Coaching og kunsten at sætte mål og nå dem.

Allerførst vil jeg invitere dig til at overveje følgende billede:

• Forestil dig, at du har planlagt at løbe et halvmaraton. Du har forberedt dig igennem længere tid, og er nu i gang med løbet. Der er nu kun 1 kilometer til mål. Dine ben har i gennem de seneste kilometer været tunge, trætte og ømme, og du har flere gange haft overvejet at stoppe. Nu, hvor der kun er en kilometer tilbage, og du kan ane målfeltet og høre og se klappende tilskuere, øges din energi igen, og du har kræfter til at sætte farten op og til sidst at spurte i mål.
• Dernæst vil jeg invitere dig til at tænke på halvmaratonløbet igen. Og atter forestille dig, at der kun er en kilometer tilbage, før du er i mål. Men nu sker der noget ejendommeligt, som naturligvis kun kan lade sig gøre i fantasien. For hvert skridt du løber fremad, fjerner målet sig et skridt fra dig.
  Der går lidt tid, før du begriber, hvad der foregår. For du har stadig målet for øje, men lige meget hvor meget du løber eller kæmper igennem, bliver målet ved med at være en kilometer væk.

Hvorfor dog invitere dig til at forstille dig to så forskellige scenarier?

Fordi jeg ved, at du i din forestilling bemærkede noget interessant. I det første eksempel var det formentligt klart for dig, at motivationen, energien og hidtil ubrugte ressourcer var tilstede, da målet var inden for rækkevidde.
I det andet eksempel blev du formentligt, hvis du havde befundet dig i dette sælsomme eksempel, både modløs, demotiveret og på et tidspunkt nødt til at give op.

At jeg beskriver disse to divergerende eksempler skyldes, at det er to gode eksempler på, hvad målsætning handler om. Uanset om målsætningen er på et fagligt eller personligt plan, for en gruppe/familie eller for dig selv som menneske.
Den gode målsætning er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt for en at nå. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man er afklaret om, hvordan man undervejs har eller får adgang til de ressourcer, eksterne som interne, som man har brug for. For at komme i mål, for at nå sit mål og en succes og tilfredshed, der opstår her.

De spørgsmål, der bl.a. stilles i den virksomme coaching, er:

• Hvad er det, du vil?
• Præcist hvad tænker du om dit mål?
• Hvorfor overhovedet nå dette mål?
• Hvornår vil du senest have indfriet dit mål?
• Hvor vigtigt er det for dig, og for andre, at du når dit mål?
• Hvilke ressourcer, interne som eksterne, skal du have adgang til for at nå dit mål?
• Hvordan vil du vide, at du er på rette vej?
• Hvor realistisk og overkommeligt er det for dig, at du når dit mål?
  mv..

Men det andet eksempel er også interessant. Fordi vi som mennesker mange gange godt kan sætte os mål, men glemme at fokusere på tidsfaktoren, eller på den effekt, vores målsætning har på andre, og det at nå sit mål, kan så blive en kamp, der aldrig lykkes, og det ved mange af os, at det kan have store følger med hensyn til fremover at sætte sig mål og nå dem.

Afhængigt af de mål, vi sætter, vil der ofte opstå forhindringer undervejs. Også forhindringer, vi ikke havde gennemtænkt eller forudset. Som jeg plejer at sige: "vi har jo virkeligheden med som medspiller", og vores bevidste sind kan heldigvis ikke regne alt ud.
Vore mål skal være så vigtige for os, at vi også med forhindringer undervejs, kan holde dem for øje. Skridtene på vejen til målet skal være så overkommelige og realiserbare for os, at der er mere nydelse end kamp forbundet med dem.

Og sidst, men ikke mindst:

• Vi må hver især, uanset om målet er af individuel eller gruppemæssig karakter, tage et ejerskab for at nå målet. Det er ikke nok, at vores chef, kollega eller partner mener, at det er vigtigt, at vi når dette mål. Det mest væsentlige er, at vi selv vil og selv kan se og mærke ideen med at gøre den indsats, der skal til.

• Konstruktiv målsætning skaber arbejdsglæde.
• Konstruktiv målsætning skaber små, sikre, synlige succeser.
• Konstruktiv målsætning skaber en team spirit, mange drømmer om.
• Konstruktiv målsætning baner vejen for trivsel på alle planer.
• Konstruktiv målsætning skaber tilfredshed og gå på mod.

Er du interesseret i at lære at sætte mål, individuelt eller for en medarbejdergruppe, så kontakt Uni Coaching for nærmere information om det, der ligger dig på sinde.

Hilsen
Christel

Læs mere på hovedsiden om:

• Målsætning

Der er to velkendte citater, af ukendt oprindelse, som jeg godt vil reflektere over.

• "Det er ikke situationerne, der er svære. – Det er tankerne om situationerne".
  Og
  "Det er ikke fordi, at situationer er svære, at vi ikke tør" -
  "Det er fordi, at vi ikke tør, at situationer forekommer os svære".

