Når Unicoaching tager "temperaturen på stress" i en medarbejdergruppe, kender alle til deres egne stress-signaler.
Der er naturligvis mange, der er sammenfaldende, såsom søvnforstyrrelser, hovedpine, manglende overblik og koncentrationsbesvær, uønskede reaktioner som irritation, bekymring og svigtende hukommelse, blandt andet.
Men hvad vi ofte har undret os over, er at det på et plan forekommer legalt at sige "jeg er stresset for tiden", men at når den, der hører dette, så vanligt siger "nå, men så er det da godt, at det snart er weekend" eller "pas nu lidt på dig selv", eller "så snup dig dog en sygedag", ja så er det, som forstummer dialogen her.
Som en fokusperson på et tidspunkt sagde:
- Alle på min arbejdsplads er informerede om, at jeg er sygemeldt på grund af stress. Og jeg var så stresset, at både min tankegang og min tale var usammenhængende, hvilket slet ikke er typisk for mig. Men er det ikke underligt, sagde hun, – der er ingen, der har haft kontaktet mig fra arbejdspladsen med hensyn til at høre, hvordan det går. Og det kan jeg ikke forstå, for vi har da sådan en pulje, hvor vi samler ind, hvis nogen er syge, evt. med brækket ben mv. hvorfor mon de ikke kontakter mig?…
Denne udtalelse er ganske sandfærdig og et godt eksempel på mange menneskers uvidenhed og berøringsangst, når stress er blevet så alvorlig, at der må en sygemelding til. Og når Unicoaching er med til at udfærdige en stresspolitik, lægger vi vægt på at højne kulturen, så det er legalt og almindeligt at tale sammen, også om stress, om håndtering og forebyggelse. Stress gør mange gange andre mennesker usikre, men da stress ikke længere appellerer til at være tabubelagt, slår Unicoaching et slag for, via oplæg og øvelser, at lade dialogen om stress frigives.
Mange gange har vi oplevet, hvorledes det at tage "temperaturen på sin stress" og det at tale om en af de mest stressende perioder i sit liv, har løsnet op og netop skabt en helt anden forståelse og samhørighed end tidligere. Og vi ved da alle, at vi skal passe på os selv. Og ønsker i mange henseender også at passe godt på hinanden, men uvidenheden står mange gange i vejen for interesse og omsorg. Så man for at skåne en stresset person, ikke spørger ind til denne, som i eksemplet ovenfor. Og dette er en misforståelse, der må rettes.
I dialogen om stress, underviser Unicoaching dels i, hvordan man som medarbejder eller kollega kan rette kontakt til et stresset menneske. Netop med den viden påhæftet, at et stresset menneske hungrer efter omsorg. Og mange gange vil være taknemmelig over at blive set og hørt, for netop dette har stresstilstanden jo forhindret én selv i at kunne, i en periode. I dialog om stress lægger Unicoaching naturligvis op til at kunne både begribe og håndtere stress. Så der ikke udelukkende tales signaler og frustration, men netop peges på vinkler, der sikrer reduktion og håndtering af stress. Fordi målet altid må være at opretholde en stressfri tilstand. Så vi kan have travlt, uden at være stressede.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Stresscoach
Leder af Unicoaching.dk
Læs mere på siderne:
- Stress, reduktion og håndtering
- Stress, hvem har ansvaret for hvad
- Handlingsplan ved opdaget stress
- Dialog om stress
- Opsummering og evalueringsformer
- Virksomhedens nye stresskultur, individuelt, socialt og fagligt
Retur til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af 
Når en stress opdages, må en handlingsplan, eller som nogen ynder at kalde det: en beredskabsplan, gå i gang.
Allerførst må stress-signalerne afdækkes.
- Viser personen tegn på fysisk, mentalt, følelsesmæssig, social stress?
Og i hvilket omfang. - Ligeledes vurderes, hvilken stressfase, vedkommende befinder sig i.
Ud fra en grundig afdækning og stresstest, skal det i samråd med den enkelte afklares, hvilke tiltag, der vil være de mest fremmende.
- Reduktion af arbejdstimer/arbejdsopgaver afdækkes
- Delvis sygemelding/ugentlig/e) fridag(e) drøftes
- Evalueringsform drøftes og afklares
Her kan både registreringsskema og samtaler være bud på en evalueringsform
Ved sygemelding aftales, hvem der kommunikerer ud til den øvrige personalegruppe, og hvilke af disse, der tager ansvar for at holde kontakt med vedkommende undervejs i forløbet. Så risikoen for at spekulationer om kollegernes reaktioner mindskes/fjernes.
Ledelse vurderer, hvorledes den øvrige personalegruppe kan varetage de respektive opgaver, som den stressede person afgiver. Og vurderer, hvorvidt der skal tilknyttes vikar mv..
