» Stress – stresshåndtering

Som pårørende at hjælpe en stresset person

Christel — Thu, 05 Nov 2009 12:06:51 +0000

Stress og pårørende

Jeg modtager mange mails fra pårørende til stressede mennesker. Pårørende, der er bekymrede og ser, at deres partner mv. har skiftet adfærd, og at årsagen hertil helt klart er stress. Mange giver udtryk for stor frustration, fordi de oplever, at det er besværligt at komme igennem med budskabet om, at de ønsker det bedste for deres pårørende, og at de er inderligt bekymrede over, at vedkommende tydeligt har ændret adfærd og ikke længere udviser det overskud og nærvær, som de plejer. Mange spørger mig:
Hvad skal jeg gøre.

Jeg har i det nedenstående gengivet en foresprøgsel. Og tilføjet mit svar.
Håber, at det også inspirerer dig, så stressen ikke får overtaget.
Læs engang:

Hej Sonne
Har læst artiklen om pårørende til stress ramte. Synes det var meget behjælpeligt og sigende. Men har alligevel et spørgsmål. Hvis man har en der står en rigtig tæt og er bekymret for, at denne person har ramt "muren" og er blevet stresset, men ikke vil acceptere det og ikke vil finde professionelt hjælp. Hvad kan man så gøre som pårørende, uden at lyde, som et "dumt svin", som vil tvinge personen til det?

Det er et godt spørgsmål der stilles.

Som jeg har skrevet et sted, er et stresset menneske ude af stand til at give sig selv omsorg. Derfor vil du som pårørende kunne komme igennem ved at give udtryk for det, du bemærker, på en mil og omsorgsfuld måde.
Skal jeg gøre det helt konkret for dig, vil jeg sige:
Giv din pårørende et varmt tæppe, tag vedkommende i hænderne og sig:
Jeg kender dig. jeg ved, hvordan du er, når du er i balance. Jeg holder så meget af dig, at jeg er blevet bekymret på det sidste.
For jeg bemærker, at du gør og siger sådan og sådan, hvilket slet ikke er dig…
Jeg ønsker kun det bedste for dig, og har eksempelvis læst på en hjemmeside, at der er gode muligheder for at lære at håndtere stress.
Jeg tager gerne med dig, hvis du har brug for det. Men tag dette som et budskba om, at jeg står ved din side og kun ønsker dig det bedste".

Så er jeg ret sikker på, at du kommer igennem med dit budskab.

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at maile igen.
Du kan også ringe til mig i min telefontid, hverdage mellem 08 – 8.30
Telefon: 7553 – 7803

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siden:

Stress og pårørende

Stress er fravær af nærvær, også i dit parforhold

Christel — Sat, 03 Jan 2009 20:47:43 +0000

Hvordan bruger du stresscoaching i dit parforhold.

Jeg tænker tit på, at vi lever i en tid, hvor alle store indsigter og erkendelser er gjort, og hvor det bl.a. via internettet er supernemt at finde disse. Som jeg i dag talte med et par om, ja så er det jo egentligt ganske indlysende, hvordan man får sit parforhold op at køre – også efter en krise.

Hvis hver part gør, hvad de kan for at vise respekt, i tale og handling.
Hvis hver part viser den anden interesse og er anerkendende i tale og handling.
Hvis hver part tager ansvar for at skabe holdepunkter og lyspunkter, i hverdagene
Hvis man samarbejder omkring det praktiske og det sociale
Hvis man har en "helle", hvor man hver dag får sagt farvel, hej igen og godnat på en rar og tryghedsskabende måde.
Og hvis man konstruktivt taler og løser tingene i den rækkefølge, de kommer,
- Ja så kører parforholdet igen.
- Både banalt og basalt.
- MEN hvad er det så, der er menneskenes barriere?

Når det nu er erkendt og forstået, – når det er indlysende og et realiserbart ideal.- Hvad er det så, der bremser os?
(udover vores ego).

Jo, det er, at én ting er at erkende, hvad det er, der skal til. Et andet er at omsætte denne viden i praksis – og at være vedholdende. Igen og igen. Det er denne omsættelighed, eller evnen til omsættelighed, der bliver bremsen for de allerfleste. Og dermed også udfordringen.

Når det er sådan, det er, – hvad gør man så?

Jeg coacher rigtigt mange par i forhold til det, jeg kalder "indsatsområder".

For når der nu er mange indlysende erkendelser om, hvad man "bare" skal gøre, ja så er det en fordel at vide, "hvor starter vi" og at være enige om, hvilke indsatsområder, der både er de mest overkommelige og samtidig dem, der er med til at skabe nogle succeser, så troen på, at "vi kan lykkes" vokser.

Et af de indsatsområder, der ligger lige for, er nærhed. Fysisk anerkendelse, inderlighed og berøring.
Dette aspekt talte jeg med en journalist fra Urban om, kort før jul. Og han havde en meget interessant undersøgelse, der lægger sig fint op af min teori og erfaring om, at hvis det bl.a. er stress, der har skabt en krise i et parforhold, ja så behøver man ikke at gå længere væk end hen til sin partner for at dæmpe stressen. Og forebygge den.

