Det kræver ofte detaljeret planlægning at blive skuffet.
Jeg tror, at ethvert menneske må lære at kunne bære skuffelser. For vi kommer ikke udenom dem i en tilværelse, privat som på jobbet.
Men hvad er skuffelser egentligt for noget, og er det blot andres skyld eller andres prioriteringer, der gør os skuffede?
Jeg vil gerne redegøre for en anskuelse om, hvad skuffelser består af, og hvordan du kan sikre dig, at du ikke i så mange henseender bliver skuffet..
Udover at skuffelse er en af de tilstande, der berører det, som mange kalder de negative følelser som vrede, frustration, afmagt, forvirring, irritation og tristhed i en skønsom blanding, har jeg fundet megen inspiration i det engelske udtryk for skuffelse:
-
Disappointment.
Deler man dette ord op, står der dis-appointment, og oversætter man dette til dansk, kan en skuffelse betegnes som en aftale, der er blevet disset. Altså en aftale, der ikke er blevet indfriet.
Jeg har i min coaching af par, og også især i karrierecoaching og individuel coaching talt med mange, der har ladet sig skuffe, – mange der har følt sig bremset ned på grund af en skuffelse.
Og har derfor lyst til at dele min indsigt med dig, der ønsker at have mulighed for at agere i stedet for kun at reagere skuffet.
Det er ikke kun andre mennesker, der skuffer os. Vi kan også skuffes over situationer og omstændigheder. Faktisk mener jeg, at den, der har hovedansvaret for, hvorvidt vi bliver skuffede, primært er os selv. For hvis vi i vore egne tanker, har alt for detaljerede "aftaler"(forventninger) med hensyn til, hvad vi ønsker os, men ikke melder dette ud og/eller ikke er åbne for, at vi har virkeligheden med som medspiller, inviterer vi selv til at blive skuffede.
Et eksempel:
En mand havde bestilt en ferie. En rejse, som han længe havde set frem til. Han frydede sig over at skulle ned til varmen, at bade i poolen, at spise lækker mad på restauranter, at få læst en masse gode bøger, at besigtige stedets kultur og at få sig nogle spændende nætter, via at besøge de lokale natkluber,
Da han kom hjem fra ferien, var han meget skuffet.
Der var nemlig sket det, at han udover at være blevet kraftigt forbrændt af solen, fordi han en dag var faldet i søvn på en liggestol, også havde pådraget sig en maveinfluenza. Og både natklub, restaurantbesøg, bade i poolen og de lokale kulturseværdigheder havde overhovedet ikke været i spil på grund af de uforudsete omstændigheder. Han var rasende på sig selv over, at han havde købt en solcreme med for lav solfaktor, og svor, at han aldrig mere ville tage på ferie under de varmere himmelstrøg.
Det var da forståeligt, at manden var skuffet. Intet af det han havde forestillet sig, havde han kunnet indfri. Og der skal da også en meget positiv tankegang til for at synes, at denne ferie var god. Og dog.
Havde manden i stedet for at sætte detaljerede mål, ønsket sig afslapning, oplevelser og varme, er det min påstand, at hans grad af skuffelse ikke hade været den samme. Og at han så i stedet havde taget ved lære, så han en anden gang kunne tage til lignende rejsemål og få en endnu bedre tur ud af det.Et andet eksempel var et ungt brudepar.
Efter vielsen i kirken havde de med en fotograf aftalt, at de skulle fotograferes på 5 steder, der havde stor betydning for dem. Alt var timet og tilrettelagt, på nær en ting. De havde ikke taget højde for vejret. Havde blot regnet med, at når det nu var et juli bryllup, ja så ville det vel være godt vejr. Men deres gode appointment blev disset. Og da de vendte tilbage til selskabet, våde og skuffede, tog det lang tid for at få festen i gang.
Endnu en gang et eksempel på, at hvis man forventer sig noget alt for detaljeret og ikke laver en buffer, ikke arbejder med en fleksibel ramme, der så kan fyldes ud, ja så inviterer man selv til muligheden for skuffelse.
Der er meget at sige om dette emne. Og denne lille tekst er blot en reminder til dem, som kender skuffelsen som en alt for hyppig gæst. Vil du minimere din grad af skuffelser, så tænk bredere og mere up-chunked, så din åbenhed og mulighed for at blive positivt overrasket, er til stede, i stedet for at lave appointments, som ikke er inden for din egen rækkevidde.
Held og lykke
Christel Sonne Rasmussen
Gemt under Blog - blandet af 
Vores karriere optager os.
Vores karriere optager os, fordi vores karriere handler om at øge vores grad af tilfredshed på det arbejdsmæssige område. Og da mange er klar over, at vi opregnet bruger ca. 30-40 år af vores liv på arbejdsmarkedet, er det sandsynligt, at vi ikke bruger alle årene i det samme job eller på den samme arbejdsplads.
