Sidder du som virksomhedsleder eller tillidsrepræsentant og bemærker et stigende antal sygedage eller fraværsdage på din virksomhed, er det væsentligt at overveje aspektet "stress og stresshåndtering".
Stress er udnævnt som den alvorligste trussel mod arbejdsmiljøet og vil derved også være en trussel for den psykiske trivsel og den fysiske indsats, produktivitet og effektivitet.
- Hvorfor betalt den høje pris i form af sygefravær, når man med en grundig og kyndig viden om stresshåndtering, kan minimere sygefraværet og medarbejderflugt.
Unicoaching.dk tilbyder dagskurser i stresshåndtering på arbejdspladsen.
Som regel fulgt op af individuelt tilbud om stresscoaching til de hårdest ramte, og til et eksempelvis et årligt stresscheck på din virksomhed.
Udover at det vil højne mange planer indadtil på virksomheden, vil det at modtage kurser og have en eller flere tilknyttede stresscoaches være et aktiv udadtil. Du og I viser jeres medarbejder, samarbejdspartnere og konkurrenter, at I dels er opdaterede, dels gør en indsats for fortsat at være på forkant.
For hellere være på forkant end på bagkant når spørgsmålet handler om sygedage og fraværsdage på arbejdspladsen.
Ønsker du/I mere information om vores temadage og coachingforløb, priser og geografi, end det, der er at læse pÃ¥ Unicoaching.dk, er I velkomne til at kontakte
Christel Sonne Rasmussen.
-
Se også siden om: Stresspolitik
-
Samt siden om: Forebyggende sygedage
Gemt under Stress - stresshåndtering af 
Kernen i teambuilding er at møde teamet, hvor det er.
Derfor tager teambuilding, leveret af unicoaching.dk altid udgangspunkt i den aktuelle situation og de enkeltes opfattelse af denne.
Der er et redskab i coaching, der efterhånden har sneget sig ind, både i journalistiske interviews og dialog mennesker imellem. Nemlig spørgsmålet:
- På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds/glad/effektiv/ærlig/imødekommende mv. – på dit job?
Afhængigt af, hvad der spørges ind til, får man et svar, der enkelt anviser, hvor den enkelte befinder sig.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke kun handler om at komme så hurtigt som muligt til trin 10.
Det, der giver allermest mening, ud fra denne model, er at gøre sig klart, hvordan situationen er på det respektive trin, og hvordan man definerer det næste trin. Lad os antage, at en leder oplever, at teamet generelt befinder sig på et 5- tal. Han/hun vælger dette tal, fordi der er en del sygemeldinger, en del brok på personalemøderne, men også et godt fokus på at få tingene fra hånden.
Det er forståeligt, at lederen gerne vil videre. Og spørgsmålet til lederen vil naturligvis være:
- Hvad ønsker du, at I som team kan på trin 6, som I ikke helt kan endnu.
Og: - hvad kan du selv gøre anderledes, for netop at undgå en stagnation på trin 5, og for at holde fokus på beriget adfærd, samvær og trivsel på trin 6?
Spørgsmålene er relevante og givende. Og svarene ligeså.
Da vi i unicoaching.dk har stor erfaring med, at det er spørgsmålene, der afklarer, hvor fokus skal lægges, underviser vi gerne ledere i bl.a. spørgeteknikker, kommunikation og målsætning, bl.a. til brug ved MUS-samtaler, personalemøde og de daglige snakke med medarbejdere.
Kontakt os for mere information med hensyn til de emner, der er relevante for Jer.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
-
Hovedsiden om: Teambuilding
Gemt under Teambuilding af
På de kursusdage, Uni Coaching afholder taler vi om den positive og negative stress.
For alting er ikke stress, og giver en god indsigt for den enkelte at få afklaret hvad der er tegn på stress, og hvad der er tegn på travlhed, men ikke på stress.
Som skrevet i andre tekster på dette website er stress blevet det, som nogle kalder "et smølf-ord"
Med et "smølf"-ord menes, at det i flæng udtales: "jeg er lidt stresset", eller "er du/han/hun ikke lidt stresset" – men der er for få, der ved, hvordan man håndterer det når stress har tage i et menneske.
