Stresscoaching som en del af teambuilding.
Stress er ikke en sygdom, så det lyder måske lidt misvisende, at sige, at stress smitter. For ordet "smitter" kan jo relateres til sygdom. Men tænker man på, at glæde også smitter, at en latter kan være smittende, at en løftet og let stemning har en positiv indvirkning på os som mennesker, ja så er det i denne terminologi, at jeg tænker stress som smitsomt..
Lad mig uddybe dette:
- Et menneske, der er stresset, er farlig for sine omgivelser. Fordi et stresset menneske er fokuseret på tanker om fremtiden og/eller tanker om fortiden, forstået på den måde, at fokus hyppigst ligger på, det, man skal nå, rækken af pligter og opgaver, der venter, eller på det, man ikke fik nået og den bebrejdende dialog, man kan føre med sig selv inde i hovedet.
Denne massive indre tankegang, som et stresset menneske med tiden bygger op, fjerner jo selvsagt fokus fra nuet, dæmper reaktionsevnen, forstyrrer koncentrationsevnen og gør, at vi både udelader og forvrænger endog meget vigtige ting eller budskaber, der foregår her og nu.
Det vil sige, at et stresset menneske ikke er til stede, og i mange tilfælde ikke opdager, hvad der foregår her og nu. Hvis du kender til stress, kender du det eksempelvis fra situationer, hvor du kører bil.
Måske har du også, forskrækket, pludseligt bemærket, at du er kørt i et langt stykke tid, men egentligt ikke har ænset, hvad der foregik omkring dig, og pludselig er du ved dit bestemmelsessted, eller pludseligt "vågner" du brat op og trykker bremsen i bund dette er et tegn på stress, og en effekt af, hvor meget mindre opmærksomme og koncentrerede vi er, når vi har ladet stressen få tag i os.
Og når det nu er trafikken, dette lille eksempel handler om, kan du godt se, hvad jeg mener, når jeg siger, at man er farlig for sine omgivelser, og jo også farlig for sig selv, når man er stresset.
Og det er ikke kun i trafikken, at faren og advarselssignalerne er til stede. Her er konsekvenserne blot så fatale, ved et koncentrationssvigt.
Hvis du arbejder i et team, hvor det ikke kun er den positive stress, der huserer, men også perioder eller måske konstant er en "vi skal altså nå det her, og det skal gå hurtigere "-tendens, ja så er I alle farlige for hinanden. På den måde at forstå, at de beslutninger der tages, i stressfyldte situationer, tit er beslutninger, der er baseret på et manglende overblik. Fordi overskuddet til selv at være tilstede og vise interesse for hinanden, er dalende eller helt væk. Fordi stress, hvis man står ved maskiner, hyppigt vil medføre et større antal af arbejdsulykker. Fordi stress vil medføre, at man snerrer ad hinanden, er irritable og at nogle endda udvikler magttendenser, som gør, at utryghed og vrede bliver en del af dagligdagens følelser. Og så er alle jo på et eller andet plan på et skråplan.
Fordi stress ikke bliver på arbejdspladsen eller i teamet. Den følger med hjem i bussen – bilen, og så får hunden og børnene, ægtefællen og andre betydningsfulde personer også snerten af den stress, som man har oplevet igennem dagen.
- Sådan smitter stress.
Og det ved vi godt.
Og det er os, hver især, der må dæmme op for det.
Fordi der er så mange gode grunde til det.
Det kan bare være en stor udfordring for et team, for vi ved jo også godt, at irritabilitet og alskens dårlige vaner som bagtalelse og stikpiller kan have været dagens orden i gennem lang tid.
Når unicoaching tager ud og laver stresscoaching i et team, er vi ikke interesserede i, at der er nogen, der sidder og føler, at det er deres skyld. Vi er interesserede i at give den indsigt, der gør, at man begriber, på hvilken måde stress viser sig, i den enkelte og i et team. Vi er interesserede i at højne kulturen, så det er i orden at tale om stress, og så det er i orden at vise interesse og omsorg for hinanden. Vi er interesserede i, at enhver er klar over, hvad den enkelte selv kan gøre, og hvordan man får hjælp og støtte, hvis man ikke kan håndtere situationen selv. Vi er interesserede i at tale om, at der ved stress i et team helst ikke skal en sygemelding til, men snarere, hvordan personen, der er stresset, kan bevare en tilknytning til arbejdspladsen, blot i et mere overkommeligt omfang.
Vi er interesserede i at vise, hvordan kommunikation og feedback kan gives, så sikkerheden for at blive forstået og talt respektfuldt til, er tilstede, så tryghedsniveauet og arbejdsglæden igen skabes. Og kan opretholdes..
Stresscoaching i et team vil som regel foregå på den måde, at vi afholder undervisningsdage, så man får en indføring i, hvad stress egentligt er, og hvad stress ikke er. Så man får en indføring i, hvad der er positiv stress, og hvad der er negativ stress. Så man får en accept af, at stress er noget, alle kender til, og at det ikke hjælper at fortie eller benægte det, eller bare blive ved at være så stærke og udholdende, at man bilder sig selv og hinanden ind, at man har styr på det.
Unicoaching kan også anbefale, at der er det, man kunne kalde en "omsorgsdag" tilknyttet en virksomhed og dens teams i et forløb til bekæmpelse af stress. Omsorgsdag skal ikke forstås på den gængse måde. Som bl.a. kendes fra kommunalt regi, hvor man kan tage sig en omsorgsdag indimellem. Omsorgsdag skal forstås på den måde, at man som team lærer at skabe åndehuller, at kunne lade op, øge den positive kommunikation og interesse, og nyde, at alle i teamet ganske hurtigt kan løftes. En omsorgsdag for et team vil være en fantastisk dag til stresshåndtering og team spirit. Vil give mange indsigter og knytte mere varme og nære bånd til kolleger og ledere.
- Unicoaching tænker ikke, at det handler om at øge venskaber og private relationer. Men på at det er vigtigt, at man i kulturen og kommunikationen er venlige og respektfulde overfor hinanden. Og venlig hed og respekt kommer af overskud, overblik og den positive oplevelse af at have kontrol, dvs. indflydelse på de opgaver, der er, så der er en rimelig og gunstig balance imellem krav/forventninger og ressourcer.
For alle må gå til kamp mod stress. Fordi det er naivt at lade som om, at det bliver ved med at gå over.
Uni Coaching vil også indimellem vurdere, at det er nødvendigt med stresscoaching for den enkelte. Og det kan være en del af en virksomheds stresspolitik, at forebyggelse er bedre end helbredelse, og at der tilbydes stresscoaching kontinuerligt.
Nu ved du, at stress kan smitte.
Du ved også, og det vidste du også i forvejen, at glæde og overskud også kan smitte.
Oplever du/I i jeres team, at de skønne tilstande som motivation, arbejdsglæde, respekt, tillid, anerkendelse og team spirit lader tilbage at ønske, og har du/I en formodning om, at stress er en af grundene hertil, så lad os finde en måde, hvorpå vi sammen kan gå til kamp mod stress.
