Er det nu eller senere, at du vil have en stresscoach tilknyttet din virksomhed?
Som du kan læse her på sitet, har jeg i 2007 skrevet om sygefravær. Og nu er der friske tal, der alarmerende peger på en udvikling, der kun kan vække bekymring.
I Unicoaching følger jeg nøje med i pressen med hensyn til hvor der er tendenser til udvikling, – og i nedenstående tekst kunne man snarere sige, at det er indvikling eller afvikling, der peges på.
Mange overvejer grundene til sygemeldinger og sygefravær. For vi har på papiret aldrig haft så megen fritid, som vi har nu. Og jeg har mange bud på, hvad der indvirker på oplevelsen af sundhed. For mig at se er stress en faktor, der ikke kan eller bør overses, og mere end nogensinde før ligger det mig på hjerte at holde foredrag og oplæg om, hvordan vi håndterer det, vi møder.
For det er ikke kun på arbejdspladsen, at følelsen af at skrante gør sig gældende. Da jeg også er parterapeut, ser jeg at mange ikke formår at håndtere deres parforhold og ægteskab, og adskillige mennesker sygemeldes grundet kriser på hjemmefronten.
Diagnosticeringen af børn, der har ADHD; Thurettes syndrom mv. er vokset eksplosivt, og nogle gange tænker jeg i mit stille sind: ”hvordan kom vi overhovedet igennem 70?erne, hvor jeg er vokset op. Der var et helt andet fokus på de børn, der var lidt anderledes, men ikke den diagnosticeringsgrad, der nu ses. Og sådanne børn kan også sagtens indvirke på overskuddet i en familie, øge den personlige stress og gøre, at hverdagen slet ikke er nær så overkommelig, selvom det ”kun” er 37, 5 timer, de fleste skal være på arbejde.
Og så videre og så videre.
Vilkårene er som de er. Dem kan vi ikke via skriverier eller bekymrede snakke fjerne.
Vi må håndtere dem.
Uden at blive syge. Hvis muligt.
Jeg tror på, at der altid er mindst en mulighed, man har overset.
Og jeg kender mange af dem.
Hermed afsnittet med nogle fakta og tal.
Sygefravær er et stort problem.
Der er store omkostninger forbundet med sygefravær. Både for den enkelte, landets virksomheder og for samfundet. Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt. Det svarer til fem procent af arbejdsstyrken. De samlede udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom er cirka 37 milliarder kroner om året.
Hver dag bliver 150.000 sygemeldt fra deres arbejde, fordi de er syge. Det tal dækker over, at flere er syge i længere tid. Siden 2005 er sygeforløb, der varer minimum tre måneder, steget med en fjerdedel. Og antallet af personer, der har modtaget sygedagpenge i over et år er vokset med en tredjedel.
Efter et års fravær kommer hver femte aldrig tilbage
At være langtidssygemeldt indeholder ikke kun en helbredsmæssig risiko. Langvarigt syge har også en øget risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet i forbindelse med sygdom. Efter et års fravær kommer hver femte aldrig tilbage, uden at sygdommen nødvendigvis er alvorlig.
Mange langvarigt syge har derfor ikke kun deres helbred at bekymre sig om. Sociale og økonomiske problemer opstår også ofte i kølvandet på en længerevarende sygemelding. Mange langvarigt syge er usikre på, hvordan de bedst muligt kan komme ud af den vanskelige situation, så de fortsat kan leve et værdigt og meningsfuldt liv og være en integreret del af samfundet og arbejdsmarkedet.
Sygefravær koster 37 milliarder kroner om året.
Samfundsøkonomisk er sygefraværet også en stor belastning. De samlede udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom er cirka 37 milliarder kroner om året. Oven i skal lægges udgifter i sundhedssektoren og værdien af det arbejde, som ikke bliver lavet, fordi medarbejderen er syg.
Hvis du som leder eller I som ledelse ønsker at fremtidssikre jeres virksomhed, så kontakt
Christel Sonne Rasmussen,
Unicoaching.dk
Telefon: 75 53 78 03
Mail: info@unicoaching.dk
Mobil: 20 66 88 03
Oktober 2011
GHTime Code(s):
Gemt under Stress - stresshåndtering af 
Godnat og sov godt
Stress og søvnproblemer.