Det gode ved, at stress nævnes i flæng, er, at det er legalt at tale om. Og det åbner for mange flere muligheder, netop i forhold til på en enkelte arbejdsplads at lade sig invitere til at forstå sin egen og andres stress- ikke som et sygeliggørende fænomen, men som et vilkår, alle kender til, tid efter anden.
Uni Coaching er ikke fortaler for, at der skal sygemeldinger på bordet, når der er stress på en arbejdsplads. Uni Coaching er fortaler for, at man, ved forhøjet stress, får set på de opgaver, forventninger og kræfter, som er til stede i den aktuelle situation og laver en overgangsløsning, eksempelvis med nedsat tid, indtil personen atter i den ligevægt, som han/hun er kendt for.
At vi er fortalere for stresspolitik – det at håndtere stress og ikke bare råber "sygemelding", skyldes, at vi mener, at der er for mange uheldige effekter ved helt at lade være med at på arbejde. For den enkelte og for arbejdspladsen.
Et billede på dette er, at stress kan ses som en bil, er kører alt for hurtigt ud af motorvejen. Alt for hurtigt.
Det er farligt at køre så hurtigt, for sig selv og andre. Samtidig er det også farligt, måske endda livsfarligt at trykke bremsen i bund midt på motorvejen. En sygemelding ville være det samme som at bremse fuldkomment op midt på motorvejen.
Det vigtige er at kunne sætte farten ned, så overblikket og sikkerheden atter er inden for rækkevidde.
Dette kan vi lære ledelsen/medarbejdere på din arbejdsplads.
Hvis ovennævnte har vakt din interesse, så kontakt Uni Coaching for nærmere information om dato og priser
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
-
Til hovedsiden om stress
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Nogle grundelementer omkring at give en god feedback
Når man er kommet dertil, at man gerne vil sige noget til en anden, kan det godt være svært at få startet. Og det kan være svært at få afsluttet med følelsen af, "jeg fik sagt alt det jeg ville", så begge parter kan se hinanden i øjnene igen, og så begge parter arbejder sammen fremover.
Følgende model er særdeles anvendelig, når man har noget, man gerne vil aflevere og skal afklares, før man påbegynder snakken.
HVORFOR:
- Hvorfor vil jeg overhovedet sige dette til den anden? Hvad er min motivation og hvad er min hensigt? hvor er det, jeg føler mig ramt/frustreret/irriteret?
HVORDAN:
- Hvordan vil man gerne have det, når man starter med dialogen? Vil man føle sig tilpas og forberedt, vil man vente på en anledning og "fyre det af" eller andet? Vil man indtage en samarbejdsvillig holdning, en kampholdning, en neutral holdning?
HVAD:
- Timing kan være altafgørende i forhold til at aflevere et budskab, som ønskes hørt.
Vil man gøre det, når der er ro – eller tage snakken i en mere emotionel tilstand. Man skal huske, at uanset, hvad man gør, er det et valg, og den effekt, det resultat, der kommer ud af det, vil være afhængigt af valget.
I nogle situationer er det ikke muligt at tilrettelægge, da der er fastlagt konkrete dage og tidspunkter for personalemøder, morgenmøder, etc.
HVEM:
- Hvem skal være til stede?
Ønsker man at det er en topersoners samtale eller er det en hjælp, at der er flere til stede og i så tilfælde: hvem?
HVORNÅR:
- Timing kan være altafgørende i forhold til at aflevere et budskab, som ønskes hørt.
Vil man gøre det, når der er ro – eller tage snakken i en mere emotionel tilstand. Man skal huske, at uanset, hvad man gør, er det et valg, og den effekt, det resultat, der kommer ud af det, vil være afhængigt af valget.
I nogle situationer er det ikke muligt at tilrettelægge, da der er fastlagt konkrete dage og tidspunkter for personalemøder, morgenmøder, etc..
HVOR:
- Der er et aspekt, der kaldes PSYKOGEOGRAFI. Det er et begreb, der kort beskrevet handler om at skabe en fysisk ramme, der tidligere har skabt positive stemninger. Er det med ægtefællen, man ønsker noget afklaret, kan man overveje en god middag, lys på bordet i stedet for i et rodet køkken.
Man kan vælge at være i naturen eller på andre steder, der førhen har givet "bonus". Hvis man har faste lokaler, f.eks. i en personalegruppe, kan det overvejes, at alle sætter sig på andre pladser, end de plejer. Der kan være levende lys etc..