For stress kan blive så farligt.
Sørg for, at dit team ikke opdager dette for sent.
- Skulle billedet være, at netop dit team "har kørt alt for hurtigt ud af motorvejen" i et stykke tid, så lad os få kørt ind til siden, lad os trække håndbremsen og kigge i bakspejlet. Så vi ikke blot kigger fremad og tænker på det, der skal nås, men finder kræfterne og undgår fartblindheden.
Og lær gerne følgende lille sætning udenad.
S – stop
T – tag
R – resolut
E – en
S – slapper
S – straks
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching
Kolding
September 2011
Gemt under Teambuilding af 
Stresscoaching adskiller sig fra almindelig coaching på flere områder.
Hvor almindelig coaching er fremadrettet og arbejder med et fokuspunkt, sat af fokuspersonen, er der den forskel, at stresscoachen har så stor en indsigt og viden om stress, at coachen i højere grad anviser værktøjer og teknikker, så den stressede person igen kan falde mere og mere til ro, og i højere og højere grad selv opleve at have indflydelse på egen situation, fysisk, psykologisk og socialt.
Hvor en almindelig coaching, der ikke omhandler stress, orienterer sig imod at fokuspersonen selv sætter mål, tager ansvar for disse og motiveres og guides til at indfri disse indenfor en realistisk tidsramme, hjælper stresscoachen med at forklare, hvilke forudsætninger, der skal være til stede, for at mål indfries.
Da det jo er sådan, når man er stresset, at det, man mangler allermest er overblik, kontrol og nærvær, er stresscoachen, hyppigt i starten af et forløb, den person, der kan hjælpe med at få greb om den aktuelle situation igen. Ved at vise og instruere fokuspersonen i, hvad der er vigtigt at begribe og vigtigt at håndtere.
Hvor en fokusperson i almindelig coaching tit selv har overskud og overblik, men blot har brug for assistance til at vinkle og berige mere afgrænsede og specifikke fokuspunkter, er det sådan med stresscoaching, at der fokuseres på den aktuelle situation.
At der i stresscoaching er plads til at høre om kroppen, følelserne, tankerne, handlingerne, relationerne, jobbet og hvad der ellers er på spil. Så fokuspersonen, der netop hungrer efter omsorg og føler sig alt for "snøret sammen", i et behageligt tempo, oplever, at der løses op for de knuder og spændinger, der har forhindret glæden, overblikket, kontrollen og evnen til nærvær.
Det betyder, at stresscoahcing giver enkle og anvendelige værktøjer.
- Værktøjer til at kunne give slip på fysiske spændinger.
- Værktøjer til at kunne begribe og håndtere den bekymring, nervøsitet, uro, rastløshed, irritabilitet, forvirring, tristhed, kort sagt, al den variation, der kan foregå følelsesmæssigt.
- Det betyder, at stresscoaching giver værktøjer til at begribe og håndtere den mangel på indflydelse og mangel på overblik, som et stresset menneske kan opleve, såvel fagligt som socialt.
- Det betyder, at stresscoachen i et forløb, baseret på tillid og kontakt, øser af et overskud og en interesse, der heler og beriger i sig selv.
Stress kan påvirke alle planer i et liv. Og mange henvender sig sent til en stresscoach. Fordi signalerne kan ændre sig. I en periode har man måske ondt i maven, i en periode sover man dårligere, i en periode mangler man selvtillid, i en periode skændes man for meget med de nære, eller lukker sig mere og mere inde. Og den, der i mange tilfælde sidst erkender, at det nok er ved at være på tide at gøre noget andet, er som regel en selv.
Det har vanligvis ikke skortet på kommentarer fra familien om, at man "altid er sur", "altid er så træt", "at man altid skal på arbejde", "at man slet ikke virker glad mere" osv.
Måske har man også bemærket bekymrede blikke fra kolleger, men har ikke kunnet modtage den omsorg eller interesse, de måske har vist for ens person.
Man går nemlig tit som menneske og bilder sig ind, at "det jo kun er i en periode, at man har travlt, og at det snart går over". Man begynder at bilde sig ind, at det bliver bedre i morgen, og at man altså må se at tage sig lidt sammen, og at man da godt kan styre det.
Og sagen er mange gange, at man har styret sig selv så meget, taget sig så meget sammen, at man synes, at man er blevet mere og mere snøret sammen, og at det er en af grundene til, at man faktisk ikke rigtigt kan få gjort noget ved det. For hvordan får man snøret op, når det hele begynder at blive mere og mere uoverskueligt, og spekulationer om både fremtid og fortid hele tiden kører indeni?
I stresscoachingen tager man derfor i langt højere grad, som nævnt, udgangspunkt i den aktuelle situation, fordi det er væsentligt og vigtigt igen selv at kunne være mere til stede her og nu. Det er væsentligt, at den selv-omsorg og indre ro, som begynder at blive en fjern og forgangen og nu uopnåelig tilstand, kommer inden for egen rækkevidde igen.
Det er slet ikke så svært. Man kan bare ikke selv. Man skal guides og støttes.
Det er meget væsentligt at bemærke, at stresscoaching ikke er terapi.
Der bearbejdes ikke fortidige traumer i stresscoaching, der bruges energi på at øge nærvær, genskabe overblik og finde enkle og overkommelige måder at få indflydelse/kontrol på igen. Enkelt sagt: det at begribe og det at håndtere er det, der er centralt i stresscoaching. Og stresscoachens fornemste formål er at vise, hvordan man med enkle praktiske og mentale værktøjer og handlinger kan skabe størst mulig effekt ud af mindst mulig indsats.
For det er jo ikke ligefrem overskud, en stresset person, indeholder. Og derfor er det mere end almindeligt vigtigt, at det er enkelt og overkommeligt at modtage stresscoaching.
Vi glæder os til at guide og hjælpe, motivere og forenkle også din aktuelle situation.
Så du både registrerer, mærker og signalerer, at du igen er på sporet af det liv, hvor du lever og ikke den tilværelse, hvor du overlever, stresset og urolig.
Hovedside på Uni Coaching:
Læs også siden:
GHTime Code(s): nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Overensstemmelsen i fokuspunkterne for arbejdslivet eller privatlivet.
Det, jeg bl.a. elsker ved coaching, er "fokus". Som man jo som almindeligt levende menneske ved meget om, men som understreges og tydeliggøres i coachingsammenhænge.
For det, vi fokuserer på, får betydning for vores reaktioner og handlinger. Derfor er fokus i sig selv, det at sætte fokus, det at afgrænse fokus, et af de mest betydningsfulde og givende kendetegn ved coaching.
Lad mig give dig et par eksempler på styrken ved det at have et fokus.
Jeg coachede en kvinde. Hun var godt i gang med at realisere sig som selvstændig, og penge, som hun havde fokus på, strømmede ind. Men hun var ikke helt tilfreds. Og hun vidste faktisk slet ikke, hvad det handlede om. hun tjente fint med penge, hun havde mere fri end hun nogensinde før havde haft, hun blev respekteret meget for det, hun gjorde osv.