I løbet af de sidste 5 år er antallet af henvendelser til landets søvnklinikker og søvnlaboratorier fordoblet og søvneksperter mener, at ca. 10 procent af befolkningen lider af søvnproblemer som beskrevet ovenfor, også med en fælles betegnelse kaldet, insomni.
Insomni opstår pga. stress og depression.
Jeg er blevet kontaktet af en mindre virksomhed, hvor personalet har drøftet hvad de kan gøre for sig selv og hinanden på baggrund af følgende problemstilling:
Personalet sidder en dag i frokostpausen og finder tilfældigt ud af, at de fleste af dem har søvnproblemer. Det har stået på over lang tid, at man f.eks. ikke kan falde i søvn, man vågner tidligt på natten og ikke kan falde i søvn igen eller man vågner flere gange og sover lidt ind imellem. Det påvirker den enkelte forskelligt, men fælles for dem er problemer i løbet af dagtimerne med koncentrationen, træthed, irritation, følelsen af "søvngæld", og tænker man tilbage, kan mange berette om forkølelser eller andre infektioner, som var svære at slippe af med.
Virksomhedens personale er "på", når de er på arbejde, men også hjemme optages de af jobbet, hvor møder, telefonsamtaler og anden aktivitet planlægges. I deres fritid er deres kalendere fyldt med aktiviteter med børn, venner og fritidssysler, som det er svært at sige nej til.
Mange mennesker kan nikke genkendende til ovenstående historie. Netop kombinationen af et højt arbejdspres og en stresset fritid, har stor risiko for at påvirke den gode nattesøvn, ligesom stofskifte- og hormonprocesser forstyrres. Konsekvenserne ved dårlig søvn er bl.a., at den energi man normalt har til rådighed om dagen mindskes, og både det fysiske og det psykiske overskud svinder. Det mærkes både i arbejdslivet men i særdeleshed også i parforhold og privatliv i øvrigt.. Det påvirker humør, appetit, smertetærskel og på sigt også immunforsvaret.
Bestil et foredrag om stress og søvnproblemer, som binder de to problemstillinger sammen, og som inddrager konkret viden om stress, søvn, kroppens medspil og modspil, om kostens betydning og livsstil i øvrigt. Et foredrag som giver klarhed, bringer svar og handlemuligheder.
De bedste hilsner
Corinna Roost
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Stress og pårørende
Jeg modtager mange mails fra pårørende til stressede mennesker. Pårørende, der er bekymrede og ser, at deres partner mv. har skiftet adfærd, og at årsagen hertil helt klart er stress. Mange giver udtryk for stor frustration, fordi de oplever, at det er besværligt at komme igennem med budskabet om, at de ønsker det bedste for deres pårørende, og at de er inderligt bekymrede over, at vedkommende tydeligt har ændret adfærd og ikke længere udviser det overskud og nærvær, som de plejer. Mange spørger mig:
Hvad skal jeg gøre.
Jeg har i det nedenstående gengivet en foresprøgsel. Og tilføjet mit svar.
Håber, at det også inspirerer dig, så stressen ikke får overtaget.
Læs engang:
- Hej Sonne
Har læst artiklen om pårørende til stress ramte. Synes det var meget behjælpeligt og sigende. Men har alligevel et spørgsmål. Hvis man har en der står en rigtig tæt og er bekymret for, at denne person har ramt "muren" og er blevet stresset, men ikke vil acceptere det og ikke vil finde professionelt hjælp. Hvad kan man så gøre som pårørende, uden at lyde, som et "dumt svin", som vil tvinge personen til det?
- Det er et godt spørgsmål der stilles.
Som jeg har skrevet et sted, er et stresset menneske ude af stand til at give sig selv omsorg. Derfor vil du som pårørende kunne komme igennem ved at give udtryk for det, du bemærker, på en mil og omsorgsfuld måde.