Ligesom vi som mennesker i vores private liv har brug for at udvikle os og opleve vækst og fremgang, er det på samme måde med vores karriere. De af os, der har ambitioner, både som fagfolk og økonomisk, ønsker at have indflydelse på vores karriere, indflydelse på vores trivsel i vores job, indflydelse på vores vækst og fremgang, kan drage stor nytte af karrierecoaching.
Her kommer karrierecoaching ind i billedet.
For man kan tale fint og godt med kolleger, ledere og andre inspiratorer. Man kan tage tests for at undersøge og/eller få bekræftet, hvordan ens profil tegner sig, rent jobmæssigt, men som på alle andre felter, er det sådan, at det er sundt at blive udfordret. Og især karrierecoaching er et effektfuldt værktøj til at afklare, hvilke vinkler og aspekter, hvilke længsler og drømme, der er i spil – samt hvilke eventuelle begrænsende overbevisninger eller andre begrænsende faktorer, man har fået sat op for sig selv.
Du kan bruge karrierecoaching til:
- At blive klar over dine arbejdsmæssige værdier, i den livsfase, du nu befinder dig i.
- At sætte dig de mål, som du ønsker at indfri og få elimineret eller udfordret de begrænsninger, du har sat op.
- At få indflydelse på din karriere og få anskueliggjort, hvad du skal gøre først og dernæst, for at sikre, at din karriere bevæger sig i den retning, der er mest hensigtsmæssig for dig og dine eventuelle pårørende.
- At få kontakt med det, der motiverer dig, så dine strategier for at holde dig selv på sporet, og at kunne blive ved at motivere dig selv, er intakte og inden for egen rækkevidde.
- At blive sikker på, at det, du ønsker at opleve i den bedste version af dig selv, bliver konkret og tilgængeligt.
- At få styr på, om dit nuværende job dækker dine behov, og om tiden er inde til at skifte spor.
- Hvis du er leder og ønsker at være en endnu bedre kulturbærer.
- At sikre dig, at du ikke går i stå.
- At få mulighed for at drøfte din karriere med en uvildig og vidende coach, der guider dig henimod det, du vil og ikke fokuserer på det, du ikke vil.
- At blive opmærksom på, hvad du kan lære af de fejltagelser og eventuelle fiaskoer, som du har haft, og til at blive bevidst om, hvordan du selv kan generere succes og opretholde den.
Hvorfor vente?
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Gemt under Personlig Coach af
Stress er ikke en sygdom, men en belastningsgrad.
Her i 2007, hvor stress omtales dagligt i medierne, er der grund til at råbe alarm for at få vækket den enkelte og virksomhederne med hensyn til erkendelse af stress og et højnet fokus på stresshåndtering.
Og hvorfor egentligt?
For ca. 15 år siden, i midten af halvfemserne, var det primært topchefer, der gik ned med stress. Og stress var ikke et hverdagsfænomen hos den store målgruppe. Overhovedet ikke.
I 2006 vurderes det, at 38 procent af alle på arbejdsmarkedet, have været sygemeldt, kortere eller længere tid grundet stress.
Og fremtidsforskere peger på, at der i år 2020 er 2 dødsårsager, der vil være de primære.
Det skønnes nemlig, at de to hyppigste dødsårsager i 2020 er dels hjerte-karsygdomme og dels stress.
Hvor det i 2007 er hjertekarsygdomme og cancer, der slår de fleste mennesker ihjel.
Det er med denne refleksion og profleksion tydeligt, at stress ikke er noget, man må være blind overfor, og ej heller er noget, der på et tidspunkt kun er en tilstand. Stress kan udvikle sig til sygdomme, der tager livet af os.
For at det ikke skal ske, for dig og dem, du holder af, må du gøre dig opmærksom og allerede nu blive bekendt med egne stress-signaler samt justere de vander eller mønstre, der er stressskabende for dig.
For tallene peger på, at der er grund til at gøre en indsats nu.
Det, som jeg som stresscoach og underviser i stresshåndtering hører mange gange hver eneste dag, er udtalelser som:
- Jeg ved godt, at det er vigtigt, at jeg slapper af, men jeg har ikke tid
- Det er som om, at jeg altid halser bagefter
- Jeg kan først slappe af, når jeg har fået ordnet de hjemlige pligter og checket alle mails
- Jeg har svært ved at sove, for jeg spekulerer hele tiden på, om jeg mon har husket det, jeg skal, og når jeg så lige er ved at sove ind, kan der gå et helt ryk igennem mig, fordi jeg pludseligt husker noget, som jeg havde glemt
- Ikke engang i min frokostpause kan jeg slappe af. Jeg sluger maden, og sidder og checker min mobil, – det er blevet en vane, jeg ikke rigtigt kan komme ud af
- Jeg har det tit sådan, at jeg ser mig selv udefra. Som om jeg står ved siden af mig selv, og det kan vare i lang tid. Mine børns skrigen går mig på nerverne, og jeg har lyst til at slå dem, og det er langt ra sådan, som jeg er som menneske. Og jeg er meget forskrækket over mig selv…..
osv. osv..