Afhængigt af hvilken type virksomhed eller institution, det drejer sig om, kan handlingsplanen naturligvis variere. En handlingsplan vil altid fra Unicoachings side, skræddersyes til den enkelte, hvorfor ovenstående er tænkt som inspiration.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Læs mere på siderne:
- Stress, reduktion og håndtering
- Stress, hvem har ansvaret for hvad
- Handlingsplan ved opdaget stress
- Dialog om stress
- Opsummering og evalueringsformer
- Virksomhedens nye stresskultur, individuelt, socialt og fagligt
Retur til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Når en stresspolitik udformes, er det væsentligt at gøre sig klart, hvem der har ansvaret for hvad.
Det, som Unicoaching hjælper med i en sådan situation er at afklare, hvem der er nøglepersoner. Forstået på den måde, at det bliver klart for alle, hvem man kan henvende sig til, hvis man er stresset eller registrerer mange stress-signaler. Tilsvarende, som man har en sikkerheds- og tillidsrepræsentant, er det sikrende at vide, hvem der er stress-repræsentanten. Og også vigtigt for stress-repræsentanterne at vide, hvem de kan kontakte, i forebygnings- eller håndteringsøjemed. For også repræsentanter kan jo opleve stress.
Unicoaching drøfter med ledelsen, hvilke personer, de vil benytte sig af, og hvilke strategier, der kan sættes i sving, hvis eller når en ansat er stresset i mindre eller større grad. Det er her, at ledelsen skal afgøre, om de vil tilknytte en stresscoach, tilknytte en erhvervspsykolog eller lignende, så det er klart for alle, at der tages hånd om det, hvis stress melder sig.
Ligeledes drøfter Unicoaching med ledelsen, hvilke muligheder, der er til stede, hvis en ansat er stresset. Forskellige strategier kan sættes i gang.
Blandt andet kan her nævnes:
- Blandt andet kan her nævnes:
- Reduktion af arbejdsopgaver
- Fritagelse for arbejdsopgaver
- Tilknytning af assistance fra kolleger
- Ændrede tidsplaner/deadlines
- Reduktion af arbejdstimer/ugentlig fridag
- Delvis sygemelding
- Fuldtids sygemelding
m.v..
Vores erfaring er, at det at ledelsen tager stress alvorligt, især på den forebyggende del af banen, har en positivt afsmittende indvirkning på den samlede medarbejdergruppe. Vi har mødt ledere, der har givet udtryk for, at de mener, at det er farligt at tale for meget omstress, for så breder det sig bare. Umiddelbart er Unicoaching ikke enig i denne antagelse, men tænker derimod, at det at se trolden i øjnene, er med til at afmystificere den og giver tryghed og sikkerhed for at blive taget alvorligt, hvis stressen er ude.
Det at vide, hvem der har og hvem, der tager ansvaret for hvad, ser vi som et vigtigt aspekt. I nogle situationer er det nødvendigt for de respektive stress-repræsentanter og andre nøglepersoner at blive klædt ekstra på til opgaven. Denne udfordring tager Unicoaching gerne op..
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Læs mere på siderne:
- Stress, reduktion og håndtering
- Stress, hvem har ansvaret for hvad
- Handlingsplan ved opdaget stress
- Dialog om stress
- Opsummering og evalueringsformer
- Virksomhedens nye stresskultur, individuelt, socialt og fagligt
Retur til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Stress kommer jo som bekendt af det engelske/amerikanske udtryk "to string/a string" og skal derfor ses som en sammensnøring eller rettere: at det, der normalt er i spil, er snøret sammen.
Når Unicoaching.dk derfor tager stress, reduktion og håndtering meget seriøst, gennemgås de tre faser inden for stress. Det gennemgås, hvordan stress indvirker på vores fysik, psyke, sociale liv og arbejdsliv. Desuden gennemgås den enkeltes kendskab til egne stress-signaler, således at hver person i virksomhed er bekendt med, hvad de kan være opmærksomme på og agere i forhold til.
En ting er at vide, hvordan stress indvirker, og en anden ting er at kunne forebygge og reducere stressbelastningen, i den enkelte og i et team/i en virksomhed, generelt betragtet.
Når Unicoaching.dk derfor tager stress, reduktion og håndtering meget seriøst, gennemgås de tre faser inden for stress. Det gennemgås, hvordan stress indvirker på vores fysik, psyke, sociale liv og arbejdsliv. Desuden gennemgås den enkeltes kendskab til egne stress-signaler, således at hver person i virksomheden er bekendt med, hvad de kan være opmærksomme på og agere i forhold til.
En ting er at vide, hvordan stress indvirker, og en anden ting er at kunne forebygge og reducere stressbelastningen, i den enkelte og i et team/i en virksomhed, generelt betragtet.
