Der er meget at gøre, når et menneske har oplevet søvnforstyrrelser eller søvnløshed grundet stress.
Og i de allerfleste tilfælde er det så let at gøre noget ved det, at de, som selv i månedlange søvnforstyrrede perioder, med det samme genvinder en naturlig søvnrytme igen. Det er naturligvis store ord, og samtidig vil jeg lade det være sagt, at det der i de allerfleste tilfælde vedrørende søvnforstyrrelser gør forskellen, er, at stresscoaching med søvn som fokuspunkt orienterer sig imod at klæde mennesker på med præcise værktøjer, der gør, at man føler, at man selv har kontrol over sin søvn. Jeg coacher adskillige mennesker om ugen, der har problemer med deres søvn. Og da det i mange tilfælde er stressrelateret, kan søvnproblematikken sjældent stå alene. Mange oplever, at det ikke at kunne sove, det ikke at kunne falde i søvn, det at sove let og vågne alt for mange gange, og det at vågne udmattet og uudhvilet er ligesom den gamle gåde om, hvem der kom først: hønen eller ægget.
For mange siger:
Jeg havde en periode, hvor søvnforstyrrelsen begyndte at sætte ind, og nu er jeg så træt og udmattet, at det påvirker alle områder af mit liv, og nu er det sådan, at jeg slet ikke kan tænke på andet end at sove, men også frygter at lægge mig til at sove. Jeg hører adskillige, nærmest enslydende versioner af, at mange er begyndt at frygte aftenen eller natten, fordi de kan mærke, hvor trætte de er, men ikke kan finde den ro, der gør, at de falder i søvn, og så begynder at blive bange for ikke at kunne sove.
-
Jeg hører beretninger om mennesker, der har så hårdt brug for søvnen, at de "sparer den op". På den måde at forstå, at de godt nok er dødeligt udmattede, eksempelvis om eftermiddagen, men hellere vil vente med at sove til om aftenen, hvis de altså kan.
-
Jeg har hørt denne måde at forsøge at håndtere søvn på så mange gange, at jeg gerne vil slå en ting helt fast.
Hvis du, som læser dette dokument, er søvnforstyrret, bl.a. på grund af stress, bekymringer mv., så læg dig til at sove om eftermiddagen, hvis det er muligt for dig. Spar ikke søvnen op. Hvorfor jeg foreslår dette, vil jeg gerne forklare.
Som det kan læses i flere af bøgerne om stress, hvor der hyppigt er afsnit om søvn, viser det sig, at vi hver eneste nat har 3-4 søvnperioder. Søvnperioder, der består af en afveksling imellem det, der kaldes rem – søvn, deltage – søvn og så rem – søvn igen. Det betyder, at vi, når vi falder i søvn, først er i en lettere søvnfase, hvor vi drømmer, derefter sover dybere/deltasøvnen og derefter har en drømmesøvn igen og rem – søvn. Afhængigt af, hvorvidt man sover 6 eller 9 timer, vil disse perioder gentages igennem natten. Vi vågner forholdsvist let fra en rem – søvn, men tager længere tid om at vågne fra en deltasøvn. Udover at underbevidstheden i rem – søvn bearbejder de daglige indtryk, vi har haft, så sker der det i deltasøvnen, at alle de positive og energigivende stoffer som både kemisk og hormonelt produceres i kroppen og psyken, genbalancerer vores system. Og derfor er det afgørende og vitalt, at vi flere gange befinder os i deltasøvnen. Lidt populært sagt kan man sige, at det er i deltasøvnen, at "guldet" findes. At det er her, at vi lader op og kommer i kontakt med vores systems selvhelende kræfter. Altså kan vi, ved en eftermiddagslur, også befinde os mere eller mindre kortvarigt i en deltasøvn, og derfor er det, at jeg anbefaler, at man ikke "sparer søvnen" op fordi det blot er at øge ubalancen i ens eget system. Jeg har mange enkle mentale teknikker, som gør, at man kan falde i søvn igen, og sove dybere og mere vedvarende, så man igen kan lære sit system, at man sover om natten, og er vågen og aktiv om dagen. Mange gange kan det ikke stå alene udelukkende at coache i forhold til søvn. Men da det er så basalt for os at sove og blive mere "almindelige" mennesker igen, er det tit en god forudsætning for at coache videre med hensyn til at begribe, hvad det er der startede stress, og opretholder stress, så man kan håndtere både sin mentale, følelsesmæssige, sociale og enhver anden form for stress, man måtte have. Jeg coacher individuelt i søvnproblematikker. Bemærk, at ethvert coachforløb består af minimum 3 coachingsamtaler.
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Stresscoaching er en målretet måde til at komme ud af din søvnproblemer på.
Jeg vi gerne invitere til at fortælle om underbevidstheden. Kun et lille uddrag, ganske vist, for mange har undersøgt dette mere end mig.
Men netop, når talen falder på søvn, og det at sove dybt og sammenhængende, at kunne falde i søvn og igen være i overensstemmelse med den oprindelige biologiske rytme imellem aktivitet og hvile, er der et tankevækkende og uhyre interessant aspekt.
Aspektet handler om, hvordan man med enkle værktøjer positivt tilfører en hjælp til at genoprette en søvnrytme, og dermed er på sporet af samarbejdet mellem bevidstheden og underbevidstheden.
Et stresset menneske, og bemærk, at stress kan vise sig på mange måder. Også flere end dem, jeg nævner her. Har tit søvnproblemer. Og er kommet væk fra at være i kontakt med systemets naturlige evne til at falde i søvn og få den hvile, der er nødvendig, for at de talløse processer, der skal styrke og opretholde balancen, fungerer.
Et stresset menneske oplever tit, at det at sove bliver noget, man tænker meget over. Og det er velkendt indenfor psykologien, at søvn og psyke hænger meget sammen. vi ved det fra de perioder i vores liv, hvor vi har oplevet eksempelvis chok, har været i kriser eller overgangsperioder, har været bekymrede grundet økonomi, fyring mv., ja da bliver søvnen ofte noget, der udebliver eller noget, der bliver usammenhængende.
Og hvad er det egentligt, der sker.
Hvad er det, der gør, at underbevidstheden pludseligt blokerer i forhold til at gå ind i den lettere rem – søvn og senere den dybere delta-søvn
Jeg vil her beskrive noget af det, der sker, i en forholdsvist enkel version, og give et par eksempler på, hvad der vil være med til at låse “portene” op til både rem – søvnen og den dybere søvn igen. Samtidig vil jeg understrege, at jeg anbefaler, at man, hvis man vil arbejde med sin søvn, får et sammenhænge coachingforløb, netop for også at tage hånd om de faktorer, der har udløst og opretholdt stress.
- Underbevidstheden, som vi ved, er primært billedstyret, dvs. at vores underbevidstheds sprog består af billeder og symbolske repræsentationer, er kronologisk. Det vil sige, at underbevidsthedens arbejde, forklaret i en meget forenklet form, er som et spillebræt.
Mens du læser dette, så tænk på et Matador-spil.
Der er et START-felt, og man bevæger sig så fremad, med uret, og besøger undervejs de forskellige felter; nogle felter, man kan bygge på, nogle felter, man kan vente på, nogle felter, hvor man kan prøve lykken, nogle felter, hvor man ryger i fængsel, for til sidst at komme til slutfeltet; ja du kender garanteret spillet.
