Om retfærdighed og uretfærdighed på arbejdspladsen.
Som mennesker vil vi gerne behandles med respekt. Vi har brug for det, fordi respektfuld kommunikation og handling både motiverer os, gør os glade og sikre, hvilket på en arbejdsplads betyder, at arbejdsglæden, overskuddet og effektiviteten vil være både tydelig og mærkbar. Det at blive uretfærdigt behandlet på en arbejdsplads forekommer hyppigt, også på de danske arbejdspladser. Der er igennem tiden opstået flere parametre, der er med til at synliggøre, hvorvidt retfærdigheden eller uretfærdigheden florerer.
På et tidspunkt var man mest optaget af retfærdighed udfra fordeling. Det vil sige, at der var retfærdighed på arbejdspladsen, når man fik samme løn for samme ydelse.
Senere, i videnssamfundet, har tendensen udviklet sig til, at vi som ansatte i langt højere grad også vurderer retfærdighed eller uretfærdigheden på, hvordan tingene gøres. Det viser sig, at det mange gange ikke er fyringsrunden, der forarger og smerter folk; – det er måden, fyringsrunden gøres på, der evt. sætter spor. Også helt ind i helbredet.
Måske kan du nikke genkendende til et eller flere af følgende eksempler på uretfærdighed på arbejdspladsen:
- Nogle får tildelt visse goder (løn, frynsegoder, anerkendelse, ros) og andre GØR IKKE.
- Lederen sympatiserer med udvalgte ansatte.
- Der gives forskellig løn for den samme indsats.
- Forslag fra ansatte høres ikke/tages ikke alvorligt.
- Kommunikationen er urimelig, krænkende, nedladende.
Bliver vi ikke behandlet godt, og er der synlige og uretfærdige fordelinger og manglende anerkendelse, smitter det lynhurtigt og spreder sig.
- Det ved vi jo godt.
- Men den nyeste forskning peger nu på, at netop retfærdighedsaspektet også har en indvirkning på helbredet, fysisk som psykisk. Så nu må man vågne op.
Sidder du som leder og ønsker at vide, præcist, hvad det er for principper, der afgør, om pilen peger på uretfærdighed eller retfærdighed, kan du betragte de følgende 6 principper og med hånden på hjertet afgøre, hvorvidt de er i spil, praktisk som kommunikativt på din arbejdsplads. Ligesom du som medarbejder eller ansat kan kigge på, om du er bekendt med disse principper og ser dem levendegjort og informeret i arbejdet.
De 6 principper for retfærdighed på arbejdspladsen
- De ansatte behandles ens
- Ledernes personlige sympatier spiller ikke ind.
- Der er ankemulighed.
- Der er et klart beslutningsgrundlag.
- De ansatte bliver hørt.
- At anerkendte etiske principper overholdes.
For at kunne begribe graden af uretfærdighed på en arbejdsplads, må man som ledelse gøre sig klart, at man må lytte til den feedback, som ansatte og medarbejdere kommer med vedr. dette punkt. Kun de færreste mennesker anskuer nemlig deres egen adfærd og kommunikation som uretfærdig eller urimelig. Det er ikke første gang på denne hjemmeside, at jeg nævner, at ledelsen eller lederen er kulturbærer, og det er grunden til, at jeg fremhæver denne gruppe specielt i forhold til at gøre og være retfærdig.
Mit eget bud er, at mange begynder at blive mere kræsne og bliver bedre til at sige fra overfor uretfærdighed. På en arbejdsplads betyder det, at der ved uretfærdig håndtering af en sag vil forekomme det, jeg kalder intelligensflugt.
Dog kan det være så uigennemskueligt, at der forekommer en vis uretfærdighed, og man kan følge sig så afhængig af jobbet, lønnen og/eller kollegerne, at man tolererer megen uretfærdighed, før man griber ind. Og som det påvises i undersøgelserne, er der nogle, der aldrig når dette, men i stedet oplever blodpropper i hjertet samt udvikler depressioner.
Venlig hilsen
Christel sonne Rasmussen
Se mere på siden:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Ledelses coaching af 
Ubevidst intelligens – Du ved mere end du tror.
Der er en intelligens i det ubevidste, som er bevidstheden overlegen. Den former vores handlinger, samspillet med andre og vor grundlæggende oplevelse af virkeligheden.
Med sin nye teori om ubevidst intelligens vender Ole Vedfelt op og ned på vedtagende forestillinger om menneskelig kommunikation, om forholdet mellem krop, følelser og intellekt, om hukommelse, drømme selv erkendelse og personlighedsudvikling.
Ole Vedfelt beskriver den menneskelige psyke som et gigantisk informationsnetværk, der forgrener sig ned i kroppen og ud i omverdenen, tilbage til menneskets udviklingshistorie og ind i fremtiden. Han viser, hvordan vi kan få adgang til skjulte ressourcer og kompetencer og bringer dem i anvendelse på alle livsområder.
Ubevidst intelligens har vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes hverdag, for arbejdslivet, pædagogik, psykoterapi og videnskabelig erkendelse. Du opfatter langt mere med det ubevidste end med din bevidsthed, og du ved mere end du tror.
Ubevidst intelligens tager udgangspunkt i en omfattende forskning og i erfaringer fra forfatterens arbejde med psykoterapi og kommunikation.
Ubevidst intelligens indeholder afsnit om:
- Ubevidst sansning, kropslig og følelsesmæssig viden.
- Praktisk intelligens og intuition.
- Praktisk intelligens og tavs viden.
- Drømme og kreativitet.
- Sjælen som informationsnetværk.
- Erindring og virkelighed.
- Vores indre delpersonlighed.
- Sindets skabende kræfter og personlig udvikling
Bogen vender op og ned på vedtagne forestillinger om menneskelig kommunikation, forholdet mellem krop, følelser og intellekt, om hukommelse, drømme, selverkendelse og personlighedsudvikling.
Ubevidst intelligens er udgivet på forlaget Gyldendal
GHTime Code(s): ncGemt under Bøger af
Coaching – og kunsten at leve leverer en vifte af nye værktøjer, modeller og øvelser til at coache.
Hverken professionel succes eller personlig lykke har ifølge denne bog ret meget med held, skæbne, de højere magters lune eller særlige medfødte evner at gøre. Det handler derimod om livskunst i ordets mest bogstavelige forstand – og livskunst kan læres.
Life coaching er en betegnelse for coaching, som ikke kun handler om arbejdslivet, men tager et spadestik dybere og inddrager hele livet. I life coaching hjælpes mennesker til at finde indre svar, opdage nye muligheder og udvikle glemte ressourcer i såvel det professionelle som det private liv.
