I et team – en personalegruppe er der et helt specielt liv.
Ligesom den enkelte påvirker gruppen med sin indstilling, kommunikation og arbejdsindsats, påvirker kulturen på arbejdspladsen, ledelse og den øvrige gruppe den enkelte. Det er ikke ny viden, men nødvendig og nyttig viden.
Alle grupper gennemlever fire faser. Som på engelsk kaldes:
- NORMING – STORMING – FORMING- PERFORMING
Denne model er, lidt frit, oversat til dansk, og man kunne kalde det:
- DANNE -, BANDE-, SANDE og LANDE-fasen.
Hvad betyder dette?
En NORMING- eller DANNE-fase handler om de normer og regler, der udtalt og uudtalt findes på en arbejdsplads. Det vil være tydeligt for en nyansat, at vedkommende skal finde ud af, hvordan de udtalte som uudtalte regler fungerer på netop denne arbejdsplads.
Når man befinder sig i NORMING-fase vil den være tydelig, hvis man gør sig klart, hvilke retningslinjer og "ritualer, som kan kategoriseres under "sådan har vi altid gjort/det plejer vi at gøre".
Hver gang, der kommer en ny, og/eller hver gang, der tilføres en stor opgave, eller man evt. fra ledelsesside igangsætter et nyt initiativ, udfordres NORMING-fasen. På den måde at forstå, at personalegruppen bevæger sig ind i en STORMING-fase. En STORMING- eller "bande-fase" handler om, at de fleste grupper giver udtryk for deres tanker og følelser ved det nye initiativ. Det kan naturligvis være meget forskelligt, om man bander eller brokker sig over dette initiativ, og at man evt. direkte kritiserer andre/ledelsen/arbejdsmarkedet i en sådan situation. Det er der mange, der gør.
En stormingfase kan naturligvis også være hurtigt overstået; man kan sige sin mening og komme videre uden store diskussioner, og sker dette, vil man så, bevidst som ubevidst, som gruppe orientere sig imod den nye form, som evt. en ny medarbejder eller en ny ordre eller en ny politik har gennemført.
En forming-fase, eller det, der på dansk kaldes "sande"-fasen er den fase, man befinder sig i, når stormen har lagt sig, kritikken er blevet hørt, sladderkulturen er overvundet – eller en stressende opgave er afleveret/en stressende periode er i aftagende. Så "hviler" gruppen i en ny form. Som en mere beriget enhed. Som en enhed, der har lært noget nyttigt og vigtigt, og formentligt som en enhed, der i lignende situationer fremover vil kunne være en smule mere modstandsdygtig over for lignende udfordringer som "storming"- eller "bandefasen" bød på.
En forming-fase opstår og opretholdes blandt andet i situationer, hvor der har været en coach eller konsulent på besøg, eller når man selv i en gruppe har fået renset luften og eventuelt håndteret en vanskelig problemstilling konstruktivt. Så "sander" man, hvad man har lært af bandefasen og eventuelt hvad man fremover vil dels undgå og dels opnå for at bevare en arbejdsplads med både et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø.
Og i de konstruktive teams fortsætter gruppedynamikken så man ind i mellem bemærker, at man "performer" eller på dansk: lander på et højere eller mere løftet niveau.
Unicoaching.dk kontaktes sædvanligvis, når et team eller en ledelse bemærker, at der er stagnation og utilfredshed, som man kunne se som, at man er låst fast i "storming"-fasen. For man kan låses fast her. Når vi kontaktes af folk, der spørger, om vi kan lave kurser om " team spirit " eller "arbejdsglæde", ved vi, at der er en stormingfase i gang, som naturligvis udløser behovet for en større samhørighed, arbejdsglæde, initiativ, energi mv.
Og vi ved, at det så handler om at begribe, hvad der holder teamet låst i storming-fasen, og at vores opgave bliver at guide gruppen til at begribe, hvordan de kan håndtere denne fase og med eget ejerskab kan orientere sig imod at forme en ny og beriget attitude med hensyn til at kunne tackle modstand, uden at vælge bebrejdelsen, sladderen, utilfredsheden og initiativløsheden..
Al forandring starter med B
Al forandring starter med bevidsthed. Vi bliver nødt til at blive bevidste om egne reaktioner og påvirkningen af ydre som indre faktorer, for at kunne gøre noget ved en situation.
Vi bliver nødt til at vide, hvad vi kan gøre, når vi har forstået at det ikke hverken løfter eller gavner at fortsætte med "storming"-reaktionerne.
Kurser fra Unicoaching.dk til personalegrupper og teams, der ønsker en beriget og bedre arbejdsdag og kultur indeholder således teori og praktiske og konkrete anvisninger på, hvordan man forstår den nuværende situation, og hvordan man fremover kan håndtere sådanne på en langt mere tilfredsstillende måde, for den enkelte og for teamet.
Når man sidder midt i en storm, er det vanligt, at man forsøger at skærme sig mod stormen, og mener, at det først kan lade sig gøre at komme videre, når stormen er gået over. Unicoaching.dk kan lære jer at agere, også når det stormer, i stedet for at tøve og afvente bedre tider.
Hvorfor er det så vigtigt?
Arbejdsglæde, tilfredshed, motivation, retfærdighed, anerkendelse og initiativ er vigtigt for alle. På et arbejde, som privat.
Og når disse tilstande ikke kan genereres af den enkelte eller et team, betyder det som regel, at der vil være flere sygemeldinger, stressrelaterede reaktioner, fysisk som socialt, intelligensflugt og generelt et lavere tryghedsniveau. Det påvirker produktiviteten, kreativiteten og handlekraften og bliver som regel meget dyrt i længden, ikke kun på det personlige, men også på det økonomiske plan.
Vi er klar til at rykke ud og specialdesigne et forløb til jeres virksomhed. Med små som større grupper.
Kontakt os for nærmere information.
Venlig hilsen
Christel sonne Rasmussen
September 2011
-
Til hovedsiden om Teambuilding
GHTime Code(s): nc nc nc
Gemt under Teambuilding af 
Der er to velkendte citater, af ukendt oprindelse, som jeg godt vil reflektere over.
-
"Det er ikke situationerne, der er svære. – Det er tankerne om situationerne".
Og
"Det er ikke fordi, at situationer er svære, at vi ikke tør" -
"Det er fordi, at vi ikke tør, at situationer forekommer os svære".
Jeg kan godt lide citater som disse.
Det kan jeg på grund af, at de meget enkelt siger, at det er vores attitude/tanker, der kan besværliggøre de situationer, vi tænker på.
For mig, både når jeg coacher og er et privat menneske, er tanker og dialog det allermest spændende i et liv. Det er via tankerne, at vi sætter fokus eller lader være.
Det er via tankerne, at vi skaber følelser som forventning, frygt, bekymring, irritation mv. men mange mennesker er ikke bevidste om, hvordan de selv kan sætte fokuspunkter som energi og overskud, ihvert fald ikke når det drejer sig om et for dem problemfyldt tema.