Når underbevidstheden – og de øvrige bevidstheder – er belastede, søger underbevidstheden igen og igen at komme over de felter, hvor belastningen er størst. Fordi disse knuder af bekymring, forstærket cortisol produktion, irritation, forvirring, smerter mv. opfattes som nogle af de felter på spillebrættet, som skal overvindes. Men når en stress har været længerevarende, støder underbevidstheden på det samme problem igen og igen. Og billedligt talt vil det være som, at man har sin lille bil på matador-spillebrættet, og bliver slået tilbage til start. Og må prøve igen.
Dette er en af forklaringerne på, at mange, i stressede perioder, oplever, at de ikke kun om eftermiddagen tager deres arbejde med hjem. De “arbejder” skam videre om natten.
En kvinde, der havde en stresset lederstilling, hvor der var mange konflikter, fortalte, at hun om natten i en lang periode, konstant drømte, at hun stod på et lager med en kæmpe bunke kasser og pakker, som hun sorterede og satte på hylder. Men det var en uoverkommelig og kæmpe bunke, som hun aldrig nåede at blive færdig med. Denne drøm gentog sig igen og igen. Det er forståeligt, at kvinden ikke var udhvilet om morgenen, når hun vågnede.
Hun begreb, da vi talte om nattens arbejde, at denne drøm ønskede at pege på, at det arbejde hun havde, bød på for store krav og samtidig var et billede på, at underbevidstheden ikke kunne komme over dette “felt på matadorpladen”, men startede forfra igen og igen.
I det underbevidste drømmesprog vil nogle opleve, at de genoplever en trafikulykke igen og igen, andre at de ser deres ægtefælles begravelse igen og igen, soldater oplever, at krigsscener forfølger dem om natten mv. underbevidstheden forsøger at finde balancen igen, men når hele systemet er overbelastet, har det ikke kræfterne eller rettere teknikkerne til at løse knuden op.
Og en grundlæggende forklaring er denne omtalte kronologi, som underbevidstheden arbejder efter..
Det er så interessant, og i øvrigt en teori, som bl.a. de kyndige NLP- folk som John Grinder og Richard Bandler fandt ud af. Nemlig at sindet kun kan opretholde et traume, en fobi, en uløst knude, ved at huske den i den oprindelige form, billede for billede, scene for scene, situation for situation, og i kronologisk form.
Måske er du allerede ved at indse, hvad min pointe er. Min pointe er, at man i det øjeblik, at man er klar over, at ens underbevidsthed i deaktiveringsperioden om natten, tilføres et bevidst “break”, der stopper kronologien og evt. ændrer den knudrede kronologi, ja så har det en afgørende effekt.
Og pointen er hermed at forstå den stærke effekt, som kommer af, rent mentalt, at ændre kronologien. Og allermest enkelt gøres dette ved at “tænke baglæns” eller tænke de scener, man gennem går om natten, i omvendt rækkefølge, altså omvendt kronologi.
Det er altså en pause fra kronologien, der er brug for. Så systemet får muligheden for at komme til et nyt og mere kontrolleret “start – felt”.
Jeg vil her give nogle enkle teknikker, og vil kunne give dig endnu flere, hvis du ønsker coaching. Og igen understreger jeg, at det er vigtigt at forholde sig til sin søvn, men at det også er fremmende at få afklaret, begrebet og håndteret de aspekter, i tiden og i den aktuelle situation, der har gjort, at man er blevet stresset og måske derfor søvnløs.
- Et stærkt break at foretage er at holde sig vågen en hel nat. At beslutte sig for slet ikke at sove. Og holde sig oppe og i gang. At gennemføre den følgende dag i vågen tilstand og så endelig den følgende aften gå i seng.
Så har/får systemet brudt sin kronologi.
Det er ikke alle, der har brug for dette, og mange, der har været søvnforstyrrede i en periode, tænker, at et sådant break er uoverkommeligt. Det er det ikke, men er ikke nødvendigvis det første træk, man behøver at tage. - Andre kan, når de går i seng, begynde at gøre ting baglæns, udelukkende på et mentalt plan. Man kan gennemgå sin dag, som en indre film, der ses baglæns. Dvs. at tænke sin dag igennem, startende fra aftenen, og scene for scene tænke dagen baglæns. Kan man oven i købet se for sit indre blik, at man bevæger sig baglæns i de indre billeder, taler baglæns osv., er kronologien fuldstændigt brudt, og der tilføres en enorm aflastning til systemet.
- Man kan stave ord baglæns.
Man kan tænke de mareridt, man evt. frygter, baglæns. Så man starter i den sidste scene og som et dias-show ser mareridtet som en indre baglæns film.
Man kan også lave fysiske ritualer, som at man sætter en lydbog på, inden man går i seng og falder i søvn til denne. Hvis man vågner, tænder man båndoptageren igen, så man ikke lytter til sin egen tankekværn om, hvorfor man ikke kan sove, men lytter til et andet menneskes stemme, en ny historie.
Man kan lave et fysisk break ved at stå op, vende pude og dyne, gå ud og skylle håndled og fodled for at få aktiveret energien til de yderste led, og så gå i seng igen.Har man problemer med for megen mavesyre, kan man stå op, drikke et glas mælk, spise en banan og så gå i seng igen. Og igen lave en “baglæns” tankegang, indtil man atter falder i søvn.
Der er så uendeligt mange virkningsfulde ting, man kan gøre. Så man igen føler, at man har kontrol over indsovningsfasen og de stunder, hvor man evt. vågner om natten.
Husk: bryder man kronologien, den evige køren – rundt på matadorbrættet, vil underbevidstheden lave en ny runde, mere befriet, mere parat og mere forløst, uden at man behøver at gøre det store for det.
For systemet kan godt sove. Og de fleste voksne mennesker sover i gennemsnit 7 timer hver nat. Og mere behøver underbevidstheden ikke, for igen at kunne aktivere de processer, der sikrer at en større ligevægt og et større overskud vågner igen.
Et menneske, der har været søvnforstyrret i en periode, tror mange gange, at hvis man bare kommer til at sove igen, ja så bliver alting godt. Og det er naturligvis ikke virkeligheden. For så skulle alle mennesker, der sover hver eneste nat, jo være problemfri og ligevægtige. Hvilket jo ikke er tilfældet.
Det er ikke søvnen alene, der giver en balance i et liv. Men søvnen er et fint fingerpeg med hensyn til, hvordan man egentligt har det.
Søvnen er naturligvis meget vigtig, og jeg gentager, at hvis du igennem dit liv har haft søvnforstyrrelser og er i en sådan periode igen, ja så giv dig selv den gave at få stresscoaching til at få løst knuderne op. For du trænger til det og fortjener det og skal se et fravær af søvn som et tegn fra såvel din krop og psyke på, at der skal tages hånd om problemstillinger, som du af den ene eller anden grund har haft gjort dig blind overfor..
Læs mere pÃ¥ siden: Stress – søvn og søvnproblemerÂ
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Stresscoach – stresscoaching begynder at komme frem som begreber.
