Stresscoaching handler om nysgerrighed og anerkendelse

"Jeg synes du er en meget lærd person, og beundre dit væsen og nysgerrighed over for livet set fra et menneskeligt perspektiv. Jeg har aldrig mødt en person som ved så meget om mennesker og som er så god til at videre give denne viden til det enkelte menneskes på sit eget niveau, så det enkelte menneske kan forstå budskabet." (mand, 35 år, som har modtaget stresscoaching)

Ovennævnte citat kan i et land som vores, hvor Janteloven stadig stikker sit kritiske og nedbrydende "fjæs" frem, ses som rent praleri.

Det er en af mine fokuspersoner, der uopfordret har skrevet ovennævnte til mig.

At jeg har valgt at bringe det under kategorien "stress – stresshåndtering som stresscoaching" skyldes, at jeg gerne vil vise, hvilken enorm indflydelse og konstruktiv effekt, det har, at man som coach er interesseret, ikke-vurderende og guidende.

Vi har alle – og møder alle – forventninger fra andre. Om det er fra et job eller et studium, eller familiemedlemmer. Og lige så mange af os stiller forventninger og krav til os selv. Og har dette nedvurderende og kritiserende filter og glemmer at være interesserede og nysgerrige.
Jeg vil gerne uddybe, at nysgerrighed ikke er den form for nysgerrighed, hvor man snager og bare vil have mere at vide. Den nysgerrighed, jeg anvender i coaching, handler om, med et åbent blik og sind at tænke og spørge ind, ud fra en attitude, der hedder "hvordan kan det mon være". I stedet for blot at tænke "det er typisk, han eller hun er stresset på grund af det og det, de må tage sig sammen og lære at holde pauser".

Har man et budskab og en pointe på hjerte, må man give budskabet og pointen i en version, der er mulig at modtage for den enkelte. Og det er coachens opgave at være denne formidler, der både har interesse, viden og lyst til at gøre dette.
Det er vist i et hav af pædagogiske og psykologiske undersøgelser, at det er det at anerkende, der gør forskellen. Så vi som mennesker ikke bevæger os ind i en bedrevidende attitude, der godkender eller ikke-godkender, for det skaber ingen brugbare resultater, ingen konstruktiv vækst og ingen gensidig vekselvirkning.
Det kan være en god øjenåbner at få, når man begriber, hvordan man selv har overtaget/kopieret et mønster, som man ellers vanligt bebrejder chefen, ægtefællen, samfundsøkonomien, lovgivningen, arbejdsmarkedet og andre for. For når man tænker stress som den tilstand, der opstår og opretholdes, når stillede forventninger overstiger de ressourcer, der er adgang til, så behovet for indflydelse og kontrol ikke indfries, ja så er det, der giver mest mening at få øje på, hvordan man i sit eget liv også sætter forventninger op, og ikke har adgang til ressourcerne.
Bemærk formuleringen: man har ikke adgang til ressourcerne. Det kan godt tænkes, at man i andre sammenhænge har adgang til ressourcerne.

• Et eksempel. En kvinde kom til mig. Hun var leder af en pædagogisk institution. Og hun var stresset. Hun glemte ting, hun snerrede af ægtefællen og børnene derhjemme, men prøvede at beherske sig og holde masken på arbejdet. Hun var sikker på, at hun kunne skjule sin stress, og arbejdede også på at genfinde sin ligevægt. Da hun kom til mig 2. gang, gav hun udtryk for, at hun var chokeret. En af hendes kolleger havde sagt: hvordan har du det egentligt? Og kvinden, som jeg omtaler, havde sagt, at hun havde det rigtigt godt, hvortil den medfølende kollega havde sagt: der er bare ikke noget glimt i øjet, og det synes jeg ikke, at der har været i lang tid.

Vi kan godt have et behov for, at dem, vi arbejder sammen med, ikke berøres af vores stress. Men vi må gøre os klart, at det vi som mennesker forsøger at skjule, ja det kan altså godt ses/høres af mennesker omkring os. Det er ikke sikkert, at disse mennesker ved, hvad det handler om, og heller ikke behøver at få årsagerne at vide, men tro mig: andre opfatter dig. Andre ser dig. Andre hører dig. Og selvom det ligger dybt i mange mennesker, at de ikke vil vise deres svaghed og usikkerhed, ja så kan den opfattes alligevel.