- Et eksempel:
- En mand beskriver sig selv som jaloux. Han frygter i måneder i forvejen, hvis kæresten skal til fest med nogle veninder, – og blot det at gå en tur på en gågade med hans kæreste, kan skabe ubehag og panikagtige følelser i ham. Han ønsker blot at blive disse tanker kvit. Ønsker blot at være fri for uro og usikkerhed, og han er ked af, at han i sin iver efter at få tankerne væk, har udviklet en udpræget tendens til at kontrollere sin kæreste. Der heldigvis har sunde grænser, og lader ham vide, at hun ingenting gør for at han skal være urolig, og at han må stole på dette.
Uanset om det er det, der kaldes jalousi, eller om det er en situation, hvor man ud fra sine indre forestillinger, går rundt med en "knude i maven" mv., er det væsentligt og afgørende at gribe fat om sit fokus. For hvis man vil væk fra noget, vil kunne give slip på noget, må man vide, hvor man så vil hen, hvad man så vil gribe fat om, fokusere på.
Det er underordnet, om det er en indre tilstand, man vil have væk, – om det er parforholdet, jobbet, svigerforældre, stress eller andet, man vil væk fra. Man må gøre sig klart, at det kun at ville væk og det kun at ville fjerne nogen eller noget, ikke fører en fremad.
- Det er som at stå på en banegård og sige: jeg vil ikke have en billet til Hamburg. Og heller ikke have en billet til Esbjerg. Og heller ikke en billet til Ålborg.
- Hvis man ikke ved, hvilken billet, man så ønsker sig, får man ingen billet.!!!
Hvis man kun vil væk fra stres, jalousi, kæresten, frygten, fattigdommen med videre, placerer man sig selv i en flugtsituation. Og tillader hermed, at omstændighederne får megen indflydelse.
Coaching og henimod – mål.
Når man så vælger coaching for at blive bedre til at sætte sig mål og nå disse, kommer den næste udfordring som regel. For har man i en langt periode ønsket at komme væk fra noget meget ubehageligt, ja så har det forstærket ideelle og mange lidt eskapistiske tanker.
- Lad mig forklare.
- Som manden, der kalder sig selv jaloux, svarede på spørgsmålet om: "Hvad er det du vil".
Han sagde: Jeg vil bare gerne have ro, have tillid, have sikkerhed indeni, og kunne glæde mig til situationer i fremtiden. Jeg vil gerne kunne sove, når min kæreste ikke er hjemme og vil gerne have det godt, når jeg er på arbejde, så jeg ikke behøver at tænke så meget over, hvad hun mon nu laver.
- Som manden, der kalder sig selv jaloux, svarede på spørgsmålet om: "Hvad er det du vil".
Hans svar er forståeligt. Men ret abstrakt. Han taler om store følelser og tilstande, og blev meget forvirret, da jeg sagde, at denne coaching ville handle om at prioritere, hvad der var vigtigst for ham af de mål, han havde sat sig. Og blev i en tid ret træt af, at han selv skulle tage ansvaret for at kunne bringe sig i en tilstand af ro i stedet for at vente på, at den indfandt sig af sig selv.
Men det er sådan, det er.
Coaching gør dig bevidst om, at de tilstande, du ønsker dig, ja dem har du og kun du ejerskab for.
Og coaching viser dig, hvordan du ved at skifte fokus, mentalt og fysiologisk, selv kan bringe dig i en tilstand, hvor det, der før, forekom så uoverskueligt, pludselig er til at overkomme.
Hans tankesæt blev udvidet, da det ord, som for ham er et af de vigtigste i verden, nemlig "kontrol" blev vist ham på en anden måde. Da han så, at han selv kunne tage kontrol over sin egen situation, så han ikke behøvede at afvente, om kæresten kiggede på andre, eller de på hende, begyndte han at begribe logikken i at tage ansvar for sit fokus.
Det er en træning for mange at blive bevidste om at sætte et fokus. Og at træne sig til at lave de mentale skift, der virker for én selv. Det er muligt. Men det kræver træning.
GHTime Code(s): ncGemt under Coaching af
Jeg har i flere af mine tekster på mit website om coaching nævnt fænomenet "Blueprint".
Jeg er selv blevet introduceret til begrebet "Blueprint" via Anthony Robbins, der af mange kaldes verdens største inspirator i nyere tid. Hans tanker og ideer vedrørende Blueprint er meget givende, i en coachingsammenhæng.
Hvad er "Blueprint".
Et menneskes Blueprint er den oprindelige struktur, som man er i kontakt med, når man oplever en ligevægt. For at få en fornemmelse af, hvordan ens eget Blueprint opleves, kan man reflektere over og mindes de situationer, hvor man har følt sig i total ligevægt. Samler man nogle af disse erindringer sammen og gennemgår den værdimæssige struktur, der er indvævet i denne, bliver ens eget Blueprint tydeligt.
Det, der bliver tydeligt, er, hvilke værdier og kvaliteter, man er i kontakt med, når man er i tilstanden af ligevægt / harmoni / balance.
Eksempelvis kan jeg for mit eget vedkommende fortælle, at jeg, når jeg læser i et uforstyrret rum, føler mig i kontakt med min oprindelige ligevægt. Hvorfor?
Fordi kvaliteterne "fordybelse", "ny viden", "uforstyrrethed" og "selvvalg" er de kvaliteter, der gør, at jeg oplever en ligevægt. Og således er i kontakt med mit Blueprint.
Ifølge Anthony Robbins søger vi som mennesker at være i kontakt med denne ligevægt i så mange som muligt af livets forhold. I et coaching – perspektiv kan man sige, at man inden for de livsområder, der har betydning for os, søger at levendegøre, i tanke og handling, de kvaliteter, som vores "Blueprint" indeholder.
Da jeg første gang hørte om teorien bag "Blueprint", blev det meget tydeligt for mig, at jeg i min egen personlige vækst og vandring igennem tilværelsen, netop følte mig tilfreds / i ligevægt i situationer, hvor jeg selv havde valgt at være til stede, og hvor det at suge ny viden til mig, fordybe mig i denne og opleve glæde herigennem, gav mig den tilstand af livskvalitet, som har betydning for mig.
Og det behøver ikke kun at være, når jeg læser.
Når jeg coacher, er sammen med min familie, taler med veninder, hører et radioprogram mv., er jeg i kontakt med de værdier, som underbygger den tilfredshed, jeg forbinder med det at være et levende menneske.
Er du i en søgen efter den forjættede lykke – og tilfredshed, kan du med stor glæde benytte dig af coaching, der omhandler at blive bevidst om og i flere livsområder at levendegøre og integrere dit Blueprint.
Blueprints kan – vil naturligvis variere meget.
- Nogle menneskers Blueprint har en struktur, hvor det sociale aspekt er væsentligt.