Tilbage til hovedsiden:
Læs mere på siden:
Om at give og modtage feedback
Gemt under Blog - blandet af
Coaching og kunsten at sætte mål og nå dem.
Allerførst vil jeg invitere dig til at overveje følgende billede:
- Forestil dig, at du har planlagt at løbe et halvmaraton. Du har forberedt dig igennem længere tid, og er nu i gang med løbet. Der er nu kun 1 kilometer til mål. Dine ben har i gennem de seneste kilometer været tunge, trætte og ømme, og du har flere gange haft overvejet at stoppe. Nu, hvor der kun er en kilometer tilbage, og du kan ane målfeltet og høre og se klappende tilskuere, øges din energi igen, og du har kræfter til at sætte farten op og til sidst at spurte i mål.
- Dernæst vil jeg invitere dig til at tænke på halvmaratonløbet igen. Og atter forestille dig, at der kun er en kilometer tilbage, før du er i mål. Men nu sker der noget ejendommeligt, som naturligvis kun kan lade sig gøre i fantasien. For hvert skridt du løber fremad, fjerner målet sig et skridt fra dig.
Der går lidt tid, før du begriber, hvad der foregår. For du har stadig målet for øje, men lige meget hvor meget du løber eller kæmper igennem, bliver målet ved med at være en kilometer væk.
Hvorfor dog invitere dig til at forstille dig to så forskellige scenarier?
Fordi jeg ved, at du i din forestilling bemærkede noget interessant. I det første eksempel var det formentligt klart for dig, at motivationen, energien og hidtil ubrugte ressourcer var tilstede, da målet var inden for rækkevidde.
I det andet eksempel blev du formentligt, hvis du havde befundet dig i dette sælsomme eksempel, både modløs, demotiveret og på et tidspunkt nødt til at give op.
At jeg beskriver disse to divergerende eksempler skyldes, at det er to gode eksempler på, hvad målsætning handler om. Uanset om målsætningen er på et fagligt eller personligt plan, for en gruppe/familie eller for dig selv som menneske.
Den gode målsætning er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt for en at nå. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man er afklaret om, hvordan man undervejs har eller får adgang til de ressourcer, eksterne som interne, som man har brug for. For at komme i mål, for at nå sit mål og en succes og tilfredshed, der opstår her.
De spørgsmål, der bl.a. stilles i den virksomme coaching, er:
- Hvad er det, du vil?
- Præcist hvad tænker du om dit mål?
- Hvorfor overhovedet nå dette mål?
- Hvornår vil du senest have indfriet dit mål?
- Hvor vigtigt er det for dig, og for andre, at du når dit mål?
- Hvilke ressourcer, interne som eksterne, skal du have adgang til for at nå dit mål?
- Hvordan vil du vide, at du er på rette vej?
- Hvor realistisk og overkommeligt er det for dig, at du når dit mål?
mv..
Men det andet eksempel er også interessant. Fordi vi som mennesker mange gange godt kan sætte os mål, men glemme at fokusere på tidsfaktoren, eller på den effekt, vores målsætning har på andre, og det at nå sit mål, kan så blive en kamp, der aldrig lykkes, og det ved mange af os, at det kan have store følger med hensyn til fremover at sætte sig mål og nå dem.
Afhængigt af de mål, vi sætter, vil der ofte opstå forhindringer undervejs. Også forhindringer, vi ikke havde gennemtænkt eller forudset. Som jeg plejer at sige: "vi har jo virkeligheden med som medspiller", og vores bevidste sind kan heldigvis ikke regne alt ud.
Vore mål skal være så vigtige for os, at vi også med forhindringer undervejs, kan holde dem for øje. Skridtene på vejen til målet skal være så overkommelige og realiserbare for os, at der er mere nydelse end kamp forbundet med dem.
Og sidst, men ikke mindst:
- Vi må hver især, uanset om målet er af individuel eller gruppemæssig karakter, tage et ejerskab for at nå målet. Det er ikke nok, at vores chef, kollega eller partner mener, at det er vigtigt, at vi når dette mål. Det mest væsentlige er, at vi selv vil og selv kan se og mærke ideen med at gøre den indsats, der skal til.
- Konstruktiv målsætning skaber arbejdsglæde.