Hvor det før har været almindelig coaching, karrierecoaching, lifecoaching, der har været omtalt, findes der nu også stresscoaching. Og det er et felt, der er vigtigt at hæfte sig ved.
Stresscoaching adskiller sig på væsentlige punkter fra almindelig coaching, og du bør, hvis du ønsker coaching i forhold til stress, absolut overveje at opsøge en stresscoach i stedet for en anden coaching form.
Lad mig forklare hvorfor jeg sætter dette op som et stærkt postulat.
I almindelig coaching fokuseres der på, at fokuspersonen selv sætter mål, selv tager ansvar, og guides, coaches og motiveres til skridt for skridt at indfri disse mål. Det gør, at almindelig coaching orienterer sig imod fremtiden, og at der ikke bruges så megen tid eller sættes så megen opmærksomhed på den nuværende tilstand.
Det er anderledes i stresscoaching.
For et stresset menneske har brug for, at stresscoachen hjælper i forhold til den aktuelle situation.
Og det betyder, at stresscoaching i langt højere grad handler om at minimere de belastninger, der fylder i den aktuelle situation. det betyder, at stresscoaching orienterer sig imod at tilføre den omsorg og interesse, som et stresset menneske hungrer efter. Det betyder, at stresscoaching arbejder med to begreber, som er meningsdannende for et stresset menneske. nemlig: at BEGRIBE og at HÅNDTERE
Umiddelbart tænker du som læser måske, at det da ikke er så stor en forskel. Men det er det.
For det betyder, at stresscoachen er sig sit ansvar bevidst og i langt højere grad end den almindelige coach, forstår, at det er væsentligt at styre og sætte en ramme op, så det ikke også er fokuspersonens arbejde.
Det er væsentligt at gøre sig denne forskel helt klart. For når en almindelig coach forholder sig til et stresset menneske med de gode og virkningsfulde coachingteknikker som at stille spørgsmål, at guide fremad, at sætte mål og tidsrammer op, ja så kan det for et stresset menneske blot føles som endnu flere opgaver i stakkene af de opgaver, der er der i forvejen.
Altså er stresscoaching i sit udgangspunkt temmelig anderledes end almindelig coaching.
Og det betyder, at du, hvis du er stresset, og ønsker coaching, skal finde en stresscoach. En coach, der er klædt på til opgaven, både at give omsorg, både at guide og styre, og en person, der er klædt på til at informere om stress og hvordan fokuspersonen selv kan få kontakt med sit overblik og sin evne til at have kontrol over sit liv igen.
Der er nemlig disse områder, der handler om KONTROL og OVERBLIK, og området, der handler om, at stress er fravær af nærvær.
Og en stresscoach kender til de forskellige tegn på stress, fysisk, psykisk og socialt.
En stresscoach kender til fænomenet "fartblindhed", hvor tingene bare kører forbi og man bemærker, at man slet ikke er til stede.
Stresscoachen kender til metoder til atter at få føling med sin aktuelle livssituation og bliver dermed ikke målrettet på fremtidsperspektiver i samme grad som en almindeligt kompetent coach, men har overblikket over situationen, og kan guide fokuspersonen til netop den større klarhed og selvkontrol, som jo netop er den største manglevare, når man er stresset.
Det betyder, at det er den aktuelle situation forståelsen og håndteringen, der er i højsædet i stresscoaching.
Mange gange vil der også sættes mere tid af til stresscoaching, end til almindelig coaching, da et stresset menneske har så meget på hjerte og så meget på sinde, at der må være plads og tid til at imødekomme og håndtere det.
En stresscoach har også et testmateriale, der er gunstigt og visende, netop i forhold til stress, så man kan tage temperaturen på sin stress og lettere forstå, hvor man befinder sig i den aktuelle situation.
Jeg er selv uddannet stresscoach, som en overbygning på min coachuddannelse.
Jeg er uddannet stresscoach hos Axept, ledet af Birgitte Jepsen. Og må sige, at stresscoach-værktøjerne er så meget mere virkningsfulde og givende for et stresset menneske end netop den gode og almindelige coaching.
Storesscoachen er naturligvis på samme måde som en almindelig coach, interesseret og nysgerrig i forhold til fokuspersonens tanker og tilstande, og har den samme respekt for fokuspersonens livsopfattelse. Netop det fokus på den aktuelle situation, på at begribe og forstå og at hjælpe med at håndtere situationen gør dog den store forskel, som vil være en balsam for et stresset menneske.
Vil du vide mere, så kontakt Uni Coaching, hvor to af vores coaches, er uddannede stresscoaches, nemlig Christel Sonne Rasmussen og Ann-Pia Jakobsen.
Læs også siden:
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Hvordan ved man, om man er stresset?
Det er blevet så almindeligt i Danmark at tale om, at man er lidt stresset, at det kan være svært for den enkelte at vide, om man virkeligt er stresset, når alt kommer til alt.
Lad mig fortælle en selvoplevet historie fra februar 2007:
Jeg sad i aftes på et pizzeria. Der sad 3 unge mennesker ved siden af os, de var i godt humør og dejligt energifyldte. Indimellem bemærkede jeg dele af deres samtale med hinanden. Jeg bed mærke i, at en af fyrene sagde "det stresser mig altså helt vildt, at vi skal have afleveret den opgave allerede på onsdag". Og i deres ungdomsjargon sagde den anden, "taj, jeg tror sgu snarere, at jeg er ved at få en depression over det", hvortil pigen svarede, "at nu måtte de holde op med at klynke så meget og så bare se at få skruen i vandet og få tingene gjort".
- Det var en ret interessant og bemærkelsesværdig ordveksling. Og ganske almindelig. Men sjovt at bemærke, at de sidder og bruger ord som "stresser" og "depression" og "tag jer dog sammen" som ord i en helt almindelig samtale. Og det var et sjovt fingerpeg om, at store temaer som stress og depression er rykket langt ind i sproget. Og jeg, som kender til tegn på såvel stress som depression, kunne roligt læne mig tilbage og spise videre af min pizza, for ingen af de unge forekom hverken stressede eller deprimerede, i nogen forstand. Men ja, de brugte ordene om det.
At det er sådan, tænker jeg, handler om, at vi dagligt eller flere gange ugentligt, fra medierne og hinanden hører stress og depression omtalt. Og derfor har adopteret begreberne, og i mange tilfælde helt uden at vide, hvad de egentligt dækker over. Og når et fænomen som stress er blevet så acceptabelt i en hverdags sprogbrug, kan det jo netop være svært at vide, om man så er virkeligt stresset, og om det er nu, at man skal gøre noget for at afhjælpe sin stress. For stress er alvorligt. Og der er folk, der dør af det. Og bør derfor ikke være tilstande, der negligeres. Hvis du sidder og tænker på, at du er stresset, eller at din ægtefælle eller kollega er stresset, og ikke bare travl men virkeligt stresset, kan du kontakte Uni Coaching, så vi kan tage en snak om, hvilket testmateriale, der kan være med til at vise, hvordan den aktuelle situation er.