At sidde i et trygt coach-rum, hvor der er plads til at drøfte det, man allerhelst vil skjule og allerhelst vil have styr på, gør en stor forskel. Også fordi coachen ikke nedvurderer det, som et menneske selv kalder svagt, men ser dette som et udviklingspotentiale.
Så hvis du ønsker at kunne skrive et citat som det førstnævnte, og ønsker at have en coach, der både har viden, indsigt, interesse og entusiasme, så vælg omhyggeligt den coach, der "taler til dig".

I løbet af de næste dage kommer der et skrift om, hvilke punkter, der er væsentlige at holde sig for øje, når man vælger en coach.

Venlig hilsen

Christel

En mand i slutningen af 30erne kom til mig på grund af arbejdsbitinget stress.

Han ønskede stresscoaching. Hans situation var, at han havde været gået ned med stress, var blevet sygemeldt, og efter at være vendt tilbage på arbejdspladsen, vendte hans stress tilbage, som han udtrykte det, og han blev fritstillet. Han forstod ikke, hvorfor han var blevet så stresset, for han kunne godt klare opgaverne, og var faktisk overkompetent i mange sammenhænge. Han kunne godt lide kunderne og fik udelukkende ros for sit arbejde fra disse. Men hans stress voksede ham over hovedet, med søvnløshed, anspændthed, smerter, irritabilitet, frygt for at gå på arbejde, og hele tiden denne indre dialog "hvorfor er jeg så uligevægtig; jeg har det da okay på det arbejde"…. Han havde brug for at begribe, hvad der udløste og opretholdt hans stress, så han i sit næste job kunne undgå dette. Som stresscoach stillede jeg bl.a. dette spørgsmål:

• Kan du fortælle om de 2-3 bedste arbejdssituationer, du nogensinde har haft?

Det tog ham ikke lang tid at finde 3 virkeligt gode eksempler. Jeg bad ham beskrive disse arbejdssituationer, og det blev meget tydeligt, at det der var fælles for disse, var:

• der var en god tone og et godt samarbejde
• medarbejdergruppen,han befandt sig i, var på højst 6 personer
• det var klart, hvad den enkelte havde af arbejdsopgaver
• der blev vist interesse for hver persons arbejde
• der var både rutineopgaver og opgaver, hvor hver især havde frie hænder til at løse opgaven

Vi sammenfattede disse beskrivelser til tre værdier:

• en betydningsfuld del af en sammenhæng
• overensstemmelse imellem forventninger og kompetencer
• variation i arbejdet, rutine og muligheder

Da jeg med disse værdier beskrevet, bad ham om at kigge på sin seneste arbejdsplads, hvor han var gået ned med stress, begreb han alt. Som han sagde:

"Det, der jo virkeligt manglede, var, at vi samarbejdede. Jeg sad bare alene på mit kontor og havde ansvar for en afdeling. De andre arbejdede sammen to og to, og der var kun kommunikation, hvis jeg kom og spurgte om noget. Selvom det fra ledelsens side var et krav, at vi arbejdede sammen, kunne jeg godt være der en hel dag, uden at blive kontaktet af de andre".

Og han forstod, at han var "skruet sammen" (hans eget udtryk), således at han havde brug for en mindre gruppe, hvor man passede hvert sit og samtidig samarbejdede. Når dette ikke var tilstede, voksede hans frygt og bekymringer, hans trivsel faldt, og netop den allervigtigste værdi: at være en betydningsfuld del af en sammenhæng, kom slet ikke i spil. Måden, jeg som stresscoach bl.a. afklarer hvilke faktorer, der er drænende og hvilke, der er givende for en, er via det system, der er udviklet i NLP-fora og kaldes "metaprogrammer". Som jeg har skrevet flere steder på mit website, er det væsentligt både at kunne begribe og håndtere sin stress. Og blot det at forstå, at den allervigtigste værdi slet ikke var i spil, gjorde, at denne mand fremover nu fokuserer på stillinger, der indeholder de værdier, der gør, at arbejdsglæden og en langt større tilfredshed er til stede. En af mandens afsluttende kommentarer var ":selv om jeg ikke ønsker for nogen at blive så stresset, som jeg var, har jeg alligevel lært meget om mig selv ved at have været nede med stress. Og jeg har ændret nogle punkter i min livsstil for at sikre, at jeg ikke ender det samme sted igen".