Jeg kan godt lide citater som disse.
Det kan jeg på grund af, at de meget enkelt siger, at det er vores attitude/tanker, der kan besværliggøre de situationer, vi tænker på.
For mig, både når jeg coacher og er et privat menneske, er tanker og dialog det allermest spændende i et liv. Det er via tankerne, at vi sætter fokus eller lader være.

Det er via tankerne, at vi skaber følelser som forventning, frygt, bekymring, irritation mv. men mange mennesker er ikke bevidste om, hvordan de selv kan sætte fokuspunkter som  energi og overskud, ihvert fald ikke når det drejer sig om et for dem problemfyldt tema.

• Et eksempel:
  • En mand beskriver sig selv som jaloux. Han frygter i måneder i forvejen, hvis kæresten skal til fest med nogle veninder, – og blot det at gå en tur på en gågade med hans kæreste, kan skabe ubehag og panikagtige følelser i ham. Han ønsker blot at blive disse tanker kvit. Ønsker blot at være fri for uro og usikkerhed, og han er ked af, at han i sin iver efter at få tankerne væk, har udviklet en udpræget tendens til at kontrollere sin kæreste. Der heldigvis har sunde grænser, og lader ham vide, at hun ingenting gør for at han skal være urolig, og at han må stole på dette.

Uanset om det er det, der kaldes jalousi, eller om det er en situation, hvor man ud fra sine indre forestillinger, går rundt med en "knude i maven" mv., er det væsentligt og afgørende at gribe fat om sit fokus. For hvis man vil væk fra noget, vil kunne give slip på noget, må man vide, hvor man så vil hen, hvad man så vil gribe fat om, fokusere på.

Det er underordnet, om det er en indre tilstand, man vil have væk, – om det er parforholdet, jobbet, svigerforældre, stress eller andet, man vil væk fra. Man må gøre sig klart, at det kun at ville væk og det kun at ville fjerne nogen eller noget, ikke fører en fremad.

• Det er som at stå på en banegård og sige: jeg vil ikke have en billet til Hamburg. Og heller ikke have en billet til Esbjerg. Og heller ikke en billet til Ålborg.
  • Hvis man ikke ved, hvilken billet, man så ønsker sig, får man ingen billet.!!!

Hvis man kun vil væk fra stres, jalousi, kæresten, frygten, fattigdommen med videre, placerer man sig selv i en flugtsituation. Og tillader hermed, at omstændighederne får megen indflydelse.

Coaching og henimod – mål.

Når man så vælger coaching for at blive bedre til at sætte sig mål og nå disse, kommer den næste udfordring som regel. For har man i en langt periode ønsket at komme væk fra noget meget ubehageligt, ja så har det forstærket ideelle og mange lidt eskapistiske tanker.

• Lad mig forklare.
  • Som manden, der kalder sig selv jaloux, svarede på spørgsmålet om: "Hvad er det du vil".
    Han sagde: Jeg vil bare gerne have ro, have tillid, have sikkerhed indeni, og kunne glæde mig til situationer i fremtiden. Jeg vil gerne kunne sove, når min kæreste ikke er hjemme og vil gerne have det godt, når jeg er på arbejde, så jeg ikke behøver at tænke så meget over, hvad hun mon nu laver.

Hans svar er forståeligt. Men ret abstrakt. Han taler om store følelser og tilstande, og blev meget forvirret, da jeg sagde, at denne coaching ville handle om at prioritere, hvad der var vigtigst for ham af de mål, han havde sat sig. Og blev i en tid ret træt af, at han selv skulle tage ansvaret for at kunne bringe sig i en tilstand af ro i stedet for at vente på, at den indfandt sig af sig selv.
Men det er sådan, det er.

Coaching gør dig bevidst om, at de tilstande, du ønsker dig, ja dem har du og kun du ejerskab for.

Og coaching viser dig, hvordan du ved at skifte fokus, mentalt og fysiologisk, selv kan bringe dig i en tilstand, hvor det, der før, forekom så uoverskueligt, pludselig er til at overkomme.
Hans tankesæt blev udvidet, da det ord, som for ham er et af de vigtigste i verden, nemlig "kontrol" blev vist ham på en anden måde. Da han så, at han selv kunne tage kontrol over sin egen situation, så han ikke behøvede at afvente, om kæresten kiggede på andre, eller de på hende, begyndte han at begribe logikken i at tage ansvar for sit fokus.

Det er en træning for mange at blive bevidste om at sætte et fokus. Og at træne sig til at lave de mentale skift, der virker for én selv. Det er muligt. Men det kræver træning.

Det glæder mig, at der på det seneste er kommet flere og flere par, der er interesseret i parcoaching i stedet for parterapi.

Ment på den måde, at der er kommet flere og flere par, som modent og ansvarligt er blevet enige om, at der vist er lige mange fejl og succeser på begges side, og at de gerne vil have redskaber til især at kommunikere bedre og til at blive mere bevidst om de roller, de har haft låst sig selv og hinanden i.