Derfor redegør Unicoaching for princippet om ligevægten og balancen imellem aktivitet og de-aktivitet; hvordan man holder pauser, der også opleves som pauser, og hvordan man vender hjem fra arbejde, uden at slæbe det med sig og omvendt: hvordan man tager på arbejde uden at slæbe eventuelle belastninger fra privatlivet med sig.
Unicoaching inviterer til et bredt kendskab til stresshåndteringsteknikker, så det er muligt i enhver situation, uanset om man er alene eller sammen med andre, har kontrol over selv at kunne bremse ned og forbinde sig med den indre ro og/eller genskabe det overblik, der gør, at man atter kan agere, kanske travlt, men ikke stresset.
Der vil således være værktøjer, der er tanke-værktøjer. Der vil være værktøjer, der orienterer sig imod den fysiske tilstand, som åndedrætsteknikker og fysisk afspænding samt søvnteknikker. Der vil være værktøjer, der orienterer sig imod, at den enkelte kan skabe en større følelse af sammenhæng. Og ligeledes vil der være sociale værktøjer, så det er håndterligt at formidle sine budskaber, evt. til en stresset kollega eller leder – og vide, at man bliver hørt og forstået.
Det er dermed en bred vifte af viden, teori og udfyldning af individuel stresstest, der er med til at klæde den enkelte og virksomheden på, så det at bemærke stress, begribe stress, reducere stress og håndtere stress er muligt og konkret, som stresset, som kollega, som leder.
.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
September 2011
Læs mere på siderne:
- Stress, reduktion og håndtering
- Stress, hvem har ansvaret for hvad
- Handlingsplan ved opdaget stress
- Dialog om stress
- Opsummering og evalueringsformer
- Virksomhedens nye stresskultur, individuelt, socialt og fagligt
Retur til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Stress - stresshåndtering af
Når parforholdet mangler et løft, er der mange, der går i parterapi.
Men i situationer, hvor begge parter ønsker at blive sammen og ønsker at forbedre deres indbyrdes samliv, er coaching af par en mulighed.
Hvorfor coache par?
Mange coaching-sessioner handler om at få defineret eller re-defineret, hvilke værdier, der er i spil eller mangler at blive sat i spil.
I coaching af par, hvor udgangspunktet er, at parret bliver sammen og sammen kommer videre på en bedre måde, er følgende spørgsmål en del af coachingen:
- Hvad får dig til at leve og trives som det menneske og som den mand/kvinde, du er
og - Hvad vil du ikke leve uden i dit parforhold
og - Hvad lægger du vægt på i dit parforhold
og - I hvilke sammenhænge synes I, at I lykkes?"
De, som kender til værdiarbejde, vil øjeblikkeligt kunne se, at disse spørgsmål peger henimod at afdække vigtige kvaliteter og dermed værdier. Så der efterfølgende kan coaches på, hvordan hver enkelt og hvordan man sammen konkret får disse værdier levendegjort i tale og handling.
Coaching af par er en spændende og givende opgave.
Det kan være både dilemmahåndtering, konflikthåndtering og kommunikation, der arbejdes med. Ligesom lyst, prioritering og opdragelse af børn kan være temaer. Faktisk er ingen temaer hverken for små eller for store, blot parret er indstillet på at have et fokus på at sætte mål og arbejde fremadrettet. Det betyder ikke, at fortiden er glemt, men coaching af par er ikke terapi, hvorfor coachen har fokus på at søge de situationer, der er lykkedes.
Og coachen har fokus på at afklare, hvilken læring og indsigt, parret kan drage af tidligere "fejl", så læringen, men ikke de dystre stunder fra fortiden, bæres med.
Coaching af par er en gave til ens parforhold. Blandt andet på grund af, at mange par har travlt med:
- projekt job
- projekt børn
- projekt selvrealisering
- projekt familieaktiviteter
- projekt fritidsinteresser
mv., og det er ok at have travlt.
Mange gange betyder det dog desværre, at prioriteringen af partneren glider i baggrunden, og at man derfor, mange gange ufrivilligt, kommer til at signalere, at man tager sin partner for givet. Og så kan det forekomme, at resignationen, tristheden, vreden, frustrationen mv. begynder at kile sig ind imellem den enhed, som man engang var. Og da det kan være besværligt selv at vide, hvordan man kommer bedre og mere berigede videre, kan netop coaching være ideelt i en sådan sammenhæng.
- Bemærk, at Unicoaching.dk ikke laver afklaring med hensyn til, om to partnere skal fortsætte sammen. Coaching af par forudsætter, at parret indstiller sig på at få det, der virker knap så godt, og det der virker godt, til at virke endnu bedre.
I den seneste tid har coaching af par handlet om at fastlægge nogle konstruktive retningslinier, så begge parter oplever, at de vokser sammen i stedet for, at den ene føler at han/hun løber foran …
I den seneste tid har coaching af par også handlet om at drøfte, hvilke værdier, parret er enige om, og hvilke værdier der er individuelle.