En kvinde beskrev, at hun var bekymret for sin mand. Han havde søvnforstyrrelser, havde indimellem følelsesløse læber, var opfarende og irritabel, kunne ikke nyde samvær med familien og forekom både rastløs og spekulativ, samtidig med, at han ikke fik gjort de ting i huse, som han lovede, og som han plejede at gå til med friskhed og initiativ. Men hun var frustreret, for han mente nu ikke, at det var noget problem. Han mente, at det nok skulle gå over, og at hun også var alt for bekymret og skulle tage sig af sit eget liv i stedet for at gå så højt op i hans.
En anden kvinde beskrev, at hun om natten kunne høre hendes mands hjerte banke så højt og hurtigt, at hun havde svært ved at falde i søvn for det. At hendes mand, når han endelig sov, jamrede i drømme, og at han susede af sted på arbejde, før resten af familien stod op og vendte udmattet og frustreret hjem. Hun beskrev, at hans mobiltelefon ringede i et væk, og at hans vigtigste opgave, for hende at se, var at sikre, at han altid kunne tage telefonen og aldrig måtte være i en situation, hvor den manglede strøm. Men når hun bad ham gå til lægen, sagde han, at hun selv kunne gå til lægen, for han var da godt nok lidt fortravlet men han var altså ikke syg.
En mand beskrev, at hans kone var i gang med sin karriere. Og at hun for ham at se helt havde skiftet væremåde. Hun var slet ikke så varm og sødmefyldt, som før i tiden. Hun talte mest og helst om sit arbejde og sine kollegaer, og om de mål, som hun havde sat for virksomheden. Hun var ikke længere plaget af dårlig samvittighed overfor børnene ved at være på internatkurser, og forekom mere ligeglad med børnene og deres trivsel. Deres skænderier var blevet hyppigere, og et af børnene var løbet væk en aften, og han var meget bekymret over, at hun negligerede det og sagde, at det bare var "oprørstendenser" og " teenager problemer" og ikke var interesseret i at gøre et større nummer ud af det. Han syntes, at hun forekom meget stresset, men hun sagde, at han måtte tage sig lidt sammen og om han ikke kunne unde hende at have gang i karrieren. Og det var ikke det, det handlede om for ham, for det kunne han godt, men de tegn, han bemærkede, gjorde ham frustreret.
Historierne er mange. Og sigende. Og tankevækkende.
Og jeg mener, at det sted, man kan starte, er at lade de personer, man er bekymrede for, udføre nogle enkle tests. Netop for at den enkelte selv begriber sin egen aktuelle situation. Der findes, både på nettet, og hos adskillige af de coachvirksomheder, der i disse år specialiserer sig indenfor stress, gode tests, der enkelt og hurtigt kan være med til at vise, hvor stresset et menneske er. Og for at få forholdt sig til den aktuelle situation kan det være et godt sted at starte. Med 1-3 tests, så den enkelte begribe situationens alvor og indvirkning, ikke bare på eget helbred og egen livskvalitet, men også begynder at begribe effekten af stress på de mennesker, man lever sammen med. For som jeg har skrevet et andet sted på dette website: stress smitter. Og et meget stresset menneske er farlig for sine omgivelser. Og for sig selv, forstås.
Og gør så dette til en ny leveregel, hvis du mærker stress.
S – stop T – tag R – resolut E – en S – slapper S – straks
-
Læs mere på hovedsiden om Stresshåndtering
Kurser vedrørende stress og stresshåndtering – Se kursusprogram:
Gemt under Stress - stresshåndtering af
"Et menneske, der er stresset, har kludder i sine værdier", citat af Birgitte Jepsen, leder af Axept Coaching
Jeg er uddannet stresscoach hos Birgitte Jepsen, som absolut må anses som en af de allerstørste kapaciteter herhjemme i forhold til såvel coaching som stresscoaching. Og jeg hæftede mig ved denne enkle og meget mundrette udtalelse, som Birgitte i hendes inspirerende undervisningsform, gav udtryk for, da vi arbejde med stress og værdier. Vi har alle sammen værdier i vores liv. Værdier kan beskrives på mange måder, og værdier kan bl.a. ses som:
- Det, der giver os mening
- Det, der er vigtigt for os
- Det, vi ikke vil leve uden
- Det, der giver os følelsen af livskvalitet
- Det, der ligger os på hjerte
- Det, der beriger en hverdag
Jeg vil til dette tilføje, at værdier kan variere fra det ene livsområde til det andet. Eksempelvis har vi ikke enslydende værdier for vores arbejdsliv, som vi har for vores privatliv. Lad mig i flæng nævne nogle værdier, så du som læser af dette dokument har en fornemmelse af, hvad jeg mener, når jeg skriver "værdier".
-
- Ansvarlighed
- Humor
- Inderlighed
- Traditioner
- Overskud
- Originalitet
- Effektivitet
- Tro
- Glæde
- Styrke
- Klogskab
- Loyalitet
- Respekt
- Åbenhed
- Motion
- Sammenhæng
- Interesse
- Velstand
- Succes
- Optimisme
- Kærlighed
- Energi
- Omhu
- Innovation m.m.
Det er sjældent, at vi gør os bevidst om vores værdier.
Først når vi direkte spørges, eller coaches til at afklare vores værdier, går det op for os, hvad der virkeligt har betydning og virkeligt ligger os på sinde. Og vi bliver klar over, om de værdier, vi har, er vores egen eller værdier, som vi har "adopteret" mere eller mindre bevidst. Når jeg vælger at bruge Birgitte Jepsens citat om, at "stressede mennesker har kludder i deres værdier", skyldes det, at jeg gerne vil pege på vigtigheden af at blive bevidst om egne værdier. Så man kan finde ind på sporet igen.
Jeg stresscoachede en mand, midt i 30erne. Han havde et selvvalgt karrierejob, men havde mange fysisk, psykiske og sociale tegn på stress og var blevet sygemeldt i en periode. Vi undersøgte hans værdier, som stresset menneske, og de værdier, han grundlæggende stod for og vidste, gav ham livskvalitet. For ikke at trætte dig som læser, vil jeg her blot nævne de 3 vigtigste værdier, der kom frem i begge undersøgelserne.
I den aktuelle situation, hvor han var stresset, var hans værdier
- At undgå, kritik
- At undgå at komme bagefter
- At sørge for at have overblik og styr på sin situation
Efter at have arbejdet med hans stress, så han igen kunne tænke og mærke mere klart og sammenhængende, blev det klart for ham, at hans generelle værdier for et job var At føle arbejdsglæde og motivation At have overensstemmelse imellem job, familie og fritid At gøre en forskel i sit arbejde Det blev meget tydeligt for ham, at hans værdier, der styrede alt i stressede situationer var fokuserede på at undgå mere belastning, at undgå bøvl, som han kaldte det, – at undgå kritik og utilfredshed, og dette fik ham til at løbe hurtigere og hurtigere og fik ham til at være konstant spekulativ med hensyn til, om han fik udført arbejdet godt nok. Da han blev klar over/da han begreb, at hans mere vitale og grundlæggende værdier for hans arbejdsliv var, at styre henimod at føle sig glad og sikker, at gøre en forskel og at skabe sammenhæng i sit liv, følte han sig uhyre lettet. For pludselig kunne han igen se, at han da var kommet på vildspor. At det, han kaldte "effektivitetens indpisker" havde fået for stor magt over ham, og havde fjernet ham fra hans sunde fornuft og gode moral.