Og gør dig det helt klart. Det er ikke fordi, at vi ikke har tid, at vi bliver stressede. Vi har alle sammen tid. Faktisk har vi alle sammen lige megen tid. Nemlig 24 timer i døgnet. Om vi er små eller store, rige eller ej, unge som gamle. 24 timer – det har vi alle sammen. De, der oplever, at de ikke har tid, er i gang med et skråplan, for de kæmper med at få adgang til deres evne til at være nærværende, deltagende, effektive og sig selv.. og den kamp, ja den skal man vinde. For ingen opgave, intet job, ingen præstation må blive så vigtig, at vi fjerner os fra os selv, og dermed fra dem, vi holder af.
Sæt dig ind i, hvad stress er. Og kom øjeblikkeligt i gang med stresscoaching og lær at skrive dine mål ned, så du igen får prioriteret, hvad der er vigtigt, og hvad der haster, og hvad der ikke er vigtigt og heller ikke haster. Gør det. For din egen skyld. For din families skyld. Og når alt kommer til alt: for dit fysiske som psykiske helbreds skyld.
Hellere nu, end senere.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Se mere på hovedsiden:
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Især i forsommeren kontaktes jeg af mange, der beskriver, at de lider af eksamensangst.
Da jeg har arbejdet med bl.a. eksamensangst, både igennem terapi og coaching i de seneste 14 år, har jeg gjort mig mange erfaringer og refleksioner om netop dette emne.
Hvad beskrives som oftest?
Det, som mine klienter eller fokuspersoner beskriver, når en eksamensangst har fat, er:
- Manglende evne til at fokusere og koncentrere sig, både under læsning til eksamen og under selve eksaminationen.
- Manglende evne til at tro på sig selv og egne evner.
- Manglende evne til at håndtere de fysiske tegn på frygt, panik og rædsel.
- Manglende evne til at skabe overblik og klarhed.
- Manglende evne til at danne følelsen og tilstanden af sammenhæng, som bl.a. udmønter sig i usammenhængende tale, rystende stemme, grådlabilitet, svimmelhedsfølelser, generelt ubehag eller utilpashed før og under eksamen.
- Søvnforstyrrelser og indre uro.
- Trang til at undgå eksamen, tanker som "hvordan kan jeg undgå det" mv…
- Følelser som afmagt, modløshed, ængstelse, tvivl
- Forestillinger om, at censor og lærer er nedvurderende dommere, der vil slagte en.
- Katastrofetanker som "hvad nu hvis jeg dumper", "det går aldrig godt", "jeg kan slet ikke forsvare min årskarakter", "jeg skal være glad bare jeg får laveste karakter", "jeg besvimer sikkert og klarer den aldrig", "måske jeg bare skal finde et job, uden at gøre min uddannelse færdig og så sørge for, at jeg aldrig mere skal til eksamen".
Osv. osv. osv…
Måske kan du genkende nogle af ovenstående beskrivelser. Og måske har du endda flere tilføjelser til listen. For mig at se, er det klart, at det gamle instinkt/den urgamle reaktion hos mennesker under pres, som er vores "fight-, flight,- or freeze"-reaktion er i allerhøjeste gear. På den måde at forstå, at det er "flugt" eller "at lægge sig død"-mekanismen, der er mest mærkbar for de kære mennesker, der ængstes for eksamen.
Og at jeg, når jeg coacher med hensyn til at kæmpe, med hensyn til at overvinde eksamensangsten, og giver både mentale, fysiologiske og emotionelle redskaber, ja så ændrer situationen sig radikalt i fremmende og bedrende retning.
Og det er slet ikke så svært.
Hvad har jeg lagt mærke til?
Jeg har lagt mærke til, at:
- Langt de fleste der kommer med eksamensangst som tema, er piger i 18-35 års alderen.
- Langt de fleste, der kommer med eksamensangst som tema, har generelt høje karakterer og et fagligt højt årskarakter-gennemsnit.
- Langt de fleste, der kommer med eksamensangst som tema, er studerende, der indenfor det seneste år er dumpet eller har haft en usædvanligt dårlig eksamensoplevelse.
- Langt de fleste, der kommer med eksamensangst som tema, frygter deres egne høje forventninger og omgivelsernes høje forventninger (fra forældre, lærere eller medstuderende).
- Langt de fleste, der kommer med eksamensangst som tema, har en overdreven frygt for, hvad andre tænker om dem, og frygter, at især lærer og censor nedvurderer dem og udelukkende går efter eventuelle svagheder
- Langt de fleste, der kommer med eksamensangst som tema, har stort besvær med at håndtere, at der kommer spørgsmål. Stort set i hver eneste session tales der om, hvad man kan stille op, når lærer og censor stiller uforudsigelige spørgsmål.
- Langt de fleste, der kommer med eksamensangst som tema, har sværere ved de mundtlige eksamener end de skriftlige.