- Konstruktiv målsætning skaber små, sikre, synlige succeser.
- Konstruktiv målsætning skaber en team spirit, mange drømmer om.
- Konstruktiv målsætning baner vejen for trivsel på alle planer.
- Konstruktiv målsætning skaber tilfredshed og gå på mod.
Er du interesseret i at lære at sætte mål, individuelt eller for en medarbejdergruppe, så kontakt Uni Coaching for nærmere information om det, der ligger dig på sinde.
Hilsen
Christel
Læs mere på hovedsiden om:
Gemt under Coaching af
Om det er på arbejde eller det er privat er vi som mennesker overvejende kun interesseret i to ting:
-
At have eller få løsninger på vores problemer.
-
At have eller få gode følelser.
En god forhandler, leder eller kollega evner at sætte sig i andres sted og fornemme hvordan andre har det lige nu eller i forhold til bestemte situationer.
Gandhi fik forhandlet Indiens uafhængighed igennem med englænderne, fordi han kunne analysere situationer, følge situationers udvikling, men ikke mindst:
- Gandhi evnede at sætte sig i modpartens situation og føle og tænke som "en englænder".
Derfor var Gandhi, når han kom til møder, forberedt og kendte så og sige på forhånd, hvad englændernes krav og forventninger var til de forhandlingsmøder, de skulle have sammen, så Gandhi vidste, hvor der skulle fires og omvendt hvor han kunne stramme så han vendte hjem med nogle resultater fra forhandlingsbordet. Den mest fleksible vinder.
De færdigheder og evner der beskriver en god forhandler, leder eller kollega er:
- Evnen til at høre hvad der bliver sagt.
- Tjekke ud – gentage det, man har hørt den anden sige.
- Evnen til at iagttage den person, man sidder sammen med.
- Stemmer udsagn overens med det, jeg ser/aflæser i personens kropssprog.
- Evnen til at opleve/føle, hvordan den anden har det lige nu.
- Afstemme modpartens oplevelser/følelser.
- Afstemme med egn oplevelse/følelser.
God ledelse og empati handler i al enkelhed om evnen til at sætte sig i andre menneskers situation, forstå hvordan andre mennesker tænker og føler, at have respekt for forskellige holdninger og så fremdeles. Empati er en del af den Intrapersonelle/emotionelle intelligens.
Et par gode bøger om emnet:
- Følelsernes intelligens af Daniel Goleman
samt - Følelsernes intelligens på arbejdspladsen af Daniel Goleman
At lægge mærke til de små ændringer tidligt hjælper dig med at tilpasse dig de større forandringer, der vil komme.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Gemt under Ledelses coaching af
Følelsernes intelligens på arbejdspladsen af Daniel Goleman.
Følelsesmæssig intelligens har vist sig afgørende for succes i livet.
I disse år udløser denne forståelse vigtige forandringer på arbejdsmarkedet.
Akademisk kunnen og faglig ekspertise reduceres til nødvendig baggrundsviden, mens f.eks. samarbejdsevne, personlig integritet og fleksibilitet får stadig større betydning i både private og offentlige virksomheder. Følelsesmæssig intelligens bliver i stadig stigende grad brugt som kriterium ved ansættelser, især på lederplan.
Daniel Goleman har baseret følelsernes intelligens på arbejdspladsen på undersøgelser af mere end 500 større virksomheder over hele verden. Daniel Goleman beskriver indgående de forskellige kvaliteter som indgår i den følelsesmæssige intelligens, og viser deres betydning inden for forskellige fag og på forskellige ledelsesniveauer. Daniel Goleman præsenterer virksomheder, der har haft held med at indbygge følelsesmæssig intelligens i deres virksomhedskultur, men dokumenterer også de katastrofale omkostninger for virksomheder, hvor toplederne savner kvaliteter som selvkontrol og samarbejdsevner.
Daniel Goleman ser også nærmere på virksomhedernes nuværende uddannelsespolitik og ikke mindst på den forbavsende mangel på viden om effektiviteten af denne indsats, og han opstiller retningslinier for en forbedret medarbejderuddannelse.
Forlaget Borgen har udgivet:
-
Følelsernes intelligens på arbejdspladsen.