Skal jeg gøre det helt konkret for dig, vil jeg sige:
Giv din pårørende et varmt tæppe, tag vedkommende i hænderne og sig:
Jeg kender dig. jeg ved, hvordan du er, når du er i balance. Jeg holder så meget af dig, at jeg er blevet bekymret på det sidste.
For jeg bemærker, at du gør og siger sådan og sådan, hvilket slet ikke er dig…
Jeg ønsker kun det bedste for dig, og har eksempelvis læst på en hjemmeside, at der er gode muligheder for at lære at håndtere stress.
Jeg tager gerne med dig, hvis du har brug for det. Men tag dette som et budskab om, at jeg står ved din side og kun ønsker dig det bedste".Så er jeg ret sikker på, at du kommer igennem med dit budskab.
Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at maile igen.Du kan også ringe til mig i min telefontid, hverdage mellem 08 – 8.30
Telefon: 7553 – 7803
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
——————————Eksempel slut—————————–
Læs mere på siden:
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc ncGemt under Blog - blandet, Stress - stresshåndtering af
Hvordan bruger du stresscoaching i dit parforhold.
Jeg tænker tit på, at vi lever i en tid, hvor alle store indsigter og erkendelser er gjort, og hvor det bl.a. via internettet er supernemt at finde disse. Som jeg i dag talte med et par om, ja så er det jo egentligt ganske indlysende, hvordan man får sit parforhold op at køre – også efter en krise.
- Hvis hver part gør, hvad de kan for at vise respekt, i tale og handling.
- Hvis hver part viser den anden interesse og er anerkendende i tale og handling.
- Hvis hver part tager ansvar for at skabe holdepunkter og lyspunkter, i hverdagene
- Hvis man samarbejder omkring det praktiske og det sociale
- Hvis man har en "helle", hvor man hver dag får sagt farvel, hej igen og godnat på en rar og tryghedsskabende måde.
- Og hvis man konstruktivt taler og løser tingene i den rækkefølge, de kommer,
- Ja så kører parforholdet igen.
- Både banalt og basalt.
- MEN hvad er det så, der er menneskenes barriere?
Når det nu er erkendt og forstået, – når det er indlysende og et realiserbart ideal.- Hvad er det så, der bremser os?
(udover vores ego).
Jo, det er, at én ting er at erkende, hvad det er, der skal til. Et andet er at omsætte denne viden i praksis – og at være vedholdende. Igen og igen. Det er denne omsættelighed, eller evnen til omsættelighed, der bliver bremsen for de allerfleste. Og dermed også udfordringen.
Når det er sådan, det er, – hvad gør man så?
Jeg coacher rigtigt mange par i forhold til det, jeg kalder "indsatsområder".
For når der nu er mange indlysende erkendelser om, hvad man "bare" skal gøre, ja så er det en fordel at vide, "hvor starter vi" og at være enige om, hvilke indsatsområder, der både er de mest overkommelige og samtidig dem, der er med til at skabe nogle succeser, så troen på, at "vi kan lykkes" vokser.
Et af de indsatsområder, der ligger lige for, er nærhed. Fysisk anerkendelse, inderlighed og berøring.
Dette aspekt talte jeg med en journalist fra Urban om, kort før jul. Og han havde en meget interessant undersøgelse, der lægger sig fint op af min teori og erfaring om, at hvis det bl.a. er stress, der har skabt en krise i et parforhold, ja så behøver man ikke at gå længere væk end hen til sin partner for at dæmpe stressen. Og forebygge den..
Bjørneknus og chimpansekram
"En ny schweizisk undersøgelse viser, at fysisk kontakt, som sex, kys og kram effektfuldt dæmper stress. Nærheden øger nemlig produktionen af hormoner, der kan dæmme op for cortisol og adrenalin, der er blandt de stoffer der pisker rundt i kroppen, når følelsen af stress sætter ind"(Urban, december 2008)
Og Urban fortsætter og referer en bid af det, jeg talte med journalisten om i telefonen:
"Stresscoach Christel Sonne Rasmussen nikker genkendende til undersøgelsens konklusion.