Ja, stress på arbejdspladsen kan udløses af mangt og meget.

Den enkelte må begribe, hvad der har udløst stressen, lære at registrere den og tage den alvorligt, og bede om hjælp og nye værktøjer, så man kan håndtere den. For vi kan alle blive stressede. Vi kan også alle sammen få influenza. Og halsbetændelse. Det betyder, at vi ikke behøver gå at frygte det hele tiden, men at vi må være bevidste og opmærksomme. Sådan er det bare.

På hovedsiden kan du læse mere om:

• Stress på arbejdspladsen – stress på jobbet

Her på webloggen:

• Teambuilding – Stress i teams / på arbejdspladsen

Min kæreste – mand – hustru – leder – kollega – veninde er stresset – hvad skal jeg gøre?

I Uni Coaching har vi stor interesse i stress og stresshåndtering og stor viden og erfaring.

Vi holder os derfor opdaterede med de seneste artikler, og jeg, Christel, leder af Uni Coaching, har hæftet mig ved en udtalelse, der dukker op igen og igen.
Nemlig, at

Stress larmer ikke

Jeg forstår godt sætningen. Det skal naturligvis forstås sådan, at mennesker, der er virkeligt stressede, ikke taler om det, fordi de bruger langt de fleste af deres psykiske kræfter på at holde sammen på sig selv og ikke vil tabe ansigt eller yderligere selvkontrol ved at tale om stress. Jeg hører også tit virksomhedsledere udtale, at der vel ikke skal tales så meget om stress, for så får alle bare fokus på det, og sygemeldingerne vil så dominere hele personalet.

Så på et plan er det rigtigt: Stress larmer ikke.

På et andet plan, og her tænker jeg på det relationelle plan, ja da "larmer" stress betydeligt. Lad mig redegøre for dette.

• Når manden i en familie bliver mere og mere kortluntet og reagerer med vrede på små og uforudsete hændelser, ja så larmer stress. Og påvirker resten af familien.
• Når en kvinde bliver mere og mere bekymret, fordi hun har mindre og mindre føling med sig selv, egne behov og kun ringe kontrol over sin livssituation, og måske græder, måske ligger søvnløs, ja så "larmer" stress, og påvirker resten af familien.
• Når en kollega trækker sig fra frokostrummet, og ikke har overskud til at smile og deltage i den almindelige konversation, ja så "larmer" stress, for de øvrige kolleger sender forvirrede og bekymrede blikke og tænker måske på, hvorvidt det har noget med dem at gøre.
• Når en leder bliver mere dominant, mere kommanderende og mindre mentalt nærværende og sætter turbo på produktivitet og resultater, stiller højere krav og forventning om et mere accelereret tempo, forekommer egoistisk og enøjet, ja så "larmer" stress, for det påvirker alle øvrige implicerede, der mange gange vil opleve, at de ikke kan få budskaberne igennem.

Hos Uni Coaching kontaktes vi flere gange ugentligt af pårørende og ansatte, ledere og venner, der spørger, om vi kan give nogle hurtige råd med hensyn til, hvad man stiller op med en umiddelbart stressramt/stresset person.

Jeg vil redegøre for to aspekter her. Og vi lade dig, som læser dette, vide, at der er meget mere at gøre, men at disse to redskaber gør en forskel.

• Giv ikke for mange valg. Giv kun to valg.
  Når du vil have en holdning eller en beslutning fra en stresset person, skal du vide, at spørgsmålet "hvad synes du er bedst", eller spørgsmålet "hvad har du lyst til", mange gange vil være umuligt at svare på for et stresset menneske. Især i de nære relationer vil man opleve, at den stressede afviser eller udskyder at svare. Hvorfor? Fordi der er så megen mental aktivitet og et fokus på at undgå flere belastninger, når man er stresset, at man ikke har adgang til sit overblik og til at føle, at det er ok at holde en pause eller muligt at vurdere, hvad man overhovedet har lyst til.