Bjørneknus og chimpansekram

"En ny schweizisk undersøgelse viser, at fysisk kontakt, som sex, kys og kram effektfuldt dæmper stress. Nærheden øger nemlig produktionen af hormoner, der kan dæmme op for cortisol og adrenalin, der er blandt de stoffer der pisker rundt i kroppen, når følelsen af stress sætter ind"(Urban, december 2008)
Og Urban fortsætter og referer en bid af det, jeg talte med journalisten om i telefonen:
"Stresscoach Christel Sonne Rasmussen nikker genkendende til undersøgelsens konklusion.

Stress er jo netop fravær af nærvær. Og mange af de stressede par, som jeg har kontakt med, scorer meget lavt, når det kommer til fysisk kontakt. Det bliver nedprioriteret; der er simpelthen hverken lyst eller overskud til at give det kram, der er brug for".
Og det at bryde denne cirkel er da virkeligt et indsatsområde.

Undersøgelsen er lavet af Dr. Beate Ditzen og baseret på 51 pars erfaringer. Og det er jo et væsentligt aspekt at vide, at det med at give bjørneknus og chimpansekram handler om det, jeg kalder tryghedspersoner. Gerne din partner, men naturligvis også eventuelle ørn. Vi har brug for nærhed, og selvom mange, der er stressede, især kvinder, får det sådan, at de ikke kan holde ud, at nogen nærmer sig dem, og "at de vil have deres krop for sig selv", så er mit bud at overvinde denne barriere. Lad ikke stressen bilde dig eller jer ind, at afstand er bedre end nærhed. Lad ikke stress eller kriser bilde jer ind, at kulde og tavshed, distance og det at være i fred er den bedst nøgle til at låse op for stressen og krisen i parforholdet.

Vid, at stress er fravær af nærvær, men at du selv kan gøre en lille og aktiv indsats for netop at gå imod denne viden. Det vil ikke blot skabe harmoni, men også tryghed og vil være med til at sikre den fremtid, der jo kan forekomme meget uoverskuelig, når det knaser i parforholdet eller når stressen har holdt sit indtog.
Så hvorfor ikke gøre en indsats og omsætte denne enkle viden i dit liv.

Så kan I jo selv finde ud af, hvem der mon er bjørnen, der skal give bjørneknus – og hvem, der er chimpansen, der skal give chimpansekram….. eller om rollerne skal gå på skift …

Januartanker fra
Christel Sonne Rasmussen
Stress- og parcoach, Kolding

Hej Christel.

Christel — Tue, 02 Dec 2008 18:50:31 +0000

Her er lige en respons på forløbet hos dig….

som du kan sætte på din hjemmeside.

Jeg håber at det er fyldestgørende nok, ellers må du lige vende tilbage.

Jeg er 37 år.
Da jeg efter et længerevarende sygdomsforløb med stress, følte mig udbrændt, svært ved at motiverer mig til selv de mindste ting og følte hverdagen var grå og trist hele tiden, besluttede jeg mig for at prøve coaching. Jeg følte at jeg manglede et råd, en ledetråd, et værktøj til at komme videre.
Jeg søgte information om coaching på internettet og ved gennemlæsning af "unicoaching.dk", besluttede jeg mig for at skrive til Christel og få en tid.
Efter den første konsultation, kunne jeg mærke at dette var noget der kunne hjælpe mig, og siden er der sket store fremskridt i min hverdag, coachingen har hjulpet mig til at tænke anderledes, reagere anderledes på måden jeg håndterer tanker og følelser, jeg har fået mere overskud til familien og arbejde og har fået en gladere hverdag.
Denne behandlingsform er den mest optimale for mig, da den effektivt giver mig redskaber til at vende negative tanker og følelser, til positiv energi. Lyst til at arbejde med sig selv. "

Tak for de feedback

Hilsen

Christel

Stress og parforhold

Christel — Mon, 29 Oct 2007 07:23:07 +0000

Stress kan også påvirke dit parforhold.

Mange, der kommer til stresscoaching, beskriver at de har problemer i deres parforhold. Og mange, der kommer til stresscoaching tror og vurderer, at deres partner også er stresset.

Og da stress jo "snører sammen" på alle planer, og at vi i tale og handling og overskud ændrer os, når vi er stressbelastede, er det slet ikke sjældent at opleve, at tanker om skilsmisse mv. begynder at optage sindene, når der er stress.
Fordi mange bliver irritable, sure og forekommer meget egoistiske, når de er stressede. Det er mange gange sådan, at man jo primært orienterer sig om, hvad det er man ikke orker, hvad det er man ikke kan holde ud, hvad det er man vil have væk. Men at være konstruktiv i en snak falder ofte sværere, når man er stresset.