Stress er jo netop fravær af nærvær. Og mange af de stressede par, som jeg har kontakt med, scorer meget lavt, når det kommer til fysisk kontakt. Det bliver nedprioriteret; der er simpelthen hverken lyst eller overskud til at give det kram, der er brug for".
Og det at bryde denne cirkel er da virkeligt et indsatsområde.
Undersøgelsen er lavet af Dr. Beate Ditzen og baseret på 51 pars erfaringer. Og det er jo et væsentligt aspekt at vide, at det med at give bjørneknus og chimpansekram handler om det, jeg kalder tryghedspersoner. Gerne din partner, men naturligvis også eventuelle ørn. Vi har brug for nærhed, og selvom mange, der er stressede, især kvinder, får det sådan, at de ikke kan holde ud, at nogen nærmer sig dem, og "at de vil have deres krop for sig selv", så er mit bud at overvinde denne barriere. Lad ikke stressen bilde dig eller jer ind, at afstand er bedre end nærhed. Lad ikke stress eller kriser bilde jer ind, at kulde og tavshed, distance og det at være i fred er den bedste nøgle til at låse op for stressen og krisen i parforholdet.
Vid, at stress er fravær af nærvær, men at du selv kan gøre en lille og aktiv indsats for netop at gå imod denne viden. Det vil ikke blot skabe harmoni, men også tryghed og vil være med til at sikre den fremtid, der jo kan forekomme meget uoverskuelig, når det knaser i parforholdet eller når stressen har holdt sit indtog.
Så hvorfor ikke gøre en indsats og omsætte denne enkle viden i dit liv.
Så kan I jo selv finde ud af, hvem der mon er bjørnen, der skal give bjørneknus – og hvem, der er chimpansen, der skal give chimpansekram….. eller om rollerne skal gå på skift …
Tænk lidt tilbage og husk den tid, hvor du slet ikke kunne lade ham/hende være. Find det igen. jeg tænker nemlig så tit på, at det er trist og skammeligt, at menneskenes børn ikke passer på hinanden. Livet bliver jo ikke genudsendt. Sæt i gang.
Januar tanker fra
Christel Sonne Rasmussen
Stress- og parcoach, Kolding
Unicoaching.dk
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Her er lige en respons på forløbet hos dig….
som du kan sætte på din hjemmeside.
Jeg håber at det er fyldestgørende nok, ellers må du lige vende tilbage.
- Jeg er 37 år.
Da jeg efter et længerevarende sygdomsforløb med stress, følte mig udbrændt, svært ved at motiverer mig til selv de mindste ting og følte hverdagen var grå og trist hele tiden, besluttede jeg mig for at prøve coaching. Jeg følte at jeg manglede et råd, en ledetråd, et værktøj til at komme videre.
Jeg søgte information om coaching på internettet og ved gennemlæsning af "unicoaching.dk", besluttede jeg mig for at skrive til Christel og få en tid.
Efter den første konsultation, kunne jeg mærke at dette var noget der kunne hjælpe mig, og siden er der sket store fremskridt i min hverdag, coachingen har hjulpet mig til at tænke anderledes, reagere anderledes på måden jeg håndterer tanker og følelser, jeg har fået mere overskud til familien og arbejde og har fået en gladere hverdag.
Denne behandlingsform er den mest optimale for mig, da den effektivt giver mig redskaber til at vende negative tanker og følelser, til positiv energi. Lyst til at arbejde med sig selv. "
Tak for de feedback
Hilsen
Christel
GHTime Code(s): nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Stress kan også påvirke dit parforhold.
Mange, der kommer til stresscoaching, beskriver at de har problemer i deres parforhold. Og mange, der kommer til stresscoaching tror og vurderer, at deres partner også er stresset.
Og da stress jo "snører sammen" på alle planer, og at vi i tale og handling og overskud ændrer os, når vi er stressbelastede, er det slet ikke sjældent at opleve, at tanker om skilsmisse mv. begynder at optage sindene, når der er stress.
Fordi mange bliver irritable, sure og forekommer meget egoistiske, når de er stressede. Det er mange gange sådan, at man jo primært orienterer sig om, hvad det er man ikke orker, hvad det er man ikke kan holde ud, hvad det er man vil have væk. Men at være konstruktiv i en snak falder ofte sværere, når man er stresset.