Coaching af par er et uhyre interessant arbejde, og jeg nyder at guide og indimellem undervise i, hvordan man trin for trin nærmer sig hinanden, så der opstår større tilfredshed, sikkerhed, fornyelse så hver af parterne føler sig mere betydningsfuld.

Det er mange gange meget små ting, der gør, at vi fjerner os fra hinanden. Men netop når de små ting bliver gentaget mange mange gange, begynder man jo at konstatere og forvente, at det aldrig bliver bedre.

Et eksempel:

• En kvinde siger: Jeg synes ikke, at du forstår mig. Jeg synes overhovedet ikke, at du lytter til mig.
• Manden svarer: Det gør jeg da. Jeg synes altså, at du er meget sensibel.

Og så er knuden jo strammet. Jeg behøver ikke at høre mere som coach for dette par, for at kunne pege på, hvor kommunikationen går i stykker. Jeg håber, at du som læser kan se det.
Kvinden giver udtryk for, at hun ikke bliver lyttet til.
Manden siger med sine ord, at det passer altså ikke.
Og de har begge ret.

Det er jo rigtigt. At kvinden føler sig ikke lyttet til. Og manden understreger sin manglende evne til at lytte, netop via sit svar. Men jeg er ganske sikker på, at manden i andre situationer både lytter og også gerne vil forstå sin kvinde. Men de kender ikke hinandens definitioner af, hvad det vil sige "at lytte" og "at forstå", og de kender ikke de enkle kommunikationsværktøjer, der kan ændre denne situation fuldstændigt.

Et redskab, jeg tit inviterer til i min coaching af par, er følgende.

• Kvinden siger: Jeg synes ikke, at du lytter til mig.
• Manden siger (efter min anvisning): Du siger, at jeg ikke lytter. Kunne du uddybe det lidt?
  - Eller: Hvordan ville du vide, at jeg lyttede?
  - Eller: Når jeg lytter til dig, hvad gør jeg så anderledes?
  - Eller: Jeg vil gerne lytte til dig. Lad mig høre, hvad du har på hjerte.

Der er masser og mere end hundreder af måder at spørge ind på. Det overordnede i min coaching er, at folk i par- coaching klædes på med mange værktøjer, så det, som så mange ønsker sig, Nemlig:

• Gensidig tillid.
• Gensidig respekt.
• Gensidig kommunikation, kommer indenfor den enkeltes rækkevidde.

Den overordnede teknik kaldes bl.a. "backtracking", og er en af de fornemste og mest anvendte teknikker inden for coaching, og noget af det allermest virkningsfulde i kommunikationen mellem mennesker.

Så hvis eller når du og din partner oplever, at smertelige mønstre gentager sig. når og hvis du og din partner er enige om, at I ikke behøver at bebrejde hinanden noget fra fortiden, men er indstillet på at lære mere om kommunikation i parforholdet og ønsker selv at have indflydelse på respekt, tillid og eksempelvis mere erotik, så kontakt Christel Sonne Rasmussen, fra Uni Coaching, der har haft mere end 1000 par til coaching, og derigennem står inde for at skabe ny inspiration, nye vaner og et mere harmonisk parforhold.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Unicoaching

Forskelle og ligheder imellem parterapi og parcoaching.

Denne tekst handler om par. Den handler om par, og den udvikling og transformation, der kan være brug for i et parforhold. Og om, hvad parterapien kan tilbyde og parcoahcingen bl.a. rummer.

Så hvis du har interesse i at få det bedre i dit parforhold, eller mere viden om definitioner mellem parterapi – parcoaching med videre, så er du i gang med at læse det rette dokument.

Parterapi: Hvorfor og hvordan.

Som du kan læse på mit andet website www.sonnerasmussen.dk, har jeg udøvet parterapi i mere end 14 år. Et af kernepunkterne i parterapi er, at man sammen afklarer den aktuelle situation og kigger bagud for at begribe, hvordan man er kommet hertil, hvor der sædvanligvis er så mange problematikker, at parret rækker hånden frem, for ikke at blive skilt.
Det betyder, at der er en bagudskuende gren indenfor parterapi. Vi vender de sten, og taler om de perioder, der har været svære og finder sammen de punkter, hvor dynamikker og vaner og uhensigtsmæssige mønster blev igangsat. Og opretholdt.
Enkelt kan man derfor opsummere, at der er et "hvorfor"-aspekt i parterapi. Og ligeledes et aspekt, der handler meget om kommunikationen i parforholdet.
Dette er den største forskel på parterapi og parcoaching

Parcoaching

Coaching af par har et andet udgangspunkt end parterapien. Hvor parterapien er "hvorfor"-orienteret, er parcoaching "hvordan"-orienteret. At være "hvordan"-orienteret betyder, at man tager udgangspunkt i den aktuelle situation og bruger tiden og kræfterne på at afklare, hvordan man som par ønsker at have det, hvilke processer, man ønsker at igangsætte og hvordan den enkelte kan lave de skift, der sikrer, at kommunikation, nærvær, respekt, tillid osv. blomstrer igen.
Det betyder, at coaching af par er en fremadrettet proces og således kan man sige, at par, der ønsker coaching, som udgangspunkt bør være afklarede med hensyn til, at de vil blive sammen, og at de vil have det bedre. Og at begge indstiller sig på at få tilført værktøjer og vinkler, der gør en langt mere konstruktiv proces mulig.