Jeg anbefaler, at man går ind på www.forebygstress.dk og afklarer sin egen score på stressbarometret, og at begge parter i et parforhold gør dette. For at afklare, hvordan den aktuelle situation er, og for ikke bare at sidde og retfærdiggøre sig selv og mene, at det er den anden, der er mest stresset og derfor mest hans/hendes skyld, at vi kører skævt.

I nogle tilfælde er det parforholdet, der er med til at skabe eller yderligere belaste en stresset tilstand. men hvis der er interesse i at kunne håndtere en partners eller begge parters stress, har Unicoaching også stresscoaching for par.

Hvis der er følelser og ønsket om at klare tingene sammen, er det en skam at lade stress bevirke alt for mange hårde ord og triste stunder.
Parforholdet/familien skal jo gerne være stedet, hvor man kan lade op. Og ikke stedet, der skal føles som en byrde eller en nødvendig pligt.

Læs mere på siden:

Ønskejobbet

Christel — Fri, 19 Oct 2007 09:12:15 +0000

Når man har ønskejobbet – eller tror man har ønskejobbet

Når jeg stresscoacher, møder jeg mange, der giver udtryk for, at de har et ønskejob, men alligevel er så stressede, at tilværelsen ikke hænger sammen.
Og som flere af mine fokuspersoner undrende har sagt, er det et godt spørgsmål, "hvorfor man mon er stresset, når man har lige det job, man altid har ønsket sig".

Det vil jeg i denne artikel skrive nogle af mine tanker om.

Hvad der er et ønskejob for den ene, er ikke et ønskejob for den anden.

Det giver sig selv, men det der er interessant at undersøge er, hvad der gør netop et specifikt job til et ønskejob.
Og i denne sammenhæng giver det mening at afklare følgende to aspekter:
Hvilke værdier er i spil i dette job
Hvilke tidligere jobs sammenligner du med, for at være sikker på, at dette job er ønskejobbet.
Og hvis det netop er så fantastisk et job, hvad er det så, de gør, at dit stressniveau er alarmerende højt
Og sidst, men ikke mindst: er der balance imellem ønskejobbet og de øvrige livsområder i dit liv, såsom familie, fritid, netværk mv..

Et par eksempler

En direktør, der er meget passioneret i sit job og elsker at arbejde, er stresset.

Han elsker jobbet og har enestående resultater på den økonomiske bundlinje. Er glad for sine ansatte og vellidt og respekteret. I nogle perioder arbejder direktøren 17-20 timer i døgnet, og sover i bilen eller på kontoret.
Køretid fra eget hjem til arbejdspladsen er 1½-2 timer hver vej.

Direktøren når det, han skal og vil. Er ikke bagud med ordrer. Udskyder ikke samtaler med ansatte og samarbejdspartnere. Men blodtrykket er enormt, og der er hyppige situationer med utilpashed – svimmelhed mv.
Stressen kommer ind, når han er på vej hjem. Hustruen er ked og forekommer sur. Og direktøren bliver træt og gnaven, fordi der ikke er plads til at slappe lidt af. De 3 børn klager ikke. Men hustruen gør.
Direktøren kan godt se, at der ikke er tid til fritid, men forstår ikke, at konen er så sur, som han kalder det. Han overvejer tit skilsmisse, men tænker det heller ikke som en god option.
I stresscoachingen bliver det klart for ham, at der er uligevægt imellem job, familie og fritid, og han bliver bevidst om at tage ansvaret for, at basen er et godt sted, og at i respekt for sin hustru, må forventningsafstemme behov og prioriteringer samt i familien være informerende med hensyn til kalender, ferier og aktiviteter.

En kvinde med mand og to små børn er blevet sygemeldt på grund af stress. Fra et ønskejob.

Hun forstår det ikke helt, for dette job er jo netop ideelt, fordi arbejdstiden er 8-16 og der hverken er aften- eller weekendarbejde som i hendes tidligere jobs. Arbejdstiden er fast, og der forventes ikke overarbejde, så som sådan burde man lukke og slukke, når man tager hjem.
Men tonen er ikke god i personalegruppen. Der er tydeligt hierarki, og som ny får man ikke levnet megen plads og lydhørhed. Hvilket kvinden var vant til fra tidligere jobs.
I stresscoachingen forstod kvinden, at hun havde kaldt jobbet et ønskejob, udelukkende på grund af den faste tidsramme, der umiddelbart gav tid til familie og fritid. Men havde underkendt, at hendes to arbejdsværdier for ligeværdighed og lydhørhed havde så stor en betydning for hende, at hun ikke måtte gå på kompromis med dette.

En mand i 30erne er selvstændig erhvervsdrivende.