Jeg bad hende fortælle mig om sit jobliv, om hhv. 10 år, 5 år, 3 år, 2 år og 1 år.
Hun associerede frit, og jeg bemærkede, at der var flere "gengangere", bl.a. nævnte kvinden, at hun ønskede sig frihed, respekt, kolleger, sjov mv.
Dette aspekt "kolleger" var ikke til stede i hendes nuværende job.
Da jeg pointerede, at det sociale aspekt formentligt gav hende større mening og sandsynligvis skulle med i hendes fokuspunkt med hensyn til hendes job,
lyste hun fuldkommen op
"det er jo det", sagde hun. Det er jo kollegerne, det at have kontakt til andre, jeg har savnet.
Og så blev hendes fokus justeret.
- Så denne kvindes målsætning/fokus lyder nu:
- Jeg har et job, hvor jeg tjener meget, har gode kolleger og nyder både stor frihed og respekt.
Vi fokuserer nemlig på det, der giver mening for os. Eller det, der frustrerer os, eller det der er nødvendigt for os.
Hvorfor jeg så godt kan lide arbejdet med fokus er at højne den bevidstgørelse af, at vi kan styre meget, ved at sætte vores tanker og fokus ind på det, vi virkeligt ønsker/vil/behøver.
Det er mig altid en stor glæde, uanset om jeg coacher børn, unge eller voksne, at bemærke det, der sker, når et menneske formulerer hvad, der skal være fokuspunktet, og giver udtryk for, at det er en 100 procent beslutning.
Jeg coachede på et tidspunkt nogle børn. Et af børnene var bange. Bange for hunde.
Vi talte og tegnede en del for at finde det rette fokus. For barnet sagde i starten :"Jeg vil bare gerne have det sådan, at jeg ikke er bange for hunde". Men et sådant fokus kan ikke bruges.
Et fokuspunkt må være konstruktivt formuleret, så bevidstheden er klar over, præcist i hvilken retning, der skal arbejdes.
Efter at have prøvet mange ord og tegninger af, blev barnet klar over, at det hun ville, var at føle sig sikker indeni, når hun både tænkte på en hund, og når hun mødte en hund i virkeligheden..
Dette forekommer formentligt indlysende, for dig som læser.
Ja, selvfølgelig ville hun føle sig sikker indeni, tænker du.
Men det er ikke så stor en selvfølge at finde et fokuspunkt. Man skal nemlig finde det, der "smager" bedst, føles bedst, forekommer allermest rigtigt, og da er det forskelligt, om man vil føle sig "sikker", "tryg", "tilpas" "usårlig" m.v., for hvert af ordene har private associationer for den enkelte.
Du kender det også.
Fokus er, når vi har fået en ny bil. Så bemærker vi pludseligt, hvor mange eller hvor få, der kører af den slags biler i trafikken. Kvinder kender det, fra når de er gravide. De synes pludseligt, at der går mange flere gravide rundt end nogensinde før.
Når vi er sultne, har vi fokus på mad, og selvom mennesker måske siger noget meget vigtigt til os, mens vi er meget sultne, kan vi ikke på samme måde fokusere på det, som hvis vores behov var mættede, og vi var klar til at fokusere uden at blive forstyrret af basale behov som mad, søvn, varme og tryghed.
- Anders Matthesen har vist det meget fint i sit show, der hedder Tal for dig selv.
Han siger: livet handler hele tiden om fokus.
Forestil dig, at du er i et rum med en sort væg og en hvid væg.
Det kan godt være, at den sorte væg trækker mest i dig, men du bestemmer selv, hvor du vil fokusere.
Skal det, du ser, være sort, eller skal det du fokuserer på, være hvidt?
Se også siderne:
GHTime Code(s): ncGemt under Coaching af
Mange, der selvdiagnosticerer sig selv og kalder sig selv konfliktsky, ved ikke, hvordan de får kontakt med deres mod.
Fra konfliktsky til at være konfliktsikker!
- At være konfliktsky er at være urolig eller ængstelig for at tage konflikter op.
- At være konfliktsky er at være bange for at sige og stå ved sin mening.
- At være konfliktsky betyder, at man er orienteret imod at undgå at gøre andre mennesker sure eller kede af det.
- At være konfliktsky er at mærke en stor indre uro, når man ved, at man bliver nødt til at træde i karakter.
- At være konfliktsky er en sammensætning af tilstande, som regel grundlagt i barndommen.
- At være konfliktsky kan i mange sammenhænge betyde, at man oplever, at man flygter og at man oplever, at man har svært ved at se sig selv i øjnene.
I en tilværelse, som et konfliktsky menneske, gør man mest ud af at overveje, hvordan man undgår konflikter i stedet for at overveje, hvilken lettelse og styrke det giver at håndtere konflikter.
Der kan siges mangt og meget om det at være konfliktsky.
Flere gange månedligt har jeg coaching med mennesker, hvis grund til at opsøge mig, er at de vil overkomme deres trang til at være konfliktsky.
Det er aldrig mig, der giver dem denne "diagnose". For jeg kan som coach bedst lide at arbejde med de tilstande og signaler, som folk beskriver.
Hyppigt beskriver et menneske, der ønsker coaching i forhold til det at være konfliktsky, at:
- Der er en stor indre uro.
- Der er en udpræget mental aktivitet, som tit gør, at man smålyver eller fortier ting.
Man er usædvanligt ængstelig i forhold til andres reaktioner, som surhed, skuffelse, tristhed. - Man bliver mere og mere træt af sig selv og ville ønske, at selvtillid og mod var lettere at komme i kontakt med.
Ligesom, når jeg coacher mennesker, der er jaloux, bruger vi altid i starten af forløbet, tid på at finde synonymer og i nogle tilfælde helt at undlade at bruge begrebet konfliktsky.
Det er meget åbnende at skille begrebet ad, så man, fra situation til situation i stedet gør sig klart, "hvilke tanker, hvilke følelser og hvilke kropsreaktioner " har jeg lige nu.
Så det bliver mere tydeligt, hvad det næste skridt vil være.
- Ser man en udviklingsproces som havde man en skala fra 1 til 10, hvor man placerer sig selv absolut i bunden af skalaen., ja så går coachingen ud på, at bevidstgøre, hvad trin nummer 2 handler om og hvad man vil kunne på trin nummer 2, som man ikke helt kan på trin nummer 1.
Og således er det givtigt at arbejde også med det at være konfliktsky.
Et trin nummer to kan i mange sammenhænge være, at man som skrevet, netop gør sig klart "okay, i denne situation er jeg usikker", "okay, i denne situation forestiller jeg mig det værste", "okay, i denne situation mærker jeg, at jeg sveder og har trang til at løbe". Kombineret med at man så gør sig klart, hvordan man i de følgende 10 minutter kan bemærke denne tilstand uden at lade den styre og opretholde kujonagtige reaktioner.
Og således kan man arbejde sig op ad skalaen.