Coaching – kunsten at leve præsenterer nye indfaldsvinkler til at forstå, hvad der ligger bag ens opfattelse af sig selv og ens evner og muligheder. Man får konkrete redskaber til at kunne frigøre sig fra de tanker og livsmønstre, der hæmmer fuld livsudfoldelse, og bogen viser, hvordan vi alle i langt højere grad kan lære at bruge den kreative del af psyken, hvorfra liv, glæde og følelse af mening kommer.
Bogen falder i to dele. Først en teoretisk tilgang til alle de aspekter af menneskers tanker, følelser og adfærdsmønstre, som det er nødvendigt at forholde sig til, hvis man vil beskæftige sig seriøst med coaching og personlig udvikling. Denne del af bogen indeholder også en lang række øvelser, læseren kan bruge til at coache sig selv. Bogens anden del er en arbejdsbog, der indeholder mange konkrete anvisninger til dem, der aktivt ønsker at coache andre.
Coaching – kunsten at leve leverer en vifte af nye værktøjer, modeller og øvelser til at coache, og Ole Vadum Dahls evne til at integrere allerede kendte teknikker i andre sammenhænge gør hans tilgang til coaching enestående og nytænkende.
Ole Vadum Dahl, psykoterapeut og coach er stifter af ID terapi- og Life coaching-uddannelsen, der har hjemme på Drueholm mellem Ringsted og Køge.
Bogen "Coaching – kunsten at leve" er udgivet på Borgens forlag
GHTime Code(s): ncGemt under Bøger af
Jeg talte med en kvinde på en arbejdsplads, hvor jeg lavede teambuilding. Vi talte om stress og stresshåndtering i en pause.
Hun fortalte mig, at hun mente, at hun var ret så stresset, og at hun blandt andet derfor havde været til foredrag med en læge. En læge, der havde været rigtigt god til at beskrive de symptomer og konsekvenser, som stress giver.
Kvinden beskrev, at hun var blevet meget opmærksom på det, hun registrerede.
Jeg spurgte interesseret, for der er jo meget at vide om stress, og altid en lejlighed til at lære mere, om hvilke redskaber, de havde fået fra lægen.
- Kvinden sagde, at det, som lægen havde pointeret, var, at det var vigtigt at slappe af, og at det var vigtigt at tage forebyggende sygedage. Kvinden havde taget rådet om de forebyggende sygedage til sig, og holdt nu fri en gang om måneden, under dække af, at hun var syg.
Jeg tænkte meget over dette råd.
For jeg forstår godt lægens anbefaling om at "trække stikket ud" og deaktivere, så man får holdt et frikvarter, hvor man kan lade op igen.
Og samtidig tænkte jeg, at det var et trist råd.
Ikke fordi, at vi ikke skal forebygge, for det er væsentligt og vigtigt, men at det var trist, at man skulle lyve sig til at få genoprettet sin ligevægt. Trist, at man på arbejdspladsen havde så lidt interesse og føling med stress, at man slet ikke kunne drøfte det eller implementere flere frikvarterer, ændre forventninger og krav mv. til den enkelte medarbejder.
Mine tanker om stresshåndtering, er som du kanske har læst dig til her på siden, at det er væsentligt at forholde sig konstruktivt til sin tid og sine ressourcer. Jeg arbejder med stresshåndtering med mange konkrete værktøjer, så den enkelte igen får sin nattesøvn, så man kan lære at parkere bekymringer og spekulationer, så evnen til at være mere nærværende, så overblikket atter kan gendannes, så selvkontrollen og omsorgen bliver en integreret del af tankegangen og adfærden. Jeg mener, at stress er så stor en trussel imod vores følelsesmæssige sammenhæng, fysiske og psykiske helbred, at jeg gerne slår et slag for, at man i enhver situation, på arbejdet eller privat, er i stand til at stresshåndtere. Så man kan vælge, om man vil holde fri, men ikke på trods af at man er for stresset til at gå på arbejde, eller frygter, at man bliver stresset, hvis man ikke holder denne forebyggende sygedag.
Jeg tænker, at vi som mennesker godt kan tåle at have travlt, men vi skal lære at lade op og lære at parkere det, der hverken er vigtigt eller haster. Så vi kan være nærværende, givende og os selv.
Tænk over det.
For det er nu, at du kan lave et skift.
Inden stressen laver om på dig.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Stresscoach,
Leder af Unicoaching.dk
August 2011
Andre sider:
-
Sygedage og fraværsdage på arbejdspladsen
-
Stresspolitik – Udarbejdelse og indføring af stresspolitik på arbejdspladsen
GHTime Code(s): nc nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Med tak til Stephen R Covey for bogen 7 gode vaner.
Bogen 7 gode vaner er en praktisk værktøjskasse med redskaber til personligt lederskab og livskraft – både til arbejdet og privat.
Jeg har i mit eget personlige liv og i mit professionelle liv draget megen nytte af Steven Coveys bog om de 7 gode vaner, der når alt kommer til alt, handler om både ledelse og selvledelse.
Den første gode vane, som Covey peger på, er den vane, der handler om at være proaktiv i stedet for bl.a. reaktiv. De fleste forstår, hvad det at være proaktiv dækker over.
Proaktivitet dækker over at være handlekraftig, at tage fat i situationerne, gerne mens de er små, og at sætte sig mål, for sig selv og sit team, og at sætte den indsats ind, der gør, at man skridt for skridt og dag for dag nærmer sig sit mål.
Mange vil gerne være mere proaktive. Men møder mange barrierer og megen modstand undervejs.
Bl.a. er en af de modstande, som mange møder, evnen til at være reaktiv. Som ikke kun er at nøle eller tøve. Men som i mange tilfælde har rod i, at man er mere optaget af sig selv end af andre. At man holder kontakt med andre, med den bagvedliggende grund, at man ønsker at opretholde relationen, fordi man mener, at den kan gavne én selv.
Min pointe med denne lille skrivelse er ikke, at man ikke må være optaget af sig selv. Men at man må tænke og mærke efter, hvorvidt man har interesse i bestemte relationer, for at drage nytte af dem til egen fordel, eller fordi man ønsker at løfte eller berige den anden part.
Den leder, professionelt som privat, der er proaktiv, er således ikke kun handlekraftig og målrettet, men også et menneske, der har det overskud til at ville netop det bedste for andre, langt mere ubetinget end den person, der agerer reaktivt.
Forhold dig til, hvor du befinder dig på skalaen med hensyn til, hvorvidt din indre pil peger henimod det proaktive eller det reaktive. Uanset om du er leder eller ej, og/eller om du ønsker at være mere selvledende, må du orientere dig væk fra det reaktive og henimod det proaktive, for også som menneske at ville løfte andre, fordi du er klar og bevidst over, at det også vil løfte dig selv.
