må, vil og skal, selvom man er bange. Selv om man sveder koldsved og kan mærke, at adrenalinen pumper, ja så må man gøre det. Og det, at jeg vidste at jeg dagligt beviste og viste mig selv, at jeg bliver en mand nu, gjorde, at jeg kunne udholde selv at være bange.

Jeg har tit tænkt på ham.
På hans store udvikling. På hans gode definition af mod.
Og på, at det kan lykkes, at overvinde det at være konfliktsky, når grundene og viljen er til stede.

Og det kan sagtens lade sig gøre at håndtere det at være konfliktsky, så man bliver konfliktsikker, også selvom det ikke er så drastiske livsomstændigheder, man udsætter sig selv for.
Man skal finde sine grunde til at ville ud af det, og så trin for trin træne igennem. Og kende sit mål.
Og at være konfliktsikker virker da langt mere tiltalende end at være konfliktsky.
Synes jeg.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching

Parcoaching og familiecoaching som personligudvikling.

Jeg sidder tit med forældre og taler med dem om, det, som stadig kaldes børneopdragelse. Selvom det er ved at være et gammelt ord, og mange af de moderne psykologiske teorier peger på, at man ved at have samvær med sit barn/sine børn, er med til at forme og have den indflydelse, som før i tiden kaldtes opdragelse.
Og der er også tid efter anden gode udsendelser, der handler om dynamikkerne og problematikkerne i småbørnsfamilierne, teenagefamilierne og de sammenbragte familier.
For vores børn er vigtige. Og forældregenerationen vil gøre meget for, at børnene vokser op.

Nogle af de mest forekommende værdier, som vi taler om, er:

• Hvordan skaber man tryghed
• Hvordan kommunikerer man med børn
• Hvordan bliver forældrene enige om, hvad der er rigtigt og forkert
• Hvordan sikrer man sig, i nogle tilfælde, at man ikke gentager sine egne forældres mønstre.

At jeg tager børn og familie med som tema i dette overordnede dokument om coaching og personlig udvikling, skyldes, at ethvert menneskes personlige udvikling er startet i barndommen. Og at de værdier, vi som voksne derfor ønsker at tilføre og generere for egne børn, har udgangspunkt i det, vi selv har oplevet og lært. Og også i det, vi ikke har oplevet og derfor ikke lært, men tit har som en uindfriet længsel.
Når jeg coacher forældrepar, eller forældre, der alene ønsker at blive bedre forældre, anfører jeg tre begreber..

Nemlig

• Pligt
• Lyst
• Behov

Den dårlige samvittighed, som mange voksne oplever og som kan skabe stor frustration og en del skænderier i de små hjem, springer mange gange fra disse tre begreber.
Ligesom de voksne har pligter, mener jeg, at børn skal lære at have egne pligter. At man som voksne inddrager børnene i dagligdagens gøremål og giver børn pligter som svarer til deres alder og til deres ressourcer.
Dels er det et konstruktivt udgangspunkt at have en retningslinie, der eksempelvis hedder::

• I en familie hjælper man hinanden, og i en familie snakker man om tingene.

Og det handler ikke om, at børnene skal være vores slaver. Snarere tænker jeg, at fokus bør lægges på at gøre børn ansvarlige, gøre børn selvstændige og at give børn muligheden for at føle stolthed.

Børn er jo både lærenemme og interesserede i deres verden omkring dem, og børnene er i mange situationer et friskt pust. Der er megen livfuldhed, megen energi og en stor appetit på at opleve og en stor lyst, som gør, at børn leger, finder på og kan se noget nyt i små som store ting.
I min coaching taler vi tit om, hvordan man som forældre naturligvis må anerkende børnenes lyst, men at lysten og impulserne ikke må styre hele familien. At en hel families struktur ikke udelukkende må være baseret på, hvad lille Søren har lyst til eller ej.
At jeg nævner dette aspekt, skyldes, at jeg bemærker flere forældre, der "curler" isen foran deres børn, og hvor barnets lyst og impulser får utroligt stor plads og opmærksomhed. Det bliver nogle gange det, jeg kalder en bjørnetjeneste, hvis selv meget store børn får lov til at styre med, hvad de vil eller ikke vil, har lyst til eller ikke har lyst til, og gider eller ej.
Når børn er med til at udføre pligter, vil der også være masser af tid til lysten. Og til de behov, som barnet og den øvrige familie har..
Vi har de helt basale behov for søvn, mad og varme. Og har brug for hinandens opmærksomhed og interesse, lydhørhed og omsorg, nærvær og aktiviteter.

• Enhver familie må finde sin egen form at navigere på. Igen mener jeg, at det er de voksne, der med deres overblik og evne til at planlægge, må afklare, hvordan de værdier, der har virkelig betydning, indflettes i adfærden, signalerne og kommunikationen.

Det kan anbefales at læse bogen "De kompetente forældre", hvis man ønsker et mere harmonisk og konstruktivt miljø på hjemmefronten.

Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Leder af unicoaching

September 2011

Læs mere her på webloggen om parcoaching

Coaching og personlig udvikling.

Lad mig slå det fast med det samme:

• I coaching arbejdes der med temaer som personlig udvikling, opbygning af selvværd, finjustering af reaktionsmønstre, strategier for at generere og opnå større tilfredshed indenfor livsområder som bl.a. karriere, arbejdsliv, fritidsliv, personligt liv mv. Men: Coaching er ikke terapi.

Det, der adskiller coaching fra terapi, er at coaching er orienteret imod  at sætte sig mål, og at coachen guider fokuspersonen til at opnå disse. Hvor der i terapi mange gange skues tilbage for at forstå årsager til, at et problem er opstået, er coaching således ikke tilbageskuende. Faktisk er coaching udelukkende tilbageskuende i den kontekst, at man naturligvis kan kigge tilbage, for at huske situationer, hvor man var i kontakt med ressourcer som eksempelvis motivation, vedholdenhed, glæde, overskud, initiativ mv.

Dette faktum, at coaching og terapi er adskilte fænomener, gør at man, når man opsøger en coach, er et menneske, der lidt enkelt sagt har skabt en tilværelse, som fungerer i det store og hele. En tilværelse, hvor ”92 procent fungerer”, men hvor man oplever, at bestemte aspekter kan sublimeres.

• Eksempelvis:
  • Hvis man er leder af en virksomhed, og i det store og hele er tilfreds, men mangler inspiration, eller man har oplevelsen af, at man kan berige sin selvfølelse eller selvsikkerhed, ja så er coaching oplagt. .

Hvis man som partner i et parforhold generelt trives og i det store og hele er tilfreds, men at man flere gange fra sin partners eller ørns side, har fået at vide, at man reagerer uhensigtsmæssigt eller at man er gået lidt i stå, ja så er coaching oplagt.
Hvis man i det store og hele er tilfreds med sit jobliv, men har brug for at der sker noget andet i ens karriereforløb, men mangler at få situationen vinklet og at få klarhed over, hvad man kan gribe fat i, så er coaching også oplagt.

Og der er adskillige temaer, også nogle, jeg ikke har nævnt her, hvor coaching er oplagt. Det, man skal indstille sig på, uanset hvilket tema eller hvilke temaer indenfor personlig udvikling, man interesserer sig for, så skal coaching anses som den løftestang, der gør, at man kan komme videre, og at det er en selv, der tager ejerskab for målet og for den efterfølgende træning, som sikrer, at man når målet.

Måske vil du, som læser dette, og som er interesseret i personlig udvikling, tænke. "Ja, det giver da sig selv", og måske vil du, som læser dette, ikke være klar over forskellen på terapi og coaching. Derfor er det væsentligt for mig at slå det fast.

• Et aspekt, hvor coaching adskiller sig fra den øvre beskrivelse, er indenfor området stress.

• I stresscoaching er det ikke et udgangspunkt, at 92 procent af ens tilværelse fungerer. Stress gør det jo netop det ved os, at vi ikke oplever, at ret meget fungerer. Og i stresscoaching er det således ikke et "must", at dit liv fungerer i det store og hele.

Så lad mig folde ud, hvad coaching og personlig udvikling handler om.

Det at udvikle sig personligt er basalt sagt at arbejde med sit selv, og heraf forholdet til selvopfattelse, selvværd, selvtillid, selvrespekt og hvad der ellers kan relateres til dette område. Vi har alle brug for at opleve, at vi som mennesker føler os sikre, at vi føler os trygge, oplever variation og at vi føler os værdsatte og herigennem betydningsfulde. Hvert enkelt menneske folder sin personlighed ud igennem de kontekster og miljøer, vi befinder os i, og kan naturligvis agere forskelligt, udfra om vi er i en privat eller i en personlig eller mere perifer forbindelse.

Når vi befinder os et sted i vores liv, hvor vi får fokus på personlig udvikling, er det som regel som modvægt til, at vi føler os personligt indviklede. Eller at vi er i en situation eller livsfase, hvor noget er blevet afviklet. At vi evt. oplever, at vi ikke har greb om at være lige så risikovillige eller modige, som vi gerne vil. At vi evt. ikke oplever, at vi er gode nok til at få sagt vores meninger på en måde, vi kan stå ved. At vi evt. oplever, at vi har svært ved at prioritere, hvad der er mere vigtigt end andet og derfor bruger for megen tid på at "slukke ildebrande" eller forklare os. At vi evt. oplever, at vi synes, at vi er dygtige og kompetente personer, men ikke har et job, der tilsvarer dette. At vi evt. gerne vil dyrke mere sport, men ikke kommer i gang, eller kommer i gang, og hurtigt går i stå. Naturligivs kan det også være,at vi uendeligt gerne vil møde en partner og udvikle et nært og berigende kæresteorhold, men gang på gang oplever, at dette ikke lykkes.