Og i den sidste tid har coaching af par også handlet om hver enkelt partner reflekterer over og beslutter, hvad han/hun kan gøre, for at glæde sin partner. for mange gange er det at glæde den anden, ubetinget, så man ikke står og forventer, at man også selv får noget tilbage, en af de ting, der skaber et mærkbart løft. Netop taget i betragtning af, at de allerfleste par i deres forelskelsesfase netop var gode til ubetinget at anerkende og glæde hinanden, og at det mange gange er denne uselviske kvalitet, der er blevet mangelvaren på parrets "indre købmandshylde".
Hilsen
Christel
Læs mere på siden:
Til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc nc
Gemt under Personlig Coach af
Om personlige værdier og deres betydning for selvfølelsen og livskvalitet.
- Hvad vil du ikke leve uden?
- Hvad er virkeligt vigtigt for dig, på dit arbejde, i din familie, i din fritid?
- Hvad får dig til at føle, at du er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt?
- Hvornår har du følt dig mest tilfreds, og hvis du tænker tilbage på denne situation, hvilke rammer og hvilke værdier var så i spil?
Nogle af disse spørgsmål, er de spørgsmål jeg som coach stiller, når jeg bemærker, at et menneske giver udtryk for frustration og forvirring for netop frustration og forvirring kan være signaler, der vidner om, at man har flyttet sig væk fra sin livsbane og derfor ikke er i kontakt med de værdier, der giver mening, når alt kommer til alt.
Det at være i forbindelse med og selv at kunne generere og have indflydelse på sine egne værdier, har en stor effekt med hensyn til, hvorvidt vi oplever livskvalitet eller ej.
Det er en af grundene til, at jeg i min coaching baserer fokuspunkter og vigtige afgørelser ud fra, om der er overensstemmelse mellem det, man vil og det, man gør. Fordi idealer kun har betydning, hvis de værdier, der giver mening for os og repræsenterer det, som vi ikke vil leve uden, i praksis er både synligt og mærkbart.
Hermed giver jeg bolden op, til en række artikler om coaching og værdier. Fordi værdier er en konstant del af vores hverdag. Fordi flere og flere virksomheder arbejder med værdibaseret ledelse. Fordi vi overvejer at gå fra en situation, som et job eller et ægteskab, når vi ikke kan se og/eller mærke, at de værdier, der har betydning for os, er til stede.
Coaching og værdier er en spændende proces, hvor man bevidstgøres om, hvad der lige nu i ens tilværelse, er:
- Mest vigtigt.
- Knap så vigtigt
- Mindre vigtigt og…
overhovedet ikke vigtigt.
Noget, som vi som regel kun kan finde ud af, hvis vi stopper op, får stillet nogle gode spørgsmål og giver os selv tid til at besvar dem.
Velkommen til artikelserien om coaching og værdier, der vil køre sideløbende med artiklerne om coaching og personlig udvikling – selvudvikling.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
Læs mere på siden:
Til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Coaching af
Kulturbærer er værdifulde for virksomheden.
Jeg har coachet mange ledere. Min oplevelse er, at ledere er meget bevidste om deres mål, som leder og for personalet, og at mange ledere udfører en seriøs og stor indsats for at gøre det bedste, de kan, på alle planer, fagligt og socialt på deres respektive arbejdsplads.
Vi taler hyppigt om det at være kulturbærer.
At man som leder er kulturbærer. De allerfleste kender begrebet at "man som leder er kulturbærer!, men min oplevelse ud fra coaching er, at det tit er et lidt abstrakt begreb for mange ledere.
Derfor vil jeg invitere dig til at læse følgende om det at være leder og kulturbærer. Interesserer eller inspirerer det dig på nogen måde, er det godt. Ønsker du at blive mere bevidst om, hvordan du som leder bliver en mere tydelig og synlig kulturbærer, kan personlig coaching være en måde, hvorpå du kan opnå dette.
- Ligesom i en familie, hvor de voksne er kulturbærere i forhold til børnene, er lederen kulturbærer i forhold til medarbejderne på en arbejdsplads.
Den kultur, som en leder eller en ledelsesgruppe udviser, kan være opstået af mange gode grunde.
- I nogle tilfælde viderefører man en for længst fastsat kultur.
- I andre sammenhænge viderefører man en kultur, oprindeligt grundlagt indenfor andre faggrupper.
- Og der er også virksomheder, hvor en personligt engageret og innovativ ledelse selv har udviklet en ny kultur.
Når du er kulturbærer
Du er ikke alene om at skulle bære kulturen på din virksomhed, bare fordi du er leder.
Det, der er væsentligt for dig at vide, er, at det du siger og gør, vil blive bemærket. Og nogle gange vil det, at du ikke siger og ikke gør noget i en respektiv situation også blive bemærket.