Hilsen
Christel
Gemt under Blog - blandet af
Bliv klogere på stressbekæmpelse.
Lær din egen stress skala at kende – og få værktøjer, der passer til dig og din virksomhed.
Nedenfor finder du vores kursusprogrammer der beskriver vores stresskurser.
- Kursusprogram – Stressbarometeret
- Kursusprogram – Stressbarometeret◦Stressbarometeret henvender sig til virksomheder og personalegrupper.
Kursusdagen "Stressbarometeret" kan følges op af coaching for enkelte eller for personalegrupper, der ønsker endnu flere værktøjer.
- Kursusprogram – Stressbarometeret◦Stressbarometeret henvender sig til virksomheder og personalegrupper.
- Kursusprogram for Skru ned for stressen
- Et kursus for mennesker, der arbejder med mennesker.
De fleste, der arbejder med mennesker kender til det fænomen, som populært kaldes "at tage arbejdet med hjem".
- Et kursus for mennesker, der arbejder med mennesker.
- Lad op, inden stress får dig til at lade stå til
- En hel kursusdag, hvor vinkler på stress og værktøjer til stresshåndtering gennemgås.
Formålet er, at den enkelte kender til egne stress – signaler og har konkrete og brugbare redskaber til stresshåndtering ved dagens udgang.
- En hel kursusdag, hvor vinkler på stress og værktøjer til stresshåndtering gennemgås.
Er der et bestemt stresskursus, som du ønsker informationer om, er du velkommen til at kontakte Unicoaching for yderligere informationer.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching
Kolding,
September 2011
Læs mere på hovedsiden:
Du kan også læse mere i kategorien:
GHTime Code(s): nc nc nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Samarbejde og kommunikation på mellemniveau kan inddeles i fire grundtyper.
Når man i sit team har fået undervisning i klar og tydelig kommunikation og har arbejdet på i daglig praksis at få de værdier i spil, som er betydningsfulde for en god arbejdsdag, udvides fokus til flere punkter, så samarbejdet og kommunikationen kan blive endnu bedre.
På undervisnings- og kursusdage vedr. samarbejde på mellemniveau, inviteres den enkelte medarbejder og leder til at forholde sig til sig selv. Fordi det ikke er nok at have et ønske om, at et team skal fungere anderledes og bedre. Ønsker man virkeligt at gøre indflydelse, må den enkelte blive meget bevidst om egne signaler og værdier, adfærd og mønstre.
Derfor bliver indholdet på sådanne kursusdage om samarbejde på mellemniveau, en spændende og givende refleksions- og selvgenkendelsesproces.
- Den enkelte inviteres til at finde ud af, hvorfor denne er særlig/speciel for teamet. Hvad det er, som man som faglig person kan spille ind med, som er givende og konstruktivt for teamet.
- Den enkelte inviteres til at se på, hvad det er for situationer, der kan få gamle vaner/mønstre til at tage over, så man evt. har en for passiv, aggressiv, reaktiv eller intetsigende adfærd. Og hvad man selv kan gøre, for at sikre sig, at vaner og gamle mønstre ikke får lov at tage spillerum fremover. For at kunne forstå sig selv, må man også forstå, hvordan andre opfatter os.
Og udover at få og lære at give feedback, bliver temaet også at gøre klart, hvad det er for grunddynamikker, der er i spil, når vi som personer på en arbejdsplads, reagerer på forskellige måder.
Både det at forstå sine egne grunddynamikker og andres grunddynamikker er mere end afgørende. For det gør, at vi ikke tillægger adfærden så stor betydning, men har en forståelse for hensigten eller dynamikken bag adfærden.
.
Der er fire grunddynamikker, der er i spil, både når vi er på arbejde og når vi er private.
Den ene grunddynamik i samarbejde er – At gøre tingene færdige.
- Der er mange mennesker, der på mere eller mindre hensigtsmæssig måde ønsker at få gjort tingene færdige. Og som har dette som en dynamik i sig. Når sådanne mennesker bemærker, at der sløses eller nøles, eller tingene går i stå, vokser frustrationen. For de føler sig først tilpas og sikre, når tingene er gjort færdige. Det kan komme til udtryk både i dialog, opgaver, planer mv.
Når man står i en situation med en person, der har denne grunddynamik, og personen måske med voldsomhed og kritik peget
r på, hvor langsomt, det går, ja så vil man ved at kunne anerkende personens grunddynamik, i langt de fleste tilfælde få en mere konstruktiv arbejdsgang ud af det.
En anden grunddynamik i samarbejde er – At gøre tingene rigtigt.
-
Umiddelbart minder disse førstnævnte grunddynamikker om hinanden, men der er en væsentlig forskel. Hvor de mennesker, der ønsker at få tingene gjort færdige, tit er fokuserede på tid og indsats, effektivitet og proaktiv handling, er de mennesker, der har grunddynamikken at få tingene gjort rigtigt, interesserede i detaljen. Det betyder, at denne sidstnævnte grunddynamik mange gange sagtner et tempo, netop for at det allerbedste resultat sikres.
Mange gange vil personen, der ønsker at få gjort tingene rigtigt, føle sig presset på en arbejdsplads, hvor tempoet er skruet op. Netop fordi det i praksis kan være svært at nå at gøre tingene rigtigt, når der ligger et krav om tempo og effektivitet. Således vil de personer, der har hver deres grunddynamik ofte misforstå hinanden.
Den første vil mene, at den anden er alt for langsom og omstændelig, og den anden vil opleve, at den første er en slavepisker, overfladisk og tempofikseret.
Det er afgørende, at man i sådanne sammenhænge forstår hinandens grunddynamikker og udfra forudsætningerne kan finde en arbejdsgang, der er fremmende for begge parter.
For at kunne forstå andres grunddynamikker, må man forstå og kende sin egen, og erkende, hvilken adfærd og kommunikation, man spiller ud i samarbejde og samvær, netop på grund af den grunddynamik, man har..
En tredje grunddynamik, og bemærk igen, at grunddynamik er det, der driver os, i vores arbejde og vores private liv, – At komme godt ud af det med andre mennesker.
-
På en arbejdsplads bliver det tydeligt, hvem der er de "sociale" typer, eller rettere: det bliver tydeligt, hvem der har en adfærd, der fortæller om, at man allerhelst bare vil have det godt med de andre og derigennem undgå konflikter og ufred. Mennesker, der på deres arbejdsplads, søger at opnå fred og god stemning, som det vigtigste, sætter meget tit sig selv på et overarbejde. Fordi de nogle gange må gradbøje deres egne meninger for ikke at blive uvenner med andre, fordi de kan være meget utydelige i deres udmeldinger og helst ikke vil tage stilling, og fordi det slider på dem, hvis stemningen ved personalemødet er negativ.