- Langt de fleste, der kommer med eksamensangst som tema, er godt fagligt forberedte..
Der er så uendeligt meget at gøre med hensyn til håndtering af eksamensangst.
Det er et utalt af virksomme teknikker, der kan læres ganske enkelt og som giver den ønskede effekt af overblik, sammenhæng, indre sikkerhed og afslappethed, tro på egne evner samt adgang til gennemslagskraft, entusiasme og energi.
Der er så mange enkle teknikker til både at få søvn og psyke på plads, på en god og fleksibel måde, så det endda er muligt at glæde sig til eksamen i stedet for at frygte den.
Gør dig klart.
Hvis du er bange eller nervøs for eksamen, så skal du vide, at jeg gerne vil arbejde med dig, men kun, hvis du er fagligt forberedt. Terapi og coaching virker ikke, hvis du ikke har fulgt med i løbet af studieåret. Har du det, så er der masser af veje, og masser af muligheder. For jeg er af den absolutte grundholdning, at eksamen er eksamen, og at enhver frygt kan overvindes og håndteres, og at absolut ingen må undlade at gå efter deres drømmejob eller drømmeuddannelse på grund af eksamensangst. Gør noget ved det nu, inden flugt eller "jeg lægger mig bare død"-mekanismen tager fat.
Ind i kampen.
Nu!
Tilbage til hovedsiden:
Jeg holder desuden foredrag om eksamensangst og håndtering af denne.
Gemt under Personlig Coach af
Coaching og det at indstille sig på og håndtere overgange.
Ser man det fra en bestemt optik, er der overgange overalt i tilværelsen.
Overgang fra søvn til vågen tilstand. Overgang fra hvile til aktivitet. Overgang fra kendt situation til ny og fremmed situation. Overgang fra komfortzonen til zonen for nærmeste udvikling, som bl.a. den russiske psykolog Vygotsky pegede på. Overgang fra det individuelle til det fælles rum. Overgang fra det private til det faglige. Og så videre og så videre.
Så egentligt kunne man antage, at mennesket er vant til overgange, eller til at gå på broerne, som man billedligt kunne kalde det, men indimellem er der overgange, der får mange til at tøve, nøle og overveje, om det er det rigtige at gå videre eller det rigtige at blive, hvor man er.
Når man befinder sig i en situation, hvor man ikke ved, hvad der er det rigtigste at gøre, står man i et dilemma
Uanset om det er i sit parforhold eller i sit job, kan et dilemma skabe mange spekulationer, søvnforstyrrelser og en slags "limbo"-tilstand, hvor man ikke aner, hvad der er det mest rigtige og/eller det mindst forkerte at gøre.
Jeg har arbejdet med psykoterapi og coaching siden 1994, og har naturligvis som ethvert andet menneske befundet mig i dilemmaer. Især da jeg mistede mit syn, grundet en øjensygdom, og måtte omdefinere mig selv i min verden. fra seende til ikke-seende. Og fra at have mange muligheder til at forstå, at der altid er mindst en mulighed, selv jeg har overset.
Det, at jeg har fundet vej, også selvom der var et betragteligt tab, som dagligt indvirker på mine valg, gør, at jeg blandt andet er garant for, at ethvert dilemma kan løses.
Coaching og dilemmaer.
I dag har jeg coachet en kvinde, der befandt sig i et dilemma. Udefra set kan dilemmaet forekomme enkelt. Kvinden sad i to bestyrelser og havde ganske enkelt hverken tid eller energi til begge, hvorfor hun var nødt til at sige en af bestyrelsesposterne fra. Men det var svært for hende. Indtil vi havde talt situationen igennem, og hun pludseligt klart kunne se og mærke, hvad der var det mest rigtige og/eller det mindst forkerte at gøre
Når vi befinder os i en situation, personligt og/eller fagligt, hvor vi har to valgmuligheder og kan se fordele i begge valg, opstår der et dilemma. Især hvis vi oplever, at vi nødigt vil give afkald på nogle af de værdier, som de respektive situationer repræsenterer.
Det, jeg personligt mener, skaber et dilemma, er at vi som mennesker helst vil have en klar fornemmelse af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert at vælge. Men så enkelt er det ikke altid, når vi taler om et dilemma. For vidste vi, hvad der var 100 procent rigtigt at vælge, og 100 procent forkert at vælge, ja så var det jo intet dilemma og så tog vi bare valget.
Det man som coach må guide sin fokusperson, eller den gruppe man arbejder med, til at forstå, er at der er løsninger, der er evt. 80 procent rigtige og 20 procent forkerte, og at det er procentfordeling nok til at tage et valg.
Coaching med hensyn til dilemmaer handler derfor primært om at tale om de fordele og ulemper, de følelser og tanker, der er forbundet med dels den ene og dels den anden løsning. Så fokuspersonen eller fokusgruppen bliver klar over, at det at tage et valg og dermed fokusere er vejen frem, og naturligvis på bekostning af det, der føles mest forkert og mindst rigtigt..