- Nogle har et Blueprint, der handler om at være betydningsfuld, at blive set og hørt.
- Nogle har et Blueprint, der handler om at have styr på situationen, have overblik og at kunne være proaktiv.
- Andres Blueprint handler om at være rolig, og omgivet af stilhed og forudsigelighed.
Der er ingen forkerte Blueprints. Du vil opleve, at du i et coachingarbejde orienteret omkring dit Blueprint vil begribe, hvorfor du i så mange af dine livssituationer føler dig frustreret og utilpas. Grunden er, at disse livssituationer ligger for langt fra dit Blueprint, eller kun indeholder en eller to værdier fra dit bluprint, hvorfor du bruger alt for mange kræfter på at få kontakt med de resterende værdier.
Nogle vil sige, at Blueprint er værdiarbejde. Det er korrekt.
-
Værdiarbejde på en meget konkret og letbegribelig måde.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
- Retur til siden:
Gemt under Blog - blandet af
Der har i den seneste tid været udtalelser i medierne om coaching, kvaliteten i coaching og hvilke uddannelser, der "holder hele vejen hjem", samt aspektet om, at der er for mange plattenslagere i branchen.
- Undertegnede Christel Sonne Rasmussen, grundlægger af Uni Coaching blev citeret i Jyllandsposten, den 21. marts 2007, hvor også Birgitte Jepsen, leder af Axept, og Ole Kirkeby m.fl. blev interviewet.
Det er jo sådan, at der p.t. ingen brancheforening findes med hensyn til coaching, og det er sådan, at der er internationale standarder, som bl.a. Axept – udannelserne opfylder, men coaching er ikke et beskyttet begreb, hvorfor alle og enhver kan kalde sig coach.
- Det er naturligvis et problem.
Ole F. Kirkeby får det til at lyde som om, at kun den coachuddannelse, han agter at påbegynde i 2008 har det rette udgangspunkt. Og at de private virksomheder med økonomisk interesse blot ønsker at spinde guld og gør det for nemt at blive coach.
-
Her mangler jeg nuancer. For netop nuancer og det at undersøge det, man omtaler, er ifølge min mening et af coachingens absolut væsentlige omdrejningspunkter.
Og for mig at læse, bliver også det projekt, som Ole Kirkeby vil søsætte, et projekt, der også har en økonomisk interesse.
Og jeg tror, at det er bremsende at gøre sig klog på, hvilken uddannelse der er den bedste. Kirkeby får det desværre til at lyde som om, at hans kommende uddannelse vil være den eneste at foretrække, hvis man vil have en ordentlig og etisk korrekt uddannelse.
Jeg synes, at:
- Man skal gøre sig klart, hvilke præferencer, den coach, man opsøger, har.
- Der er uddannelser i Danmark lige nu, der har grundighed, kvalitet og seriøsitet.
- Der er moralske, interesserede og dygtige coaches i Danmark på nuværende tidspunkt med masser af erfaring og med en viden om, at de laver coaching, – hverken terapi eller plat hjernevask.
- Der er penge med i spillet, for alle.
Det væsentlige er, hvad den bagvedliggende motivation er.
Og er den bagvedliggende motivation at kunne undersøge, guide, anerkende og møde det enkelte menneske, hvor det befinder sig, og ikke at "nu skal der spindes guld", ja – hvem er det så, der har retten til at vurdere, hvem og hvad der er bedst???
Enhver må gribe i egen barm, – den enkelte coach som uddanelsesudbyderne.
Og kan man selv, moralsk, etisk og kompetencemæssigt stå inde for bl.a. ICFs standarder, og kan man udfra den respons, man får, fra de fokuspersoner og teams, man arbejder med, se sig selv og disse i øjnene, er man en coach, der har lige så megen ret til at agere og coache som de, der åbenbart fra 2008 klædes på med en endnu mere akademisk uddannelse.
- Jeg ønsker Ole Kirkeby og enhver anden, der har interesse i at løfte coachniveauet velkommen.
Og ønsker, at den anerkendelse, man selv vil have, også kan gives til dem, der har trådt flere skridt på vejen allerede.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Gemt under Blog - blandet af
Det er ikke blot ugentligt, men dagligt, at jeg taler med mennesker, der mangler personlig energi og overskud.
Og flere giver udtryk for følgende:
- "hvis jeg bare havde noget mere energi og overskud, så ville det hele være meget nemmere"
- "jeg ved jo godt, hvad jeg egentligt burde gøre, men det er som om, at jeg ikke har energien til det"
- "mit overskud er så lavt, at jeg behandler dem, jeg holder af, dårligt"
- "hvis bare jeg får energien op, så jeg kan føle mig ovenpå, vil det ændre min situation totalt"
m.m.
Det er med energi og overskud som så meget andet.
Begynder vi først at tænke, at vi vil kunne gøre meget mere, når energien er høj – og forudsætter vi samtidig, at først når energien er høj og overskuddet større, før vi kan gøre noget, ja så bremser vi os selv ned.
I en form for stand by- tilstand, hvor vi venter og håber på at noget ændrer sig.
Og at overskuddet er noget, der bare skal komme.
Det duer ikke!.
Energi og overskud er ikke en hyldevare. Det er tilstande.
Og tilstande kan vi selv generere og opretholde. Det mener jeg, det ved jeg, og det kan jeg i langt de fleste tilfælde også lære andre.
Hvordan skaber og opretholder man energi og overskud.
Der er en grundforudsætning, som jeg i coaching og i alle livets forhold arbejder med, og det er forudsætningen, der som Anthony Robbins også siger:
- ENERGY GOES WITH THE FOCUS
Omskrevet til dansk kan den hedde:
Energien følger det fokus, du sætter dig.
Så enkelt kan det siges. Og det er enkelt. Og kræver noget af dig, hvis du mangler din energi..
Lad mig forklare lidt om, hvad fokus er.
Der er overordnet to former for fokus.
Det, jeg kalder et "ikke-fokus", eller et "mangel-fokus" og så den form for fokus, som jeg kalder "det konstruktive fokus".
Hvad er et "ikke-fokus" et "fejlfokus"?
Et "ikke-fokus" er, når man mentalt er optaget af at tænke på det, man vil undgå. Hvor tanker om det, man vil væk fra, styrer én. Især i stresscoaching er det tydeligt, at "ikke-fokus" styrer tankegangen. Og energien flyder til dit "ikke-fokus". Men netop på grund af, at man er fokuseret på det, man vil undgå, det man vil væk fra, det man ønsker ikke sker, ja så låser energien. Og det er her, at mennesker så siger: "bare jeg kunne få energien tilbage, for så ville det hele jo være meget nemmere". Mange begriber ikke, at de selv bremser den energi ned, med deres fokus/attitude.
Lad mig give dig eksempler på et "ikke-fokus", så også du begriber, hvad det drejer sig om.