Virksomheden er ekspanderet fra et enmandsfirma til en virksomhed med 30 ansatte på 5 år. Han beskriver sig selv som god til at uddelegere og med en høj grad af tillid til sine ansatte. Han har alvorlige stresssignaler og har været sygemeldt i 3 måneder. Efter igen at være i gang, er stresssignalerne på vej tilbage. Og han vil gerne tage hånd om dem, men har ikke anet, hvad der skaber signalerne.
Da jobbet er hans hjertebarn, og denne mand er i god kontakt med sig selv, bliver det klart, at han opprioriterer de opgaver, der er sjove og spændende. Og lader de "kedelige" opgaver ligge. Nogle af disse opgaver vil han ikke uddelegere, og bunken af kedelige opgaver vokser, imens han kaster sig over spændende opgaver, der genererer energi og overskud.
Da han blev bedt om at se på sin situation udefra, blev det klart for ham, at han måtte tage de kedelige opgaver alvorligt.
Fordi det drænede ham, at denne bunke blev større og mere uoverskuelig. Han blev nødt til at revidere en gammel opfattelse, der hed "det er kun forældre og skolelærere, der hopper over, hvor gærdet er højest", og han fik stillet sig selv den udfordring, der lød, at han måtte gøre de kedelige opgaver sjovere. Han løste det ved at sætte tid af til de kedelige opgaver hver eneste dag, og gjorde det til en hyggestund, med energimusik og god the. Og denne strategi mindskede stresssignalerne i så drastisk en grad, at både han og hans læge var overraskede.

Ovennævnte er blot tre eksempler ud af mange.

Eksempler, der i sin tydelighed fortæller om, at selvom man har det, man kalder et ønskejob, ja så er det ikke altid nok. For hvis ønskejobbet ikke matcher med de øvrige livsområder, kan det være stressskabende.

Hvis ønskejobbet kun er et ønskejob på et mentalt plan, men ikke føles som et ønskejob, så er det værd at gøre sig sine værdier klart.
Og hvis ønskejobbet gør, at man laver overspringshandlinger, så haler man en kølvandsstribe af stress efter sig.

Og min pointe er:
Det er fint at være glad for sit job. Og stadig er det blot et job. Og hvis man er så passioneret, at man lever for at arbejde, så må man gøre sig klart, hvilken pris man så betaler. For alting har en pris.

Som Antonovsky siger:
- Man sikrer sig at undgå stress, når man i sin samlede tilværelse har følelsen af sammenhæng.

Det kan lyde meget subjektivt. Men er en fin og givende pejlesnor i forhold til, hvorvidt jobbet og ens øvrige tilværelse hænger sammen.
Altså er det indimellem værdifuldt at stoppe op og bemærke:

I hvor høj grad føler jeg sammenhæng
og
Ydermere at lytte efter, når ægtefæller og venner, først bekymret og så vredt, kommenterer det, de bemærker.

For uanset om det er jagten efter penge, jagten efter social anerkendelse, jagten efter megen fritid, jagten efter succesfulde resultater, så må der være en sammenhæng. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der skaber sammenhæng for dig. Og ingen kommer og takker dig for ikke at føle sammenhæng.

Stress er en tilstand

Christel — Thu, 18 Oct 2007 08:17:01 +0000

Som skrevet flere steder på denne blog er stress en tilstand.

En tilstand, hvor kombinationen af vores tanker, følelser og kropsfornemmelser er anspændt.
En tilstand, der kan være udløst af arbejde, men også af mange andre faktorer.

Stress opstår som tilstand, når der en høj grad af uforudsigelighed, og mange gange kombineret med at man ikke får taget hånd om det, der kan tages hånd om.

I stresscoaching taler vi derfor altid om følgende vigtige hovedpunkter, som er en del af stress

Hvor har du ikke overblik
Hvor har du ikke indflydelse
Hvor stemmer forventninger og ressourcer ikke sammen

Det er væsentligt at tale om det manglende overblik, den manglende indflydelse og den manglende sammenhæng imellem forventninger og ressourcer, netop for at kunne konkretisere, hvad man dog kan danne sig et overblik over, hvor man på tords af belastninger kan skabe indflydelse og hvilke forventninger og ressourcer, der dog kan samstemmes.

Afhængigt af hvor høj graden af stress er, og hvor længe den har stået på, er det nødvendigt at fokusere på et af områderne, og arbejde det igennem.
En anden væsentlig faktor er, at man som stresset person mange gange begynder at tænke som en angstpræget person. Hvilket vil sige, at man begynder at fokusere på det, man ikke kan holde ud og begynder at orientere sig imod det, man vil væk fra eller det, man vil fjerne.
Det er forståeligt nok, at vi kan reagere sådan som mennesker, men det er væsentligt at overveje at skifte fokus, over i et mere konstruktivt spor, hvor man netop ikke fokuserer på, hvad man vil væk fra, men hvordan man selv kan beslutte sig for, hvad man ønsker sig og bruge sin kontrol til at agere i retning mod dette.

For stod man på en banegård og sagde, at man gerne ville have en billet, men kun kunne sige, hvor man ikke ville hen, ja så får man ingen billet.

Et meget enkelt billede på, at når vi kun ved, hvad vi ikke vil have/ikke vil føle, ja så sker der ingen fremskridt, og vi kan risikere at ende i en nedadgående negativ spiral.