Jeg anbefaler, at man går ind på www.forebygstress.dk og afklarer sin egen score på stressbarometret, og at begge parter i et parforhold gør dette. For at afklare, hvordan den aktuelle situation er, og for ikke bare at sidde og retfærdiggøre sig selv og mene, at det er den anden, der er mest stresset og derfor mest hans/hendes skyld, at vi kører skævt.
I nogle tilfælde er det parforholdet, der er med til at skabe eller yderligere belaste en stresset tilstand. men hvis der er interesse i at kunne håndtere en partners eller begge parters stress, har Unicoaching også stresscoaching for par.
Hvis der er følelser og ønsket om at klare tingene sammen, er det en skam at lade stress bevirke alt for mange hårde ord og triste stunder.
Parforholdet/familien skal jo gerne være stedet, hvor man kan lade op. Og ikke stedet, der skal føles som en byrde eller en nødvendig pligt.
Christel Sonne Rasmussen, der er leder af Unicoaching, er også parterapeut. Og er derfor særdeles erfaren med hensyn til at kortlægge og håndtere de temaer, som stress skaber for et par eller en familie.
Mange håber, at stress er et forbigående fænomen. Og at sommerferien og juleferien kan afhjælpe dette. Da sommerferien nu igen er slut for de fleste, er det derfor værd at tage en dyb indånding og bemærke, om den stress, der var op til ferien, har fortonet sig, så harmonien, venligheen og samarbejdet igen er på plads. Eller om der er behov for justeringer ?
For er der behov for justeringer, er stress ikke et forbigående fænomen, og så er det op til dig eller jer, hvem der skal have og tage indflydelse. Stress- tilstandene eller jer som mennesker ?
Christel praktiserer i Kolding.
Hun kan kontaktes på telefon 75 53 78 03.
Hun modtager sms på 20 66 88 03
Og kan kontaktes via mail på info@unicoaching.dk
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,
August 2011
Læs mere på siden:
- Parcoaching
- Som pårørende at hjælpe en stresset person
- Forskelle og ligheder imellem parterapi og parcoaching
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc
Gemt under Personlig Coach, Stress - stresshåndtering af
Når man har ønskejobbet – eller tror man har ønskejobbet.
Når jeg stresscoacher, møder jeg mange, der giver udtryk for, at de har et ønskejob, men alligevel er så stressede, at tilværelsen ikke hænger sammen.
Og som flere af mine fokuspersoner undrende har sagt, er det et godt spørgsmål, "hvorfor man mon er stresset, når man har lige det job, man altid har ønsket sig".
Det vil jeg i denne artikel skrive nogle af mine tanker om..
Hvad der er et ønskejob for den ene, er ikke et ønskejob for den anden.
Det giver sig selv, men det der er interessant at undersøge er, hvad der gør netop et specifikt job til et ønskejob.
Og i denne sammenhæng giver det mening at afklare følgende to aspekter:
Hvilke værdier er i spil i dette job
Hvilke tidligere jobs sammenligner du med, for at være sikker på, at dette job er ønskejobbet.
Og hvis det netop er så fantastisk et job, hvad er det så, der gør, at dit stressniveau er alarmerende højt ?
Og sidst, men ikke mindst: er der balance imellem ønskejobbet og de øvrige livsområder i dit liv, såsom familie, fritid, netværk mv ?
Et par eksempler
En direktør, der er meget passioneret i sit job og elsker at arbejde, er stresset.
- Han elsker jobbet og har enestående resultater på den økonomiske bundlinje. Er glad for sine ansatte og vellidt og respekteret. I nogle perioder arbejder direktøren 17-20 timer i døgnet, og sover i bilen eller på kontoret.
Køretid fra eget hjem til arbejdspladsen er 1½-2 timer hver vej..Direktøren når det, han skal og vil. Er ikke bagud med ordrer. Udskyder ikke samtaler med ansatte og samarbejdspartnere. Men blodtrykket er enormt, og der er hyppige situationer med utilpashed – svimmelhed mv.