For at du bliver bevidst om, hvilken kultur, du er med til at bære, må du gøre dig klart:
- Hvad det er du lægger vægt på, i virksomheden. Og om du selv er tilfreds med måden, du kommunikerer og viser dette på.
- Hvis du eksempelvis ønsker, at konflikter skal løses, mens de endnu er små, kan du så med hånden på hjertet stå inde for, at du netop får taget hånd om konflikterne.
- Hvis du som leder mener, at det er vigtigt, at man hygger sig sammen og har en høj tryghed imellem hverandre, viser du så selv og giver du selv grund til, at hygge og sociale aktiviteter er mulige.
- Hvis du er på en arbejdsplads, hvor der indimellem skal arbejdes både på aften- og weekendtider, går du så i forvejen som et godt eksempel og figurerer i arbejdsplanen, også på disse tidspunkter indimellem..
For blot at nævne nogle få eksempler.
I den seneste tid er der sket endnu en udvikling hos mange ledere. Der er nemlig adskillige ledere, der har været på coachkurser og har lært at stille gode og løsningsfremmende spørgsmål, så de i samtaler mange gange stiller spørgsmål, i visheden om, at de ansatte/medarbejderne har potentialet, ressourcerne og svarene selv. Det har dog bl.a. givet den respons, at en medarbejder, der har brug for et svar, og som så får et spørgsmål, bliver forvirret og nogle gange frustreret over, hvad det nu er for en kultur, der bæres igennem.
En sådan respons betyder blandt andet, at en leder, der også er klædt på som coach, må afgøre, hvornår man er en coachende leder, og hvornår man er en beslutningstagende leder – og få dette kommunikeret ud fra situation til situation, så signalet er klart for modtageren.
Ligesom vi i vores daglige tilværelser engang imellem rydder op, kasserer og indkøber nyt, må vi også som ledere sætte vores kultur under lup, evt. én gang hvert halve år. Og ikke falde i en eventuelt grøft af selvtilfredshed, fordi egne mål er indfriet 100 procent, men netop gennemføre en tilfredshedsundersøgelse mv., for netop at få en bedre fornemmelse af, hvad de ansatte/medarbejderne bemærker og lægger vægt på.
Ikke alle bryder sig lige så meget om forandringer, som man evt. gør som leder. Ikke alle synes, at det er let eller fristende at aflære, og respons fra andre er netop vigtigt, for at gøre sig klart, om ens signaler om værdier og kultur overhovedet opfattes og hvordan.
Hvis du er leder, og nogle gange mangler motivation.
Hvis du er leder og nogle gange selv kan blive lidt usikker på, hvordan du indvirker på andre. Hvis du er leder, og har brug for personlig udvikling for bl.a. at styrke evnen til at kommunikere klart eller højne en gennemslagskraft, så du som kulturbærer føler, at du er på det rette sted på det rette tidspunkt, er coaching formentligt en af vejene frem for dig.
Har du derfor spørgsmål om coaching og det at være kulturbærer, er du velkommen til at kontakte Unicaoching.dk, allerhelst pr. mail, så vi i endnu højere grad kan beskrive, hvilket udbytte, du kan forvente at få ud af ledelsescoaching.
For som jeg på et tidspunkt bemærkede.
- Jeg havde en leder i ledelsescoaching. Han kendte sig selv godt, og han vidste, at han var konfliktsky. Han brød sig ganske enkelt ikke om konflikter, og blev utryg, når tonen blev hård. Han ville allerhelst have, at der var en god stemning hele tiden.
Det betød blandt andet, at han mange gange overhørte eller overså sine medarbejdere, når der var små som store konflikter. Og i stedet for at gribe ind i tide, prøvede at verfe det væk, i håbet om, at det så ville gå over af sig selv. Så han forsøgte på sin egen måde at bære en kultur igennem om at fokusere på den gode stemning.Resultatet var dog blandt medarbejderne, at de selv om de havde stor sympati for lederen, syntes, at han var ligeglad og slet ikke respekterede dem. De syntes, at kritik, der var på sin plads, skulle gives, og der blev efterhånden udviklet en intens brok og sladder på arbejdspladsen, fordi alle vidste, at lederen ikke ville tage hånd om det. Så det betød, at lederen fik præcist det modsatte af det, han ønskede, nemlig en utilfreds medarbejdergruppe, der havde utroligt mange sygedage og viste ligegyldighed og manglende hensyntagen over for hinanden.
Han tog imod udfordringen og vi arbejdede med det at sige sin mening, inden det blev for sent, i ledelsescoachingen. I løbet af 2 måneder, fik lederen rettet stemningen op. Fordi han nu havde forstået vigtigheden af at sige sin mening, naturligvis på en måde, han kunne stå inde for, og med en fortsat respekt for den enkelte. Hans synlighed voksede, og medarbejderne bemærkede og påskønnede dette blot i de første tre uger, hvor han øvede sig i at "bide hovedet" af sin frygt for konflikter og i stedet tage hånd om dem.