Ovenstående lille eksempel er et fint vidnesbyrd om, at stress forvrænger og fjerner og giver os et fokus på det, vi vil undgå, i stedet for at vi gør os klart, hvad vi bevæger os henimod. Og ser, hvordan vi i mange dagligdags situationer kan have indflydelse på dette. Han udviklede selv et skema over sine tre vigtigste arbejdsværdier, og kunne på denne måde hver eneste dag anføre, hvor og hvornår han gjorde en forskel, hvor og hvornår han havde sammenhæng imellem job, familie og fritid, og hvor og hvordan han atter fik grebet fat om sin arbejdsglæde og motivation. Han sender mig stadig mails, hvor han skriver: jeg har det godt, og jeg fatter stadig ikke, at jeg kunne glemme det, der var vigtigt. Han skriver, at jeg har reddet hans liv. Og jeg svarer tilbage, at det er skønt at læse hans mails, og at han heldigvis var i stand til at lade mig guide ham på plads igen.
Det er så ejendommeligt med stress.
Det kan være små ting, der starter det. Det, at der i en periode er højere krav, end man føler, at man har ressourcer til, kan være starten på, at en stress sætter ind. I denne unge mands tilfælde var det en stor og vigtig ordre, der fik kickstartet hans stress. Men som han beskrev "jeg følte, at jeg godt kunne klare denne opgave. Jeg følte, at jeg bare skulle nikke den en ekstra skalle i den periode, for det var jo tidsafgrænset med deadline, så jeg tænkte slet ikke, at det var et problem. Men pludselig begyndte jeg at have svært ved at sove. Og jeg fik mavesår. Og vi skændtes meget derhjemme. Og der var hele tiden noget, som jeg skulle forholde mig til udover jobbet. Og fordi der hele tiden kom nye ting, og jeg ikke fik sovet ordentligt, ja så måtte jeg jo bare blive mere og mere effektiv, for jeg vidste, at jeg måske ville bryde sammen, hvis der kunne findes fejl i det, jeg lavede. Og det blev i den periode det, jeg ønskede at undgå allermest i hele verden. Og når min kæreste sagde, at vi skulle tage på ferie, tænkte jeg bare "Jeg kan da ikke tage på ferie nu. For jeg vidste, at jeg bare ville sidde på en ferie og tænke på alt det, jeg kunne have nået på jobbet"
Jeg har skrevet det mange gange på dette website. For det er også væsentligt at forstå, at ting skal gentages mange gange, især når der coaches med fokus på stress. Fokus skal overordnet være at have en balance imellem aktivering og deaktivering. Igen og igen. I hver eneste hverdag. For det er hverdage, der er flest af. Og det, som vi i vores krop og psyke mærkes af og udstråler, er hvordan vi får implementeret og levet efter de værdier, der virkeligt giver mening, når alt kommer til alt Vælger du at få afklaret dine værdier hos en coach eller stresscoach, så glæd dig, for det er en gave til dig selv, som vil få betydning både for dig, og dem du holder af.
Værdier er det, vi ikke vil leve uden
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Telefoncoaching har absolut sin berettigelse.
Telefoncoaching har især en berettigelse, når der er et akut behov for coaching, og det ikke lader sig gøres at mødes, af geografiske eller tidsmæssige grunde.
Uni Coaching tilbyder telefoncoaching, enten som et forløb udelukkende bestående af telefoncoaching, eller som et forløb, varierende imellem personlig coaching og telefoncoaching.
Fordelene ved telefoncoaching er,
- At man eksempelvis i aftentimerne kan drøfte de fokuspunkter og problematikker, der er akutte.
telefoncoaching er fleksibelt, og tilgodeser, at der er geografisk længere afstand imellem coachen og fokuspersonen.
Og det absolut bedste ved telefoncoaching er, at en akut situation kan coaches inden for kort tid.
Fordelen ved telefoncoaching er i øvrigt, at når telefoncoaching bruges som opfølgning på lifecoaching, karrierecoaching, parcoaching eller stresscoaching, ja så kan coachingen forløbe over eventuel 30 minutter, og kan spare tid, og samtidig skærpe fokuspunktet og de strategier, der er lagt.
Afhængigt af hvem man er og hvad fokuspunkterne er, kan der godt være ulemper ved telefoncoaching. Som ved ethvert andet aspektet her i livet.
- Nogle mener, at det er overfladisk eller ikke seriøst nok at benytte sig af telefoncoaching.
- Nogle mener, at telefoncoaching ikke forpligter på samme måde som en personlig coaching.
- Nogle mener, at kontakten i telefoncoaching ikke er nær så intens eller dyb som ved personlig coaching.
Uni Coaching lader det være op til den enkelte at afgøre, om vedkommende vil benytte sig af telefoncoaching. Især mener Uni Coaching, at det akutte aspekt er enestående, da der sædvanligvis er flere ugers ventetid på coaching hos os.
Og at telefoncoaching er fint med hensyn til opfølgning, netop fordi der ikke nødvendig behøver at afsættes lang tid til en opfølgning på et forløb, der er godt i gang.
Desuden er telefoncoaching enestående, når der er brug for coaching, og man selv er bosiddende på evt. Sjælland, men har lyst til at bruge coaches eksempelvis i Jylland.
Vi afholder telefoncoaching hver uge.
Ikke på bestemte tidspunkter men som Ad – hoc assistance.
Telefoncoaching beregnes ud fra minutantal. Typisk samles der op over et forløb på fem eller ti gange, og hvor der efter aftale fremsendes faktura.
Så ring op, eller send en mail, så finder vi en løsning, også selv om du evt. bor langt væk, eller blot har en frokostpause til at tale i.
-
Du kan på siden "eksempler på telefoncoaching" læse mere.
Gemt under Personlig Coach af
Telefon coaching og de temaer, fokuspunkter, som coaches, vil naturligvis variere.
Der er en overvejende forekomst af fokuspunkter over temaet:
-
"at tage beslutninger/at træffe det rigtige valg".
Et par eksempler på telefon coaching for at gøre dette mere klart.
En telefon coaching handlede om, at en yngre mand, meget kompetent til sit arbejde, følte sig umådelig presset over, at han havde fået at vide, at han fremover skulle lave tidsregistrering. I telefoncoachingen kom det frem, at han slet ikke kunne overskue at arbejd med disse tidsregistreringsskemaer, og i den akutte situation var han, med hans eget udsagn, "blevet ramt af følelsen af, at det her gad han ikke, og så kunne han ligeså godt sige op". Men på den anden side blev det også fuldkommen uoverskueligt at miste den meget gode løn, så han følte sig fanget i et dilemma. For ham var dilemmaet, at han skulle anføre tidspunkter for, hvornår han startede, og hvornår han sluttede med at arbejde, og at han følte en så stor ulyst ved dette, fordi han mente, at det vidnede om, at ledelsen ikke havde tillid til ham og blot ville overvåge ham. Og som han udtrykte det: der har aldrig før været klager over mit arbejde, og nu vil de vide, hvornår jeg er på min pind, og det er der da ingen tillid i.
I telefoncoachingen blev han bl.a. stillet spørgsmålet: har du overvejet, om der kunne være andre grunde til tidsregistrering end at ville overvåge dig?