Stressen kommer ind, når han er på vej hjem. Hustruen er ked og forekommer sur. Og direktøren bliver træt og gnaven, fordi der ikke er plads til at slappe lidt af. De 3 børn klager ikke. Men hustruen gør.
Direktøren kan godt se, at der ikke er tid til fritid, men forstår ikke, at konen er så sur, som han kalder det. Han overvejer tit skilsmisse, men tænker det heller ikke som en god option.
I stresscoachingen bliver det klart for ham, at der er uligevægt imellem job, familie og fritid, og han bliver bevidst om at tage ansvaret for, at basen er et godt sted, og at i respekt for sin hustru, må forventningsafstemme behov og prioriteringer samt i familien være informerende med hensyn til kalender, ferier og aktiviteter..
En kvinde med mand og to små børn er blevet sygemeldt på grund af stress. Fra et ønskejob.
- Hun forstår det ikke helt, for dette job er jo netop ideelt, fordi arbejdstiden er 8-16 og der hverken er aften- eller weekendarbejde som i hendes tidligere jobs. Arbejdstiden er fast, og der forventes ikke overarbejde, så som sådan burde man lukke og slukke, når man tager hjem.
Men tonen er ikke god i personalegruppen. Der er tydeligt hierarki, og som ny får man ikke levnet megen plads og lydhørhed. Hvilket kvinden var vant til fra tidligere jobs.
I stresscoachingen forstod kvinden, at hun havde kaldt jobbet et ønskejob, udelukkende på grund af den faste tidsramme, der umiddelbart gav tid til familie og fritid. Men havde underkendt, at hendes to arbejdsværdier for ligeværdighed og lydhørhed havde så stor en betydning for hende, at hun ikke måtte gå på kompromis med dette..
En mand i 30erne er selvstændig erhvervsdrivende.
- Virksomheden er ekspanderet fra et enmandsfirma til en virksomhed med 30 ansatte på 5 år. Han beskriver sig selv som god til at uddelegere og med en høj grad af tillid til sine ansatte. Han har alvorlige stresssignaler og har været sygemeldt i 3 måneder. Efter igen at være i gang, er stresssignalerne på vej tilbage. Og han vil gerne tage hånd om dem, men har ikke anet, hvad der skaber signalerne.
Da jobbet er hans hjertebarn, og denne mand er i god kontakt med sig selv, bliver det klart, at han opprioriterer de opgaver, der er sjove og spændende. Og lader de "kedelige" opgaver ligge. Nogle af disse opgaver vil han ikke uddelegere, og bunken af kedelige opgaver vokser, imens han kaster sig over spændende opgaver, der genererer energi og overskud.
Da han blev bedt om at se på sin situation udefra, blev det klart for ham, at han måtte tage de kedelige opgaver alvorligt.
Fordi det drænede ham, at denne bunke blev større og mere uoverskuelig. Han blev nødt til at revidere en gammel opfattelse, der hed "det er kun forældre og skolelærere, der hopper over, hvor gærdet er højest", og han fik stillet sig selv den udfordring, der lød, at han måtte gøre de kedelige opgaver sjovere. Han løste det ved at sætte tid af til de kedelige opgaver hver eneste dag, og gjorde det til en hyggestund, med energimusik og god the. Og denne strategi mindskede stresssignalerne i så drastisk en grad, at både han og hans læge var overraskede..
Ovennævnte er blot tre eksempler ud af mange.
Eksempler, der i sin tydelighed fortæller om, at selvom man har det, man kalder et ønskejob, ja så er det ikke altid nok. For hvis ønskejobbet ikke matcher med de øvrige livsområder, kan det være stressskabende.
Hvis ønskejobbet kun er et ønskejob på et mentalt plan, men ikke føles som et ønskejob, så er det værd at gøre sig sine værdier klart.
Og hvis ønskejobbet gør, at man laver overspringshandlinger, så haler man en kølvandsstribe af stress efter sig.
Og min pointe er:
Det er fint at være glad for sit job. Og stadig er det blot et job. Og hvis man er så passioneret, at man lever for at arbejde, så må man gøre sig klart, hvilken pris man så betaler. For alting har en pris..