Altså arbejder jeg i min stresscoaching på at fokusere på de faktorer, tankegange og handlinger, der er med til at genskabe ligevægten.
Og det er det, der gør en forskel.

Tillad ikke en stresstilstand at vare for længe. Og fald ikke i den vildfarelse, at det bare er et forbigående fænomen. I stedet:

Øv dig i at forholde dig til, at når det er, som det er nu, ja hvad du så kan sætte ind med, for at genskabe ligevægten.

Har du spørgsmål, så skriv endelig til bloggen her.
Jeg svarer gerne.

Sygedagpenge

Christel — Mon, 10 Sep 2007 12:38:17 +0000

Vi er jf. de seneste undersøgelser syge som aldrig før.

I andet kvartal i år var næsten 92.000 danskere sygemeldte fra arbejdet.

En stigning på 13.000 på et år. Og en alarmerende stigning, som får øjenbryn til at hæve sig og tankerne til at gå på langfart, for "hvad handler det om".

Uvægerligt er der flere spørgsmål, der melder sig.

Hvad fejler alle disse mennesker?
Er det faktum, at ledigheden er lav, med til at presse de medarbejdere, der er på arbejdsmarkedet?
Har kommunalreformen skabt så omsiggribende forandringer, at det er svært at gennemskue og svært at finde sin plads?
Har ventetider i behandlingssystemet medført, at for mange når at blive for dårlige og derfor må sygemeldes?
Er det en stigende stressfaktor på de respektive arbejdspladser, der opdages for sent, en medvirkende faktor?
Osv.

Spørgsmålene står ubesvarede hen, men er et wake up call til alle, både ansatte, sygemeldte og ledere. For der må sættes ind på alle planer, og der må gøres meget ved disse tal. For jeg sidder som stresscoach og tænker, at der må være flere af disse sygemeldinger, som kunne have været undgået.

Vi skal lære
- At lytte efter, både på os selv og på de mennesker, der er omkring os.
Vi skal lære:
- At bide hovedet af stoltheden eller berøringsforskrækkelsen og melde ud, når vi selv eller andre udviser mistrivsel, stress mv.
Vi skal lære:
- At tage os selv og hinanden meget mere alvorligt.

Det bliver ikke kun dyrt for staten, at sygemeldingerne hober sig op. Det bliver dyrt for den enkelte, de pårørende og arbejdspladserne. Ikke kun økonomisk, også personligt.

Hilsen
Christel sonne Rasmussen

Læs mere på siden:

Sygedage og fraværsdage på arbejdspladsen

Jeg er begyndt at tage ørepropper med på arbejde

Christel — Fri, 10 Aug 2007 10:43:48 +0000

En mand kom til mig, fordi han følte sig stresset.

Han havde på eget initiativ udfyldt en stresstest og var forskrækket over de alarmerende tal. For han kunne godt registrere en større uro end vanligt, men havde svært ved at sætte fingeren på, hvad der var galt.

Så han ønskede at få kastet lys oversituationen.

Han beskrev, at han havde det godt med sine kolleger. Arbejdsmiljøet var godt. Han kunne overskue sine opgaver og følte sig hverken uden for indflydelse eller lignende. Han havde en lydhør ledelse, og synes faktisk, at jobbet var spændende.

hvorfor reagerer jeg så med tegn på stress?

spurgte han og syntes selv, at det var noget af en gåde.

Efter at have talt den aktuelle situation igennem, spurgte jeg ham, hvad der var ændret fra for 3 måneder siden til nu. Han tænkte sig længe om og sagde så:
"jeg er begyndt at tage ørepropper med på arbejde".

Og forklarede, at grunden var, at de sad 14-20 mennesker i et åbent kontormiljø, og selvom der var afskærmning rundt omkring i lokalet, så blev han hele tiden forstyrret, af telefonopringninger, andres snak, folk der rejste sig osv..
At han havde taget ørepropperne med, skyldtes, at han havde brug for at kunne fordybe sig i sine opgaver, uden at fokus blev flyttet på grund af især lyde omkring ham.

Det var en aha-oplevelse for ham at få afklaret, at disse hyppige forstyrrelser, der jo ikke drejede sig om ham, men alligevel påvirkede ham, var det, der primært udløste en stresstilstand.

Ørepropperne var gode for ham, men bevirkede alligevel indimellem, at han ikke kunne høre det, hvis nogen kaldte på ham. Så vi fandt nogle løsninger på, hvordan han kunne signalere, at han lige nu ikke kunne forstyrres. Eksempelvis grinede han og sagde, at det tøjdyr, han havde vundet til en firmafest, jo kunne placeres på hans bord, når han ønskede at være uforstyrret. Så han selv havde en indflydelse, på trods af et åbent kontormiljø, til fortsat at skabe sig et uforstyrret rum.

Denne mands historie er ikke usædvanlig.

I min stresscoaching har jeg mødt mange, der netop er placeret i åbne kontormiljøer, og mange der beskriver, at deres arbejdsområde er en slags "banegård", hvor mange konstant går forbi og skaber en forstyrrelse.