Meget er muligt.
Og skønnest er det selv at blive klar over, hvor man kan gøre en indsats, netop for at sikre at en kultur ikke bare bæres ukritisk videre, år efter år.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Ledelses coaching af
Coaching og leveregler.
Jeg har mødt mange mennesker, privat som fagligt, der er ulykkelige. Og dermed ikke har tilstanden af lykke eller salighed indenfor rækkevidde. Mange mennesker, der søger og jagter deres idealer, men kun sjældent er i kontakt med dem, og mange mennesker, der fortvivles over, at den følelse af sammenhæng, som de har brug for, er udeladt fra netop deres tilværelse. Der er altid gode grunde til at ville lykkes, og som i ethvert aspekt af livet, er det her som med alt andet: det kræver en indsats, det kræver en træning, en aflæring og en læring at være i kontakt med og skabe beviser for, at man lykkes.
Jeg mener, at:
- Vi alle sammen er vores egen lykkes smed. Og det betyder ikke, at vi alle sammen er lykkelige hele tiden. Hvis det overhovedet er muligt. Snarere tænker jeg som coach og som menneske, at det er mere realiserbart at orientere sig imod det, der gør os tilfredse. Så det at søge at skabe og opretholde tilfredshed i sit liv, i ethvert livsområde, er et mål i stedet for at gribe ud efter den idealiserede lykke.
Det betyder blandt andet, at vi, når vi er utilfredse, undlader at falde i den gamle vanegrøft, hvor vi bebrejder andre eller omstændighederne, at "nu er verden imod os igen", eller at vi forfalder til selvmedlidenhed, så man sidder med en "stakkels mig" -følelse og ikke kan se vejen ud.
Næ, for al forandring starter med B, som en af mine tidligere trænere altid sagde. Og det betyder, at al forandring starter med bevidsthed. For at undgå at falde i den gamle vanegrøft, må vi gøre os bevidste om, at et gammelt tankesæt eller en tidligere overlevelsesstrategi nu sætter ind og vil prøve at gøre det samme, som den altid har gjort. Det er lige præcist, når man tænker "typisk", at man må rette sig op og forklare den indre vane, at "denne gang vinder jeg den her kamp, og denne gang sætter jeg dagsorden i stedet for at lade vanen gøre det".
For bliver vi ved at gøre, som vi altid har gjort, får vi det formentligt, som vi altid har haft det. Så det er, når vanen sætter ind, at udfordringen skal tages op. Af hvert enkelt menneske, så man selv skaber indflydelse.
Hvilke leveregler er det så, der kan være gavnende, for at man sikrer sig, at man ender et nyt og bedre sted?
En af levereglerne er at:
- Der altid er mindst én mulighed, man har overset,
og at man for at finde den mulighed, der er gavnende og forfriskende, besvarer følgende spørgsmål.
Nemlig:
I den konkrete situation, hvor jeg befinder mig:
- Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var bange?
- Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var modløs?
- Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var ulykkelig?
- Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke følte mig uretfærdigt behandlet?
- Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var optændt af raseri?
- Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var hævngerrig?
- Eller hvad det nu handler om for dig i den respektive situation.
Skriv dine svar ned, så du øjner muligheden/mulighederne igen. For selvom det lyder frygteligt banalt, og for nogen måske endda alt for enkelt, ja så er det vitalt at tænke ind i disse hypotetiske og konstruktive løsninger, netop for at bryde vanetankegangen og ikke mindst for at skabe mulighed for selv at kunne agere i stedet for blot at re-agere.
Ingen situation er nemlig så låst, at den ikke kan låses op, og ovennævnte spørgsmål er mange gange den nøgle, der sikrer dig, at du låser op for vanetankegangen og gør noget andet og bedre.
Det er kun yderst sjældent, hvis nogensinde, at netop du befinder dig i en situation, som ingen andre har befundet sig i før. Derfor kan endnu en leveregel være, at man beslutter sig for at søge information om, hvordan andre har løst en lignende situation, så man ikke selv går rundt og kløjes i problematikken og prøver at skabe sig erfaringer, som andre måske for længst har skabt.
Det bryder indimellem med den danske mentalitet at være åben for, at andre har løst denne situation langt bedre, end man selv har kunnet. Så tænk over, om det er tid at bryde med den vane, som jeg har mødt hyppigt, der hedder: "jeg klarer tingene i mit privatliv selv". Det er jo så ejendommeligt, at mange har en åbenhed for, at hvis de vil være bedre til at spille tennis, ja så opsøger de en tennistræner eller et tenniskursus. Hvis man vil være bedre til at tale engelsk, ja så tager man til England, taler engelsk med sine venner eller tager et engelskkursus. Det er jo indlysende.