Nedenstående er udtalelser fra personer, jeg har arbejdet med.
- "når jeg går på arbejde om morgenen, frygter jeg, at der bliver meget travlt, og at der er mange ekstra krævende patienter – jeg er helt træt på forhånd". (kvindelig sygeplejerske, 36 år)
- "jeg har lange arbejdsdage, og jeg elsker mit arbejde, men når jeg kommer hjem, føler jeg mig fuldkommen uoplagt, og min hustru begynder at tale om alt det, der skal ordnes, og om jeg ikke bare kan geare lidt ned og være nærværende. Det eneste, jeg tænker på, er at slippe væk fra alt hendes brok, så jeg kan få noget ro. Jeg ved godt, at det sårer hende, og det ønsker jeg ikke, men hvis hun bare kunne lade mig være, så jeg ikke også behøver at forholde mig til flere ting". (mandlig direktør, 51 år)
- "jeg er frygteligt jaloux. Og når min kæreste taler med en anden mand, bliver jeg urolig for, om hun synes, at han er mere interessant end mig, og jeg bliver meget fortvivlet over, at hun ikke gier mig den opmærksomhed, som det må være tydeligt, at jeg savner. Mine tanker kører i ring om, hvordan jeg undgår at være kontrollerende og krævende, men jeg kan ingen udvej finde". (mandlig account manager, 37 år)
- "jeg er bange, når min mand råber af mig. Jeg tænker på, hvordan jeg kan få ham til at holde op. Og jeg tænker på, om det skader vores børn, at han er så temperamentsfyldt. Jeg har sagt til ham, at jeg ikke vil have, at han råber, fordi jeg bliver bange, men jeg har lagt mærke til, at jeg hele tiden forsøger at undgå, at der er noget, der irriterer ham. Mit problem er, at jeg føler, at det er opslidende. Jeg vil gerne beholde min mand, men jeg orker ikke hele tiden at skulle være et skridt foran for at undgå konflikterne". (kvinde, 35 år)
- "jeg frygter min eksamen. Det værste er, at jeg tror, at man meget let vil kunne se min nervøsitet. Lærer og censor må tænke, at jeg er et meget usikkert menneske, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal få fjernet den uro". (kvindelig pædagogstuderende, 24 år)
Ja, eksemplerne er talløse. Og jeg formoder, at du i det ovennævnte kan se, hvordan mennesker i varierende livsomstændigheder, er optagede af tanker, der handler om det, de er bange for, det de ikke kan overskue, og af at få elimineret ubehag, krav, forventninger m.m.
Og eksemplerne taler deres tydelige sprog med hensyn til, at der jo bruges megen energi på at spekulere, på at "se indre ubehagelige film", på at tale med sig selv om, hvad man håber, at der ikke sker.
Så det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt man har energi eller ej. Det er et spørgsmål om, hvordan man flytter sit fokus over på det, man vil, og tænker på de situationer, man før har frygtet, som situationer ,man godt kan overkomme og agere i.
Derfor er det meste af mit coaching – arbejde et arbejde på at lære mennesker at etablere et konstruktivt fokus.
Jeg er ikke en coach, der mener, at vi skal tænke positivt for enhver pris. Jeg tænker snarere, at vi må orientere os imod et konstruktivt fokus, som indebærer, at vi tager personligt lederskab og agerer i stedet for at reagere. Og når jeg skriver "agerer", er det ikke nødvendigvis kun på adfærdsplanet, jeg mener. Det er også en aktion /at agere), når man tager et mentalt valg om, hvor man vil placere sit fokus. Og hvad det er, man vælger at tænke på.
Bliver jeg som coach bedt om at hjælpe med hensyn til lav energi mv., er det altså fokus, det handler om. For energien flyder til vores fokus.
Og skulle jeg vende nogle af de eksempler, jeg har beskrevet i det ovenstående til et konstruktivt fokus, kunne de lyde således:
-
Til sygeplejersken:
- Når du går på arbejde, så tænk på, at du har kræfterne og evnerne til at håndtere enhver patient, du møder. Fokuser på, at du kan tage tiden til at holde få og givende pauser, så du sikrer dig at have adgang til din ligevægt. Fokuser på at du, for dit indre blik, ser dig selv i et tilpas tempo udfører dine opgaver, nærværende og kompetent.
-
Til direktøren:
- Fokuser på, at du allerede på vej hjem i bilen glæder dig til at komme hjem, fordi der er mere ro hjemme end på jobbet. Se, hvordan du for dit indre blik får hilst på din hustru og lad hende vide, at du tager dig en lille pause, evt. med et tæppe om skuldrene, før I kan spise sammen og drøfte dagens oplevelser og de eventuelle gøremål, der er derhjemme. Gør dig klar til at vise den interesse og lydhørhed, som du ved, at du evner, og hold dit fokus på, at det giver ro at drøfte tingene og tage dem en ad gangen.
-
Til account manageren:
- Fokuser på, at du har evnen til at være fortrolig med din kæreste. Tal med dig selv om og se for dit indre blik, at du kan skabe adskillige situationer, hvor du og din kæreste er opmærksomme på hinanden. Når din kæreste taler med en anden mand, så fokuser på, at du kan opretholde en indre afslappet tilstand, fordi denne samtale kun varer kort, så I senere har mange situationer sammen, hvor I kan have nærhed og fortrolig dialog. Bemærk, hvor let det er for dig at få din kæreste til at føle sig betydningsfuld, via din stemmeføring og dine ord, og gør dig klart, at din kæreste vil give dig det samme tilbage. Men tøv ikke og vent ikke på, hvornår hun giver dig opmærksomhed. Giv hende opmærksomhed og bemærk, at det at give og modtage er 2 sider af den samme mønt.
-
Til den 35-årige kvinde:
- Fokuser på, at du kan skabe en attitude, der hedder "den her kamp vinder jeg". Og gør dig klart, at den kamp, du skal vinde, er kampen over din frygt for uro. Bemærk, hvordan du rent fysiologisk og mentalt kan indstille dig, så du føler dig stærk og stabil, og så du i de situationer, hvor der eventuelt bliver råbt, kan agere hensigtsmæssigt. Når du går og frygter, så flyt dit fokus over på, hvad du kan sige i stedet for at håbe, at det ikke sker. Tænk på, hvilken effekt, det vil have, når du myndigt og bestemt giver udtryk for, hvad du vil have, i stedet for, hvad du ikke vil have. Bemærk, hvordan et klart og fremadrettet budskab om, at "jeg vil have, at der tales respektfuldt", ændrer situationen. Bemærk, hvordan du ved at bruge din humor, kan løfte situationen, og opretholde ro og balance.
-
Til den 24- årige studerende:
- Når du tænker på eksamen, så se dig selv sidde eller stå roligt og sikkert. Bemærk, hvordan du kan se dig selv tale og tænke klart og sammenhængende. Tænk over, hvordan du med din vejrtrækning og med et fokus på, at dette er en givende og intens situation, kan påvirke dig selv og tilhørerne.