• Derfor kan du som pårørende eller lignende med held bruge følgende spørgeteknik:
  • Jeg vil gerne have dig med i biografen. Vil du med på tirsdag, eller vil du med på torsdag.
• Hvis det er en leder eller en kollega, man gerne vil have et møde med, spørger man:
  • Jeg vil gerne holde et møde med dig. Det er muligt mandag formiddag eller fredag formiddag. Hvad passer bedst for dig?

Jeg ved, at du kan se logikken i det.

Og selvom nogle påpeger, at det er en styrende måde at kommunikere på, så virker det som en stor hjælp på en stresset person, at der er nogen, der har et overblik.

Afvises man på sine forslag, laver man to nye, og holder fast, til man kan får en brugbar respons.

Nu er det jo ikke altid, at det man har på hjerte, er enten en biograftur, et møde eller noget, der skal besluttes som pårørende eller kollega kan man jo også sagtens have budskaber, som man ønskes bliver hørt og forstået. Og hvad gør man så?

Jo, her benytter man sig af det, jeg kalder HC Andersen-modellen. Bare lige for at få et strejf af et eventyr indover. Med HC Andersen-modellen mener jeg, at man skal gentage sit budskab mindst tre gange. Ligesom i eventyrene, hvor der tit er 3 prøvelser, 3 brødre eller en drage med 3 hoveder.

Et eksempel:
En kvinde bemærker, at hendes mand er indadvendt, svær at få i tale og at han reagerer meget vredt og irritabelt på hende og børnenes tilstedeværelse. Tilsyneladende er det kun sammen med computeren og hunden, at han trives.
Kvinden vil gerne tale med sin mand og give udtryk for sin omsorg over for ham når hun har haft prøvet det, afviser han hende, og siger, at de må snakkes ved senerne, og om hun ikke bare kan lade ham være i fred.
Kvinden kan nu sige: jeg er ret bekymret for, om du har det godt, og jeg tænker en del over, at du bider så meget af både mig og ungerne.
Nu kan manden så sige: Pjat med dig. Så er det jo heller ikke værre. Er du ikke lidt oversensitiv, og kan du ikke bare respektere, at jeg lige nu har meget om ørerne.
Her kunne der så ret hurtigt opstå en diskussion. Men kvinden må ind i kampen, ved at gentage sit budskab igen.
Og hun kan ordret gentage, hvad hun netop har sagt.
Anden gang opretholder manden kanske sin irritation, for han kan ikke andet. Han er stresset, og hendes udsagn forvirrer ham, og trykker måske lidt på den indre kaostilstand, han oplever.
Og så gentager hun sit budskab igen.
Og først tredje gang kan hun begynde at forvente, at han hører hende.

Dette er en usædvanligt stærk teknik. Som man må øve sig i. Og som virker.

• Lad mig uddybe, hvorfor jeg anbefaler denne teknik via et helt andet eksempel.
  For mere end 12 år siden overværede jeg en amerikansk terapeut, der kunne fjerne alle former for fobier. Vi var 50 kursister, og en kvinde havde indvilliget i at få fjernet sin klaustrofobi (angst for lukkede rum)
  Terapeuten sagde: kan du fortælle mig om en situation, hvor du var bange.
  Kvinden begyndte at beskrive en barndomssituation, hvor hun var blevet låst inde.
  Terapeuten sagde: hvor i kroppen mærkede du mest, at du var bange
  Kvinden svarede ikke
  Han gav hende tid.
  Og stillede det samme spørgsmål igen.
  Hun svarede stadig ikke.

  Nu begyndte der at opstå lidt uro blandt vi tilskuere. Flere af os tænkte: hvad laver hun, hvorfor svarer hun ham ikke, han er en de bedste eksperter i verden, hun er da noget respektløs….
  Men terapeuten stoppede behandlingen for en stund og sagde til gruppen.

  Ved I, hvad det er, der skyldes, at hun ikke svarer mig. Vi rystede alle på hovedet, og han sagde:
  Hun taler så højt med sig selv indeni hovedet, at hun ikke kan høre mig. Hun kan godt registrere, at jeg taler til hende, men mine ord kommer ikke igennem..
  Da han stillede spørgsmålet tredje gang, hørte hun ham og svarede..