Christel, der både er terapeut og coach, har erfaring med både parcoaching og parterapi. Og er klar over, at der i coachingen også kan tales om tidligere aspekter. Dog altid set i lyset af, hvad der har virket, og hvad der skal til for at netop et sådant virksomt aspekt genereres igen.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siden: Parcoaching

Andre relaterede sider:

• Coaching af par

• Passe og pleje parforholdet

Lifecoaching drejer sig om at gøre sig til kaptajn på sit eget skib.

Der findes en skøn og efterhånden gammel bog, skrevet af amerikaneren Robert Fulghum. Den hedder "Jeg lærte det hele i børnehaven".

Robert Fulghum har samlet mange tankevækkende og indsigtsfulde anekdoter i sin bog. Og lad mig citere en af dem.

• Der var engang et træskib. Sidst i 1800tallet. På vej fra Europa mod USA: med en prægtig last af varer, der skulle sælges på den anden side af havet.
  Udover almindelige handelsvarer var der bl.a. 2 kanoner i lastrummet, surret godt fast.

  På et tidspunkt kom skibet ud i en voldsom storm.
  En heftig storm, hvor alt på skibet knagede og bragede, og hvor besætningen gjorde alt for blot at holde sig på dækket, med stor fare for at blive skyllet over bord. Bølgerne var høje som huse, og vinden brølede, med en så enorm styrke, at det var umuligt at høre, hvad der blev råbt af kommandoer.
  Hver mand kæmpede en brav kamp for at få alle løsdele af vejen, få rebet sejlene, og kaptajnen stod sammenbidt over roret og forsøgte i disse uigennemskuelige omstændigheder, at navigere skibet.
  Styrmanden måtte komme og hjælpe med at holde roret. De to mænd gjorde, hvad de kunne og forsøgte at øjne en mulighed for at sætte kurs og bevæge sig ud af stormens rasen. Bange. For det kunne være den sidste stund, der var nær. Det var alle klar over.
  Pludselig, midt i stormens brølen, hørtes en lyd. Begge mænd hørte lyden og forstod ikke, hvad det var. For lyden kom ikke fra stormen. Skibet rullede frem og tilbage, nådesløst for bølgerne.
  Og så hørtes lyden igen. Og igen. Og igen.
  Og med ét blev begge mænd klar over, hvad det var for en lyd.
  Med eet vidste de begge, at det var en af kanonerne i lastrummet, der havde slidt sig løs og nu, i takt med skibets duven, bevægede sig fra den ene side af lastrummet til den anden, og at lyden, der hørtes, var det brag, det gav, hver gang kanonen ramte en af lastrummets vægge.
  Selv om stormen brølede, og alt var uregerligt, vidste de, hvad de måtte gøre.
  De fik hidkaldt to mænd, der måtte holde roret. Og de skyndte sig til lastrummet. De vidste, at det kunne koste dem deres liv. Men de vidste samtidig, at hvis de ikke fik kanonen surret fast, ja så var det endnu farligere end stormen.
  Historien fortæller, at de klarede skærene.
  At skibet kom ud af stormen, at kanonen blev surret fast.
  Og at begge mændene fremover altid huskede, at nok kan der være storm udenfor, men hvis der er en løssluppen kanon indeni, så er det der, at man først må skabe sikkerheden.

Som coach og som menneske synes jeg, at denne historie er enestående. Fordi den er autentisk, og fordi den med sit billedsprog så tydeligt peger på, at når vi som mennesker har en "kanon" indeni, så må vi selv tage ansvar for at få den på plads, så vi kan sejle videre.

• Det, jeg helt specielt godt kan lide ved denne historie, er at det engelske sprog har en nuance, som det danske sprog desværre ikke indeholder.
  Hvor vi i det danske sprog har ord som "lederskab", "fællesskab", "partnerskab", "venskab", "kundskab" og "egenskab" har det engelske sprog et mere billedligt anstrøg i form af ordene "leadership", " friendship, relationship" osv.