Gør dig klart, at det at befinde sig i et dilemma, påvirker dig.
Det kan slide på os, det kan stjæle vores energi og vores nattesøvn, det kan fratage os vores evne til at være nærværende, og det kan betyde, at vi i mange af vores vågne timer har en indre diskussion.
Så meget må et dilemma aldrig fylde.
I hvert fald ikke for lang tid ad gangen. Handler det eventuelt om, at du ønsker at skifte job, men føler dig bundet til dit nuværende job, fordi dine kolleger er flinke, og fordi det også kan være uroskabende at søge et andet og nyt job, så overvej at tage en coachingsession på din situation.
Fordi du herigennem kan blive klar over, hvad der har virkelig værdi for dig. Fordi du kan blive klar over, at hvis du vælger det nye og lidt ukendte område, ja så er det en overgang, som så mange andre overgange i dit liv. Og hellere overgang end undergang.
Jeg har mødt mennesker, og desværre mange af slagsen, der i årevis har affundet sig med en jobsituation, de ikke var tilfredse med, men fordi situationen var velkendt, blev de i den. Husk, at livet både er for kort og for langt til at fastholde situationer, hvor man er utilfreds. Og husk, at selvom det kræver nogle kræfter at lave et skift, så er det af og til det, der skal til, for at vi ikke kun befinder os i tryghedszonen, men gør os klar til at møde zonen for nærmeste udvikling.
Lad ikke idealtanken om den rigtige løsning bremse dig ned.
Der er altid flere løsninger på den samme problematik. Som regel kan man kun selv få øje på en enkelt løsning. Og derfor kan det være en ide at bestille tid hos en coach, der med effektfulde og nyskabende spørgsmål og vinkler guider dig til at se, hvad der er det mest rigtige og mindst forkerte for dig at gøre.
For du ved det. Og jeg ved det. Alle ved det.
Handling giver forvandling. Og den handling, der er gennemtænkt og i overensstemmelse med vores inderste og oprindelige jeg (Blueprint) vil også kunne føre dig frem til den løsning, der gør, at du om 20 år kigger tilbage og tænker:
-
"Selv om det var svært, så var det godt, at jeg tog springet".
For jeg tænker, at det er et mål i sig selv at nærme sig det punkt, som salig Edith Piaf sang om.
-
Nemlig punktet, hvor man kigger tilbage og ingenting fortryder.
Så står du i et dilemma, eller i en overgang lige nu, privat og/eller jobmæssigt, så gør noget ved situationen, inden den slider så meget på dig, at du føler, at du ikke har noget valg.
For vi har altid et valg. Og der er altid mindst en mulighed, som vi har overset.
Det behøver ikke være terapi at afklare sine mål og drømme. Coaching klarer disse temaer meget mere fremadrettet og dynamisk.
Så: Kan du ikke selv finde vejen, så bestil tid til en karrierecoaching, en lifecoaching, eller en coaching, hvor netop dit dilemma eller din indstilling til en kommende overgang gennemgåes.
Tør du lade være?
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere på siden:
Til hovedsiden om:
Gemt under Coaching af
Følgende udsagn stammer fra coach-sessions og giver et indblik i nogle af de temaer og problematikker, som coaching kan anvendes til.
Måske kan du genkende nogle af aspekterne.
- Jeg sidder i en fastlåst situation
- Jeg blokerer, når jeg møder dominante mennesker.
- Jeg tror ikke nok på mig selv.
- Jeg er bange for at føle mig som en fiasko og tør derfor ikke igangsætte nye projekter.
- Jeg tror ikke, at jeg kan skabe respekt om min person.
- Jeg er så stresset, at mine kolleger er holdt op med at gå til mig med spørgsmål og informationer, og har nu fra 3 personer hørt, at de synes, at jeg er meget irritabel. Dette hæmmer mig, fordi jeg ved, at jeg ikke aspirerer til lederstillinger, når jeg ikke har psykisk overskud og overblik.
- Jeg kan ikke lade være med at tage det personligt, når der er noget, der ikke fungerer på min arbejdsplads. Det er jo mig, der lægger dagsprogrammet, og selvom jeg starter dagen med godt humør, går jeg udslukt og frustreret hjem. Hver dag.
- Jeg vil så gerne løbe en tur 3 gange om ugen. Og jeg har kunnet det før. Jeg ved, hvor godt jeg får det af at løbe, men jeg kan ikke komme i gang. Og jeg tvivler på, at jeg nogensinde får skabt en god rytme igen.
- Jeg er så nervøs, når jeg skal præsentere noget på mit arbejde, at jeg rødmer, ryster på stemmen og mister den selvsikkerhed, jeg plejer at have. De må jo opleve, at jeg er inkompetent som leder.