Til man når det punkt, hvor man oplever sig selv så stærk og modstandsdygtig, at man kan sige det, man mener, tager ansvar for egne følelser og reaktioner og ved, at den lettelse og selvtillid det giver, at være oprigtig og tydelig, altid er at foretrække frem for det at være konfliktsky.
Flere år tilbage coachede jeg en mand, først i 30erne.
Han havde i en toårig periode været livvagt for en højtstående embedsmand, i et land, hvor der var stor risiko for attentater, angreb, vold og død.
Den unge mand kom for at tale om nogle af de rædsler, han havde oplevet. For der var alt for mange situationer i hverdagen, der udløste ubehag, grundet den mængde af oplevelser han havde haft i sit job som livvagt. Der nu var overstået.
Vi talte om hvilke grunde han havde til at gennemføre et så hårdt og livstruende job.
Han havde to grunde.
Den ene var af økonomisk art. Han og hans kæreste, der sammen havde to små børn, havde fået opbygget en for stor gæld, og det at han arbejdede som livvagt i to år, kunne dels fjerne deres gæld, dels give dem et stort økonomisk råderum igen.
Men, som han sagde: jeg tænkte da tit, når jeg var allermest bange for snigskytter, attentatforsøg, landminer, bombemænd mv., at penge jo ikke er alt.
Og så det, at den anden grund blev væsentlig
For denne unge mand havde altid opfattet sig selv som værende konfliktsky. Han havde opfattet sig selv som sådan en medløber, der aldrig sagde sin mening, altid behagede og tilpassede sig, og hans egen opfattelse var, at han var en kylling og slet ikke en mand.
Og da muligheden for jobbet som livvagt tegnede sig, så og vidste han, at nu var det nu. Nu havde han muligheden for at gøre sig til en mand og holde op med at være det, han selv kaldte, en kylling.
Det var et intenst forløb.
- Og denne unge mand lærte mig noget.
For på et tidspunkt parkerede jeg "coaching-kasketten" og sagde: "Må jeg stille dig et personligt spørgsmål", hvilket han accepterede.
Og jeg spurgte ham: "hvordan turde du?"
Hvordan fandt du det mod frem der skulle til. For det var jo usandsynligt farlig, og du vidste, at risikoen for, at dine børn mistede deres far, og din kæreste mistede sin mand, var til stede stort set dagligt.Og han svarede.
Dels er jeg jo soldat, sagde han. Og derfor måtte jeg bare gøre det. Men jeg forstår godt dit spørgsmål, og mit svar er, at mod jo ikke er det samme som frygtløshed.
Jeg er ikke frygtløs, sagde han. Og jeg var aldrig frygtløs, jeg var i de år altid bange og derfor ekstra årvågen.
Men jeg fandt ud af, sagde han, at mod er at gøre det, man ved, at man må, vil og skal, selvom man er bange. Selv om man sveder koldsved og kan mærke, at adrenalinen pumper, ja så må man gøre det. Og det, at jeg vidste at jeg dagligt beviste og viste mig selv, at jeg bliver en mand nu, gjorde, at jeg kunne udholde selv at være bange.
Jeg har tit tænkt på ham.
På hans store udvikling. På hans gode definition af mod.
Og på, at det kan lykkes, at overvinde det at være konfliktsky, når grundene og viljen er til stede.
Og det kan sagtens lade sig gøre at håndtere det at være konfliktsky, så man bliver konfliktsikker, også selvom det ikke er så drastiske livsomstændigheder, man udsætter sig selv for.
Man skal finde sine grunde til at ville ud af det, og så trin for trin træne igennem. Og kende sit mål.
Og at være konfliktsikker virker da langt mere tiltalende end at være konfliktsky.
Synes jeg.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching
GHTime Code(s): nc nc nc nc
Gemt under Personlig Coach af
Praktisk hjælp til forældre, der ønsker at bryde de dårlige mønstre med urolige og opmærksomhedskrævende børn.
Gruppen af forældre, der ikke er de kompetente forældre, som deres børn har brug for, er ifølge pædagog og psykolog Margrethe Brun Hansen stærkt stigende. Resultatet er, at tilværelsen bliver mere besværlig for både børn og forældre samt for de pædagoger, der tilbringer en stor del af hverdagen sammen med børnene. Uden at vide det kommer forældrene nemlig til at hindre deres børn i at udvikle de kompetencer, de egentligt er udstyret med.
- Vi stiller for store krav til vores børn, Børns behov for omsorg, Den servicerende familie, Den iscenesættende familie, At formidle positiv stress – en forældrekompetence, Kompetente forældre kender deres egne, gruppens og barnetsgrænser, Samarbejde med barnets daginstitution – en forældrekompetence, Forældre der ikke er kompetente i deres samarbejde med pædagogerne.
Sådan bør det ikke være, og sådan behøver det heldigvis heller ikke at være. Derfor har Margrethe Brun Hansen skrevet denne bog, der i en optimistisk tone fortæller, hvordan udviklingen kan ændres til gavn for både børn og voksne. Forfatteren begrunder og forklarer, så læseren får en klar forståelse af, hvad problemerne består i, og indsigt i, hvad det vil sige at være en kompetent pædagog eller forælder.
Bogen "De kompetente forældre" er udgivet på forlaget Aschehoug.
Se også siden:
GHTime Code(s): ncGemt under Bøger af
Parcoaching og familiecoaching som personligudvikling.
Jeg sidder tit med forældre og taler med dem om, det, som stadig kaldes børneopdragelse. Selvom det er ved at være et gammelt ord, og mange af de moderne psykologiske teorier peger på, at man ved at have samvær med sit barn/sine børn, er med til at forme og have den indflydelse, som før i tiden kaldtes opdragelse.
Og der er også tid efter anden gode udsendelser, der handler om dynamikkerne og problematikkerne i småbørnsfamilierne, teenagefamilierne og de sammenbragte familier.
For vores børn er vigtige. Og forældregenerationen vil gøre meget for, at børnene vokser op.
Nogle af de mest forekommende værdier, som vi taler om, er:
- Hvordan skaber man tryghed
- Hvordan kommunikerer man med børn
- Hvordan bliver forældrene enige om, hvad der er rigtigt og forkert
- Hvordan sikrer man sig, i nogle tilfælde, at man ikke gentager sine egne forældres mønstre.
At jeg tager børn og familie med som tema i dette overordnede dokument om coaching og personlig udvikling, skyldes, at ethvert menneskes personlige udvikling er startet i barndommen. Og at de værdier, vi som voksne derfor ønsker at tilføre og generere for egne børn, har udgangspunkt i det, vi selv har oplevet og lært. Og også i det, vi ikke har oplevet og derfor ikke lært, men tit har som en uindfriet længsel.
Når jeg coacher forældrepar, eller forældre, der alene ønsker at blive bedre forældre, anfører jeg tre begreber..
Nemlig
- Pligt
- Lyst
- Behov
Den dårlige samvittighed, som mange voksne oplever og som kan skabe stor frustration og en del skænderier i de små hjem, springer mange gange fra disse tre begreber.