Så hvorfor ikke overveje at gradbøje et eventuelt princip om at ville klare tingene selv, så man indstiller sig på at lære, fra nogle, der har gået vejen og har lært den lektie, som man bokser med.
- I den forbindelse er der et sjovt gammelt udtryk, der fortæller, at et princip er det, der kan kaldes en "hellig ko". Og jeg smiler lidt ved tanken om principper, hvis man indimellem husker, at:
- Hvis man slagter de hellige køer, ja så får man himmelske bøffer.
Og hvad vil man helst, når alt kommer til alt?
Vil man føle, at det er bedst at trække rundt med en hellig ko, der ligesom i Indien mange gange sænker trafikken, eller vil man i visse situationer hellere nyde en himmelsk bøf, selvom det er en udfordring for vanen og egoet, at man så har søgt råd hos bl.a. en coach eller en anden person, der har en mere fremmende optik på den situation, man befinder sig i, end man selv har.
Ja, som du jo sikkert har regnet ud, så er mit svar enkelt.
Jeg mener, at:
Det er væsentligt at have leveregler. Nogle gange er leveregler baseret på principper. Men hvis det er et princip for princippets skyld, og hvis det er et princip, der er grundlagt i en tidligere livsfase, er første skridt formentligt at tage princippet op til overvejelse.
Du bestemmer, for det er dit liv.
Men vid, at ligesom vi, der hvor vi bor, fra tid til anden, må kassere eller smide ting/møbler væk, fordi de ikke længere er funktionsdygtige, ud fra vores nuværende behov og livsførelse, ja da mener jeg, at vi som mennesker også må stoppe op og iagttage de principper og overbevisninger, som vi slæber med os og kassere dem, der ikke længere er tidssvarende og erstatte dem med nye og bæredygtige af slagsen. Fordi livskvalitet er et produkt af både det, vi omgiver os med, og de tankesæt og reaktioner, vi har. Og hvis vi bemærker, at livskvaliteten er dalende, hvad skal så kasseres og hvad skal der i stedet justeres og fokuseres på ?
Der vil komme flere dokumenter om leveregler i den kommende tid, for emnet interesserer mig, og er derfor nærmest uudtømmeligt. Heldigvis.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
Gemt under Coaching af
Kvinder, coaching og selvudvikling.
Selvudvikling og personlig udvikling gælder både kvinder og mænd, men da der stadig er en overvægt af kvinder, der konsulterer Uni Coaching.dk, har jeg lyst til at fortælle lidt om, hvor der er en forskel, når det er kvinder, der opsøger coaching.
Et af de temaer, der går igen som en gængs problematik, er det at have nedprioriteret sig selv til fordel for børn, mand, job mv. Det er ikke altid klart for den enkelte, at fokuspunktet bliver at prioritere sig selv på en sund og oprigtig måde, for problematikken kan i sin enkelhed være sløret af følelser og tilstande, som man ikke selv kan gennemskue. Blandt andet på grund af, at det er et integreret og tidligt grundlagt mønster.
Mange kvinder beskriver deres nuværende situation som:
- Jeg har ikke noget selvværd; synes altid, at andre er vigtigere end mig.
- Min mand dominerer over mig og respekterer mig ikke
- Jeg har læst mange bøger om assertionstræning, men det lader til, at jeg ingen gennemslagskraft har.
- Jeg går med en evig vrede i mig, er anspændt og let at irritere, og jeg har svært ved at slappe af.
- Jeg vil gerne føle mig mere fri og glad, men når jeg gør noget, som udelukkende er for mig, føler jeg dårlig samvittighed.
- Jeg er så udmattet om aftenen, efter arbejde og pligter og samvær, at jeg dratter om ved 21-tiden men så vågner jeg ved 3-tiden og kan ikke sove mere. Jeg spekulerer ikke på noget specielt, men den manglende søvn fortæller mig , at jeg er ude af balance".
"når nogen siger noget uretfærdigt eller kompromisløst, som jeg gerne vil svare på, bliver jeg mundlam. Jeg får altid ideen om, hvad jeg skulle have sagt flere timer senere. Og så er det jo for sent. - Jeg kan ikke lide mit udseende, sammenligner mig med de unge og smukke piger, og synes, at min krop udelukkende er i forfald. Det har taget sexlysten fra mig. Hvem har dog lyst til at være sammen med sådan en gammel krage? Problemet er bare, at jeg har brug for en mand i mit liv, somehow.
- Jeg kan godt se, at jeg er lidt "dørmåtte" derhjemme, men jeg kan også godt lide at være den, der har styr på alting. Det er bare irriterende, at min mand og mine børn ikke tager noget af sig selv.
osv. osv..