Følelsernes intelligens på arbejdspladsen kan købes på saxo.com
Af andre bøger fra Daniel Goleman kan nævnes:
- Følelsernes intelligens
- Hvorfor følelsesmæssig intelligens er vigtigere en intelligenskvotienten.
Hilsen
Christel
Gemt under Bøger af
Følelsernes intelligens af Daniel Goleman.
En banebrydende bog om den nyeste hjerneforskning. Hvorfor følelsesmæssig intelligens er vigtigere end intelligenskvotienten.
Daniel Goleman gør op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores intelligenskvotient er. Bogen "Følelsernes intelligens" er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK klarer livets tilværelse med bravur.
Daniel Goleman understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er også kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse – basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.
Daniel Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partneren, forældrerolle og psykisk sundhed. Goleman gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt.
Forlaget Borgen har udgivet:
-
Følelsernes intelligens.
Følelsernes intelligens kan købes på saxo.com
Af andre bøger fra Daniel Goleman kan nævnes:
- Følelsernes intelligens på arbejdspladsen
- Følelsesmæssig intelligens har vist sig afgørende for succes i livet.
Hilsen
Christel
Gemt under Bøger af
Personlig coaching og udfordringer – At håndtere modstand
Jeg har i de mange år, hvor jeg har arbejdet med menneskers personlige problematikker, personlige udvikling og personlig vækst ofte undret mig over, at mange tror, at de "stegte duer flyver ind i munden på dem". Det gør de ikke. Og for at nuancere billedet en kende og eksemplificere mit lidt provokerende billede sige, at jeg bemærker en tendens, hvor mange blot vil have fjernet deres problem, blot vil have problemet fuldstændigt væk, uanset om det er en tankerække, en følelse eller en udenforstående faktor, fordi der så ligger en antagelse om, at så bliver alt jo godt.
Min baggrund for at skrive om dette emne, er at jeg har nogle pointer.
For min pointe er ikke, at jeg ikke godt kan følge eller forstå de mennesker, der har så stort et håb om at få det bedre. Det kan jeg godt. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man har døjet så meget med en overbevisning, en tilstand som angst eller modløshed, en forvirrende og belastende chef, kollega eller kæreste, at man ikke orker mere og har nået et udmattelsespunkt.
Hvad er så min pointe?
Min pointe er, at når man er i gang med en personlig coaching og personlig vækst, hvor man sætter sig mål, ja så er det givende at gøre sig en ting helt klart, nemlig:
Vi har virkeligheden med som medspiller.
- Selvom vores mål er nøjagtigt og præcist formuleret.
- Selvom vores mål er realiserbart, og vi har adgang til de ressourcer, interne som eksterne, som vi har brug for at komme i mål.
- Selvom vi har sat os et mål, der har absolut vigtighed og også er accepteret af vores omgivelser, ja så har vi fortsat virkeligheden med som medspiller.
Det betyder på det praktiske plan, at vi ligeså godt kan indstille os på at blive "forstyrret" på vejen mod vores mål. For der vil komme uforudsete og uventede "indspark fra højre", uanset hvor godt vi planlægger og målsætter. Og heldigvis for det.
Lad mig give et par eksempler på dette, for der er endnu en pointe i dette dokument. For at komme til den, må du læse videre.
Eksempler på, at vi har virkeligheden med som medspiller, og altså kan forvente indefra som udefrakommende "forstyrrelser" kan være:
- En person vil tabe sig 20 kilo. Er begyndt at motionere regelmæssigt og holder sig til sund og ikke – fedende mad, drikker masser af vand og er godt på vej til at indfri de forskellige delmål. Nu inviteres personen så til 2 konfirmationer, et bryllup og en årlig hyggetur med "gutterne". Dette kan forekomme som en bremse, som en streg i regningen, for nu kan planen ikke overholdes så let..
- En person ønsker en højere løn. I den personlige coaching øges personens strategier for en styrket selvsikkerhed, en tro på at det kan lade sig gøre, ligesom at personen er sikker på sine argumenter. Den dag, hvor der holdes møde med chefen, siger denne dog nej.