Efter lang tids tænkepause kom han frem til flere svar, der overraskede ham selv. Og et af svarene var, at tidsregistrering jo også kunne være en mulighed for netop at sikre, at medarbejdere ikke arbejdede mere end de skulle, og dermed sikre udbrændthed mv.
Da hensigten med tidsregistrering blev nuanceret, og han pludseligt kunne se en anden hensigt, end den han i første omgang havde konkluderet, ændrede hele situationen sig.
Og han kom frem til, at det med at notere, hvornår han startede og sluttede, jo var en meget lille ting. Ham kom frem til, at det var det med at det var et skema, han skulle udfylde, der pinte ham. Og han foreslog selv, at han ville spørge sin chef, om han ikke blot kunne maile til en sekretær, hvilket tidspunkt, han startede og sluttede på, og at sekretæren så kunne udfylde tidsregistreringsskemaet for ham.
Den første telefoncoaching sluttede dermed ved det punkt, at han selv ville tage fat i chefen og spørge om sekretærassistance.
Vi aftalte opfølgning 3 dage senere, og da han ringede igen, fortalte han glædesstrålende, at sagen nu var i vinkel, at han blot skulle maile en sekretær, og da han jo hele tiden sad ved en computer, var dette intet problem. Egentligt var han lidt skamfuld over, at han havde tænkt så drastiske tanker om at sige op mv., og vi grinede af, hvor hurtigt en situation kan ændre sig, når der bliver stillet nogle gode spørgsmål.
En anden telefon coaching handlede om kommunikation.
En mand ringede op og beskrev, at hans kone virkede tilbagetrukket, og at hun flere gange havde undladt at svare ham, når han sagde til hende, at han elskede hende. Han beskrev, at hun gang på gang sagde, at han skulle lade hende være i fred, og han var bange for, at de nærmede sig en skilsmisse, og han ville ikke skilles.
I telefoncoachingen talte vi om, at han slet ikke vidste, hvad situationen og den ændrede adfærd handlede om. Han blev klar over, at han blot havde lavet en masse konklusioner i hovedet, og da jeg spurgte ham, om han havde kendt til andre situationer, eksempelvis fra sit job, hvor han følte sig ikke-mødt, listede han straks 5 situationer op. Og sagde: ja, det her minder fuldstændigt om situationen med min chef. Jeg spørger og spørger ham, men han giver mig kun halve svar, og så kan jeg stå der, uden at vide, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre.
I telefoncoachingen snakkede vi derfor om, hvilke muligheder der var for at begribe situationen, og de måder, han stillede spørgsmål på.
Og han blev klar over, at han i stedet for at afvente svar, selv kunne gøre meget for at redegøre for sin egen situation og stille åbne spørgsmål i stedet for lukkede, så de personer, han talte til, måtte give ham mere uddybende svar end et ja eller et nej.
Den første telefoncoaching sluttede med, at han ville øve sig i at stille åbne spørgsmål, for han indså, at han mange gange, privat som fagligt stillede spørgsmål som:
- har det noget med mig at gøre?
- er det at du ikke har tid, noget jeg har andel i?
- kan jeg gøre noget for at ændre situationen…?
Osv
Altså spørgsmål, lukkede, der kan besvares med ja eller nej.
Og blot dette enkle lille redskab, der ville kunne hjælpe ham, privat som fagligt, ville gøre, at han kunne indsamle langt flere informationer, inden han begyndte at konkludere de værst tænkelige scenarier.
Den anden telefon coaching drejede sig derfor om nogle af de svar, han havde fået.
Hans situation i parforholdet var ret kritisk. Hans hustru vidste ikke, om hun ville fortsætte, men han havde fundet ud af, at hun ikke var uimodtageligt for at tale med ham, og derfor drejede telefon coaching nummer 2 sig netop om at klæde ham på til at overveje egne værdier og tale med hustruen om dette.
Og således bliver telefon coaching et brugbart værktøj, netop fordi hver eneste telefon coaching afsluttes med et opsummering og konkretisering af, hvad han nu kan stille op.
Og gøre i praksis.
En leder ringede mig op.
Han var i vildrede med hensyn til, om han skulle ansætte en ny medarbejder.
Medarbejderen havde alle de kompetencer, som lederen havde brug for, men der var et eller andet, han ikke kunne definere. Vi havde ikke så meget tid til rådighed, for lederen ringede mig op i sin frokostpause, og han skulle give besked efter frokost, hvorvidt denne medarbejder skulle ansættes eller ej.
Det spørgsmål, der afklarede situationen fuldstændigt for lederen, var følgende spørgsmål.
- Lad os sige, at du kan bevæge dig frem i tiden, rent hypotetisk, og kan stå i et fremtidspunkt om 1 måned og kigge tilbage på denne dag. Lad mig høre, hvordan det føles fra dette punkt, hvis du har ansat vedkommende, og lad mig høre, hvordan det føles fra dette punkt, hvis du ikke har ansat vedkommende.
Og så blev det klart for lederen, at han ikke ville ansætte denne medarbejder. Fordi at han kunne se det aspekt, som han ikke kunne se i nutidssituationen. Denne medarbejder havde smigret ham, men havde også givet udtryk for, at han havde brug for at drøfte situationer, hvis han var uenig med ledelsen osv. Og lederen så fra dette fremtidspunkt, at der ville komme mange, og uafsluttede drøftelser, som ville rykke for meget ved de basale værdier, der var i virksomheden.
- Telefoncoachingen varede kun 15 minutter, og det positive udfald var, at lederen var afklaret, og vidste hvad han ville sige som argument til de øvrige i ledelsesgruppe.
Vi fulgte op på telefoncoachingen en uge efter. Lederen var igen sikker og tilpas. Og beskrev glædesstrålende, at det havde givet ham meget, at bevæge sig mentalt ud i fremtiden og anskue situationer fra dette punkt. Og at ledelsesgruppen havde stået sammen og samarbejdet om at finde ud af, hvordan de på en bedre måde kunne uddelegere de opgaver, der var nødvendige på nuværende tidspunkt.
Sådan kan temaer, fokuspunkter, være meget varierende indenfor telefon coaching.
Det behøver ikke tage så lang tid at komme til en afklaring, der igen gør, at man kan agere i situationen.
- For det at agere, så man ikke kun re-agerer, giver den følelse og tilstand af overblik og kontrol, som vi som mennesker har brug for.
Tilbage til siden:
Gemt under Personlig Coach af
I en telefoncoaching for lang tid siden nævnte en af mine fokuspersoner noget, som jeg tit har tænkt på siden.
Hun havde en periode, hvor hun følte sig stresset. Hun kunne ikke samle sig, tankerne drejede sig om enten frem-eller fortid, hun var ikke tilstede, havde kort lunte eller græd for let, nåede ikke det hun satte sig for osv.
Hun opsøgte sin læge, og beskrev det, hun selv kaldte stresssymptomer. Lægen sagde: Sover du om natten, hvilket hun kunne bekræfte, for hun er gudsbenået træt og sover tungt og sammenhængende hele natten.
Og så refererede hun for mig, at lægen havde sagt: så er du ikke stresset. Men vil du have nogle cipralex (lykkepiller)?