Jeg har så tit tænkt på denne situation, fordi det er et enestående eksempel på, hvorfor vi sjældent får en direkte og tydelig respons fra et stresset menneske. Kvinden i eksemplet var i det, der kan kaldes følelsesmæssig stress, og hendes indre optog hende så meget, at den ydre virkelighed "forsvandt" for en stund. Sådan er det også med din kæreste – mand – hustru – leder – kollega – veninde og barn mv., når der er stress på. Så fortæl det, du vil. Og indstil dig på at gøre det flere gange. Så når du igennem.

Der er mange, der kontakter os på grund af stress – søvnproblemer.

Og mange ved, at søvn og psyke tit har en sammenhæng.

Det skal ikke forstås således, at man har psykiske problemer, bare fordi man ikke kan sove. Men mange gange er en periode med søvnforstyrrelser udløst af en periode med stress, enten på et fysisk, et følelsesmæssigt eller et socialt plan.

• Den fysiske stress, der kan udløse søvnforstyrrelser er, når et menneske har for travlt og i ringe eller intet omfang får taget sig de afslappende stunder, hvor der er ro i sindet, ro i tankerne og plads til at gøre og skulle ingenting. Kombineret med uregelmæssige måltider, for megen kaffe, for megen alkohol, for mange cigaretter, manglende motion og alt det, som vi jo godt ved, er godt for os, i længden betyde, at evnen til at slappe af og falde i søvn, forringes.
• Den følelsesmæssige stress kan være udløst af situationer som skilsmisse, knas i parforholdet, problemer med børnene i skolen, sygdom, dødsfald og andet, der kan skabe bekymringer og spekulationer, som man ikke kan finde løsninger på eller finde fred med. Dette kan holde én vågen i nattens timer
• Og ligeledes kan en social stress, som jeg kunne definere som et svigt eller tillidsbrud fra en ven eller veninde, et familiemedlem, partneren, kolleger, chefen mv. betyde, at man kommer i kontakt med usikkerhed og uvished, og føler sig alt for hjælpeløs og utilstrækkelig i en måske meget værdifuld relation.

De fleste mennesker har brug for at sove 7-9 timer i døgnet. Og herigennem både befinde sig i den drømmefyldte tilstand og den dybe søvn, hvor kroppens og psykens grundlæggende balance og ligevægt gendannes. Bliver disse søvnperioder brudt af for mange opvågninger, og/eller har man decideret svært ved at falde i søvn, kan nætterne blive en periode, som man mentalt kan gå og frygte. Har du det sådan, så gør noget ved det, mens problemet er lille.

• Alle problemer er lettest at løse, inden de vokser dig over hovedet.

Der er masser at gøre, og det er ganske let igen at få taget hånd om og faktisk opleve, at man har indflydelse på sin søvn.

Uni coaching ligger inde med nogle af de allermest virkningsfulde teknikker med hensyn til søvnforstyrrelser. Teknikker, der formår at gøre det, som man ikke selv kan. At det er så svært for et menneske selv at få indflydelse på sin søvn igen, skyldes, at hvis krop og sind først er begyndt at "køre i ring", ja så hindres kontakten til ligevægten jo netop af, at "den tankegang der har skabt problemet, ikke også kan løse problemet" det betyder jo ikke ,at alle tanker skal ændres. Det betyder, at man må tilføres nogle konkrete og brugbare værktøjer for at få brudt den ring, som kører med én.

Billedligt talt kan det ses sådan.

• Når kroppen og psyken ikke kan bremse ned og finde hvile, er det som at sidde i en karrusel, der bare kører rundt og rundt. Og man kan ikke få råbt den faktor op, som styrer karrusellen. Man bliver mere og mere skidt tilpas, man bliver mere og mere ør og man mister mere og mere overblik og indflydelse på sin egen situation.

 

Men det er nu ganske enkelt at blive coachet til igen at begribe og håndtere en sådan situation.