- Som Antonovsky siger:
- Man sikrer sig at undgå stress, når man i sin samlede tilværelse har følelsen af sammenhæng.
Det kan lyde meget subjektivt. Men er en fin og givende pejlesnor i forhold til, hvorvidt jobbet og ens øvrige tilværelse hænger sammen.
- I hvor høj grad føler jeg sammenhæng
og - Ydermere at lytte efter, når ægtefæller og venner, først bekymret og så vredt, kommenterer det, de bemærker.
For uanset om det er jagten efter penge, jagten efter social anerkendelse, jagten efter megen fritid, jagten efter succesfulde resultater, så må der være en sammenhæng. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der skaber sammenhæng for dig. Og ingen kommer og takker dig for ikke at føle sammenhæng
Så husk: det her er dit liv.
Det bliver ikke genudsendt. Det forstod jeg først for alvor, da min elskede og bedste veninde med et afgik ved døden.
Pas på dig
Og har du brug for inspiration og vinkler, så kontakt mig
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,
Leder af Unicoaching.dk
September 2011
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Som skrevet flere steder på denne blog er stress en tilstand.
- En tilstand, hvor kombinationen af vores tanker, følelser og kropsfornemmelser er anspændt.
- En tilstand, der kan være udløst af arbejde, men også af mange andre faktorer.
Stress opstår som tilstand, når der er en høj grad af uforudsigelighed, og mange gange kombineret med at man ikke får taget hånd om det, der kan tages hånd om.
I stresscoaching taler vi derfor altid om følgende vigtige hovedpunkter, som er en del af stress.
- Hvor har du ikke overblik
- Hvor har du ikke indflydelse
- Hvor stemmer forventninger og ressourcer ikke sammen
Det er væsentligt at tale om det manglende overblik, den manglende indflydelse og den manglende sammenhæng imellem forventninger og ressourcer, netop for at kunne konkretisere, hvad man dog kan danne sig et overblik over, hvor man på trods af belastninger kan skabe indflydelse og hvilke forventninger og ressourcer, der dog kan samstemmes.
Afhængigt af hvor høj graden af stress er, og hvor længe den har stået på, er det nødvendigt at fokusere på et af områderne, og arbejde det igennem.
En anden væsentlig faktor er, at man som stresset person mange gange begynder at tænke som en angstpræget person. Hvilket vil sige, at man begynder at fokusere på det, man ikke kan holde ud og begynder at orientere sig imod det, man vil væk fra eller det, man vil fjerne.
Det er forståeligt nok, at vi kan reagere sådan som mennesker, men det er væsentligt at overveje at skifte fokus, over i et mere konstruktivt spor, hvor man netop ikke fokuserer på, hvad man vil væk fra, men hvordan man selv kan beslutte sig for, hvad man ønsker sig og bruge sin kontrol til at agere i retning mod dette.
- For stod man på en banegård og sagde, at man gerne ville have en billet, men kun kunne sige, hvor man ikke ville hen, ja så får man ingen billet.
For stod man på en banegård og sagde, at man gerne ville have en billet, men kun kunne sige, hvor man ikke ville hen, ja så fik man ingen billet.
Altså arbejder jeg i min stresscoaching på at fokusere på de faktorer, tankegange og handlinger, der er med til at genskabe ligevægten.
Og det er det, der gør en forskel.
Tillad ikke en stresstilstand at vare for længe. Og fald ikke i den vildfarelse, at det bare er et forbigående fænomen. I stedet:
Øv dig i at forholde dig til, at når det er, som det er nu, ja hvad kan du så sætte ind med, for at genskabe ligevægten?
Har du spørgsmål, så skriv endelig til bloggen her.
Jeg svarer gerne
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,
Leder af Unicoaching.dk
August 2011
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Coaching på stress og dilemmaer.
Udover at jeg selv stresscoacher mange gange hver uge, og dermed lytter til mange dilemmaer, nyder jeg at høre den radioudsendelse, der hedder "Mads og monopolet". Det er hver lørdag fra kl. 9-12, at man som lytter kan høre på forskellige dilemmaer, som et panel, bestående af tre kendte personer (skuespillere, politikere, sportsfolk, psykologer, mediefolk mv.) giver deres bud på at få løst.