Hun tog ikke imod pillerne og fik lært at stresshåndtere, og dette indlæg handler på ingen måde om lægen. For jeg er et menneske, der er mere end taknemmelig over, at der findes læger i dette land.
Næ, min pointe var, at hun sov om natten og derfor blev defineret som værende ikke-stresset. Men hun var stresset, mentalt som følelsesmæssigt. Faldt blot lige uden for normen med hensyn til søvnen.
Min pointe er derfor: det er rigtigt rigtigt godt, at der er mange gode og informerende definitioner på stress. Når du som menneske oplever, og får respons på, at du er ude af din ligevægt, så er det nogle gange stress, og nogle gange noget andet. Uanset hvad det er, eller hvem det er, der har skubbet dig ud af din ligevægt, så gør noget i tide. Vent ikke på, at det vil gå over. Gør noget.
Så du selv har fat i styrepinden i dit liv.
Og vid, at du måske bemærker signaler, der ligger uden for en norm. Den norm, vi bedst kender til som mennekser, er vores egen norm. Vi ved, hvordan vi har det, når vi føler os "norm-ale", når vi føler os i ligevægt, når vi er i kontakt med vores overskud og tilstærkkelighed. Og det er det pejlemærke og det indre barometer, vi må søge efter.
- Så: måske sover du også om natten, og er stresset alligevel.
Husk, at det er nu, at vi er her, og at – som det er sagt så viist af min yndlingsforfatter Paolo Coelho:
Livet er for kort og livet er for langt til
Stress
Uligevægt
Bekymring
Tvivl
Det, der slider.
Tænk over det
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Hvis man studerer det kinesiske skrifttegnssystem vil man opdage, at skrifttegnet for KRISE er det samme som tegnet for MULIGHED.
Det har altid fascineret mig, at det kan vises så enkelt. Hvor der i den vestlige verden er en tendens til at forholde sig til kriser som noget, man skal have overstået og helst bevæge sig væk fra, oplever jeg, at de gamle kinesere her har fat i noget uhyre væsentligt.
Det handler nemlig om at anskue tingene fra forskellige sider og se, hvilke muligheder der ligger i dem. Og til alle tider har det altid været sådan, at livsvisdom og menneskelig indsigt bygges op via at være levende, at forholde sig til det, der er i os og omkring os. Det har, som jeg ser det, har det aldrig været muligt blot at intellektualisere tingene og leve ud fra et teoretisk plan.
Omvendt mener jeg dog ikke, at vi skal dyrke smerten, dyrke frustrationen, angsten eller tvivlen.
Derimod skal vi snarere forstå, at følelserne kalder på os, fordi de har noget at sige.
Når vi for eksempel føler os frustrerede, handlingslammede og matte, ja så er det som om, at der er en telefon, der ringer indeni. Vores ubevidste sind er nemlig 100 procent klar over, hvad der skal til for at vi kan komme videre i den retning, der er rigtig for os, og hvis vi ikke bevidst forstår at tage de for os nødvendige valg, ja så ringer telefonen indeni. Men i stedet for at vi skal gå rundt med en ringetone indeni, senders det som følelser, som tilstande. Så når vi tvivler eller bliver frustrerede er det en fantastisk opfordring til at undersøge, hvad det er, vi bliver ved at overhøre eller overse i vores liv.
Og hvad så? Fint nok at vide, at man er frustreret og at der er en mening med det. Fint nok at vide, hvad vi vel alle altid har vidst, at vi skal lytte til vores hjerte og til vores sunde fornuft, men hvordan bliver trådene redet ud fra hinanden, så tingene atter falder på plads, og hvordan bliver gamle tankemønstre brudt, så vi ikke plages af indprentede overbevisninger fra såvel vores forældre og hvem, der ellers gavmildt har været med til at øse ud af deres livsvisdom???
Naturligvis findes der ikke én køreplan, for gjorde der det, ville hele livets forunderlige mysterium forsvinde. Men der findes flere anvisninger, som er nyttige.
Jeg lever selv efter nogle enkle grundprincipper og nr.1 hedder:
- Den tankegang, der har skabt problemet , kan ikke også løse problemet.
Derfor er det nødvendigt at vende sig mod andre, når vi har et problem. Det kan være venner, forældre, lærere, psykoterapeute, coaches eller andre gode mennesker. Det er dog nødvendigt at hente andres opfattelse og helst fra nogen, der har været igennem tingene og derfor kan fortælle, hvad der skal til.
I USA er det allerede meget udbredt. Der har mange deres egen coach og bruger denne, når det indre og det ydre liv bliver for komplekst. Også fordi det er bedre at tackle tingene, som de kommer i stedet for at lade dem hobe sig op.
Det er tankevækkende, at der stadig er stor modvilje imod at søge coaching eller hjælp til personlige eller livs – problematikker.
Det er jo naturligt nok, at hvis man vil være bedre til at spille tennis, ja så opsøger man en god tennistræner og lærer nogle fif af vedkommende. Hvis vi vil være bedre til at tale engelsk, flytter vi måske til England eller får igen fat i en dygtig lærer, så vi kan træne sproget og høre, hvordan det rigtigt lyder.
Men hvis vi vil være bedre til at skabe trivsel i vores liv. Hvis vi mangler tilfredshed eller gnist eller synes, at vi plager os selv med negative, udpinte tanker, ja så er det i hvert tilfælde for manges vedkommende ikke så let at coach, henvende sig til en terapeut, til en mester som er god til at leve.
Om det er menneskenes stolthed eller jantelovens kære "der er ingen, der skal fortælle mig, hvordan jeg skal leve" eller noget helt tredje, ved jeg ikke. Et sted er det også ligegyldigt, hvad det er, for jeg ser, at resultatet er uholdbart.
Jeg ved, at vi har alle de ressourcer i os, som vi har brug for. Vi har alle sammen selvtillid, overskud, entusiasme, medfølelse, tillid og styrke. Det er i os latent, og modarbejder vi det ikke med negative tanker og destruktive handlinger, vil vi folde os ud som blomster. Men spænder vi ben for os selv, overhører de ringende telefoner og undlader at bede om hjælp indimellem, bliver resultatet naturligvis derefter.
Der er mange terapeutiske former, og den, som jeg synes, virker godt og derfor har uddannet mig indenfor, er den kognitivt NLP – Terapi. Måske ved nogle af Jer, hvad NLP står for.
Lad mig allerførst slå fast, at jeg om nogen synes, det er et frygteligt navn. NLP´s største handicap er helt klart navnet. Det betyder Neuro Lingvistisk Programmering, og hvad betyder så det, vil den nysgerrige læser selvfølgelig spørge.
Det betyder, at vores nervesystem (neuro) har sit helt eget sprog (lingvistisk), som det bearbejder (programmering) alle de oplevelser, vi har, med. Og det betyder, at vores nervesystem via tankerne bearbejder alle indtryk, vi tager ind.
Og ikke nok med det. Som NLP psykoterapeut uddannes man til at vide, at tanker består af to størrelser, nemlig: – Indre billeder og indre dialog.
Det er i al sin enkelhed, hvad tanker består af, og så kommer det store arbejde med at undersøge, hvilken slags billeder, vi ser indeni, om der er store eller små, i farver eller ej, og hvordan vi kommenterer det oveni.