Og med tanke på skibet i stormen på Atlanterhavet, tænker jeg i coaching øjemed, at lifecoaching med et personligt fokus drejer sig om at gøre sig til kaptajn på sit eget skib. En kaptajn ved, at skibet sejler bedst, når der er sammenhæng og samhørighed med besætningen. At det er væsentligt at sætte retning, at være opmærksom undervejs, og at både indre og ydre faktorer spiller en stor rolle for skibet og sejladsen.
Derfor vil jeg invitere dig til at se dig selv som kaptajnen på skibet. Og når du vender kikkerten imod dit eget liv, så at afgøre, om du er tilfreds med det, du ser og bemærker, og om du overhovedet er klar over de pejlemærker, der skaber både overblik og sikkerhed. Hvis ikke, så er tiden måske moden nu til lifecoaching, så vi sammen kan få din evne til at navigere og sætte kurs forfinet.
Og som de gode gamle mestre siger:
What is wrong with right now"?

Vi ses

Christel Sonne Rasmussen

Leder af Unicoaching

Overensstemmelsen i fokuspunkterne for arbejdslivet eller privatlivet.

Det, jeg bl.a. elsker ved coaching, er "fokus". Som man jo som almindeligt levende menneske ved meget om, men som understreges og tydeliggøres i coachingsammenhænge.

For det, vi fokuserer på, får betydning for vores reaktioner og handlinger. Derfor er fokus i sig selv, det at sætte fokus, det at afgrænse fokus, et af de mest betydningsfulde og givende kendetegn ved coaching.

Lad mig give dig et par eksempler på styrken ved det at have et fokus.

Jeg coachede en kvinde. Hun var godt i gang med at realisere sig som selvstændig, og penge, som hun havde fokus på, strømmede ind. Men hun var ikke helt tilfreds. Og hun vidste faktisk slet ikke, hvad det handlede om.  hun tjente fint med penge, hun havde mere fri end hun nogensinde før havde haft, hun blev respekteret meget for det, hun gjorde osv.
Jeg bad hende fortælle mig om sit jobliv, om hhv. 10 år, 5 år, 3 år, 2 år og 1 år.
Hun associerede frit, og jeg bemærkede, at der var flere "gengangere", bl.a. nævnte kvinden, at hun ønskede sig frihed, respekt, kolleger, sjov mv.
Dette aspekt "kolleger" var ikke til stede i hendes nuværende job.
Da jeg pointerede, at det sociale aspekt formentligt gav hende større mening og sandsynligvis skulle med i hendes fokuspunkt med hensyn til hendes job,
lyste hun fuldkommen op
"det er jo det", sagde hun. Det er jo kollegerne, det at have kontakt til andre, jeg har savnet.
Og så blev hendes fokus justeret.

• Så denne kvindes målsætning/fokus lyder nu:
  • Jeg har et job, hvor jeg tjener meget, har gode kolleger og nyder både stor frihed og respekt.

Vi fokuserer nemlig på det, der giver mening for os. Eller det, der frustrerer os, eller det der er nødvendigt for os.
Hvorfor jeg så godt kan lide arbejdet med fokus er at højne den bevidstgørelse af, at vi kan styre meget, ved at sætte vores tanker og fokus ind på det, vi virkeligt ønsker/vil/behøver.
Det er mig altid en stor glæde, uanset om jeg coacher børn, unge eller voksne, at bemærke det, der sker, når et menneske formulerer hvad, der skal være fokuspunktet, og giver udtryk for, at det er en 100 procent beslutning.

Jeg coachede på et tidspunkt nogle børn. Et af børnene var bange. Bange for hunde.
Vi talte og tegnede en del for at finde det rette fokus. For barnet sagde i starten :"Jeg vil bare gerne have det sådan, at jeg ikke er bange for hunde". Men et sådant fokus kan ikke bruges.
Et fokuspunkt må være konstruktivt formuleret, så bevidstheden er klar over, præcist i hvilken retning, der skal arbejdes.
Efter at have prøvet mange ord og tegninger af, blev barnet klar over, at det hun ville, var at føle sig sikker indeni, når hun både tænkte på en hund, og når hun mødte en hund i virkeligheden..
Dette forekommer formentligt indlysende, for dig som læser.
Ja, selvfølgelig ville hun føle sig sikker indeni, tænker du.
Men det er ikke så stor en selvfølge at finde et fokuspunkt. Man skal nemlig finde det, der "smager" bedst, føles bedst, forekommer allermest rigtigt, og da er det forskelligt, om man vil føle sig "sikker", "tryg", "tilpas" "usårlig" m.v., for hvert af ordene har private associationer for den enkelte.

Du kender det også.

Fokus er, når vi har fået en ny bil. Så bemærker vi pludseligt, hvor mange eller hvor få, der kører af den slags biler i trafikken. Kvinder kender det, fra når de er gravide. De synes pludseligt, at der går mange flere gravide rundt end nogensinde før.
Når vi er sultne, har vi fokus på mad, og selvom mennesker måske siger noget meget vigtigt til os, mens vi er meget sultne, kan vi ikke på samme måde fokusere på det, som hvis vores behov var mættede, og vi var klar til at fokusere uden at blive forstyrret af basale behov som mad, søvn, varme og tryghed.