Ligesom de voksne har pligter, mener jeg, at børn skal lære at have egne pligter. At man som voksne inddrager børnene i dagligdagens gøremål og giver børn pligter som svarer til deres alder og til deres ressourcer.
Dels er det et konstruktivt udgangspunkt at have en retningslinie, der eksempelvis hedder::
- I en familie hjælper man hinanden, og i en familie snakker man om tingene.
Og det handler ikke om, at børnene skal være vores slaver. Snarere tænker jeg, at fokus bør lægges på at gøre børn ansvarlige, gøre børn selvstændige og at give børn muligheden for at føle stolthed.
Børn er jo både lærenemme og interesserede i deres verden omkring dem, og børnene er i mange situationer et friskt pust. Der er megen livfuldhed, megen energi og en stor appetit på at opleve og en stor lyst, som gør, at børn leger, finder på og kan se noget nyt i små som store ting.
I min coaching taler vi tit om, hvordan man som forældre naturligvis må anerkende børnenes lyst, men at lysten og impulserne ikke må styre hele familien. At en hel families struktur ikke udelukkende må være baseret på, hvad lille Søren har lyst til eller ej.
At jeg nævner dette aspekt, skyldes, at jeg bemærker flere forældre, der "curler" isen foran deres børn, og hvor barnets lyst og impulser får utroligt stor plads og opmærksomhed. Det bliver nogle gange det, jeg kalder en bjørnetjeneste, hvis selv meget store børn får lov til at styre med, hvad de vil eller ikke vil, har lyst til eller ikke har lyst til, og gider eller ej.
Når børn er med til at udføre pligter, vil der også være masser af tid til lysten. Og til de behov, som barnet og den øvrige familie har..
Vi har de helt basale behov for søvn, mad og varme. Og har brug for hinandens opmærksomhed og interesse, lydhørhed og omsorg, nærvær og aktiviteter.
- Enhver familie må finde sin egen form at navigere på. Igen mener jeg, at det er de voksne, der med deres overblik og evne til at planlægge, må afklare, hvordan de værdier, der har virkelig betydning, indflettes i adfærden, signalerne og kommunikationen.
Det kan anbefales at læse bogen "De kompetente forældre", hvis man ønsker et mere harmonisk og konstruktivt miljø på hjemmefronten.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af unicoaching
September 2011
Læs mere her på webloggen om parcoaching
GHTime Code(s): nc nc
Gemt under Personlig Coach af
Coaching og personlig udvikling.
Lad mig slå det fast med det samme:
-
I coaching arbejdes der med temaer som personlig udvikling, opbygning af selvværd, finjustering af reaktionsmønstre, strategier for at generere og opnå større tilfredshed indenfor livsområder som bl.a. karriere, arbejdsliv, fritidsliv, personligt liv mv. Men: Coaching er ikke terapi.
Det, der adskiller coaching fra terapi, er at coaching er orienteret imod at sætte sig mål, og at coachen guider fokuspersonen til at opnå disse. Hvor der i terapi mange gange skues tilbage for at forstå årsager til, at et problem er opstået, er coaching således ikke tilbageskuende. Faktisk er coaching udelukkende tilbageskuende i den kontekst, at man naturligvis kan kigge tilbage, for at huske situationer, hvor man var i kontakt med ressourcer som eksempelvis motivation, vedholdenhed, glæde, overskud, initiativ mv.
Dette faktum, at coaching og terapi er adskilte fænomener, gør at man, når man opsøger en coach, er et menneske, der lidt enkelt sagt har skabt en tilværelse, som fungerer i det store og hele. En tilværelse, hvor ”92 procent fungerer”, men hvor man oplever, at bestemte aspekter kan sublimeres.
- Eksempelvis:
- Hvis man er leder af en virksomhed, og i det store og hele er tilfreds, men mangler inspiration, eller man har oplevelsen af, at man kan berige sin selvfølelse eller selvsikkerhed, ja så er coaching oplagt. .
Hvis man som partner i et parforhold generelt trives og i det store og hele er tilfreds, men at man flere gange fra sin partners eller ørns side, har fået at vide, at man reagerer uhensigtsmæssigt eller at man er gået lidt i stå, ja så er coaching oplagt.
Hvis man i det store og hele er tilfreds med sit jobliv, men har brug for at der sker noget andet i ens karriereforløb, men mangler at få situationen vinklet og at få klarhed over, hvad man kan gribe fat i, så er coaching også oplagt.
Og der er adskillige temaer, også nogle, jeg ikke har nævnt her, hvor coaching er oplagt. Det, man skal indstille sig på, uanset hvilket tema eller hvilke temaer indenfor personlig udvikling, man interesserer sig for, så skal coaching anses som den løftestang, der gør, at man kan komme videre, og at det er en selv, der tager ejerskab for målet og for den efterfølgende træning, som sikrer, at man når målet.
Måske vil du, som læser dette, og som er interesseret i personlig udvikling, tænke. "Ja, det giver da sig selv", og måske vil du, som læser dette, ikke være klar over forskellen på terapi og coaching. Derfor er det væsentligt for mig at slå det fast.
- Et aspekt, hvor coaching adskiller sig fra den øvre beskrivelse, er indenfor området stress.
- I stresscoaching er det ikke et udgangspunkt, at 92 procent af ens tilværelse fungerer. Stress gør det jo netop det ved os, at vi ikke oplever, at ret meget fungerer. Og i stresscoaching er det således ikke et "must", at dit liv fungerer i det store og hele.
Så lad mig folde ud, hvad coaching og personlig udvikling handler om.
Det at udvikle sig personligt er basalt sagt at arbejde med sit selv, og heraf forholdet til selvopfattelse, selvværd, selvtillid, selvrespekt og hvad der ellers kan relateres til dette område. Vi har alle brug for at opleve, at vi som mennesker føler os sikre, at vi føler os trygge, oplever variation og at vi føler os værdsatte og herigennem betydningsfulde. Hvert enkelt menneske folder sin personlighed ud igennem de kontekster og miljøer, vi befinder os i, og kan naturligvis agere forskelligt, udfra om vi er i en privat eller i en personlig eller mere perifer forbindelse.
Når vi befinder os et sted i vores liv, hvor vi får fokus på personlig udvikling, er det som regel som modvægt til, at vi føler os personligt indviklede. Eller at vi er i en situation eller livsfase, hvor noget er blevet afviklet. At vi evt. oplever, at vi ikke har greb om at være lige så risikovillige eller modige, som vi gerne vil. At vi evt. ikke oplever, at vi er gode nok til at få sagt vores meninger på en måde, vi kan stå ved. At vi evt. oplever, at vi har svært ved at prioritere, hvad der er mere vigtigt end andet og derfor bruger for megen tid på at "slukke ildebrande" eller forklare os. At vi evt. oplever, at vi synes, at vi er dygtige og kompetente personer, men ikke har et job, der tilsvarer dette. At vi evt. gerne vil dyrke mere sport, men ikke kommer i gang, eller kommer i gang, og hurtigt går i stå. Naturligivs kan det også være,at vi uendeligt gerne vil møde en partner og udvikle et nært og berigende kæresteorhold, men gang på gang oplever, at dette ikke lykkes.