Men denne grunddynamik er ligeså vigtig som enhver anden. Og må anerkendes på fuld højde med de øvrige. Kan man anerkende, at en kollega eller en medarbejder eller en chef har denne grunddynamik vil man forstå mange af de handlinger, der er foretaget – eller ikke foretaget – igennem tiden. Og det er derfor, at man som menneske må søge at forstå grunddynamikkerne i sig selv, for at kunne forstå dem hos andre. For det giver sig selv, at vi i samarbejde og kommunikation er forskellige, og heldigvis for det, men har vi ikke indsigten til at forstå og begribe forskelligheden, vil den i alt for mange tilfælde være kilden til frustration, brok, sladder, alliancedannelse, mindsket effektivitet, flere sygedage mv..
Den fjerde grunddynamik i samarbejde handler om – Opmærksomhed og anerkendelse.
-
De mennesker, der har denne grunddynamik, som deres primære dynamik på en arbejdsplads, gør tingene på en måde, så de sikrer sig at få opmærksomhed og anerkendelse. Udebliver opmærksomheden og anerkendelsen, sættes der ekstra turbo på for at få opmærksomheden, og vi kender det fra børn, der nogle gange har en adfærd, hvor man som voksen smilende tænker "ja, negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed".
Det er på ingen måde hverken barnlige eller svage mennesker, der har brug for opmærksomhed og anerkendelse. Det er blot grunddynamikken, og respekt for den. Ligesom der bør være respekt for hver af de øvrige grunddynamikker.
Tænk på grunddynamikkerne som, at det er det, der driver os, og at vi på en arbejdsplads for at kunne højne og opretholde et samarbejde og en kommunikation, må kunne forstå, hvorfor adfærd og kommunikation mon er så forskellig fra vores egen.
Og dette viser ovenstående model tydeligt.
Altså handler mellemniveauet om samarbejde og kommunikation i, at den enkelte inviteres til større selvforståelse, fordi det højner forståelsen for andre.
Og samarbejde og kommunikation på mellemniveau handler så om, hvordan man med sin holdning, adfærd og kommunikation kan skabe situationer, hvor man netop arbejder sammen, på trods af divergerende grunddynamikker.
Bliver du mere interesseret i disse teorier, kan du bl.a. læse mere i:
-
"Besværlige mennesker", der kan bestilles på Jobindex eller Libris.
Vi glæder os til at lære dig og dit team om grunddynamikker, så samarbejde og kommunikation, personligt selvkendskab og konstruktiv adfærd bliver dele også af jeres arbejdsdage.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
September 2011
Tilbage til hovedsiden om:
Eller siden om:
GHTime Code(s): nc nc nc nc
Gemt under Teambuilding af
Besværlige mennesker af Rick Brinkman og Rick Kirschner.
Forstå hvorfor mennesker bliver besværlige – Løs dine problemer med besværlige mennesker – Gør noget ved negativitet, personangreb og raserianfald.
Besværlige mennesker er de mennesker, du ikke kan fordrage og som ikke gør, hvad du vil have dem til, eller som gør, hvad du ikke vil have dem til – og du ved ikke, hvad du skal gøre ved dem!
Den gode nyhed er, at du ikke behøver at være deres offer længere. Og skønt du ikke kan ændre besværlige mennesker, kan du kommunikere med dem på en sådan måde, at de ændrer sig selv.
Genkend de 10 mest uønskede typer adfærd
- Vælg din fremgangsmåde.
- Forstå de fire hensigter.
- Reducér forskellen.
- Lyt for at forstå.
- Tal for at blive forstået.
- Planlæg og forvent det bedste
Hæftet "Besværlige mennesker" hjælper dig med at identificere og samle elementer til effektiv kommunikation. Du kan bryde igennem og være en af de få, der får det bedste frem i de fleste mennesker, når de er værst.
Hæftet (80 sider) kan købes hos boghandleren og er udgivet af forlaget Libris.
GHTime Code(s): nc nc ncGemt under Bøger af
I går, torsdag den 10. maj, fik jeg en forespørgsel om stress.
Forespørgslen var fra en pårørende, der spurgte dels til litteraturhenvisninger vedr. stresshåndtering og dels til, hvordan man håndterer det, når ens nærmeste er stresset.
Og det er en forståelig og god forespørgsel, for mange mennesker er jo netop i den situation, at de ønsker at hjælpe en stresset pårørende, men ikke føler, at de kan "komme igennem" med deres hjælp. Og ligeledes oplever mange også, at de og eventuelle børn "smittes" af den negativitet, indelukkethed, afmagt og atypiske reaktioner, som den stressede pårørende udviser.
Derfor er jeg meget glad for denne forespørgsel og vil i denne artikel beskrive noget af det, som man som pårørende netop kan gøre, for at håndtere stress og skabe større sikkerhed for en bedre stemning og et mere konstruktivt samvær.
Jeg har 4 grundpointer, som er:
-
Vis omsorg
-
Gentag dit budskab
-
Giv kun to valg
-
Underkend ikke situationen, og sæt dig i respekt.
Når pointen "vis omsorg" nævnes først, er det ingenlunde tilfældigt.
Et stresset menneske hungrer efter omsorg, og er et sted i sin bevidsthed smerteligt klar over, at evnen til at være nærværende og givende, lader meget tilbage at ønske.
Og hvordan viser man så omsorg, uden at placere sig i rollen som "servicerende mor, der med medlidenhed i blikket håber på, at det hele snart går over"?
Tænk som pårørende på, at stress "snører sammen", og tænk på, at det, du som pårørende kan gøre, er at "snøre op". Du må naturligvis gøre dig klart, at det ikke er dit primære ansvar at snøre op for en andens stress, men at det nu er i orden at vise medfølelse og omsorg.
Helt konkret er fysisk varme en af de bedste måder at få stress til at snøre sig op.
- Jeg nævner i flæng nogle af de ting du som pårørende kan gøre:
- Lav fodbad til din pårørende.
- Læg et varmt tæppe eller et varmt håndklæde om skuldrene på din pårørende, når vedkommende sidder og forsøger at koble fra ved fjernsynet.
- Invester i en af de "kornpuder", som kan købes bl.a. hos materialister og brug den som afstressningsmiddel. Den kan varmes i mikrobølgeovnen og placeres over skuldre eller andre steder, hvor der evt. er smerte.
- Gør et varmt karbad klar til din pårørende.