• Anders Matthesen har vist det meget fint i sit show, der hedder Tal for dig selv.
  Han siger: livet handler hele tiden om fokus.
  Forestil dig, at du er i et rum med en sort væg og en hvid væg.
  Det kan godt være, at den sorte væg trækker mest i dig, men du bestemmer selv, hvor du vil fokusere.

Skal det, du ser, være sort, eller skal det du fokuserer på, være hvidt?

Se også siderne:

• Stress og værdier i privatlivet – arbejdslivet

• Personlig udvikling i jobbet

For at du som læser kan få indblik i, hvordan "forhindringer" kan komme til udtryk, har jeg valgt at give en række eksempler på dette.

Og måske nogle af eksemplerne kan genkendes også af dig.

• Sidste gang jeg var til eksamen, fik jeg dumpekarakter, og nu tror jeg ikke, at jeg kan bestå den næste eksamen.
  
• Jeg frygter, at min partner vil skilles, for han kommer sjældent hjem til tiden.
  
• Hun har ikke svaret på min mail, så jeg tror slet ikke, at hun er interesseret i at have kontakt med mig.
  
• Jeg kan ikke tage mig sammen til at komme i gang. Jeg siger hele tiden, at nu må jeg komme i gang, men jeg finder konstant mig selv i færd med at springe over, hvor gærdet er lavest.
  
• Jeg får aldrig et job, hvor jeg bliver tilfreds og kommer til at føle mig sikker. På de fire sidste arbejdspladser, jeg har været, har der været nogle sladrevorne kollegaer, der har forpestet klimaet.
  
• Det er ikke til at få medarbejdere, der er loyale. De brokker sig over det mindste.
  
• Det er svært at få kunder. Og jeg har prøvet alt, lige fra annoncering, reklamer, at bruge mit netværk, at lave nyt materiale – og intet har givet pote.
  
•  Jeg får aldrig en kæreste, fordi jeg er så genert.
  
• Jeg kan ikke sige fra, og det gør, at jeg altid ender i situationer, hvor jeg gier mere end jeg har. Og jeg bliver mere og mere energiforladt og efterhånden også lidt menneskesky.
  
• Jeg bekymrer mig så meget, at jeg har svært ved at sove om natten.
  
• Jeg vil gerne have en højere indkomst, men min chef vil ikke høre tale om lønforhøjelse.
  
• Jeg oplever, at den øvrige ledelse holder mig udenfor. Forleden havde de glemt at indkalde mig til et møde. Jeg er sikker på, at der er en skjult dagsorden og ved ikke, hvad jeg skal gøre og gribe i.
  
• Hvis jeg ikke kan vise mere entusiasme på mit job, er jeg bange for, at det hænger i en tynd tråd.  Men jeg frygter en fyring så meget, at det er svært at finde energien og troen på, at jeg kan noget som helst.
  
• Jeg er begyndt at glemme. Har svært ved at koncentrere mig. Og det forstår jeg ikke, for mit ægteskab og min familie er perfekt, og jeg er glad for mit job. Og min læge har undersøgt mig grundigt, og der er ikke noget galt med hverken mit helbred eller min hjerne.
  
• Jeg frygter at skulle stå over for en forsamling og holde et oplæg. Jeg undgår det så meget. Jeg har endda meldt mig syg nogle dage. Det er jo ikke holdbart. Hvad skal jeg gøre?
  
• Det værste ved mit job, er de besværlige kunder. De kan suge selv den bedste energi ud af mig.
  
• Jeg kan ikke tillade mig at melde mig syg. Mange af mine kollegaer er syge, og jeg er selv helt udmattet og har brug for at holde fri. Men det kan jeg altså ikke være bekendt. Så skal de, der er tilbage, jo også bare løbe hurtigere.
  
• Min skilsmisse har taget modet fra mig. Jeg føler mig ubrugelig og værdiløs. Det går ud over både mit job og min nattesøvn, og jeg tror aldrig, at jeg bliver lykkelig igen.
  
• Hvordan ved jeg, hvad der er rigtigt for mig. Jeg er så vægelsindet og overvejer altid det ene og det andet og kommer sjældent til en beslutning, jeg er helt sikker på, er den rigtige. Det betyder, at andre mener jeg er uselvstændig. For jeg lader tit dem få det afgørende ord i en sammenhæng, ganske enkelt fordi jeg ikke ved, hvad der er bedst for mig.
  
• Jeg frygter de døgnvagter, jeg har indimellem. Måske sker der noget uforudsigeligt, jeg ikke kan klare.  Jeg kan bekymre mig om dette flere uger i forvejen. Det går som regel rigtigt godt, og der har aldrig været noget, jeg ikke kunne klare, men jeg kan ikke slippe bekymringen.
  
• Jeg er begyndt at blive hidsig og skælde ud på flere af mine medarbejdere. Kommer op i "det røde felt" uden at ville det. Og har virkeligt opført mig elendigt. Selvom jeg ved at det skaber dårlig stemning og frygt for min person. Men jeg kan ikke lade være. Det er som om, at temperamentet løber af med mig. Jeg har prøvet at tælle til 10 mange gange, og det hjælper altså ikke.
  