Der er grunde og eksempler for hvert eneste menneske.
Og vi har naturligvis hver vores livsbane, hvor vi i processen med en personlig udvikling, må finde de holdninger, meninger, værdier og personer, der giver mening, og som gør, at vi kan håndtere dilemmaer og prioriteringer, så vi kan se os selv og andre i øjnene.
.
- Et gammelt russisk ordsprog siger:
- Vil du være lykkelig, så vær det.
- Og et andet ordsprog siger:
- Husk, at den lange vej er den korteste vej
- Og et tredje ordsprog siger:
- Græsset er altid grønnere på den anden side.
- Græsset er altid grønnere på den anden side.
- Men jeg mener, at:
- Græsset er grønnest, der hvor det bliver vandet.
Det at fokusere på personlig udvikling er vigtigt, så vi ikke låser os selv i at misunde andre, så vi ikke låser os selv i at sammenligne os selv med andre, i negativt favør, og så vi ikke låser os selv i underskudsfølelser.
Det er aldrig for sent at få højnet sin livskvalitet og relationen til sig selv gennem personlig udvikling.
Nogle gange kan man mene, at man ikke behøver at gå op i personlig udvikling. Og det kan sagtens være sandt. I samme åndedrag vil jeg så tilføje, at det er væsentligt at bemærke den respons, der kommer fra partnere, medarbejdere, venner mv., fordi den gamle sandhed om, at det som andre ser, ikke er det, man selv ser, er værd at forholde sig til.
Så hvis du sidder og tænker, at du har brug for personlig udvikling, som det menneske, den mand/kvinde, du er – eller i en af de øvrige roller i dit liv, og synes du, at dit liv generelt fungerer godt i det store og hele, er coaching en mulighed, som vil kunne gøre trinene fremover både mere spændende og indholdsrige.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Læs mere på siderne:
-
Personlig planlægning
-
Personlig udvikling i jobbet
-
Selvtillid og personlig udvikling
-
Coaching og personlig udvikling
-
Nogle tanker om personlig udvikling
-
Personlig vækst – Coaching og personlig vækst
GHTime Code(s): nc
Gemt under Personlig Coach af
Hej Christel.
Ville lige fortælle dig hvordan det er gået til eksamerne.
Erhvervsret sidste mandag gik rigtig godt. Jeg brugte nogle af de redskaber du lærte mig og var slet ikke nervøs. Jeg rystede ikke og talte sammenhængende. Desværre kom jeg op i noget jeg slet ikke kan finde rundt i, så fik kun 6, men jeg var nu bare glad for det gik godt -næsten lige meget med karakteren 
)
I går gik til gengæld endnu bedre!! Jeg kørte bare derud af og kom op i det emne jeg gerne ville. Fik et stort 9-tal (gamle skala) og er lykkelig. Har aldrig fået højere end 6-7. Jeg er overbevist om, at det er dine timer der har gjort underværker, så mange tak!!
Måske på gensyn – hvem ved om jeg får brug for dine evner igen en dag.
Mange hilsner
Kvinde, 23 år
Tilbage til hovedsiden om:
GHTime Code(s): ncGemt under Personlig Coach af
Der er mange, der kontakter mig, fordi de mangler arbejdsglæde.
Kloge og effektive mennesker, der på sin vis har det ligesom de mennesker, der mangler gnisten i deres parforhold. Og mennesker, der mange gange er klar over, at arbejdsglæde ikke bare er noget, man knipser frem. Men som ønsker at forstå, hvad det er, der gør, at arbejdsglæden er smuttet, og hvilke muligheder, der er for at genskabe glæden ved sit arbejde.
For vi ved det alle sammen.
Du ved det, jeg ved det, alle ved det:
- Glæde har en afgørende betydning, uanset om det er erhvervsmæssige eller personlige relationer. Arbejdsglæde løfter os. Arbejdsglæde beriger os. Arbejdsglæde gør, at vi står gladere op, og går gladere hjem. Til gavn for både vores fysiske og psykiske helbred, vores relationer og vores evne til at drømme, og ville mere.
De folk, der kommer for at få coaching, hvis mål er at genskabe, opretholde eller øge arbejdsglæde, har, når de beskriver deres nuværende tilstande, nogle af følgende udsagn:
- Jeg er træt af mit arbejde
- Jeg trives ikke på mit arbejde
- Jeg kigger alt for tit på klokken i håbet om, at dagen snart er slut
- Jeg har bare lyst til at vende mig om og sove videre, når vækkeuret ringer
- Jeg er led og ked af stemningen på jobbet og synes, at jeg får en større og større irritation over kolleger, lederen og kunderne
- Jeg har svært ved at skjule, at det hele rager mig en pind, men jeg er tvunget til at blive der, for det er ganske enkelt for uoverskueligt at gå sin vej
- Arbejdet giver mig slet ikke den mening, som jeg følte engang. Og jeg kan ganske enkelt ikke se, hvad det egentligt er, der er forandret i omgivelserne. Så måske er det bare mig, der er i en livskrise
- Hvordan ved man overhovedet, om man har det rigtige arbejde, for jeg føler mig halvt bevidstløs og nærmest lidt robotagtig, når jeg er på arbejde.
Osv
Ja, jeg kan blive ved, for udtalelserne er mange. Og du, som læser dette, kan jo sagtens læse, at den forjættede og højt besungne arbejdsglæde er gledet i baggrunden, og at flere af de ovenstående udtalelser vidner om en tilstand som lønslave i ordets bogstaveligste betydning, og følelsen af at befinde sig i et dilemma.
Kan arbejdsglæde defineres?
Jeg mener, at hvert enkelt menneske, som har kendt til arbejdsglæde, selv kan definere, hvordan netop deres respektive arbejdsglæde opleves, når den er der.
Nogle bemærker arbejdsglæde primært som en fysisk tilstand af overskud, energi og lyst til at tage de opgaver og udfordringer op, som er på dagsordenen.
Andre opfatter primært arbejdsglæde som en mental tilstand, hvor den indre dialog/den indre selv-snak) er præget af opmuntrende og begejstrede vendinger, og atter andre opfatter og oplever deres tilstand af arbejdsglæde på baggrund af en indre analyse, hvor de ud fra deres vurdering af fordele og ulemper, absolut er kommet frem til, at de befinder sig på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Det er mange gange med arbejdsglæde som med forelskelse. Man bemærker den mest, når den ikke er der.
Og i hvert tilfælde kan man sige, at når man ikke længere har oplevelsen af, at "arbejdet er lønnen i sig selv", ja så er det i sig selv en form for "wake up call", for så er der noget, der trænger til kærligt at komme under lup.
Som leder af Uni Coaching vil jeg gerne frem føre min definition på arbejdsglæde.
- Arbejdsglæde opstår og opretholdes, når de værdier, man har for et arbejde, indfries.
Når mængden af belastninger er mindre end mængden af givende og berigende oplevelser, opstår og opretholdes arbejdsglæde.