Der er ikke kun en løsning i en sådan situation. Som i enhver anden stresscoaching er det naturligvis væsentligt at afdække, hvilke faktorer, der spiller ind, og at afdække, hvad der er muligt. Uanset hvad den enkelte vælger at gøre for at skabe et mere uforstyrret rum, mener jeg, at det er gunstigt, at der er en dialog imellem ledelse og medarbejdere, især når det er åbne arbejdsmiljøer.

Har man ikke arbejdet i et åbent miljø tidligere og starter man i et nyt job, hvor det er omstændighederne, går der måske lidt tid, før man finder ud af, om man trives med det eller ej. Og det er også en ledelsessag at følge op på dette.

Men måske vil det også være nødvendigt eller gavnligt for dig at tage ørepropper med på arbejde.

Hilsen
Christel

Stress og personlige tests

Christel — Fri, 03 Aug 2007 00:02:50 +0000

Der er mange af dem, de personlige tests. Man kan finde dem hos store konsulentfirmaer, og via Internettet.

En af mine fokuspersoner beskrev, hvordan de i deres virksomhed havde lavet en personlig test, som nu også omhandlede stress.
Og vi kom til at snakke om nogle af spørgsmålene.

Fokuspersonen har haft et længevarende forløb i stresscoaching og har mange gange tænkt på nogle af de faktorer, der er med til at skabe og opretholde en stresstilstand.

Nemlig, at:

Stress er mangel på overblik
Og
Stress er oplevelsen af, at man ikke har indflydelse på sin situation.
Samt, at stress skabes af eller skaber en følelse af usammenhæng.

Da hun i virksomheden udfyldte den udleverede stresstest, var der et spørgsmål, der handlede om indflydelse.

Det lød:
- I hvor høj grad har du indflydelse i dit job?
  Der kunne så vælges imellem 5 inddelinger.

Men dette spørgsmål havde været umuligt at besvare.
Fordi det var for uspecifikt formuleret.
Min fokuspersonens modspørgsmål lød:

Med hensyn til indflydelse, skal der så svares ud fra aspekter som
- Planlægning
- Tempo
- Lydhørhed/forståelse
- Ændringsforslag
  m.m..

og det er et godt spørgsmål.

Hvis du, som så mange andre, ind imellem udfylder personlige test, og får et resultat, der ikke virker i overensstemmelse med din egen indre tilstand, så bevar din sunde skepsis. Og søg videre efter andre tests. For der er virkeligt gode af slagsen.

En af de personlige tests indenfor stress, som jeg anbefaler, er en test, der ligger på følgende hjemmeside:

www.forebygstress.dk

jeg anbefaler, at testen laves 1 gang om måneden, og at man udfra de resultater, testen viser, fra gang til gang gør sig klart, hvor man vil sætte fokus og gøre noget andet, end man plejer.

Men endelig: hold fast i din sunde fornuft, når du udfylder tests. Og bemærk, hvorvidt de resultater, du får, stemmer overens med det, du selv oplever.
Og så vil jeg også gerne tilføje, at testen sagtens kan give et godt fingerpeg, også selvom du umiddelbart ike genkender resultatet. Er du meget stresset, er du måske den, der sidst erkender det.

Og i sådanne tilfælde kan det være givende at lave testen igen.
Ærligt og åbenhjertigt.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Til hovedsiden:

Stress – Om at forebygge og håndtere stress

Jeg burde slappe af, men det kniber

Christel — Thu, 02 Aug 2007 00:02:07 +0000

Kort før min sommerferie, der har varet 4 hele uger, væltede det ind med mails, fra enkeltpersoner som par, der ønskede coaching, på grund af stress hos den enkelte, og stress i parforholdet.

Stress, der naturligvis altid udtrykker sig på forskellig vis, men som laver så megen uro, at det at overskue en sommerferie, slet ikke var muligt.
Som menneske vækker det naturligvis stor medfølelse i mig at høre så mange triste, og ofte grædende stemmer i telefonen, og dog måtte jeg henvise alle til kolleger, som stadig arbejdede.

Mine ører og mit fokus er naturligvis stillet ind på stress og stresshåndtering, hvorfor jeg flere gange, i radio som TV i juli måned, har bemærket, at danskerne har svært ved at holde fri.
Eller i hvert fald at nyde den periode, der er etiketteret som "ferie".
Og jeg har da også fra gode veninder og kolleger, som jeg ved ikke er stressede, fået mange feriemails, fra computeren, som er slæbt med på ferien. Blandt al anden form for oppakning.

Jeg har givet mange metoder fra mig. Og gør det fortsat gerne. Med hensyn til stresshåndtering.
Og må også sande, at vejrtræknings- og afspændingsøvelser, søvnforbedrende teknikker, mulighedsskabende vinkler og andre gode coachredskaber selvfølgelig ikke er nok, når de skal afleveres på en mail eller i en 10-minutters telefonsnak.