- Hav en varmedunk eller et varmetæppe til sengen, så den stressede person tilføres varme, også om natten.
Fysisk varme løsner altid op.
Som nævnt i en anden artikel her på websitet, er det at give omsorg, at give fuldkommen tilstedeværelse og interesse virkningsfuldt. Og undersøgelser viser, at hvis vi som pårørende (eller plejepersonale) giver blot 2 minutters ansigtstid, hvor vi på en anerkendende og ikke-vurderende måde viser interesse, spørger ind til personen og evt. roser det, man bemærker, at personen har gjort, vil det også løsne op og ganske enkelt være med til at snøre "stressens jerngreb " op.
- Stressede mennesker kritiserer som regel sig selv for det, de ikke har nået, og det de ønsker at nå, og har således umanerligt svært ved at være til stede i nuet.
Det er det, den pårørende kan gøre. Gør nuet rart og trygt, uden konstante krav, og med en interesse, der gør, at den stressede person føler sig betydningsfuld.
- Musik er også en stemningsskaber. Og hvis din pårørende før har vist glæde ved musik, kan du bruge bestemte numre til at stresse af eller skabe en gladere stemning med.
- Hvis du som pårørende har gode erfaringer med at besøge bestemte steder, eller lave bestemte aktiviteter, så sæt dette i gang. I stedet for at spørge "har du lyst til at komme med i skoven, hvis skoven eksempelvis har været et godt sted at lade op før i tiden", så sig: "kom, nu tager vi i skoven", så den stressede ikke behøver at beslutte sig for det, men kan tage det som en invitation.
- Og i samme åndedrag vil jeg nævne, at sex er en faktor, der også løsner op for et stresset menneske. Det stressede menneske er i en tilstand med alt for megen mental aktivitet, og her kan sex være med til at få en afslapning og mere kontakt med kroppen igen. Når jeg underviser kvinder, der er stressede, får de den opgave (hvis de da er i et parforhold), at de indenfor de næste 3 uger skal have sex med deres mand i hvert rum i huset…
-
Igen: det skal føles naturligt for den pårørende at give omsorg.
- Hvis ovenstående anbefalinger ikke lige "rammer plet", så brug dem som inspiration til at finde din egen strategi for at kunne tage indflydelse på at stresshåndtere. Hold dit fokus på: hvordan kan jeg på en måde, der er naturlig for mig, være med til at løsne op? Så vil der komme ideer og svar til dig. Det er jeg sikker på.
At vise omsorg er også at udsende signalet, der hedder "vi skal nok klare det her". Den stressede person kan ikke helt selv forstå, hvordan det er kommet så langt ud, og vil sandsynligvis bebrejde sig selv meget, mange gange om dagen. Når et menneske selv har svært ved at begribe, eller forstå sin situation, er det givende og helende, at en pårørende signalerer, med ord eller handlinger, at "jeg vil stå her for dig, eller stå her med dig", eller – for at blive i den sproglige ramme: ”Jeg er med til at gribe dig”. Således at den stressede person får fornemmelsen og forståelsen af, at "vi skal nok klare det her".
Gentag dine budskaber.
Det er mange gange svært og mange gange en frustrerende kamp at tale med/til et stresset menneske. Og det kan være temmelig pinefuldt og føles meget magtesløst som pårørende at kommunikere med den stress-ramte.
Det er vigtigt at forstå, at man må gøre brug af den gode gamle regel: gentagelse.
- Jeg kommer altid til at tænke på HC Andersen, der i sine eventyr forsøgte at fortælle os, at " der skal tre prøvelser til, før man får prinsessen. Tænk på Klods hans, der kun blev mødt af mistro og hån, og som fortsatte, til trods for, at han kun havde en gedebuk, fandt en krage, en træsko og lidt pludder, og dog vandt prinsessen.
Og jeg tænker, mens jeg smiler lidt hen for mig selv, at det er værdifuldt at vække den indre Klods Hans. Det er jo et pragtfuldt eventyr, der handler om gå på mod, oprigtighed og lysten til at ville det, som alle andre siger, er uoverkommeligt og umuligt.
Intet er uoverkommeligt. Men man må følge reglen om de tre gentagelser.
- Og hvad betyder det så i relationen til et stresset menneske, en stresset pårørende?
Jo, det betyder, at du, når du har et budskab, der er vigtigt at formidle, gør dig klart, at du sandsynligvis møder tre "forposter", 3 forsvarsmekanismer hos den stressede pårørende.
Gør dig klart, at det ikke er uvilje, der forhindrer din stressede pårørende i at forstå og møde dig.
Det er de indre forposter, der står i kø, i vedkommendes bevidsthed.
Et eksempel:
- Den pårørende siger:
- Jeg vil gerne have, at vi holder fjernsynet slukket i aften, så vi kan få snakket lidt sammen".
Den stressede person tænker: "åh nej, jeg er vildt bagefter, – hvordan skal jeg nå mentalt at forberede mig til mødet i morgen", og svarer "det kan jeg altså ikke lige overskue, jeg er helt udmattet".
Nu kan den pårørende så vælge at begynde at snakke om, at det er alt for lang tid siden, at der har været en hyggeaften, og at de aldrig mere får snakket sammen, og at både børnene og den voksne mangler lidt nærhed, og om arbejdet virkeligt er så vigtigt, at det konstant skal tages med hjem osv.
Og det vil sikkert skabe en diskussion, en resignation eller en anden form for magtesløshed.
Og det er her, at "den indre Klods hans" godt må vågne. Fordi man som pårørende gør sig klart, at det bare er den første forsvarspost. Den første forsvarspost er den del, der handler om alt det, der kører rundt inde i den stressede". Og derfor er det valg, der nu er konstruktivt at tage, blot at gentage sit budskab.
Stille og roligt og vedholdende, på den "fede måde", som det siges så tit for tiden.
- Jeg vil gerne have, at vi holder fjernsynet slukket i aften, så vi kan få snakket lidt sammen".
- Så den pårørende siger blot igen, med interesse i blikket:
- Jeg vil gerne have, at vi slukker fjernsynet i aften og får sludret lidt. Det savner jeg.
Og her møder man så den anden forsvarspost.
For nu begynder det at gå op for den stressede person, at det ikke er et angreb, men en venlig interesse. Men stadig er der risiko for, at det fortsætter med at tordne rundt med stresstanker inden i personen. Og den stressede tænker måske: ja, det savner jeg da også, men hvordan skal jeg overhovedet sidde roligt og sludre, når jeg føler, at jeg slet ikke kan snakke om andet end arbejdet og alle de ting, som jeg ikke har nået"….
Og svarer måske: ja, det lyder rart, men det ved jeg altså ikke, om jeg kan love.