Ja, buddene er mange. Og der er flere af dem.
Det er et uhyre spændende stykke arbejde at lære andre at flytte og opretholde deres fokus. Det kræver mange gange træning, fordi vi også rent mentalt er vanemennesker.
Men gør dig klart, at min pointe er, at du ikke skal vente på, at energien og overskuddet kommer igen. Du skal skabe energien og overskuddet, ved at være optaget af, det du vil – i stedet for det, du ikke vil. Det sikrer dig nemlig på den måde, at du begynder at forvente, at du kan overkomme de situationer, du før har undgået og vil skabe små, sikre, synlige succeser.
God fornøjelse.Du må endelig kontakte Uni Coaching for nærmere oplysning om:
-
"fokus på personlig energo og overskud".
Jeg og mine konsulenter coacher både individuelle personer, og teams.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
September 2011
GHTime Code(s): nc nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af
10 pukter over, hvordan man på klogeste vis udvælger en coach.
- At vælge eller ansætte en coach
- Hvad skal man vurdere ud fra?
- Hvornår er en coach en god coach, for dig - eller for din virksomhed.
Undertegnede, Christel Sonne Rasmussen grundlægger og leder af Uni Coaching, bliver ugentligt spurgt om, hvad en god coach er, og spurgt om, ud fra hvilke kriterier, en sådan skal vælges.
Der er adskillige dygtige folk i branchen, der giver sit bud på dette.
Bl.a. kan:
Jeg har i det følgende uddraget 10 punkter, som du i din søgen efter den rette coach for dig og din virksomhed, kan anvende som en slags tjekliste.
Mine egne tanker om vigtigheden af at vælge en coach, er at det har afgørende betydning, fordi coachen er den person, som du/I vil betro jeres personlige og professionelle visioner.
Coachen er den person, der ud fra sine spørgsmål og vinkler kan hjælpe dig med at samle de informationer og værdier, der har allermest betydning for dig og dit virke. Det betyder, at det vil være surt at vælge forkert.
Hvis det inspirerer dig, så benyt dig af modellen nedenfor.
1. Sympati og varme.
- Det er vigtigt, at du kan lide din coach og at der er en naturlig sympati. Det første indtryk varer virkelig ved. Mødet med en coach ansigt til ansigt eller igennem telefonen, skal give mig en positiv reaktion.
Er der ikke en naturlig sympati, er det et signal, du ikke skal overhøre.
Kom videre! Stol på din mavefornemmelse her! At en person er varm, åbenhjertig, godmodig, blid, intelligent, tålmodig, legende og lydhør er nogle af de uhåndgribelige egenskaber, der betyder mest.
Altså lægger punkt 1 op til, at du stoler på din fornemmelse, og at du gør dig klart, hvilke kvaliteter, der er vigtige for dig.
2. Rollemodellens potentiale.
- Coaching er en forandrings- og vækstproces. Det betyder, at coachen i en periode kan benyttes som rollemodel for dig. Det handler ikke om, at du skal kopiere coachens personlighed. Men at du gør dig klart, at det værdigrundlag, som coachen arbejder ud fra, matcher dit eget eller er et værdigrundlag, du selv ønsker at bevæge dig hen imod.
Spørg ind til og fornem, om coachen indeholder den kongruens (sammenhæng), som du har brug for.
Hvis dine værdier er ærlighed, respekt, fremgang, synlighed, så bemærk, hvorvidt coachen udstråler dette, i tale og handling.
3. Et coachende rum er et rum, hvor der udveksles erfaring, indsigt, viden og hvor ressourcer er i spil.
- Brug din sunde fornuft og fornemmelse og fornem og vurder, om den eventuelle coach har et godt personligt grundlag og at han/hun faktisk ikke har brug for dig for at opleve et tilfredsstillende liv? Har coachen tilstrækkelig erfaring at trække på, og virker det som om han/hun mestrer at drage visdom ud af livets mere udfordrende øjeblikke? Råder coachen over gode ressourcer samt egne undersøgelser, som der kan trækkes på, og mestrer coachen at dele disse med dig på en passende måde?
4. Specifikke behov.
- Har du specifikke behov, eller er der bestemte krav til uddannelse, som du ønsker at din fremtidige coach skal være i besiddelse af eller være åben for? Ønsker du en coach, der taler dit sprog flydende, bogstaveligt talt eller i overført betydning? Ville det være bedst, hvis din coach var åben over for særlige præferencer med hensyn til livsstil, for eksempel? Kend først dine egne behov og præferencer, derefter skal du sikre, at din fremtidige coach er opmærksom på dem og har det godt med dem før du engagerer vedkommende.
5. Din coach skal være til rådighed, være til at stole på, tage hensyn samt være fleksibel.
- Så længe du bestiller tid hos din eventuelle coach i tilstrækkelig god tid, kan du også med rimelighed forvente, at coachen er til rådighed, når han/hun har sagt, at han/hun vil være det. Hvis der opstår problemer for enten den ene eller den anden af jer, vil det dog være naturligt, at der bliver givet besked i god tid. Undersøg coachens aflysningspolitik, hvis en sådan findes, og vær sikker på, at den virker for dig.
En coach, der er sikker og erfaren, vil som det første lave en kontrakt, hvor tidsrammer og interval imellem coachingerne bør fremgå klart.
6 Energiniveau og sundhed.
- Hvilket niveau udviser du eller håber du at opnå inden for energi, entusiasme og personligt overskud. Gør dig klart, om du ønsker, at din fremtidige coach skal være på samme eller på et højere niveau? Ønsker du en coach, der er i god fysisk og mental og følelsesmæssig form? Ønsker du en coach, der virker stresset, eller en, der ved hvordan man tager vare på sig selv, og som også gør det?
Især hvis du søger en coach til stresshåndtering, er det væsentligt, at coachen forekommer med det overblik og den ro og kontrol, der giver dig fornemmelsen af, at coachen kan stå inde for det, som han/hun selv tilbyder.
7. Nærhed, hyppighed, type og kontaktniveau.
- Er du indstillet på at skulle ud at køre for at mødes med din eventuelle coach? Hvis du er, kan det være at du ønsker en coach der bor relativt få kilometer fra dit hjem. Gør dig klart, om telefoncoaching virker for dig? Ønsker du også e-mailkontakt ind imellem konsultationerne. Gør dig klart, om du er villig til at betale for ekstra services, eller er det noget, du forventer? Hvor ofte ønsker du konsultationerne. Hver dag? Hver uge? Hver anden uge? Tre gange om måneden? Fire gange om måneden? Eller en gang om måneden? Er du villig til at binde dig for en måned? Tre måneder? Seks måneder? Eller ønsker du en "a la carte" plan, hvor du kan ringe, når du har behov og betaler løbende?