Hvad er det, der sker?

Når folk kontakter mig, vedr. en besværlig feriesituation og alt for megen indre rastløshed, er der mange, der tror, at de viise sten kan gives som et hurtigt råd. Det kan det sjældent. For så havde de store mystikere og de mange søgende sjæle ikke brugt årtier på at lede efter netop de viise sten.
Sagt lidt mere jordnært. En feriesituation, der allerede på forhånd, forekommer kaotisk, er en situation, hvor manglen på overblik kombineret med evnen til at udskyde, har været dagligdag så længe, at den ikke hurtigt kan fixes.

Hold op med at tro det.

Der er ikke et hurtigt fix med hensyn til stress.
Der er ikke et råd, som bare kan implementeres. Der er mange faktorer i spil, og bare den rastløshed, som jeg har hørt, ikke kun én, men mere end et par tusind beskrive, er ikke kommet over natten.
Denne erkendelse er vigtig og værdifuld

Hvad skal der til?

Jeg kunne i denne forbindelse tænke mig at fortælle en gammel historie.
Meget gammel.
Kilden er ukendt, men en gammel inder har fortalt mig den.

Engang, og dengang, der stadig fandtes en kejser af Kina, havde kejseren en betroet minister. En minister, der havde arbejdet for ham i mange år, og var en nær ven af kejseren.
Noget skete, og kejseren blev meget vred, på ministeren og valgte at dømme ham til døden.
Det var skik og brug i Kina på det tidspunkt, at en dødsdømt mand fik et sidste ønske opfyldt dagen før døden skulle indtræffe.
Og kejseren kom selv til ministeren, der nu sad i fangehullet, dagen før henrettelsen.
Og kejseren spurgte:
Hvad er dit sidste ønske?
Ministeren sagde: Jeg har ingen ønsker.
Kejseren sagde: du må da have ét.
Nej, svarede ministeren og begyndte at græde.
Kejseren blev forbløffet, for han havde aldrig før set ministeren vise svaghedstegn.
Og han spurgte medfølende: hvad græder du over?
Ministeren sagde: jeg har et ønske, men det kan aldrig lade sig gøre at få det opfyldt.
Kejseren sagde: Kina er et mægtigt land, og hvis dit ønske ikke indbefatter, at din dødsdom annulleres, så er alt da muligt.
Ministeren sagde: – før jeg blev minister, hørte jeg om heste, der kunne lære at flyve. Nuvel, der findes ikke mange af disse heste i verden, men jeg lærte at se, hvilke heste, der kunne lære at flyve. Og jeg så forleden, at en hest, som du har købt, har dette potentiale i sig. men det vil tage lang tid, måske 1 år, måske 10 år, og jeg når ikke at lære denne hest at flyve. Og det ville være mit sidste ønske. Derfor græder jeg.

Kejseren blev nysgerrig. Kunne det mon virkeligt passe? Denne gamle legende om, at nogle heste kunne flyve. Og han blev også begærlig, for hvis han havde en hest, der kunne flyve, ville han være den mægtigste mand i verden. og han begyndte at tvivle på, om det var godt at lade denne viden dø, sammen med hans minister. Og han tog en hurtig beslutning.
Og kejseren sagde: godt. Jeg udskyder din dødsdom med et år. Du er en fri mand i et år, og du har frie hænder til at lære hesten at flyve. Kan den flyve om et år, er du fri for altid. kan den ikke, bliver du henrettet.
Ministeren takkede og forlod fængslet.

Da miniteren kom hjem, blev hans kone og børn meget lettede over at se ham. De havde grædt i dagevis, fordi de troede, at det sidste, de ville se til ham, var henrettelsen. Og han satte dem ind i situationen og forklarede, at han havde fået endnu et år at leve i, og at han skulle træne kejserens nye hest.
Hans kone græd og skreg og sagde: du har sat os i en hæslig situation. Hver eneste dag vil jeg gå og væer bange, for du kan jo ikke lære en hest at flyve. Det er blot en gammel legende. Du har snydt dig til mere tid, og hver dag vil jeg føle, at nu nærmer din dødsdag sig. Dumme mand. Mit liv bliver et helvede.

Men ministeren sagde: det er ikke mig, der er dum. For jeg bekymrer mig ikke. Måske kan hesten lære at flyve, måske ikke. Men så meget kan ske. Jeg kan dø, også før om et år. Kejseren kan dø hesten kan dø. Og mange flere ting, som jeg ikke kan regne ud, kan ske. Men jeg bekymrer mig ikke. At sidde i fængslet har lært mig, at det kun er lige nu og her, der gælder, og at det er mine tanker, om fremtiden, der gør den lys. Det er ikke fremtiden i sig selv, der nødvendigvis er lys, men mine tanker om den. Og jeg har masser af tillid, og ingen bekymringer.