Der er, som du kan læse, mange afarter og grene, der springer af den samme problematik. Kvinder, der af forskellige grunde, nedprioriterer sig selv, bliver vrede og frustrerede og mange gange vender kritikken indad. Kvinder, der selvom de har kontrol på et plan, ingen indflydelse oplever at have i kommunikation og relationel sammenhæng. Kvinder, der ikke kan se eller mærke deres eget værd og knokler rundt for at i hvert fald omgivelserne er i orden. Når der nu er så meget kaos indeni.
Jeg fortæller tit følgende lille metafor, som du hermed er inviteret til at læse.
Og vid, at coaching kan fremme både eget selvbillede, evnen til at kommunikere klart og tydeligt, afklaring af nuværende livsværdier, og helt enkelt sagt. At man ser sig selv på niveau med alle andre.
En gammel historie:
- En stamme med mænd og kvinder havde deres egen boplads. Ved aftentide plejede de at sidde i en cirkel, med hver deres lille bål foran sig. Til at holde sig varme ved, og til at holde dyr på afstand.
De sad og talte, sang og lyttede til historier i denne cirkel.
En aften kom en fremmed vandrende til bopladsen. Han spurgte, om han måtte sidde med i cirklen og fik ja. Efter et stykke tid, fattede en af de yngre kvinder og han interesse for hinanden. De blinkede til hinanden med øjnene, og de smilede til hinanden. Med et par håndbevægelser indbød manden den unge kvinde til at komme og sidde hos ham i cirklen. De talte og hyggede sig sammen. Da mørket faldt på, elskede de og faldt i søvn.
Næste morgen vågnede kvinden. Manden var væk. Taget videre på sin færd.
Hun frøs. Og gik tilbage til sin egen plads. Hendes bål var gået ud, og der var ingen gløder tilbage, fordi hun ikke havde holdt liv i det igennem natten. Nu måtte hun, rystende af kulde og ked af, at manden allerede var væk, finde nyt brænde og starte med at bygge bålet op.
Hold ild i dit bål. Det kan du ikke, hvis du udelukkende underlægger dig en mands behov. Find en balance. For dit bål er dit bål.
Venlig hilsen
Christel
Tilbage til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Personlig Coach af
Sofia Manning har sagt det både enkelt og viist mht. selvrespekt.
-
"Selvrespekt er en gave, man kan åbne hver eneste dag".
Citat: Sofia Manning i bogen "Coaching – det handler om at stille de rigtige spørgsmål"
Jeg kan godt lide enkle og samtidigt viise citater. Fordi det mange gange har vist sig, at vi som mennesker bruger nogle af disse citater som vores leveregler. Og ovenstående citat må for min skyld gerne blive en leveregel, som både kvinder og mænd gerne må gøre mere synlig i deres tilværelser.
Der er formentligt mange definitioner og fortolkninger af, hvad selvrespekt er.
I min terminologi, august 2011, er selvrespekt som ordet siger, at respektere sig selv.
Og i uddybet form mener jeg, at selvrespekt er at gøre sig klart, hvad ens egne holdninger og hensigter, sindsstemninger og følelser er, fra situation til situation. Og at være tro mod disse, på en måde, man kan stå inde for..
Selvrespekt kan blandt andet åbnes som en gave i følgende kontekster:
- At sige nej, når man mener nej.
- At sige ja, når man mener ja.
- At sige "det ved jeg ikke", når det er det, der er svaret.
- At finde sin egen fornemmelse af, hvad der er mest rigtigt og mindst forkert at gøre i en dilemmafyldt situation.
- At respektere sig selv og undlade at kritisere sig selv.
- At ranke ryggen.
- At bruge sit mod og gøre det, der forekommer mest rigtigt, også selv om man er bange.
Jeg tænker, at selvrespekt er at stå ved sig selv og sine holdninger, vel vidende at nogle af disse kan ændre sig, over tid.
Og at man har overskuddet og styrken til at være uenig med andre, uden at blive uvenner med dem
Og selvrespekt er at sætte sig de højeste mål, fordi man ved, at man fortjener dem. Og at gøre det, der skal til, for at nå disse, og eventuelt justere undervejs, fordi vi også har virkeligheden med som medspiller.
.
Hvorfor så mange har svært ved at respektere sig selv, er der formentligt lige så mange grunde til, som der er mennesker. Vigtigt er det at holde sig for øje, at man fra nu til nu har et valg, og at dette valg er både gavnende og fremmende, når selvrespekt er indvævet som en del af såvel selvfølelse som selvudvikling.
Selvrespekt, selvværd og selvtillid hænger sammen. Det er ikke udelukkende isolerede og afgrænsede tilstande.
Så start evt. et sted, og du vil se, at hver af mekanismerne vil styrkes, så du selv bliver bevidst om, hvad du kan gøre, for at generere disse i stedet for blot at fortvivle over, at de ikke hele tiden er til stede.
Jeg vil skrive mere om dette emne de følgende dage.
Du er inviteret.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
GHTime Code(s): nc
Gemt under Personlig Coach af