Dine egne svar på disse spørgsmål, må naturligvis cleares med coachen. Det er forståeligt, at man på forhånd ikke kan besvare alle spørgsmålene. Mange ved jo netop ikke, hvor hyppigt, det er nødvendigt at konsultere denne. Men uanset hvad: gør dig klart, i hvor stort et omfang og hvor langt, du vil bevæge dig, for at konsultere coachen. Ved coaching af virksomheder, er det vanligt, at coachen kommer til virksomheden og ikke omvendt.
8. Økonomiske overvejelser.
- De dygtige coaches koster penge. Kvalitet har altid kostet. Det betyder, at du kan overveje at se coaching som en investering i dit liv.
Hvad vil du gerne investere i en rigtig god coach? Hvad møder dine personlige og professionelle idealer og hvad skaber succesrige overgange for dig? Er du villig til at vise verden, at du er hver eneste krone, du bruger på coaching, værd?
Nogle bliver overraskede over coach-priser. Og ligeså mange overraskes over, at de ikke fortryder den betalte sum, efter coachingen.
Du må selv afgøre, hvor meget eller hvor lidt, du vil betale for coaching.
Du kan altid skifte mening senere.!
9. At sætte grænser.
- Spørg din coach, hvordan han/hun tackler udfordrende situationer og se, om dette virker for dig. Er coachen i stand til at kommunikere kærligt men stadig bestemt, når der skal sættes en grænse? Ved coachen, hvornår det er nødvendigt at sende dig videre?
Og vil coachen være i stand til at formidle budskaber, eksempelvis imellem en personalegruppe og en ledelse. Hvis dette er dit behov, må du tage en snak med coachen og fornemme, om du mener, at coachens gennemslagskraft og formuleringsevne er passende.
10. Personlige referencer.
- Mange coaches har en tavshedspligt, der gør, at de ikke kan/vil udlevere navne, hvis man spørger dem om referencer. Hvis du har ekstra brug for sikkerhed og forhåndsviden om din coach, kan du kontakte deres uddannelsessted og naturligvis også spørge til coachen, hvorvidt de har referencer, som de vil henvise dig til.
I disse tider vil det også være anbefalelsesværdigt at gennemgå coachens hjemmeside for at fornemme den seriøsitet og erfaring, som man har brug for.
Ved gennemgang af ovenstående har du sikkert fornemmet, at det at vælge en coach, ligesom ethvert andet valg, kræver overvejelse.
Fokuser på de punkter, der har størst betydning for dig, og afklar disse med den eller dem, du kontakter i din undersøgelsesfase. Og lad det være sagt endnu en gang. Stol på det, der så enkelt kaldes "den gode mavefornemmelse".
Så det at konsultere en coach, bliver netop den rejse og oplevelse, som du netop nu mangler i dit liv.
Med venlig hilsen
Christel
Uni Coaching
Gemt under Personlig Coach af
Der er sagt og skrevet meget om sladder på arbejdspladsen, og ikke uden grund.
I dag, den 22. marts 2007 er der i danske medier offentliggjort og debatteret en svensk undersøgelse der bl.a. hævder, at sladder på arbejdspladsen er sundt og bl.a. modvirker depression.
Jeg blev i den forbindelse interviewet af Lars Daneskov på TV2 Radio, hvor jeg gav udtryk for mine synspunkter om sladder på arbejdspladsen.
Her er nogle af mine refleksioner og tanker.
Jeg gør opmærksom på, at mine synspunkter primært er baserede på de iagttagelser og erfaringer, som jeg har gjort mig, ved at coache teams på danske arbejdspladser, hvor stresshåndtering og sladder har været vigtige punkter på dagsordenen.
På en måde kan man sige, at sladder minder om stress, sådan at forstå, at der kan defineres en positiv som en negativ af slagsen.
Den positive sladder på arbejdspladsen.
Som nævnt i radiointerviewet på TV2 Radio, mener jeg, at der findes en positiv sladder.
Den positive sladder er det, som jeg på dansk, vil tillade mig at kalde, at vi sludrer i stedet for at sladre.
Det, jeg tænker, når jeg siger positiv sladder, er, at positiv sladder er:
- at der er en kultur på en arbejdsplads, hvor man taler om hinanden, venligt og anerkendende
- at man siger ting om andre, som man også kunne sige til dem selv
- at man sludrer og snakker om noget, som man godt kan tåle at høre igen – også fra andres mund
- at man, hvis der bagtales eller kritiseres, har det mod og den styrke, der gør, at man kan sige "skulle vi ikke tale venligt om hinanden og om det, der virker i stedet for at kritisere og brokke os over det, der ikke virker".Eksempler på positiv sladder (sludren) kan være:
- "så du, at Merete har fået en ny trøje. Jeg skal lige høre, hvor hun har købt den"
- "det var da dejligt, at Stefans søn har bestået sin køreprøve".
- "endelig er Pernille kommet ud af det ægteskab, hvor hun har haft det så svært. Det er jeg glad for på hendes vegne"…
- "den ordre gik glat igennem, – det var godt nok hårdt, men rart at have lagt det bag sig" osv..
Men virkeligheden er tit en ganske anden. For som introen til radiointerviewet i dag fortalte, ja så brokker, bagtaler og kritiseres der meget, ikke kun på de svenske, men også på de danske arbejdspladser.
Og her er det, at fænomenet "den negative sladder" kommer ind i billedet..
Den negative sladder på arbejdspaldsen.
Den negative sladder på arbejdspladser handler om, at vi taler ned om kolleger som cheferne, at vi brokker os over andre, uden at de er til stede, at vi rakker ned og påtaler andres fejl og manglende kompetencer, at vi danner alliancer, hvor det er helt i orden, at vi himler, vender øjne og kun fokuserer negativt.
Den negative sladder handler primært om kollegers fejl og mangler, samt chefens eller chefernes uretfærdighed eller manglende kompetencer.
Og hvis der på en arbejdsplads igennem kortere eller længere tid har været grobund for at kritisere og nedvurdere hinanden, har det efter min mening og ud fra min erfaring, en både stressende, frustrerende og med tiden uhyre negativ indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø og på det den fysiske effektivitet, produktivitet samt ens trivsel på arbejdspladsen.
Den negative sladder kan ses i følgende eksempler:
- En person kommer ind i et rum. Der bliver pludselig tavshed hvor der kort forinden har æret livlig snak.
- 2 – 3 kolleger bliver enige om, at kollega x ikke har så travlt med at komme til tiden, men har usandsynligt travlt med at komme af sted, når arbejdsdagen er slut.
- En leder kan snakke med nogle medarbejdere om, at det også er for dårligt, at kollega X har så syge børn, så meget fravær, og så megen hovedpine.
- Nogle medarbejdere synes, at kollega X stirrer så underligt på dem. I stedet for at spørge kollegaen, hvad det handler om, begynder de at sladre og danne fejlkonklusioner. Til sidst er situationen så anspændt, at kollega X ikke holder ud at gå på arbejde. .