Når man føler sig kompetent, værdsat og retfærdigt behandlet, og oplever, at man bliver hørt, respekteret og belønnet for sin arbejdsindsats, opstår og opretholdes arbejdsglæde.
Intet mere, intet mindre.
Myter om arbejdsglæde
-
Der er ingen jobs, der er fuldkommen perfekte.
-
Der er ingen jobs, hvor der kun er glæde og entusiasme og sjove og givende opgaver.
-
Der er ingen jobs, hvor man altid er ovenpå og altid behandles respektfuldt og værdsættes i den grad, man har brug for.
Bild dig endelig ikke det ind. .
At jeg så konsekvent kommer med ovenstående udtalelse skyldes, at jeg har mødt mange mennesker, der har sagt "dengang vi havde den gamle leder, var det altid fantastisk. Dengang der ikke var det fnidder i kollegagruppen, var jeg glad hver eneste dag, når jeg var på job. Dengang jeg var nyuddannet, var alting spændende og udfordrende".
Nej, sådan er det ikke. Og sådan bliver det heller ikke.
Min erfaring siger mig, at vi som mennesker har en tendens til at generalisere og floromvinde en del af fortiden. På samme måde som ældre mennesker siger, at der altid var sne i juletiden, da de var børn. Det viser statistikkerne, at der faktisk ikke var. Men man kan lynhurtigt generalisere og gøre "de gode gamle dage" endnu mere forjættede, end de var.
For selv i et job, hvor arbejdsglæden er stor, er der da stunder, hvor det er rutinearbejdet, der fylder.
Selvom man overvejende er fuldkommen tilfreds med sit arbejde, ja så er der da besværlige kunder/medarbejdere/klienter mv. selv om man er energifyldt, både når man går på arbejde og energifyldt, når man går hjem fra arbejde, så kan der da sagtens være stunder indimellem, hvor man kunne tænke sig lidt ekstra ferie og kunne tænke sig at være fri for flere opgaver den dag.
Så tænk ikke om arbejdsglæde, at hvis den ikke er 100 procent, så kan det være det samme. For i alle af livets forhold er virkeligheden med som medspiller, og jeg tænker, at det at bestræbe sig på en model eller standard, der hedder 80 procent tilfreds, og 20 procent knap så tilfreds, ja så er mange da på den rette hylde.
Hvad består arbejdsglæde af.
Ligesom jeg har skrevet andetsteds på dette website, mener jeg, at arbejdsglæde samlet set består af forskellige komponenter.
Læs engang.
- Tillid
- Tryghed
- Retfærdighed
- Et overkommeligt og håndterbart stressniveau
- Motivation
- Belønning
- Samt opfyldelsen/indfrielsen af de tre mest væsentlige værdier indenfor livsområder "arbejde".
- Med tillid mener jeg, at man selv har tillid til egne kompetencer og tillid til, at man kan håndtere de opgaver, der stilles. Og at man har begrundet tillid til, at der er support, hvis man har brug for det.
- Med tryghed mener jeg, at der er et socialt trygt miljø på arbejdspladsen. At man kan ytre sig uden at føle, at man bliver bagtalt. Og at der er forudsigelighed med hensyn til arbejdstid, løn mv..
- Med retfærdighed mener jeg, at man overvejende har oplevelsen af, at feedback er retfærdig. At det, man tilbydes, og det, der forventes af én, er rimeligt og i overensstemmelse med kompetencer, tid og omstændighederne.
Føler man sig uretfærdigt behandlet, og ser man, at kolleger tilgodeses mv., uden at påpege det, kan tilstanden af uretfærdighed vokse, og blive endog særdeles skadelig for især motivationen og arbejdsglæden. - Med et overkommeligt og håndterbart stressniveaumener jeg, at der godt må være travlhed på en arbejdsplads. Der må da også være det, der kaldes positiv stress, som jo netop handler om, at man selv eller i sit team sætter sig op til en ekstraordinær opgave. Når det så er sagt, er det væsentligt med hensyn til arbejdsglæde, at stressniveauet ikke bliver dramatisk, så man oplever, at man hænger i en klokkestreng konstant og at man overbebyrdes med krævende og derfor mere og mere uoverstigelige opgaver.
- Bl.a. kan flekstid, hjemmearbejdsplads og forståelse for evt. syge børn være med til at gøre et stressniveau håndterbart.
- Motivation. Et af de mest omtalte begreber på danske arbejdspladser. Og i hvert fald det begreb, jeg hyppigst arbejder med inden for coaching. Læs mere om motivation andetsteds på siden, og bemærk, at motivation er til stede, når man med sig selv er klar over, hvilke motiver, der giver mening for én, om man kan se meningen med det, man foretager sig, og at man har situationer, der viser en, at det nytter at udføre det stykke arbejde, man har.
- Belønning er et væsentligt aspekt for arbejdsglæden.
Der er to former for belønning. Dels den interne af slagsen. Hvor man med ros og egne opmuntrende kommentarer får rost sig selv for det, man gør. Og så er der den eksterne belønning, der fra arbejdsplads til arbejdsplads kan antage mange former. Belønning kan være, at der afholdes julefrokost, sommerfest, velvære dage, kurser, gaver, verbal ros, lønforhøjelse, hjemmearbejdsplads mv.
Og så det, som jeg i min coaching, udover motivation, også bruger meget tid på.
Arbejdsglæden er i spil, når de tre vigtigste værdier indenfor livsområdet "arbejde" opfyldes.
Og lad mig her give dig nogle eksempler på, hvad værdier indenfor "livsområdet arbejde" dækker over.
Værdierne ved arbejdsglæde kan være:
- Originalitet
- Selvstændighed
- Frihed
- Høj løn
- Gode kolleger
- Respekt
- Sjov
- Ansvarlighed
- Ærlighed
- Dialog
- Forståelse
- Venlighed
- Overkommelig afstand til/fra arbejde
- Variation
- Forudsigelighed
- Team spirit
- At gøre en forskel
- Hjælpsomhed
osv
Det viser sig, at hvis man gør sig klart, hvad det er, der er vigtigt med hensyn til et arbejde, og prioriterer disse værdier, så man bliver klar over, hvilke 3, som er de vigtigste. Og at man samtidig gør sig klart, hvordan man selv kan have indflydelse på de tre vigtigste værdier, ja så er grundlaget for arbejdsglæde både bæredygtigt og livgivende – og til stede !
Som leder af Uni Coaching, der foretager enten individuelle Coachings eller teambuildingopgaver dagligt, kan jeg fortælle, at de tre vigtigste arbejdsværdier for mig, er:
- Originalitet
- Ansvarlighed
- Frihed
I de meget få sammenhænge, hvor jeg bemærker, at min egen arbejdsglæde er dalende, kan jeg altid kigge på en eller flere af disse tre værdier, og bemærke, om jeg har givet køb på nogle af dem. og kan så forholde mig til, hvordan jeg kan ændre dette.
- Med originalitet mener jeg, at det altid skal være helt unikt, det jeg leverer. At jeg står ved mig selv og med min positive nysgerrighed, mit vid og min optimisme altid har muligheden for at gøre hver eneste coaching samtale unik og original.