- Min familie respekterer mig ikke. Selvom jeg taler direkte til dem, svarer de mig ikke, og jeg kan slet ikke få kontakt med den gennemslagskraft, som jeg har i så mange andre situationer.
- Jeg har det svært med, at min kærestes store teenagesøn har haft taget stoffer én gang. Jeg har ingen børn selv, og han er også en slags søn for mig. Jeg ved slet ikke, hvor dan jeg igen får tillid til ham. Og kan mærke, at det piner mig meget.
Det er mange gange lettere for os at se og vide, hvad vores partner/kollega/andre mennesker skulle tage og gøre i en situation, end det er for os selv.
Når vi som mennesker oplever, at gamle vaner driver os rundt i den indre manege, og at vi agerer og reagerer uhensigtsmæssigt, og når vi føler, at det vi tror på og kæmper for, slet ikke lykkes, kommer vi i kontakt med frustration, afmagt, forvirring, underskud og finder dermed tit os selv i en tilstand, hvor vi kæmper, flygter eller "lægger os døde".
Ingen tilstande – følelser varer ved. Og ingen tilstande – følelser er umulige at påvirke.
Men man må vide, hvordan man gør. Og man må indstille sig på selv at gøre et stykke arbejde, for atter at være i kontakt med de indre tilstande, stemninger og følelser, som vi jo alle sammen så gerne vil have.
En af mine tidligste inspiratorer var Richard Bandler, som var med til at grundlægge NLP. Bandler sagde engang:
- Mennesker ønsker kun to ting: Gode følelser og løsninger på deres problemer.
Det er enkel livsvisdom, og måske har vi dog endnu et par ønsker. Men grundtonen i Bandlers pointe er ikke til at tage fejl af, og er typisk i coaching.
Coaching er jo ikke et mirakelmiddel, der i alle tilfælde skaber varige "her og nu" ændringer, som holder hele resten af livet. Coaching er derimod en samtale med et menneske, der har trænet i evnen selv at kunne skabe, opretholde og om muligt og hvis nødvendigt: at ændre sin egen indre tilstand, for først derigennem kan en fokusperson være sikker på, at også dennes tilstand beriges.
Jagten på de gode følelser.
De tilstande, som mange kalder gode følelser, er en kombination.
En kombination af vores tankerækker/fokus, vores kropsfornemmelser og kropsholdning samt vores følelser. Kombinationen af disse tre elementer gør, at vi igangsætter mere eller mindre konstruktive handlinger, som afføder nye tanker, følelser og kropsfornemmelser. Og sådan er vi så at sige hele tiden midt i en eller flere processer.
Kunsten er at vide, at ved at berige eller justere tanker og krop, ja så vil muligheden for at skabe og opretholde følelserne være langt mere enkelt. Og her er coaching eminent.
Fordi man via coaching guides til at anskue en situation fra helt andre vinkler, end man er vant til. Og når vi ser eller oplever vores egen situation på en ny måde ændres følelsen. Coaching er eminent til at bibringe den mening og sammenhæng, så en situation flytter sig fra at være begrænsende til at være neutral eller endda en motivationsfaktor.
Coaching er eminent til at lægge perspektiver op, som man i sin daglige tilværelse ganske enkelt ikke gør sig klart, og coaching er dermed eminent til at lære den enkelte at tage konstruktiv kontrol over sit eget liv, og herigennem sikre, at man er i stand til at skifte fokus og derigennem komme i kontakt med de tilstande, der netop giver gode følelser og løsninger på vores problemer..
Gemt under Coaching af
Der var engang en konge, der boede i et smukt kongerige.
Han var meget vellidt i sit kongerige, da han var en venlig og rar mand.
Tilbage til hovedsiden om:
Et par andre historien om:
En dag skete der imidlertid det, at der kom en kurér til kongen og fortalte, at hans rige havde fået en trussel om krig. En fjendtlig magt stod ved rigets grænser og udfordrede kongens hær. Kongen blev rædselsslagen og ude af sig selv. Han var slet ikke klar over, hvad han skulle gøre. Så han tilkaldte øjeblikkeligt et råd af vismænd, som altid hjalp ham i kritiske situationer; han forklarede disse, hvordan landet lå og bad dem hjælpe. De sagde: "Vi kan sagtens hjælpe dig; blot vil det tage tre dage og tre nætter, før vi kan have svaret parat".
Kongen måtte acceptere denne ventetid, og da den tredje nat var ovre, stod han nysgerrig i døren og ventede ind til vismændenes kammer.
Da vismændene var klar bød de ham indenfor. Og da døren var blevet lukket, gav de ham en guldring og sagde følgende:
-
Idet der er udbrudt krig i dit land, får du hermed en guldring, der vil hjælpe dig i de i tider, som kommer. Vi har i ringen forseglet et råd, – dog er der én forpligtigelse angående ringen. Du må først bryde seglet den dag, hvor du føler, at der hverken er nogen vej frem eller tilbage.
Drag nu i ly af natten ud af landet og kom tilbage, når krigen er slut. Og husk: Bryd først seglet, når der hverken er nogen vej frem eller tilbage.