Og så er det, at den pårørende har et valg igen.
Vil man nu fortsætte ud af den vej, som den stressede har anvist. Vil man tage det sidste ord og fortælle om, at det er lang tid siden, at vedkommende overhovedet har overholdt nogle af sine løfter, og at det jo ikke kun er svært for den ene, men også for den anden, når der er stress inde i billedet osv..
Eller vil den pårørende tage det konstruktive valg og gentage sit budskab.
Og derigennem øge sin sandsynlighed for at komme bag den tredje forsvarspost.
Nemlig ved at sige: "ven, jeg vil så gerne sludre lidt med dig. Jeg slukker fjernsynet i aften, og så sludrer vi bare lidt om løst og fast".
For så begynder det at gå op for den stressede, at der ikke er anklage og angreb, ikke er uoverkommelige krav og stridbarhed, ikke er pres og forventning om noget specielt, men blot invitation til lidt hygge, og først her kan man som pårørende regne med, at budskabet når igennem.
- Jeg vil gerne have, at vi slukker fjernsynet i aften og får sludret lidt. Det savner jeg.
Når jeg stresscoacher, siger jeg stort set, hver 5. minut: forstår du ,hvad jeg siger: og fordi folk stort set altid svarer "ja" til dette spørgsmål, spørger jeg interesseret: hvad fik du fat i, af det, vi talte om. Og når personen gentager det, som vedkommende har fået ud af vores snak, anerkender jeg det og arbejder videre derfra.
Men forvent ikke, at en stresset kæreste – ægtefælle forstår et budskab i første omgang.
- Find din egen naturlige måde at gentage dit budskab på, med interesse og uden at falde i grøften, der handler om, at det her aldrig vil lykkes. For gentagelsen gør en enorm forskel.
Giv et af to valg.
Stress viser sig som det første ved mangel på overblik. Når man er pårørende til en stresset person, bliver dette hurtigt tydeligt. En stresset person kan nærmest dreje rundt om sig selv, uden at vide, hvad vedkommende skal gøre eller gribe i. Som en mand forleden fortalte mig. Han sagde:
- Jeg har kontaktet dig, fordi jeg en aften stod i vores køkken. Min kone havde bedt mig komme ud med bøfferne til grillen og også lige at tage noget bestik med. Og pludselig kunne jeg slet ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste godt, hvad hun havde bedt mig om, men jeg kunne ikke holde mine tanker samlet. Det var frygteligt. Jeg vil aldrig have det sådan igen"…
Denne situation er en helt almindelig hverdagsbeskrivelse.
Og er naturligvis nødvendig at kunne håndtere.
- Når man som pårørende vil have indflydelse på den stressede, må man gøre sig klart, at vedkommende stort set ikke har overblik. Og hvor vi ellers, i almindelig dagligdags kommunikation, bestræber os på at være hensynsfulde og tit spørger andre "hvad har du lyst til?", "er der noget, jeg kan gøre for dig", eller "kom og sig til, hvis du har brug for hjælp", ja så duer sådanne udmeldinger ikke over for et stresset menneske.
Giv kun to muligheder, for det kan den stressede vælge imellem. Og insister så på at få et svar.
Der er mange eksempler på dette, afhængigt af, om den pårørende er ens ægtefælle eller familiemedlem, eller om den stressede er en person, som man ikke bor og lever sammen med, men som man alligevel er tæt på og ønsker det bedste for.
Vid, at du er den, der kan være med til at skabe overblik. Og lad dig inspirere af følgende eksempler:
Jeg vil bede dig om enten at tage ud af bordet, eller at lægge børnene i seng. Hvad passer dig bedst?
Jeg kunne tænke mig, at vi tager os en hyggeaften. Det kunne være tirsdag eller fredag i denne uge. Hvilken aften er bedst for dig`
Der skal lige ordnes et par småting. Nemlig købes ind og laves mad. Lad mig lige høre, om du helst vil købe ind eller lave mad.
De siger, at det er godt med sport. Kunne du bedst tænke dig, at vi går en tur sammen, eller at vi tager en tur i svømmehallen.
osv. osv….
Til de fokuspersoner, som jeg stresscoacher, gør jeg altid det, at jeg har to dage parat, der passer mig, og siger: Vi kan mødes enten tirsdag i næste uge eller fredag i ugen efter. Hvad passer dig bedst.
Naturligvis sker der nogle gange det, at ingen af tidspunkterne passer. Men evnen til at give to muligheder og at forvente et svar, gør at man hjælper den stressede til at afgrænse sig. Og det er det, der er kunsten. For det er det, vedkommende ikke kan selv.
Underkend ikke situationen og sæt dig i respekt.
Der er på et tidspunkt lavet en interessant og tankevækkende undersøgelse.
Der er på et tidspunkt lavet en interessant og tankevækkende undersøgelse.
- På et tidspunkt stod personen af toget.
Nogle stationer længere fremme, hvor nogle af de passagerer, der havde været med undervejs, blev interviewet om, hvilket humør, de var i, gav samtlige udtryk for, at de var i ret dårligt humør.
Dette forsøg blev gentaget mange gange, med samme resultat..
Man lavede så en undersøgelse på præcist det modsatte scenarium.
- Man bad en person sætte sig i en togvogn og tydeligt udtrykke/udvise optimisme og positiv adfærd. Bl.a. ved at kommentere vejret, være smilende og imødekommende, og i øvrigt udsende glade signaler.
Igen stod personen på et tidspunkt af, og igen adspurgte man senere passagerer, der havde været med hele vejen, hvordan deres humør var. Og alle gav udtryk for, at de var i godt humør og klar til den dag, der lå forude. Dette forsøg blev også gentaget mange gange.
Og det, som forskerne konkludere, var, at den stærkeste følelse i en gruppe, er den følelse, der dominerer. Min kilde til dette er Arne Nielsson, den tidligere medaljevindende kaproer og coach.
- Og denne viden skal bruges konstruktivt.
- Også som pårørende til en stresset person.
For jeg mener, at man som pårørende skal gøre det, der føles rigtigt og som er i overensstemmelse med ens natur og grundholdninger. Og at ovennævnte redskaber om omsorg, gentagelser og et af to valg gør en kæmpe forskel. Samtidig skal det jo så være sagt, at man heller ikke må bilde sig ind, at hvis man bare giver omsorg, og bare gentager og bare giver et af to valg, ja så er lykken gjort. Det er altid væsentligt som pårørende – og som coach – at man begriber, at den stressede selv må tage ejerskab for sin tilstand, situation og påvirkning. At jeg understreger dette, som det sidste i dette dokument, skyldes, at jeg mener, at det er vigtigt, at man som pårørende ikke låser sig fast i en overskudsrolle og signalerer, at "nu skal jeg nok løse det for dig".