- En person arbejder i den personlige coaching med præstations og eksamensangst. Processen går godt, og personen føler sig mere og mere modstandsdygtig med hensyn til de mundtlige eksaminer, der ligger forude. Førhen har personen altid haft stor nervøsitet, ubehag og panikagtige tilstande ved mundtlige præstationer. Personen skriver på sin afsluttende opgave med en studiekammerat. De skal sammen til mundtlig eksamen. Kort før aflevering af opgaven, dør studiekammeratens mor, og denne trækker sig fra opgaven og fra eksamen. Tilbage står personen. Det er for sent at koble sig på en anden gruppe. Vedkommende mener ikke at han kan færdigskrive opgaven alene, og den sikkerhed, der lå i at gå til eksamen som en gruppe, er væk.
- Du og din familie har planlagt en udenlandsreje i uge 42, som er skolernes efterårsferie. Rejsen er bestilt og betalt. Nu meddeler din vigtigste og største kunde fra USA, at han kommer til Danmark i uge 42, da han er på tur i Europa, og gerne vil have et møde onsdag i uge 42 vedr. det fremtidige samarbejde.
- I har i familien besluttet jer for at købe en ny bil. Det skal være den model, der kommer sidst på efteråret. I glæder jer og har sparet op til udbetalingen. En efterårsstorm river det halve af taget på jeres hus. Og er ikke penge til begge udgifterne.
Der er eksempler i hvert eneste menneskeliv og mange af dem. Eksempler på, at selvom der er noget, vi vil, ja så kan virkeligheden af og til enten bremse disse planer ned, eller ændre dem så radikalt, at det mål, der ville nås, bliver væsentligt anderledes.
Det er sund fornuft og almindelig livsindsigt, men kun de færreste kan sige sig fri for at de ikke ærgrer sig, ikke bebrejder, ikke ængstes, ikke bekymrer sig mv. det må man naturligvis også gerne. Hvad der er vigtigt, er at de erfaringer, man samler sig udfra sådanne livssituationer er væsentlige.
Og med den retrospektive optik knyttet på, mener jeg, at den modstand, som vi møder, kan have endog vital betydning for os. Jeg mener ikke, at vi skal opsøge modstand eller det, som jeg tidligere i dette dokument har kaldt "forstyrrelser". Men min pointe er, at vi vil gavne os selv og vores egen vækstproces og livskvalitet væsentligt, hvis vi indstiller os på at lære noget af modstanden, i stedet for straks at kategorisere den som:
- jeg er også altid uheldig
- der er heller ikke noget, der lykkes for mig
- er der ikke det ene, så er der det andet
- det nytter ikke at sætte mål, for der kommer altid noget i vejen
- de andre har det meget lettere end mig
osv. osv..
I mit personlige liv, hvor jeg i mit arbejdsliv er coach, psykoterapeut, formidler og foredragsholder, og i mit privatliv er mor, kæreste, veninde og tilligemed er blind grundet en øjensygdom, ved jeg, hvad det vil sige at blive "forstyrret" i sine planer, mål og drømme. Jeg ved, primært grundet min blindhed, at jeg dagligt konfronteres med afmagt. Og jeg har for længst "knækket den nød". Jeg har opøvet den fleksibilitet, som det giver ikke at kunne se på det fysiske plan, og attituden, der har været bæredygtig, er attituden til, at jeg kan se og møde enhver oplevelse forventet eller uventet som en episode, jeg kan lære af. Modstand er for mig blot en kærkommen anledning til at stoppe op og åbne en uventet gave. Og for at dette ikke skal blive for rørstrømsk, og du tænker "hold da op, nu pudser coachen da virkelig sin glorie", og for at du heller ikke behøver at overveje, om det vil hjælpe dig, hvis du fik et synshandicap, vil jeg i den kommende tid, skrive om modstand og modstandsdygtighed, indsigt og håndtering under min kategori om personlig coach.
Fordi det er vigtigt at gøre op med naive og eskapistiske forestillinger om, at træerne vokser ind i himlen, at de stegte duer flyver ind i munden, og også at nuancere begrebet, der i flæng nævnes, nemlig "at hvad man ikke dør af, bliver man stærkere af ".
God læselyst
Christel Sonne Rasmussen
En historie om udfordringer og modstand.
Og så lige en anden historie om udfordringer og modstand.
Så er der lige en tredie historie om udfordriner og modstand.
Læs også siden:
Gemt under Personlig Coach af
Udfra min pointe om, at modstand er en del af enhver proces, uanset om den er af personlig karakter eller arbejdsmæssig karakter, vil jeg invitere dig, der læser dette dokument, til at høre en gammel historie.