Og husk så lige:

• Mange, der har søvnproblemer, går og mener, at de ikke må lægge sig i løbet af eftermiddagen, hvis de har mulighed for det. De tror, at det så ikke vil være muligt at falde i søvn om aftenen. Dette er en misforståelse.
  • Hvis du overhovedet har mulighed for at sidde 20 minutter i din parkerede bil og smålummer, har mulighed for lige at ligge på sofaen, inden børnene kommer hjem, eller mens børnene er hjemme, ja så gør det. For jo mere du kan hvile og genforbinde dig med det oprindelige "guld", der findes i de dybe søvntilstande, jo bedre.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med hensyn til din søvnproblematik. Jeg har flere års erfaring med søvnbearbejdning og ved, at der er andre muligheder end at tage sovemedicin, hvad faktisk 400.000 danskere gjorde i 2006. Læs mere på siden: Søvnforstyrrelser eller søvnløshed grundet stress

Ovenstående udtalelse og afarter af denne, hører jeg tit i min coachpraksis.

Og indenfor det sidste år har der været flere fokuspersoner, som har haft et stort set ens tema.

Et tema, som en del i psykiatrien formentligt ville kalde "tvangshandlinger", og som jeg i de tilfælde, jeg møder, kalder tegn på stress.

Lad mig give dig et eksempel.

• En mand kom til mig. Han var en betydningsfuld og effektiv direktør, og var tilfreds med sit liv. Havde en familie, han elskede og omvendt, og havde gode fritidsinteresser. Men han havde fået et problem, som han kæmpede med.
  Det var kommet snigende, og nu havde det taget mere overhånd, end godt var.
  Når han forlod sit hjem om morgenen, fik han, når han sad i bilen, en tanke om, om han nu havde fået låst døren. Og han blev nødt til at gå tilbage til huset og checke døren, der hver eneste gang var låst. Som han sagde: "Jeg vidste egentligt godt, at døren var låst, men jeg blev så bange for, at den måske ikke var det, denne gang".
  Han kom til mig, da mønsteret – eller monsteret, som han med sin humor udtrykte det, havde udviklet sig. En morgen havde han, selvom han havde checket døren, der var låst, fået frygten igen, og var gået tilbage for anden gang for at checke døren. Og så var det, at han var blevet bange for, om han var ved at blive skør.

Heldigvis kunne jeg berolige ham med, at han ikke var ved at blive skør han havde en fin realitetssans på alle andre områder, men stresstesten afslørede, at han var stresset langt over gennemsnittet.
Og dette med at checke døren blev et udtryk for dette.
Coachingen indeholdt naturligvis mange af de elementer, som enhver stresscoaching indeholder. Men fordi dette med døren var altafgørende at få styr på, fik han en teknik med hjem.
Specifikt til dette formål.

Teknikken lyder i al sin enkelhed.

• Næste gang, du forlader dit hus, gør du helt bevidst tilbage 3 gange og checker din dør, også selvom du ved, at den er låst. Du gør det, fordi du beslutter dig for at gøre det, og ikke først, når du sidder i bilen og er bange. Når du går ned ad trappen, 3 meter ned af havegangen og så går du tilbage. Dette gør du tre gange.
  Og så laver du et fysisk tegn, som du kan mærke, og kører på arbejde.
  Et fysisk tegn kan være, at man flytter vielsesringen over på en anden finger, at man kniber sig selv i øret, at man klapper to gange m.m. altså en gestus, som man kan registrere, at man foretager sig.

Hvis man har "tvangshandlinger / stresshandlinger", som denne mand, er det væsentligt, at man helt bevidst gør handlingen i det antal gange, som mønsteret før har drevet en til.

• Det vil sige: hvis man 4 gange har checket sit komfur, hvis man 3 gange har checket sin dør, hvis man 4 gange har checket, om man nu har sin pung i tasken, og følt at det var frygten, der fik en til at gøre det, ja så vender man bølgen i det øjeblik, at man bevidst beslutter sig for, at "nu gør jeg det".

Teknikken er så enkel, at det nærmest forekommer mirakuløst. Direktøren fortalte mig, at han kun havde været nødt til at foretage denne øvelse i 5 dage, og så var han helt sikker på sig selv igen.

Lille indsats, stor effekt