Jeg mener, at man må bruge de teknikker, der virker og også gøre den stressede person klart, at stress er superfarligt, i længden. At stress kan dræbe hjerneceller, og i allerværste fald invalidere mennesker. Og denne information kan man give ved at aflevere links til hjemmesider, læse artikler højt om folk, der tog stressen alvorligt, for sent osv. Så man gør sig selv og den anden klart, at den her situation skal håndteres. Jeg mener ikke, at man nødvendig vis skal skræmme en stresset person, men man skal gøre, hvad man kan for at lave det "Wake Up Call", der skal til, før den stressedes helbred, fysisk som psykisk, sætter ud. Og i værste fald skaber uoprettelige skader.
Du må gerne, som pårørende, når du har givet omsorg, og når du har gentaget, og når du har skabt lydhørhed hos den stressede part, give udtryk for din bekymring og gøre vedkommende klart, at han/hun skal forholde sig til sin stressede situation.
Der er et spørgsmål, som jeg altid stiller i stresscoaching:
- Det er ikke et nyt spørgsmål, men min erfaring viser mig, at de mennesker, som er stressede, tager mindst et minut om at reflektere over svaret. Også fordi jeg beder dem lægge hånden på hjertet og svare mig ærligt i stedet for at svare det, som de tror, at jeg vil høre.
For jeg vil ikke høre noget bestemt, andet end det ærlige svar. Jeg spørger:
Lever du for at arbejde?
Eller
Arbejder du for at leve?
Vi, der ikke er stressede, kender svaret med det samme.
De, der er stressede, kløjes som regel i svaret.
Og det er svar nok.
- Der må gøres noget.
Vent ikke.
Udskyd det ikke.
Tag handling nu.
Nogle gange er det liv, det drejer sig om.
Underkend ikke stress, – forhold dig til det.
Nu.
Jeg håber, at denne artikel har kastet lys over, hvad man som pårørende bl.a. kan gøre med hensyn til et stresset menneske. Der er meget mere at gøre. Men jeg mener, at ovenstående er nogle af de mest væsentlige grundpointer. Og håber, at jeg med mine fysiske som kommunikative anvisninger har inspireret dig som pårørende til at håndtere situationen.
Er der spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, så kontakt unicoaching.dk, allerhelst via mailen eller skriv på webloggen. Jeg vil se frem til at svare netop dig.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching.dk
Læs mere på siderne:
Til hovedsiden om:
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc nc ncGemt under Stress - stresshåndtering af
Fra manglende kommunikation til sikker og konstruktiv kommunikation.
Kommunikation er en del af vores hverdag, og er afgørende for samvær, samarbejde og effektivitet på en arbejdsplads.
Om du er leder, medarbejder eller kollega, er du i situationer hver dag, hvor du, hvis du gør brug af sikker og konstruktiv kommunikation, øger både din egen og andres sandsynlighed for bedre resultater, følelsesmæssigt, fysisk, fagligt og socialt.
At kommunikere konstruktivt handler om at sige, hvad man vil have og ikke, hvad man ikke vil have.
Konstruktiv kommunikation er at udelade "men" fra sit ordforråd. Gives der en anerkendelse eller en ros, fulgt op af et "men", vil dette "men" punktere den foregående sætning, og effekten vil udeblive.
- Eksempel:
- Det er et godt stykke arbejde, du har gjort, men jeg tror, at du skal skrue tempoet op i den kommende opgave, så vi ikke kommer bagud.
- Få sagt dit budskab uden et "men"
- Vid, at mennesker vokser via ros og mindskes rent energi – og motivationsmæssigt via kritik.
- Vid, at du med en enkelt udeladelse af ordet "men" kan gøre en enorm forskel, på arbejdet og hjemme.
- Bliver du først opmærksom på det, vil du også blive opmærksom på, hvor hyppigt denne lille, men ret afgørende formulering anvendes.
Gør dig klar til en god og konstruktiv kommunikation.
Når du vil kommunikere, tager det tid. Hvis du virkeligt ønsker at være konstruktiv, så gør dig klart, at det nogle gange tager tid, også mere tid, end du havde sat af. Og vid, at den person, du taler med, husker et helhedsindtryk. Så gør dig klart at have styr på både tidsrammen og dine budskaber, når du vil kommunikere.
Gør dig endvidere klart, at en af grundene til, at konstruktiv kommunikation tager tid, er at man i en kommunikation er både afsender og modtager. Selvom man kan sidde på sit kontor og gøre sig klart, hvad man vil formidle, må man også gøre sig klart, at det der højner kommunikationen, er at man lytter til den feedback, der kommer. Den feedback, der kommer, kan være verbal – og indimellem er den udelukkende kropssproglig. Vær opmærksom på de signaler, du opfanger, og check ud, hvorvidt modtageren har forstået budskabet.
Det er nemlig mange gange sådan, at der er et par enkelte forsvarsposter, man som afsender skal forbi.
Lad mig give et eksempel, som alle der har børn, kender til.
- Man vil som voksen gerne have sit barn til at udføre en almindelig dagligdags pligt som eksempelvis at gå ud med skraldespanden. Man siger: "Hej ven, er du sød at gå ned med skraldespanden". Og barnet svarer ja. Hvis man nu tror, at barnet har hørt, forstået og vil handle på beskeden, bliver man ofte skuffet.Det handler ikke om, at barnet ikke har hørt beskeden. Barnet har med sine fysiske ører opfattet, hvad du bad om. Men barnet havde lige sin egen tankeproces i gang, og svarede dig inden i hovedet, men fik ikke skiftet spor og udadvendt sig og besluttet, at "nu går jeg ned med skraldespanden". Det er den første forsvarspost, man møder.
Og sådan er det også med voksne mennesker. De er måske lige i gang med et eller andet, eller også sætter det, man spørger dem om, en indre tankeproces i gang, som de lige skal have lukket ned eller komme forbi.
I sådanne tilfælde kan man gøre to ting.
- Man kan, når man vil aflevere et budskab som sikker og konstruktiv kommunikation, sige:
- Der er noget, jeg godt vil sige til dig. Er du klar?Eller
- Man kan gentage sit budskab, når man har leveret det første gang. Blot gentage det, stille og roligt.
Tænker man på den gamle digter H.C Andersen, var der tit 3 udfordringer, eller prøvelser, før man fik prinsessen eller prinsen. Altid 3 stopposter, før man var i mål. Hvis man bruger denne eventyrlige metafor, ved man, at man er i mål, når man har formidlet sit budskab, klart og enkelt og gerne tre gange. - Og forstår, at det som regel ikke er uvilje, der gør, at børn og/eller voksne ikke reagerer første gang, man siger noget. De er i færd med egne tankeprocesser, og skal først frafiltrere disse, hvorfor gentagelse skaber både sikkerhed for modtager og afsender.