Der er grunde og eksempler for hvert eneste menneske.
Og vi har naturligvis hver vores livsbane, hvor vi i processen med en personlig udvikling, må finde de holdninger, meninger, værdier og personer, der giver mening, og som gør, at vi kan håndtere dilemmaer og prioriteringer, så vi kan se os selv og andre i øjnene.
.

• Et gammelt russisk ordsprog siger:
  • Vil du være lykkelig, så vær det.
• Og et andet ordsprog siger:
  • Husk, at den lange vej er den korteste vej
• Og et tredje ordsprog siger:
  • Græsset er altid grønnere på den anden side.
    
• Men jeg mener, at:
  • Græsset er grønnest, der hvor det bliver vandet.

Det at fokusere på personlig udvikling er vigtigt, så vi ikke låser os selv i at misunde andre, så vi ikke låser os selv i at sammenligne os selv med andre, i negativt favør, og så vi ikke låser os selv i underskudsfølelser.

Det er aldrig for sent at få højnet sin livskvalitet og relationen til sig selv gennem personlig udvikling.

Nogle gange kan man mene, at man ikke behøver at gå op i personlig udvikling. Og det kan sagtens være sandt. I samme åndedrag vil jeg så tilføje, at det er væsentligt at bemærke den respons, der kommer fra partnere, medarbejdere, venner mv., fordi den gamle sandhed om, at det som andre ser, ikke er det, man selv ser, er værd at forholde sig til.

Så hvis du sidder og tænker, at du har brug for personlig udvikling, som det menneske, den mand/kvinde, du er – eller i en af de øvrige roller i dit liv, og synes du, at dit liv generelt fungerer godt i det store og hele, er coaching en mulighed, som vil kunne gøre trinene fremover både mere spændende og indholdsrige.

Hilsen
Christel sonne Rasmussen

Læs mere på siderne:

• Personlig planlægning

• Personlig udvikling i jobbet

• Selvtillid og personlig udvikling

• Coaching og personlig udvikling

• Nogle tanker om personlig udvikling

• Personlig vækst – Coaching og personlig vækst

Som det også beskrives i Arne Nielssons bog "Viljen til sejr, harmoni i job, familie og fritid", er det konstruktivt og givende at have en personlig coach.

Man kan vælge en coach, der minder om sig selv, og/eller man kan vælge en coach, der forekommer som en modsætning til én selv. Jeg tror, at det er væsentligt, at man i valg af coach gør sig klart, hvad man vil bruge en coach til.
En coach er ikke en person, der rådgiver om, hvad man skal gøre eller ikke gøre.
En coach har ganske enkelt den opgave at være så fremragende til at stille spørgsmål og udvide ens "model af verden", så man selv kommer i kontakt med andre løsninger, end dem man normalt ville vælge.
En coach har sit fokus på at skabe tillid og har sit fokus på at hjælpe med at afklare, hvad der er overordnet og hvad der er underordnet, så man lettere kan prioritere og sætte sig de mål, delmål og pejlemærker, der giver mening for én.
Man behøver ikke på forhånd at vide, præcist hvad man vil have ud af at komme hos en coach. Man kan godt være i en livssituation, hvor man synes, at man på alle områder har brug for hjælp.
Det bliver og er coachens opgave at hjælpe med at klarlægge, hvad der er på spil, og hjælpe med at give de vinkler og redskaber, der er i overensstemmelse med dig og din nuværende livssituation samt at hjælpe dig med at vække de kræfter og tanker, der er støttende og som baner vej, i stedet for at blive stående på stedet.

Som jeg også har beskrevet før, er coaching fremadrettet.

Det er dog samtidig vigtigt for mig at understrege, at processen ikke skal gå hurtigere, end at du kan følge med. Som jeg siger, hver eneste gang, jeg møder et nyt menneske, så er det op til den enkelte at tage ejerskab for målet, og det er min opgave som coach at guide processen, så både energi, indsigt, humor, motivation og redskaber går hånd i hånd.
Indimellem vil man kunne tale om fortidige aspekter. Set i det lys, at forståelse af mekanismer og mønstre i fortiden, kan berige tankerne om nu- og fremtiden.

Se en coach som en person, der er klar til at guide dig på en rejse. Coachen har det gå på mod, og den energi, der skal til. Og har den menneskelige indsigt, der gør, at det nogle gange er nødvendigt at stoppe op og nyde/undersøge landskabet, og andre gange er den, der siger "kom, nu går vi fremad igen".

Du kan glæde dig til et forløb.

For der er intet så givende som at møde et menneske, der har interesse i netop det, du står for og indeholder, på en anerkendende og berigende måde.
Så måske bliver du også et af de mennesker, der vil nyde at have en personlig coach, som kan kontaktes, både når det går skidt og også, når det går godt.
For mig som coach er det vigtigt at sige, at én ting er at lære af sine fejl. En anden ting er at lære af sine succeser.
Og det er mindst lige så givtigt.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Leder af Unicoaching