- Med ansvarlighed mener jeg, at det er af stor værdi for mig at tage ansvar for det, der er min rolle. Nemlig at guide – og give det enkelte menneske/det enkelte team ansvaret for deres egen proces. Og at jeg tager ansvar for, hvor mange eller hvor få timer, jeg vil arbejde uge for uge.
- Med frihed mener jeg, at jeg har egen indflydelse på arbejdstid og valg af opgaver. At jeg siger fra over for det, der ikke er muligt eller interessant, og bruger min energi fokuseret på det, der både giver mening og er i overensstemmelse med min definition af frihed. .
Vi tænker meget forskelligt om vores arbejde som mennesker. Og hvis du sidder og tænker: Tja, hvad er det egentligt, der er vigtigt for mig, så bemærk, at det der er vigtigt i dit liv nu, kan have ændret sig fra for 5 år siden.
Livsomstændigheder som det at have små børn, afstanden til jobbet, stress, krævende opgaver mv. kan alt sammen have indvirkning på hvilke værdier, vi vil fastsætte for vores arbejde.
Og husk så. De værdier, man sætter som de mest vigtige, skal man selv have indflydelse på. Har man ikke det, øges risikoen for, at arbejdsglæden bliver mindre og mindre.
Du er meget velkommen til at maile til mig, hvis du har spørgsmål vedr. arbejdsglæde. Og er naturligvis også velkommen til at bestille undervisning, coaching, kurser mv..
Hilsen
Christel
Til siden om
GHTime Code(s): nc nc nc ncGemt under Blog - blandet af
Jeg coacher en del designere og grafikere. Kolding er jo en by, hvor der bl.a. er en designskole, og da mange bliver i byen også efter endt uddannelse, konsulteres jeg af mange af disse kreative mennesker fra Kolding Designskole.
Vedlagte beretning er en beskrivelse fra en af mine fokuspersoner, der på sin egen måde har sammenfattet det, der virker for ham, ud fra de coachingsamtaler, han har modtaget.
Beretningen er sat på denne side med hans tilladelse. Naturligvis i anonym form.
Stilen er meget engageret og nærværende, og fordi fokuspersonens oplevelse tit var, at han fik glimt af ny indsigt; det som mange kalder en aha-oplevelse, har han valgt at skrive, som var det til enhver grafiker/designer/ide – person, han skrev.
Jeg er naturligvis glad for hans feedback. Og er glad for, at hans arbejdsprocesser er blevet så meget nemmere end før i tiden.
Læs engang:
Har du nogensinde følt dig udbrændt.
Eller været decideret udbrændt?
Jeg har, så jeg føler mig kvalificeret til at fortælle om det
Jeg har været udbrændt grundet mit arbejde. Det var en kompliceret udbrændthed, men jeg har nu opdaget flere forskellige måder at overkomme det på, også uden at tage den beslutning, man har lyst til, nemlig at sige op og kvitte det hele.
Udbrændthed er det ord, der sætter mest frygt I hjertet hos enhver designer. Eller kunstner.
Jeg har arbejdet som designer i 6 år, og har mange gange set og selv følt det stormværd af udbrændthed, som præger dette arbejdsområde.
Min udbrændthed viser sig på det kreative område.
Min udbrændthed viser sig sådan, at jeg ikke kan finde min kreative side frem. Jeg kan ikke finde på noget, ikke udvikle noget, kommer ikke i tanke om noget som helst, og hvis jeg overhovedet får en ide, kræver det så meget energi, at det i sig selv brænder mig endnu mere ud.
Udbrændthed kan også være en følge af pres fra min ledelses side eller komme fra mine private relationer. Tro mig, når jeg siger, at jeg har fundet forskellige måder at overkomme udbrændtheden på, for den vil indimellem komme frem, også selv om det eventuelt ikke er noget inden i mig, der udløser det..
Her er mine tips til at overkomme og håndtere udbrændthed.
- Sæt struktur på dit arbejde. Lav planer for hvor lang tid og hvor overkommeligt, projekter er for dig. Gør dette med alle dine projekter. Sæt tidsrammer på, så du ved, hvilke der skal laves hvornår.
Hvis du ikke kan strukturere og prioritere alle dine projekter, fordi der er for mange, så prøv i det mindste, at strukturere de næste to uger af dit arbejdsliv. Husk, at det du planlægger skal være både realistisk og overkommeligt.. - Lad din chef og dine kunder kende til din planlægning, så alle ved, at du arbejder hårdt, og at du har gode grunde til at planlægge, som du gør. Til de kunder, der ikke er indbefattet i planlægning af de næste to arbejdsuger, så giv dem dine grunde til, hvorfor det er sådan. Dette vil fjerne én masse stress og dårlig samvittighed fra dit sind.
- Lav noget sport eller dyrk noget motion. Kom væk fra computeren og brændt nogle kalorier af. Bare det at få tankerne væk fra arbejdet, vil hjælpe dig rigtigt meget.
Kig dine projekter igennem. Dan dig et overblik og læg mærke til det, som altid sker for mig, nemlig at det som regel er en eller to opgaver, eller en eller to personer, der skaber stress og giver følelsen af udbrændthed. - Beslut dig for, om du vil sætte disse opgaver bagerst i køen, eller om du vil fokusere din energi på dem og få dem overstået. Beslut dig for en af delene.
- Og hvis du lige som mig er designer. Så gå derefter til en boghandel og kig I bøger, med design – ideer. Smukke billeder, nye vinkler, blade med grafik eller arkitektur. – ideer. For nu er dit sind meget mere klart og du vil kunne lade dig inspirere igen.
Hvis du opdager, at du har en opgave, som virkeligt gør livet surt for dig, og stopper dig i din kreative proces, ja så er det bedre at være straight og få det meldt ud, så man med ro i sindet kan se sin kunde i øjnene og gøre klart, at det duer ikke. Og at I hellere må få stoppet samarbejdet nu.
Jeg har indimellem været nødt til dette, og har forunderligt nok kun fået positiv respons på det, og slet ikke den negative kritik, som jeg havde frygtet. Så jeg har lært betydningen af at sige tingene, som de er i stedet for at presse mig selv helt ud over grænsen.
Jeg håber virkeligt, at andre kan drage nytte af det, som jeg har skrevet. Det er jo egentligt sund fornuft, men jeg kunne ikke se det, da jeg sad i stress til op over ørerne.
Christel skriver:
- Jeg er uendeligt glad for dette indlæg. Det er personligt og autentisk.
Jeg ved heldigvis , at denne mand nu er i en langt mere balanceret tilstand og nyder sit private og professionelle liv, også fordi han og hans hustru har fået en lille datter.
August 2011
Christel Sonne Rasmussen,
Leder af Unicoaching.dk
.
Hovedsiden på Uni Coaching om Stress og udbrændthed
Læs og om:
Til hovedside om:
GHTime Code(s): nc nc nc ncGemt under Stress - stresshåndtering af