Kongen takkede mismodigt vismændene. Han var bange. Havde ikke lyst til at forlade sit land, og samtidig var han skuffet og lidt vred over ikke med det samme at få at vide, hvad han skulle gøre.
Nuvel, han tog af sted.
I de år, som kom, red kongen ene rundt i både øde og befolkede egne. Han holdt sig mest for sig selv med sin hest; dog spurgte han, hver gang han mødte mennesker, om de vidste, hvordan det stod til i hans land. Og hver eneste gang fik han den nedslående besked, at dér rasede krigen stadig.
Kongen led meget af hjemve, og han blev mere og mere modløs, udsultet og mismodig at betragte. Ofte havde han lyst til at bryde seglet, men gjorde det ikke alligevel. Det var, som om han inde i hovedet hørte vismændenes stemmer og så deres milde øjne, da de sagde, at han først måtte bryde seglet den dag, der hverken var nogen vej frem eller tilbage.
En dag, hvor kongen red rundt, skete der imidlertid noget uventet. En vild og sulten bjergløve fik øje på kongen og hesten og øjnede chancen for et lækkert måltid, så den jagtede naturligvis den rædselsslagne hest, der fór af sted og til sidst bukkede kongen af, og hesten løb vrinskende og frådende bort. Nu var gode råd dyre. Kongen spænede af sted, det bedste han havde lært med den blodtørstige løve lige i hælene.
Til sit store held så han, at der foran ham var en kløft, og han øjnede chancen for at blive reddet, idet der et stykke nede af klippevæggen hang en gren ud. Kongen handlede snarrådigt og nærmest kastede sig ned på grenen, således at han var uden for løvens rækkevidde, men opdagede han til sin gru, med en kløft med skarpe sten hundreder af meter under sig.
Løven prøvede flere gange at nå ham med de skarpe dødbringende kløer, og dens fråde ramte kongen i ansigtet. Den brølede rasende og så ikke ud til at ville give op. Kongen hang over kløften, og pludselig indså han, at nu var øjeblikket kommet. Endelig var han i en situation, hvor der hverken var en vej frem eller en vej tilbage.
Kongen formåede nu at bryde seglet og nysgerrigt læste han det råd, han i årevis havde ventet på, og dét, der stod, var "Også dette vil gå over".
Det var alt. Kongen var grædefærdig af skuffelse og raseri. "Også dette vil gå over": Var det virkelig alt? Var det det råd, han i årevis havde ventet på. var det virkelig vismændenes mening, at dette råd ville være det råd, der i svære stunder ville kunne bringe ham igennem. Han var rystet og rasende. Han følte sig nedvurderet og holdt for nar, og afmagten skyllede ind over ham.
Men tilværelsen måtte jo gå videre. Og da kongen var klatret op fra grenen og havde forvisset sig om, at løven var helt væk, ja så kom selv hans hest tilbage og han red slukøret videre. Og forunderligt nok var det, som om "Også dette vil gå over" tit kom til ham. Selv om han i starten havde raset over ordene, ja så indså han hen ad vejen, hvor rigtigt det var. Det var ligegyldigt, om han sultede, om han frøs, om han tørstede, om han kedede sig, om han manglede sin yndlingsprinsesse, eller hvad han end foretog sig, så gik det op for ham, at det hele gik over igen. Forunderligt.
Da kongen havde redet rundt i 5 år kom han til en landsby, og sædvanen tro spurgte han også menneskene i denne by, om de vidste, hvordan det stod til i riget, han havde været konge i. Og faktisk fortalte en ældre mand, som han flere gange havde mødt under sin rundrejse, at han vidste, at krigen var ovre, og at kongens eget land var sejrsherren.
Det var, som skulle kongens bryst briste. Af glæde, af jubel, af fryd. Endelig, endelig. Det, han havde ventet på og sukket efter. Det, han havde bedt for og inderligt ønsket, endelig var hans rige befriet fra fjendens kløer.
Og han sadlede sin hest og drog fløjtende af sted til landet.
Idet han red ind af byporten til den by, hvori kongeslottet lå, og hvor en jublende folkemængde tog imod ham, fangede en solskinsstråle guldringen, som kortvarigt reflekterede i kongens øjne og endnu engang mindede ham om: "Også dette vil gå over".
Gemt under Blog - blandet af
En tidligere verdensberømt golfspiller gik med en af sine bedste venner på golfbanen en lørdag. Bare lidt hyggegolf.
Vennen havde en dårlig dag, og så med irritation, hvordan den tidligere verdensmester slog gode slag og pottede i et væk.
Til sidst smed vennen frustreret sin golfkølle i jorden og udbrød: Det er så uretfærdigt. Hver eneste gang vi to spiller sammen, så er du altid heldig.
Den tidligere verdensmester kiggede på ham og sagde: Ja, er det ikke sjovt. Jo mere jeg træner, jo mere heldig bliver jeg.