• Jeg er sikker på, at mine kollegaer mener, jeg er dårlig til mit job. Men de benægter det, når jeg spørger dem direkte.  Jeg kan bare mærke det, når jeg kommer på arbejde, – det her med, at de helt klart har talt om mig. Men de benægter det alligevel. Hvordan skal jeg få dem til at sige, hvad der er galt.
  
• Jeg har fået nogle nye funktioner i mit job. Jeg skal tale meget mere i telefon og har det så dårligt med det. Jeg sidder og skal tage mod til mig, når telefonen ringer. Og jeg sidder tit i lang tid og formulerer, hvad jeg vil sige, inden jeg ringer til nogen. Jeg kan slet ikke tage det som en del af jobbet, men det bliver jeg nødt til. Og det fylder mine tanker i meget af min fritid.
  
• Jeg ved, at jeg er kanon dygtig på mit job. Jeg tror på mig selv, og jeg ved, at jeg vil få mere og mere succes. Men jeg oplever stor misundelse og nedrige kommentarer fra mange mennesker, der siger, at jeg er for selvfed. Og det mener jeg ikke, at jeg er. Jeg har ydmyghed og er meget anerkendende over for andre. Men jeg kan ikke lide, at dette rygte svirrer om mig. Men hvad skal jeg gøre, for hvis jeg skruer ned for min selvtillid, så svigter jeg jo mig selv.
  
• Jeg er familiens sorte får, og det er som om, at dette mønster hænger fast, uanset i hvilke relationer, jeg befinder mig. Jeg ender altid med at stå med en følelse af, at jeg er udenfor, og at de andre egentligt har det både bedre og sjovere, når jeg ikke er der.
  
• Kan det virkeligt passe, at man skal finde sig i, at en chef giver verbale skideballer i andres påhør?
  
• Jeg kan ikke få min partner til at indse, at jeg har brug for mere opmærksomhed. Jeg føler mig taget for givet, men vil jo heller ikke lave om på min partner.  Jeg er ikke interesseret i at stoppe ægteskabet, men jeg kan heller ikke leve videre på denne måde.
  
• Jeg ved, at jeg befinder mig på den rette hylde, jobmæssigt og familiemæssigt. Men det er som om, at der hele tiden er en murrende utilfredshed og en følelse af, at der er noget, jeg overser. Men jeg kan slet ikke finde ud af, hvad det mon kan være.
  
• Jeg har været sygemeldt på grund af stress. Jeg lærte, at jeg skulle strukturere min tid noget bedre. Det synes jeg, virker godt for mig. Jeg har ligesom inddelt min uge, både med hensyn til min fritid og mit arbejde, i kasser.  Men min familie klager over, at jeg ikke er tilstede. Og hvis jeg ikke har tingene kasseinddelt, frygter jeg, at jeg bliver stresset igen Så hvad skal jeg gøre.
  
• Jeg vil gerne noget andet, rent jobmæssigt. Men jeg er fuldstændig uafklaret om, hvad jeg vil. Ved kun, hvad jeg ikke vil.
  
• Jeg er som lærer meget glad for mit job. Men jeg plages konstant af at jeg ikke synes, at jeg gør det godt nok. Det går ud over min selvtillid, min familie og vel egentligt også mit job" det er som om, at jeg får dårligere og dårligere kontakt med børnene.
  
• Min chef er en tyran. Jeg frygter at gå på arbejde. Men ved ikke, hvad man stiller op.
  
• Min chef siger, at jeg bare kan komme og snakke, hvis der er noget. Det har jeg også haft gjort, men følte, at det overhovedet ikke blev hverken respekteret eller hørt. Så jeg gik bare rundt med følelsen af, at det slet ikke nyttede noget.  Jeg orker ganske enkelt ikke at sige, at jeg har mistet motivationen til mit job. For jeg frygter en fyreseddel eller endnu en samtale, hvor jeg bare får at vide, at det jo er mit eget ansvar.
  
• Jeg er blevet leder af en afdeling på den virksomhed, hvor jeg har været i mange år.
  Dette har jeg haft glædet mig meget til. Men nu, hvor jeg har ansvaret for at ansætte nye folk, fortæller øverste ledelse mig, at de nye medarbejdere skal have en løn, der stort set er lige så stor som min. Det synes jeg er uretfærdigt. Og der er lang tid til, jeg selv skal til lønforhandling hos øverste ledelse. Det er meget utilfredsstillende for mig og har fjernet meget af min arbejdsglæde. Jeg føler ganske enkelt ikke, at jeg bliver værdsat.
  
• Jeg er et menneske, der er god til at formulere mig. Men jeg har gang på gang oplevelsen af, at hverken min mand, og ej heller min chef, forstår mig. Og den gennemslagskraft, jeg kender fra andre situationer, er bare væk, når det drejer sig om min mand og min chef. Jeg bliver selvudslettende og dukker nakken. Og jeg er sikker på, at det ikke er det, nogen af dem ønsker. Hvad skal jeg gøre?
  