Om du sidder som leder og har mest fokus på arbejdsglæde og personalepleje. Om du sidder som et individuelt menneske, der har fokus på personlig coaching og udvikling. Om du sidder som del af en medarbejdergruppe, der mangler overskud, er stressbelastet og knap kan se dig ud af det, er jeg sikker på, at denne historie vil gå med dig. Og formentligt og forhåbentligt vil være brugbar i mange situationer.
Fordi:
- Attituden gør en forskel.
- Attituden påvirker håndteringen.
- Og attituden er det, du selv har indflydelse på, fra situation til situation i dit liv.
God fornøjelse.
For mange år siden, ja så mange år siden, at Vorherre stadig vandrede rundt på jorden, var der en mand, som man i vores tid ville kalde for landmand. En mand, der dyrkede jorden og ud fra afgrøderne forsørgede sig selv og sin familie.
Manden var tilfreds med at dyrke jorden. Han kunne godt lide det daglige arbejde, og følte altid stor nydelse ved at se kornet vokse op og ved at høste afgrøderne, når tiden var inde til dette. Et fænomen forstyrrede ham dog, og kunne gøre ham både ærgerlig og frustreret, nemlig VEJRET.
Han havde i sit stille sind mange gange tænkt, at Vorherre ikke var landmand. For havde han været det, havde han sørget for at tilpasse mængden af frost, regn, blæst og solskin, så det sikrede afgrøderne i langt højere grad end tilfældet. Mange gange havde landmanden grædt, når en forårsstorm havde slået store dele af hans afgrøder ned. Mange gange havde han frustreret ventet på, at frosten skulle gå af jorden. Mange gange havde han sukket efter regn, når solen havde svedet kornet fuldstændigt, og mange gange havde han modløst set ud over regntunge afgrøder og manglet blæsten og solen, der kunne tørre disse
Så da Vorherre en dag kom vandrende ved markskellet, øjnede han den chance, han så tit havde ønsket sig. Nu var muligheden der. Muligheden for at tale med Vorherre om vejret .Og landmanden tog mod til sig. Han gik hen til Vorherre, hilste på ham og spurgte, om han måtte fremsætte et ønske. Vorherre var mild og i godt humør og bad landmanden sige frem.
Kære Vorherre, sagde landmanden. Jeg er taknemmelig over alt, du har skabt og taknemmelig for, at min familie og jeg kun har sultet lidt. Men jeg vil sige, at jeg tit har tænkt på, at du ikke er landmand. Jeg vil spørge dig, om jeg må få lov at få herredømmet over vejret i en periode, så jeg kan vise dig, hvor lidt der skal til, for at skabe større vækst.
Vorherre og landmanden drøftede situationen. Og blev enige om, at landmanden måtte bestemme over vejret i en periode på 7 år, og at de kunne mødes 1 gang om året for at tale om, hvordan det gik.Ingen var lykkeligere end landmanden. Hans bøn var blevet hørt, og nu var alt så ligetil.
Han gik straks i gang. Han sørgede for, at frosten var af jorden i det tidlige forår. Han sørgede for milde vinde og tilpas varme. Han sørgede for regn, der tilsvarede det, som kornet havde brug for. Han sikrede sig, at der ikke var storme. Han sørgede ganske enkelt for de allermest optimale omstændigheder og da høsttiden nærmede sig, var ingen lykkeligere end landmanden. Aldrig havde kornet stået så højt og flot. Aldrig havde kornet været så gyldent og så fint. Aldrig havde landmanden set så sammenhængende og harmoniske marker. Ingen områder med golde pletter, ingen områder med nedadbøjet og regntungt korn, ingen misvækst eller manglende vækst. Alt var perfekt. Hans hjerte svulmede, og han glædede sig inderligt til den dag, hvor høsten skulle i gang.Et par dage før høsten ville landmanden lige smage på sit korn. Han trak et strå op, og åbnede et aks. Og blev lidt overrasket. For kornakset var tom. Der var intet velsmagende korn i kornakset så landmanden trådte et par skridt ind i marken, og plukkede et nyt strå. Og til sin overraskelse med samme resultat. Kornaksene på dette strå var også tomme. Han mærkede en svag panik brede sig, men gik ufortrødent hen til et andet område af marken og plukkede endnu et par strå. Nu var det ikke overraskelsen, der overmandede ham, men rædsel og panik. Også disse strå, hvor smukke og hvor lange de end var, havde tomme bælge. Der var intet korn i stråene. Og skønt landmanden løb hid og did fra mark til mark, var resultatet det samme alle steder. Skønt afgrøderne havde fået, hvad landmanden vurderede, som de bedste omstændigheder, bar de intet korn. Skønt de var smukke og gyldne, ranke og stolte, var de tomme for det allermest vigtige, nemlig kornet.