Vores tanker er vores ultimativt største og stærkeste værktøj. Med dem kan vi blive blomstrende og levende, og vi kan nedgøre os selv eller andre fuldstændigt. Psyken styrer så utroligt meget i vores liv, og derfor synes jeg naturlig vis, at det er den allermest interessante størrelse at arbejde med.
NLP er udviklet i 1970´erne af mennesker, der var interesserede i personlig udvikling og mennesker, der var interesserede i at se fremad og ikke lade sig hæmme af psykologers diagnoser og teorier. NLP er et system, der har forsket i naturtalenter. Snakket med mennesker, der var gode til at kommunikere, gode til at tackle kriser som sorg, traumer, tab af evne, gode til at turde, gode til at leve med kriser og transformere disse til muligheder. NLP er et system, som går ud på at møde det enkelte menneske der, hvor det er og arbejde ud fra de problematikker og ressourcer, hvert enkelt menneske har.
Coachingen er også på vej frem, og udover at jeg har gennemført en akademisk diplomuddannelse i psykologi, har jeg i 2005 gennemført en coachuddannelse hos Axept. En uddannelse, ledet af psykolog Birgitte Jepsen, baseret på NLP og de mest virkningsfulde og effektive coachteknikker overhovedet. Så jeg er endnu mere klædt på at håndtere individuelle, par og teams.
Coachingen særegner og udmærker sig ved, at den ikke er problemorienteret, som terapiarbejde kan være. Coachingen er orienteret mod fokuspunkter og mål, og orienterer sig imod at genvække og bevidstgøre de strategier, der gør den enkelte i stand til at nå sine mål, med mindst mulig indsats og størst muligt effekt.
Da stress jo er det store og vigtige samtaleemne og en faktor, hverken samfundet eller den enkelte borger længere kan over, har jeg gennemført en overbygning inden for stresscoaching. For ikke kun at være håndværker, men kunstner og dermed en af de bedst til at minimere stress og maksimere den livskvalitet, energi og glæde, som vi alle har brug for. Og som vi jo ønsker at sprede.
Jeg glæder mig derfor til også at byde dig, din virksomhed, dit team, dit parforhold indenfor i coachingens og livskunstens univers. For det er her, i og omkring os, og hvert eneste nu er det øjeblik, hvor vi har allerstørst mulighed for at forandre det, der bremser og åbne for det, der fremmer.
Mange kloge mennesker har sagt skønne citater i tidens løb.
I disse dage går jeg og reflekterer over et Dalai Lama-citat, som jeg hørte forleden.
Dalai Lama sagde:
- Vi ved, at tommelfingeren er stærkere end lillefingeren.
Dog er det lillefingeren, der er bedst at bruge, hvis det klør i øret.
Hilsen
Christel
Læs også siderne:
Gemt under Personlig Coach af
Lifecoaching drejer sig om at gøre sig til kaptajn på sit eget skib.
Der findes en skøn og efterhånden gammel bog, skrevet af amerikaneren Robert Fulghum. Den hedder "Jeg lærte det hele i børnehaven".
Robert Fulghum har samlet mange tankevækkende og indsigtsfulde anekdoter i sin bog. Og lad mig citere en af dem.
Der var engang et træskib. Sidst i 1800tallet. På vej fra Europa mod USA: med en prægtig last af varer, der skulle sælges på den anden side af havet.
Udover almindelige handelsvarer var der bl.a. 2 kanoner i lastrummet, surret godt fast.På et tidspunkt kom skibet ud i en voldsom storm.
En heftig storm, hvor alt på skibet knagede og bragede, og hvor besætningen gjorde alt for blot at holde sig på dækket, med stor fare for at blive skyllet over bord. Bølgerne var høje som huse, og vinden brølede, med en så enorm styrke, at det var umuligt at høre, hvad der blev råbt af kommandoer.
Hver mand kæmpede en brav kamp for at få alle løsdele af vejen, få rebet sejlene, og kaptajnen stod sammenbidt over roret og forsøgte i disse uigennemskuelige omstændigheder, at navigere skibet.
Styrmanden måtte komme og hjælpe med at holde roret. De to mænd gjorde, hvad de kunne og forsøgte at øjne en mulighed for at sætte kurs og bevæge sig ud af stormens rasen. Bange. For det kunne være den sidste stund, der var nær. Det var alle klar over.
Pludselig, midt i stormens brølen, hørtes en lyd. Begge mænd hørte lyden og forstod ikke, hvad det var. For lyden kom ikke fra stormen. Skibet rullede frem og tilbage, nådesløst for bølgerne.
Og så hørtes lyden igen. Og igen. Og igen.
Og med ét blev begge mænd klar over, hvad det var for en lyd.
Med eet vidste de begge, at det var en af kanonerne i lastrummet, der havde slidt sig løs og nu, i takt med skibets duven, bevægede sig fra den ene side af lastrummet til den anden, og at lyden, der hørtes, var det brag, det gav, hver gang kanonen ramte en af lastrummets vægge.
Selv om stormen brølede, og alt var uregerligt, vidste de, hvad de måtte gøre.
De fik hidkaldt to mænd, der måtte holde roret. Og de skyndte sig til lastrummet. De vidste, at det kunne koste dem deres liv. Men de vidste samtidig, at hvis de ikke fik kanonen surret fast, ja så var det endnu farligere end stormen.
Historien fortæller, at de klarede skærene.
At skibet kom ud af stormen, at kanonen blev surret fast.
Og at begge mændene fremover altid huskede, at nok kan der være storm udenfor, men hvis der er en løssluppen kanon indeni, så er det der, at man først må skabe sikkerheden.
Som coach og som menneske synes jeg, at denne historie er enestående. Fordi den er autentisk, og fordi den med sit billedsprog så tydeligt peger på, at når vi som mennesker har en "kanon" indeni, så må vi selv tage ansvar for at få den på plads, så vi kan sejle videre.
- Det, jeg helt specielt godt kan lide ved denne historie, er at det engelske sprog har en nuance, som det danske sprog desværre ikke indeholder.
Hvor vi i det danske sprog har ord som "lederskab", "fællesskab", "partnerskab", "venskab", "kundskab" og "egenskab" har det engelske sprog et mere billedligt anstrøg i form af ordene "leadership", " friendship, relationship" osv.
Og med tanke på skibet i stormen på Atlanterhavet, tænker jeg i coaching øjemed, at lifecoaching med et personligt fokus drejer sig om at gøre sig til kaptajn på sit eget skib. En kaptajn ved, at skibet sejler bedst, når der er sammenhæng og samhørighed med besætningen. At det er væsentligt at sætte retning, at være opmærksom undervejs, og at både indre og ydre faktorer spiller en stor rolle for skibet og sejladsen.
Derfor vil jeg invitere dig til at se dig selv som kaptajnen på skibet. Og når du vender kikkerten imod dit eget liv, så at afgøre, om du er tilfreds med det, du ser og bemærker, og om du overhovedet er klar over de pejlemærker, der skaber både overblik og sikkerhed. Hvis ikke, så er tiden måske moden nu til lifecoaching, så vi sammen kan få din evne til at navigere og sætte kurs forfinet.
Og som de gode gamle mestre siger:
What is wrong with right now"?
Vi ses
Christel
Gemt under Coaching af