Eksemplerne er desværre utallige, og det, der kendetegner dem, er at der fokuseres på fejl og mangler, ikke tales direkte til den, der sladres om, nedvurderes og hånes, og ikke mindst: at der beskyldes eller bebrejdes, uden egen ansvarlighed.
Hvordan kommer man sladder på arbejdspladsen til livs?
- Jeg mener, at sladder på arbejdspladsen er et tegn på en kultur, der bør rettes op. Og at det kun kan gå for langsomt.
- Jeg mener, at teams, der af den ene eller anden grund har accepteret og opretholdt sladder på arbejdspladsen, meget mere bevidst må forholde sig til, hvad sladder gør ved os som mennesker, privat som fagligt.
- Jeg mener, at det må mere frem i lyset, hvad man kan opnå ved at undgå sladder og igangsætte en respektfuld og venlig omgangstone.
- Jeg mener, at den enkelte har et ansvar. For at undgå at sladre, og at påtale det når sladder mærkes.
- At den enkelte alene ikke kan gøre dette arbejde, men at der må bevidst indsats til fra leder som fra medarbejderside..
Hvad er det mon så, der gør, at den svenske undersøgelse peger på, at det kan være sundt at sladre.
- Jeg tror, at det handler om, at man mange gange oplever, at det at kunne brokke sig for en stund er en slags ventil for over – eller undertrykket indeni.
- Jeg tror, at mange – på den korte bane – oplever, at det er rart at kunne være fælles om en holdning, såsom at ledelsen er uretfærdig og inkompetent.
- Jeg tror, at mange oplever, at det giver en samhørighed at kunne tale om og rakke andre ned.
- Og samhørighed og fællesskab, at få ventileret det der har hobet sig op indeni, er jo stærke og væsentlige livskvaliteter, som alle har brug for.
Og som bl.a. kan modvirke depression..
Men jeg fastslår:
Dette gælder kun på den korte bane.
Er vi som kolleger i gang med at nedvurder, rakke ned, kritisere og have det, som jeg kalder et fejlfokus, ja så bliver det derefter. Det betyder, at der spekuleres, frygtes, ængstes, bekymres rundt omkring i den enkelte. At stress hober sig op, at søvnforstyrrelser indfinder sig, at der mangler både respekt og tillid på en arbejdsplads. Og det har en pris.
Det er ikke sladderen alene, der gør, at et arbejdsmiljø sænkes.
Men det er en af de væsentlige eger i hjulet, fordi sladderen afspejler, hvad man indirekte har legaliseret og derfor fortæller meget om den kultur, der er på arbejdspladsen.
Du kan, jeg kan, alle kan gøre noget.
Nemlig at blive klar over, hvad vi vil undgå for så at orientere os imod, hvad vi hellere vil opnå.
Vi behøver ikke at være specielt følsomme eller personlige, for at spørge om følgende, hvis vi selv overværer sladder :"Kunne der være andre grunde, end dem vi lige bliver enige om her"? – og hvis vi ikke kan lide at stille konfronterende eller undrende spørgsmål, ja så kan vi jo også selv konkludere: ”men der er sikkert flere ting, der spiller ind, end det vi lige kan se”..
Hvorfor vente?
Har du oplevet sladder på din arbejdsplads, eller oplever du det p.t., er du meget velkommen ti lat skrive på webloggen. Du vil få svar.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching.dk
September 2011
Et andet radio interview i P4 Syd om:
Kontakt Uni Coaching for en snak om, hvad der kan tilføre din arbejdsplads mere:
- sludren i stedet for sladder
- mere anerkendelse i stedet for nedvurdering
- mere succesfokus i stedet for fejlfokus.
Retur til hoved indlæget:
GHTime Code(s): nc nc ncGemt under Teambuilding af
Denne tekst henvender sig til dig, som er leder, rent arbejdsmæssigt og også til dig, der ønsker at være en bedre leder for dig selv i dit liv.
- Coaching i selvledelse giver resultater både privat og på jobbet.
- Coaching i selvledelse gør, at du agerer og ikke kun re-agerer.
- Coaching i selvledelse betyder, at du øger din evne til at sætte dagsorden.
- Coaching i selvledelse gør, at du må være bekendt med dine værdier, og dine værdier bekendt.
- Coaching i selvledelse betyder, at du i handling er den, der leder og ikke kun den, der følger efter.
- Coaching i selvledelse lærer dig at tro på det, der har betydning for dig og dit/dig og dine, i stedet for at tvivle.
- Coaching i selvledelse åbner et nyt landskab, hvor dine skridt bliver tydeligere for dig selv og andre.
- Coaching i selvledelse medfører, at dit overskud og din energi stiger.
- Coaching i selvledelse indebærer, at du forholder dig til de områder, hvor du vanligt har bremset ned, og i stedet orienterer dig imod at skabe og agere nye og mere kreative løsninger.
- Coaching i selvledelse medfører, at du sætter nye standarder.
- Coaching i selvledelse medfører, at du vil se og agere anderledes og bedre på udfordringer fremover.
- Coaching i selvledelse betyder, at du lærer at begribe din egen kommunikation med dig selv, og derved forbedrer din kommunikation med andre.
- Coaching i selvledelse gør, at du bliver fortrolig med dit eget "Blueprint", så du i de livsområder, der har betydning, kan generere de kvaliteter, der fremmer og opretholder din livskvalitet.
Coaching i selvledelse foretages af Uni Coachings professionelle og certificerede coaches, hvis viden, erfaring og anerkendelse gør, at du ikke fortryder, at du valgte at tage hånd om dit liv.
Coaching i selvledelse kan foregå både individuelt og som kurser.
Kontakt
UniCoaching
v. Christel Sonne Rasmussen
Retur til hovedsiden: – Personligt lederskab – Selvledelse
GHTime Code(s): nc ncGemt under Ledelses coaching af
Hvorfor overhovedet coaching med personligt lederskab / selvledelse som tema?
Coaching i personligt lederskab er et af de mest givende temaer at arbejde med i coaching.
Vi har alle som mennesker brug for at føle "sikkerhed", "at kunne skabe variation" og at opleve os som værende "betydningsfulde". I de livsområder, hvor vi virker og agerer.
Det er væsentligt at højne sit personlige lederskab, fordi det at blive bevidst om, hvor man kan og vil lede sig selv, gør en stor forskel.
Man undgår at føle sig sat på "standby", uagtet om det er én selv, omstændighederne eller andre mennesker, der tidligere har bremset én ned.
Det er givende at arbejde med selvledelse, fordi vi ikke får garantierne af fremtiden. Vi får ikke en garanti for, at vi bliver lykkelige, tilfredse, rige eller kreative. Det gør, at vi må orientere os i mod selv at sætte garantier. Selv må give os selv et løfte om, at hvis der er noget, vi ønsker – og noget, vi ønsker ændret, ja så må vi gøre det, der skal til, uden at bebrejde, uden at bremse ned, uden for megen tøven, fordi det altid er i hvert nu, at vi har evnen og muligheden for at lave et konstruktivt skift..