Udover at det er underholdende og tankevækkende, hvad vi som mennesker kan have af dilemmaer, privat som fagligt, ja så tænker jeg tit på, at der netop er en belastning eller en stress, om du vil, hvis og når et dilemma har været uløst i for lang tid.
Et dilemma er jo netop kendetegnet ved, at man kan se en situation fra flere sider, men ikke ved, hvad der er mest rigtigt og mindst forkert at gøre. Mange gange vil man ikke såre andre, hvorfor man ikke vælger den individuelle løsning, og nogle gange er man selv blevet såret så meget, at man vil lave en payback. Andre gange består dilemmaet i at vælge imellem, det man har lyst til, og det som man ser som den mest fornuftige løsning. Og atter andre gange er det vanskeligt at afgøre, om man skal tage mest hensyn til sig selv eller til andre.
Når jeg coacher i forhold til dilemmaer, stiller jeg som oftest følgende spørgsmål:
- Hvilket valg giver dig følelsen af at kunne se dig selv og andre i øjnene?
og - Når du om et år ser tilbage på dette dilemma, – hvad skulle du så foretage dig, for netop ikke at føle, at du fortryder dit valg?
og - Hvad går du glip af ved at opretholde dette dilemma
- Samt: "Hvad vil du under ingen omstændigheder gå glip af længere" ?
Gode spørgsmål til at vinkle en situation, der forekommer så uoverskuelig, at man må høre andres mening.
Lyt til Mads og monopolet. Mange gange er der dilemmaer, som man kan undres over og more sig over.
Og jeg tænker, at det er godt, at vi møder dilemmaer i vores liv. Var der ingen dilemmaer, ville vi måske ikke være nødt til at stoppe op og afveje, hvad vi moralsk kan leve med.
Og jeg tænker tit på, hvor indlysende det er, som udenforstående, hvordan dilemmaet kan løses. Men også på, at det jo netop ikke er så nemt, når man befinder sig midt i situationen, og samvittigheden og normerne slås.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching
September 2011
Læs mere på siden:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Stress - stresshåndtering af
Danskerne er jf. de seneste undersøgelser syge som aldrig før.
I andet kvartal i år var næsten 92.000 danskere sygemeldte fra arbejdet.
En stigning på 13.000 på et år. Og en alarmerende stigning, som får øjenbryn til at hæve sig og tankerne til at gå på langfart, for "hvad handler det om".
Uvægerligt er der flere spørgsmål, der melder sig.
- Hvad fejler alle disse mennesker?
- Er det faktum, at ledigheden er lav, med til at presse de medarbejdere, der er på arbejdsmarkedet?
- Har kommunalreformen skabt så omsiggribende forandringer, at det er svært at gennemskue og svært at finde sin plads?
- Har ventetider i behandlingssystemet medført, at for mange når at blive for dårlige og derfor må sygemeldes?
- Er det en stigende stressfaktor på de respektive arbejdspladser, der opdages for sent, en medvirkende faktor?
Osv.
Spørgsmålene står ubesvarede hen, men er et wake up call til alle, både ansatte, sygemeldte og ledere. For der må sættes ind på alle planer, og der må gøres meget ved disse tal. For jeg sidder som stresscoach og tænker, at der må være flere af disse sygemeldinger, som kunne have været undgået.
- Vi skal lære
- At lytte efter, både på os selv og på de mennesker, der er omkring os.
- Vi skal lære:
- At bide hovedet af stoltheden eller berøringsforskrækkelsen og melde ud, når vi selv eller andre udviser mistrivsel, stress mv.
- Vi skal lære:
- At tage os selv og hinanden meget mere alvorligt.
Det bliver ikke kun dyrt for staten, at sygemeldingerne hober sig op. Det bliver dyrt for den enkelte, de pårørende og arbejdspladserne. Ikke kun økonomisk, også personligt.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching
September 2011
Læs mere på siden:
GHTime Code(s): nc nc nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af