Historien slutter her.
Det er en fantastisk historie.
For den har fine pointer, der også kan bruges i Danmark i 2007, hvor der er ministre, men kun få eller ingen kejsere…

Jeg tænker, at pointen i forhold til stress er, at alt for megen stress opstår og opretholdes på grund af bekymringer. Og alt for megen stress opstår og opretholdes, fordi vi udskyder tingene. Mennesket er det eneste væsen, der udskyder, og vi får så sandelig lov at betale prisen for at udskyde. Er et dyr sultent, begynder det at jage.

Har et menneske mange opgaver, eller kedelige opgaver, eller svære opgaver, eller knas i parholdet, eller andet, begynder vi at udskyde.
Det må vi lige ordne senere.

Nogle gange løser ting sig af sig selv, når vi udskyder. Men kun sjældent.

Så en lille pointe herfra er:
- Bliv bevidst om, hvornår du udskyder. Og hvad, du udskyder.
- Find ud af, om du på alle planer har råd til at udskyde…
- Og lad så være med at bekymre dig.
  Fordi fremtiden rummer mange flere muligheder end vi kan regne ud.
  Og fordi stress er mangel på overblik og mangel på følelsen af indflydelse og sammenhæng.
- Fokuser dog på det, du vil have indflydelse på, og tag så den indflydelse. Tro ikke, at et overblik kommer, bare fordi der står "ferie" i kalenderen. For så er du sikkert for rastløs og for forvirret til at skabe de handlinger, der netop er i overensstemmelse med det at holde ferie.
- Ferie er at lave så lidt som muligt.
- Ferie er at sove så længe, man kan.
- Ferie er at bryde hverdagen og lade lyst og behov få større plads.
- Ferie er at mærke følelsen af sammenhæng og være tilfreds med, at man er på det rette sted på det rette tidspunkt.

Jeg kan stå inde for disse ord.

Og jeg kan, hvis du vil, lære dig og evt. din arbejdsplads/dit team at tænke langt mere konstruktivt og derfor også agere langt mere konstruktivt, fra dag til dag, i stedet for at udskyde og i stedet for at lade bekymringer optage sind og krop.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siden:

Stresscoaching

» Stress – stresshåndtering

Som pårørende at hjælpe en stresset person

Stress og pårørende

Det er et godt spørgsmål der stilles.

Stress er fravær af nærvær, også i dit parforhold

Hvordan bruger du stresscoaching i dit parforhold.

Når det er sådan, det er, – hvad gør man så?

Bjørneknus og chimpansekram

Hej Christel.

Her er lige en respons på forløbet hos dig….

som du kan sætte på din hjemmeside.

Jeg håber at det er fyldestgørende nok, ellers må du lige vende tilbage.

Stress og parforhold

Stress kan også påvirke dit parforhold.

Mange, der kommer til stresscoaching, beskriver at de har problemer i deres parforhold. Og mange, der kommer til stresscoaching tror og vurderer, at deres partner også er stresset.

Ønskejobbet

Når man har ønskejobbet – eller tror man har ønskejobbet

Hvad der er et ønskejob for den ene, er ikke et ønskejob for den anden.

En direktør, der er meget passioneret i sit job og elsker at arbejde, er stresset.

En kvinde med mand og to små børn er blevet sygemeldt på grund af stress. Fra et ønskejob.

En mand i 30erne er selvstændig erhvervsdrivende.

Ovennævnte er blot tre eksempler ud af mange.

Stress er en tilstand

Som skrevet flere steder på denne blog er stress en tilstand.

I stresscoaching taler vi derfor altid om følgende vigtige hovedpunkter, som er en del af stress

Sygedagpenge

Vi er jf. de seneste undersøgelser syge som aldrig før.

I andet kvartal i år var næsten 92.000 danskere sygemeldte fra arbejdet.

Uvægerligt er der flere spørgsmål, der melder sig.

Jeg er begyndt at tage ørepropper med på arbejde

En mand kom til mig, fordi han følte sig stresset.

Denne mands historie er ikke usædvanlig.

Stress og personlige tests

Der er mange af dem, de personlige tests. Man kan finde dem hos store konsulentfirmaer, og via Internettet.

En af mine fokuspersoner beskrev, hvordan de i deres virksomhed havde lavet en personlig test, som nu også omhandlede stress. Og vi kom til at snakke om nogle af spørgsmålene.

Nemlig, at:

Stress – Om at forebygge og håndtere stress

Jeg burde slappe af, men det kniber

Kort før min sommerferie, der har varet 4 hele uger, væltede det ind med mails, fra enkeltpersoner som par, der ønskede coaching, på grund af stress hos den enkelte, og stress i parforholdet.

Hvad er det, der sker?

Hold op med at tro det.

Hvad skal der til?

Nogle gange løser ting sig af sig selv, når vi udskyder. Men kun sjældent.

Jeg kan stå inde for disse ord.

Stresscoaching

En af mine fokuspersoner beskrev, hvordan de i deres virksomhed havde lavet en personlig test, som nu også omhandlede stress.
Og vi kom til at snakke om nogle af spørgsmålene.