- Coaching i selvledelse er relevant, fordi også du, som Anthony Robbins, så poetisk peger på, kan "Make a change in a heartbeat".
Hvordan foregår coaching i personligt lederskab / selvledelse.
Din coach lytter til dig og undersøger de livsområder/kompetenceområder, hvor du ønsker at fremme dit personlige lederskab. Coachen spørger ind til det, der forhindrer eller har forhindret dig i at opretholde at være en god og støttende leder for dig selv og viser nye måder, hvorpå du kan forholde dig til modstand/udfordringer/bremseklodser.
Coachen lærer dig, hvordan du finder dit "Blueprint", dine oprindelige kvaliteter og værdier, og anviser, hvordan du i konkret handling og tankehandling kan skabe og opretholde de tilstande, der gør, at du mere og mere er en personlig leder, der agerer i stedet for kun at reagere. En personlig leder, der tager udfordringer op med initiativ og interesse, en personlig leder, der skaber små, sikre, synlige succeser og ved, at målet er målet, og vejen er målet, på en og samme tid.
Coaching i personligt lederskab vil variere fra person til person. Og vil bl.a. omfatte
- Kendskab til motivationsstrategier.
- Kenddskb til selvledels
- Kendskab til successtrategier.
- Kendskab til Blueprint, egne værdier og oprindelige jeg.
- Konkrete teknikker til målsætning.
- Konkrete kommunikationsværktøjer.
- Stresshåndtering
Hvorfor vente
Det er dit liv. Det er dig, der har hovedrollen.
Hvorfor vente?
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
GHTime Code(s): nc nc ncGemt under Ledelses coaching af
Stresscoaching handler om nysgerrighed og anerkendelse
- "Jeg synes du er en meget lærd person, og beundre dit væsen og nysgerrighed over for livet set fra et menneskeligt perspektiv. Jeg har aldrig mødt en person som ved så meget om mennesker og som er så god til at videre give denne viden til det enkelte menneskes på sit eget niveau, så det enkelte menneske kan forstå budskabet." (mand, 35 år, som har modtaget stresscoaching)
Ovennævnte citat kan i et land som vores, hvor Janteloven stadig stikker sit kritiske og nedbrydende "fjæs" frem, ses som rent praleri.
Det er en af mine fokuspersoner, der uopfordret har skrevet ovennævnte til mig.
At jeg har valgt at bringe det under kategorien "stress – stresshåndtering som stresscoaching" skyldes, at jeg gerne vil vise, hvilken enorm indflydelse og konstruktiv effekt, det har, at man som coach er interesseret, ikke-vurderende og guidende.
Vi har alle – og møder alle – forventninger fra andre. Om det er fra et job eller et studium, eller familiemedlemmer. Og lige så mange af os stiller forventninger og krav til os selv. Og har dette nedvurderende og kritiserende filter og glemmer at være interesserede og nysgerrige.
Jeg vil gerne uddybe, at nysgerrighed ikke er den form for nysgerrighed, hvor man snager og bare vil have mere at vide. Den nysgerrighed, jeg anvender i coaching, handler om, med et åbent blik og sind at tænke og spørge ind, ud fra en attitude, der hedder "hvordan kan det mon være". I stedet for blot at tænke "det er typisk, han eller hun er stresset på grund af det og det, de må tage sig sammen og lære at holde pauser".
Har man et budskab og en pointe på hjerte, må man give budskabet og pointen i en version, der er mulig at modtage for den enkelte. Og det er coachens opgave at være denne formidler, der både har interesse, viden og lyst til at gøre dette.
Det er vist i et hav af pædagogiske og psykologiske undersøgelser, at det er det at anerkende, der gør forskellen. Så vi som mennesker ikke bevæger os ind i en bedrevidende attitude, der godkender eller ikke-godkender, for det skaber ingen brugbare resultater, ingen konstruktiv vækst og ingen gensidig vekselvirkning.
Det kan være en god øjenåbner at få, når man begriber, hvordan man selv har overtaget/kopieret et mønster, som man ellers vanligt bebrejder chefen, ægtefællen, samfundsøkonomien, lovgivningen, arbejdsmarkedet og andre for. For når man tænker stress som den tilstand, der opstår og opretholdes, når stillede forventninger overstiger de ressourcer, der er adgang til, så behovet for indflydelse og kontrol ikke indfries, ja så er det, der giver mest mening at få øje på, hvordan man i sit eget liv også sætter forventninger op, og ikke har adgang til ressourcerne.
Bemærk formuleringen: man har ikke adgang til ressourcerne. Det kan godt tænkes, at man i andre sammenhænge har adgang til ressourcerne.
- Et eksempel. En kvinde kom til mig.
Hun var leder af en pædagogisk institution. Og hun var stresset. Hun glemte ting, hun snerrede af ægtefællen og børnene derhjemme, men prøvede at beherske sig og holde masken på arbejdet. Hun var sikker på, at hun kunne skjule sin stress, og arbejdede også på at genfinde sin ligevægt. Da hun kom til mig 2. gang, gav hun udtryk for, at hun var chokeret. En af hendes kolleger havde sagt: hvordan har du det egentligt? Og kvinden, som jeg omtaler, havde sagt, at hun havde det rigtigt godt, hvortil den medfølende kollega havde sagt: der er bare ikke noget glimt i øjet, og det synes jeg ikke, at der har været i lang tid.
Vi kan godt have et behov for, at dem, vi arbejder sammen med, ikke berøres af vores stress. Men vi må gøre os klart, at det vi som mennesker forsøger at skjule, ja det kan altså godt ses/høres af mennesker omkring os. Det er ikke sikkert, at disse mennesker ved, hvad det handler om, og heller ikke behøver at få årsagerne at vide, men tro mig: andre opfatter dig. Andre ser dig. Andre hører dig. Og selvom det ligger dybt i mange mennesker, at de ikke vil vise deres svaghed og usikkerhed, ja så kan den opfattes alligevel.
At sidde i et trygt coach-rum, hvor der er plads til at drøfte det, man allerhelst vil skjule og allerhelst vil have styr på, gør en stor forskel. Også fordi coachen ikke nedvurderer det, som et menneske selv kalder svagt, men ser dette som et udviklingspotentiale.
Så hvis du ønsker at kunne skrive et citat som det førstnævnte, og ønsker at have en coach, der både har viden, indsigt, interesse og entusiasme, så vælg omhyggeligt den coach, der "taler til dig".
I løbet af de næste dage kommer der et skrift om, hvilke punkter, der er væsentlige at holde sig for øje, når man vælger en coach.
Venlig hilsen
Christel
GHTime Code(s): nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af