• Jeg er et menneske, der hader konflikter. Og også er bange for konflikter. Jeg er meget fredselskende og nyder harmoni. Jeg prøver at være venlig over for alle. Men det er som om, at jeg har udviklet et mønster, at selvom jeg er god ved alle, så kommer jeg tit til at skuffe nogen. Og det kan jeg ikke holde ud.
  
• Jeg havde glædet mig til at blive leder. Det har været en drøm i mange år, og nu har jeg været leder i et par år. Jeg har til min egen overraskelse dog fuldstændigt mistet min arbejdsglæde. Jeg synes ikke, at der er andet end brok og utilfredshed, og jeg får kun næsten umulige opgaver ind på mit bord". Det er ved at blive helt uoverskueligt for mig, hvordan jeg skal komme igennem bare den næste uge.

Alle de citater, der er beskrevet ovenfor, er udtalt af mennesker, der på den ene eller anden måde har givet udtryk for, at de følte sig fastlåste. Som du har læst, er nogle af situationerne jobrelaterede, og andre relaterede til personlige temaer i familie- og fritidslivet.

Alle disse situationer er blevet løst via coaching.
Måske du selv, når du har siddet og læst dem, har vidst eller tænkt, at det var da let nok at gøre noget ved. Måske du også har genkendt nogle af de beskrevne forhindringer – eller udfordringer – og også har tænkt: "ja, hvad pokker stiller man op i en sådan situation."

Mit mål og ønske med at give sådanne case-stories, er at gøre det konkret og tydeligt, hvad  man bl.a. kan bruge coaching til.
Og at der ikke er forhindringer, der ikke kan løses eller vinkles.

• Helt enkelt sagt, ja så er det ikke situationen, der er problemet. Det er tankerne om situationen.

For jeg tænker, at mennesker godt kan udholde at føle sig fastlåste indimellem. Det, som jeg tror, at mennesker har langt sværere ved, er hvis en fastlåst tilstand opretholdes, og man slet ikke selv kan se, hvilke nøgler, der kan være med til at låse situationen eller attituden op.

Venlig hilsen
CSR

Lad mig fortælle en smule om coaching, og hvad det er, der kendetegner coaching til forskel fra andre samtaleformer.

Forleden fik jeg spørgsmålet:

• Hvad er forskellen på en coach-samtale (coaching) og en almindelig samtale?

Det er et godt spørgsmål. Der er mange svar, og et af dem kommer her.

I den coachende samtale er der lagt en ramme, der gør det klart, at fokuspersonen beskriver og fastsætter egne mål og selv tager ejerskab for disse. Coachen anses som den guide, der via kontakt og adskillige enkle og avancerede spørgeteknikker vinkler beskrivelserne og målet, så skridtene bliver tydelige og overkommelige for fokuspersonen.

Ovennævnte forklaring betyder, at coaching er både proces- og resultatorienteret, og at coachen er med til at pege på, hvilke områder, der er i spil, og hvilke områder og attituder, der kan få processen til at blive både sjovere og lettere.

Coaching afsluttes altid med en "hvad gør du nu" -aftale. Det betyder, at fokuspersonen altid har en handleplan med hjem.

• En handleplan kan være en konkret plan for, hvordan man "skridt for skridt" bevæger sig fremad.
• En handleplan kan også være, at en fokusperson har en beriget og løftet tilstand i sig, og er bevidstgjort om, hvordan man kan handle / reagere i fremtidige situationer, der førhen ville have været problematiske.
• En handleplan kan også være noget så enkelt som, at fokuspersonen træner i at tænke "jeg vil" i stedet for eksempelvis at tænke "jeg bliver nødt til", og "jeg skal".

Coaching varierer naturligvis fra person til person. Men rammen er klar.

Nemlig, at der først er dialog og fastsættelse af fokuspunkt.
At der så tales om, hvad det er, der gør, at man endnu ikke har nået sit mål, så forhindringer bevidstgøres, og så der tilføres vinkler og redskaber til at håndtere disse.
Der drøftes så, på hvilken måde, målet nås, og eventuelle delmål og pejlemærker bevidstgøres.
Afslutningen handler om, hvornår opfølgningen skal ske, og hvad det første skridt drejer sig om.

Denne beskrivelse af coaching lyder en kende teknisk.
Dog er det værd at bemærke, at netop den ramme, der kendetegner coaching, gør, at man kan nyde det gode gamle ords vise betydning, nemlig at:

• Rammerne er frihedens forudsætning.

Og at man kan nyde at gå på opdagelse i det indhold, der ligger den enkelte på sinde.

Når havet er oprørt, må man have et navigeringsredskab. Og det er i sin enkelhed, hvad coaching er.

Hilsen
CSR

Tilbage til hovedsiden:

• Coaching – Unicoaching.dk

Læs mere på siden:

• Hvad kan coaching bruges til?