Når jeg skriver om, at det der gør en kommunikation konstruktiv frem for negativ eller frem for en ordrelignende kommunikation, så gør jeg det, fordi jeg mange mange gange har hørt kommunikation, der peger på det, man ikke længere vil have. At man giver udtryk for, hvad man gerne vil undgå, gerne vil fjerne, gerne vil bestræbe sig på at komme væk fra, er forståeligt, men står det alene, er det ikke konstruktivt. For det, der er så formidabelt ved kommunikation, er at man er med til at sætte fokus, når man kommunikerer. Hvis en coach til et fodboldhold i time-out` en eller i halvlegen fokuserer på, at der ikke må komme flere mål ind i nettet, opstår der et ikke-fokus. Det vil sige, at der kommer et fokus på det, som ikke må ske. Og dette budskab er vigtigt, men må ikke stå alene. For så peger pilen udelukkende væk fra det punkt, man befinder sig i. og frygt- og trodsreaktioner er alt for nemme at aktivere.
Tænk bare på en værkfører, der siger "nu må vi ikke komme mere bagud".
- Og overvej, hvordan det er at gå tilbage til arbejdet igen. Overvej den indre dialog, som hver medarbejder har, overfor værkførerens budskab. Folk vil formentligt stå og tale med sig selv, eller hinanden om, at "det kan han da sagtens sige", og "han kigger også altid kun på fejlene", "det er typisk, han er en rigtig slavepisker", og "det lader til, at han slet ikke kan se, hvor meget vi knokler, og hvor langt vi er nået", og "er det måske vores skyld, at der er 5 sygemeldinger i dag, – hvorfor skal det gå ud over os?" osv osv..
Det er i orden at fortælle, hvad man gerne vil bevæge sig væk fra.
Og for at sikre sig, at kommunikationen er konstruktiv og sikker, og for at vide, at man med sine ord og sit kropssprog har signaleret, hvilket fokus, der er vigtigt, giver det altid mening som afsender i kommunikationsøjemed at vide, hvor man vil hen med sin kommunikation.
Når du afsender klar og konstruktiv kommunikation er du "game-master" på den måde at forstå, at man med ligeværdighed og respekt sætter fokus.
På mine kurser og undervisningsdage bruger jeg tit følgende metafor.
Tænk på, at du står ved billetsalget på en banegård.
- Hvis du siger, at du gerne vil købe en billet, er funktionæren på den anden side naturligvis imødekommende.
- Hvis du så siger, at du skal have en billet, men at du ikke skal til Esbjerg, opstår der formentligt forvirring.
- Fortsætter du og siger, at du heller ikke skal til Nørrebro og slet ikke til Ålborg, bliver du bedt om at stille dig udenfor køen, indtil du ved, hvor du vil hen. Det er heller ikke nok så at gå tilbage og sige, at så vil du da gerne bare købe en returbillet, for du skal tilbage hertil.
Det giver sig selv, at hvis du vil have en billet, så skal du sige, hvor du vil hen.
- Og på nøjagtig samme måde er det med kommunikation. Hvis du har interesse i at gøre dit budskab gældende, må du med ord og kropssprog signalere, at du ved, hvor du vil hen. Og som nævnt i ovenstående sikre dig, at dit budskab er blevet hørt og forstået.Gør dig klart, når du kommunikerer, om du fik udstukket, hvilken retning, du så ville have en billet til. Og bebrejd ikke den anden person, hvis de ikke har forstået dit budskab.
Sker der det, at dit budskab ikke er gået igennem, så overvej, hvordan du næste gang, kan udsende en klar kommunikation, så du føler dig både set, hørt og forstået.
For det er netop, hvad kommunikation handler om.
At blive set, hørt og forstået.
I alle relationer i livet, om det er parforhold, eller faglige relationer, ja så har vi brug for som mennesker at føle os set, hørt og forstået. Socialpsykologerne peger på, at det er et instinktivt og grundlæggende behov for vi mennesker at blive set, hørt og forstået, fordi det er disse dynamikker, der gør os så trygge, at vi knytter os til andre og skaber tilstande af tilstrækkelighed, overskud, motivation og interesse. Naturligvis behøver vi ikke at knytte os til hinanden på en arbejdsplads. Vi behøver ikke at være venner med hverken vores kolleger, medarbejdere eller ledere. Det udelukker dog ikke, at vi godt kan være både venlige og konstruktive over for hinanden.
Misforståelser og fejlfortolkninger kan tit betyde, at man som afsender af et budskab hverken føler sig set, hørt eller forstået. Her kan det være, at du møder din egen forsvarspost, som måske er at brokke sig, resignere eller at gie op.
Vær i stedet konstruktiv i din tankegang og overvej, hvordan det mon kan være, at situationen eller kommunikationen blev lidt fastlåst. Evaluer dig selv, hvis du netop ikke føler dig set, hørt og forstået og find ud af, hvad du helt konkret kan gøre anderledes og bedre næste gang, du er i en tilsvarende situation.
For det er med kommunikation som med alt andet her i livet. Man må øve sig, og kun træning gør mester.
- Kommunikation kommer af det latinske ord "communicare" og betyder "at dele, at gøre fælles". Vi kender ordet fra ordene "kommune", "kommunisme", "community" mv..
Og for at kommunikation bliver håndterbart for den enkelte, må den enkelte afklare, hvad man vil dele og have det sigte at skabe en form for fællesskab herigennem. Er det ikke et fællesskab man ønsker, kan man fokusere på det, som er fællesnævneren med den person, man vil tale med, den person man vil ses, høres og forstås af.
For der er altid en fællesnævner.
Om det så er at få de faglige funktioner på en arbejdsplads til at glide bedre. Fællesnævneren kan også være, at begge gerne vil tidligt hjem, at man gerne vil have rent bord, når arbejdsdagen er omme, at man kan sove velfortjent om natten mv. der er altid mindst en fællesnævner, og når du som afsender gør dig klart, hvad du og din modtager – dine modtagere har som fællesnævner, bliver det lettere at kommunikere.
Ønsker du undervisning, individuel coaching eller ledercoaching i forhold til sikker og konstruktiv kommunikation, er du velkommen til at kontakte Unicoaching.dk for nærmere information.
God fornøjelse
Christel sonne Rasmussen
Tilbage til hovedsiden:
Du kan læse mere om kommunikation på siden:
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc ncGemt under Ledelses coaching af