I sin totale desperation anråbte landmanden nu Vorherre. Han kunne ikke se sig ud af situationen, og bønfaldt om hjælp. Og i løbet af kort tid dukkede Vorherre da også op ved et af markskellene. Landmanden løb, som han aldrig havde løbet før, hen til Vorherre og beskrev grædende situationen.
Vorherre så mildt på ham og sagde.
Jeg forstår din smerte. Og lad mig fortælle dig noget, som jeg tror, at du har overset.Da du fik herredømmet over vejret, gav du dine marker, hvad du mente var bedst - tilpas regn, tilpas solskin, tilpas vind. Men dit korn har aldrig haft noget at kæmpe for.
Da det skulle op af jorden, behøvede det ikke at gøre en ekstra indsats, for mulden var varm. Da dit korn voksede op, behøvede det ikke at udvikle modstandsdygtighed, for der var ingen modstand. Der var ingen voldsom blæst, der var ikke for megen regn, og der var altid den varme, som du skønnede, var bedst. Så kornet behøvede ikke at trække på sine ressourcer. Det kunne koncentrere sig om at vokse frit op og blive flot. Og det gjorde det. Men det så ingen grund til at udvikle mere end dette. Det så ingen grund til at bære frugt. For det mødte aldrig modstand. Og nu står du så her, hvor du må erkende, at du har verdens flotteste marker, men marker uden indhold. Strå og aks uden korn. Og udsigt til en vinter med hunger og desperation.Landmanden indså Vorherres pointe. Modstand er ikke af det onde. Modstand hærder, modstand styrker, modstand giver os grunden til at gøre en ekstra indsats. Og han gav straks herredømmet over vejret tilbage til Vorherre.
Historien er gammel og viis. Og handler naturligvis om meget mere end vejret. Modstand er kun et problem, når vi som mennesker, fagligt og personligt, ikke formår at tackle og håndtere den. Modstand er lærerigt og givende. Og noget, vi må forholde os til i stedet for blot at sætte idealistiske og naive mål, enøjede og derfor snæversynet.
Som coach fortæller jeg ovenstående og lignende metaforer tit. Ikke for at nedgøre min fokusperson eller én gruppe, jeg står overfor. Men for at perspektivere, hvad det, som vi kalder modstand, kan bruges til. Og jeg mener fortsat, at modstand hverken skal søges eller opretholdes, men forstås og håndteres. Så vi i stedet for kun at beklage og ærgres, bevæger os videre og agerer langt mere konstruktivt i lignende situationer fremover. Og lad det være understreget, så der ikke hersker nogen tvivl om mit budskab.
Jeg og mine konsulenter har den viden, der gør, at vi mener, at alt kan coaches. Om du søger arbejdsglæde og større trivsel på arbejdspladsen, om du ønsker at være mindre stresset, om du ønsker at berige den kultur, der er på jeres arbejdsplads. Og/eller om du som individuelt menneske er interesseret i coaching på grund af temaer og problematikker, som du vil have mere indflydelse på, ja så ved jeg, og det ved du også: der vil tid efter anden komme modstand. Der vil tid efter anden komme uventede forstyrrelser. Lær at møde disse. Lær at håndtere disse. For så er det dig, der mestrer. I stedet for at være den, der flygter eller blot brokker sig.
Vil du have mere information om emnet.
Vil du bestille et foredrag.
Vil du have et skræddersyet forløb til din virksomhed, indenfor stresshåndtering, effektivitet, personalepleje, kommunikation, konflikthåndtering mv., ja så kontakt Uni Coaching for nærmere information.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Læs også historien om:
Tilbage til side om:
Gemt under Blog - blandet af