Sådan er det med alt her i livet. Og det vil jeg gerne knytte en personlig kommentar til.
Jeg var for nylig på bryllupsrejse. Og udover masser af romantik og sprøde stunder, hørte jeg på en gågade, to forbipasserende snakke sammen. Det var to unge kvinder, og de gik udenfor en af Københavns universitetsbygninger. Jeg fandt af gode grunde aldrig ud af, hvad deres snak handlede om, men hørte, at den ene sagde til den anden "Ja, sådan er det jo. Alt her i livet er en træningssag".
Jeg har siden smilet for mig selv ved tanken om denne lille livskloge sætning. Alt her i livet er en træningssag. Det er bl.a. derfor, at coaching er værd at overveje. Så man lærer at sætte sig de mål, der fremmer en træning og dermed de resultater, der gør, at tilstande som personlig succes, overskud, begejstring og gå på mod ikke bare er tilstande, man drømmer om, men tilstande, som er mulige at mærke.
Når jeg coacher fokuspersoner, der taler om, at de vil have et bedre humør, kunne bevare deres motivation, ikke tage tingene så tungt eller så personligt, ønsker at fokusere på processer i stedet for løsninger osv., går coachingen ud på at guide den respektive fokusperson til at se og erkende, hvad det er, de selv kan gøre, for at fremme disse tilstande. Og jeg mener helt konkret, at det er afgørende at blive bevidst om, præcist hvilke tanker og hvilket fokus, man selv har indflydelse på at igangsætte og opretholde.
Og jeg mener, at handling giver forvandling, og som Anthony Robbins gang på gang peger på:
-
Motion makes emotion
Denne lille sætning skal forstås således, at vi ikke skal sætte os ned med hænderne i skødet, og håbe på, at den indre ro eller den indre selvsikkerhed, eller den indre tilstand af lethed, virketrang, overskud, modstandsdygtighed eller lignende kommer af sig selv. Følelser opstår igennem tankehandling og fysiske handlinger. Og derfor mener jeg fortsat og til stadighed, at den fornemste opgave i coaching er at kunne guide den enkelte eller en gruppe til at vide, helt konkret, hvad det er, der virker og hvordan man selv har ejerskab og indflydelse på at igangsætte og opretholde en attitude og adfærd, der sikrer dette.
Til hovedsiden:
Gemt under Personlig Coach af
Brug din hjerne – til en forandring
Folk bruger længere tid på at lære, hvorledes de skal bruge deres nye trykknap – telefon end på at lære, hvordan de skal bruge deres hjerne.
Brug din hjerne er udgivet på forlaget Paludan
Christel
Gemt under Bøger af
At håndtere tilstande som afmagt, modløshed, magtesløshed, panik, frygt, uro mv..
Vi har som mennesker 6 grundfølelser:
- Glæde
- Vrede
- Angst
- Tristhed/sorg
- Overraskelse
- Væmmelse
Følelsesmæssige tilstande, som mennesker i alle kulturer kender til. Det gode spørgsmål er jo så netop, hvad det er, der gør, at rigtigt mange mennesker, især i den vesteuropæiske befolkning har så svært ved de følelsesmæssige tilstande som vrede, angst og sorg. Samt alskens afarter heraf.
Som afmagt, magtesløshed, modløshed, panik, uro, bedrøvelse, raseri mv..
Svaret er ganske enkelt:
Det er kun de færreste, der har lært sig at håndtere og rumme disse tilstande, og at kunne agere konstruktivt, når en eller flere af disse følelsesmæssige tilstande er mærkbare.
Jeg har mødt rigtigt mange mennesker, der endog kalder disse følelsesmæssige tilstande for negative.
Endskønt det blot er følelser.
I mit arbejde med coaching og personlig vækst og personlig udvikling er jeg af den overbevisning, at det har en direkte vital og højnende effekt på livskvaliteten at kunne håndtere sine tanker og følelser. Og at ingen følelser er negative. Men at følelser kan håndteres ekstremt destruktivt. Og det er naturligvis ikke vejen frem.
Og hvem er så jeg, der postulerer dette.
Hånden på hjertet, så mener jeg oprigtigt, at jeg er i den heldige situation, at jeg tidligt i mit liv var nødt til at kunne håndtere, at jeg dagligt blev konfronteret med min afmagt. Jeg er født med en øjensygdom, som bevirkede, at mit syn blev mere og mere svækket, så jeg som 29- årig blev konstateret blind. Når man mister en sans gradvist, og aldrig har haft hele sansen, er nogle af de kvaliteter, som der peges på overalt i erhvervslivet, nødvendige at kunne generere.
De værdier, jeg måtte bringe i spil, allerede som teenager var derfor:
- Risikovillighed
- Intuition
- Troværdighed
- Et løsningsorienteret mulighedsfokus samt vedholdenhed og gå på mod.
Det var naturligvis et valg.
- For jeg kunne have valgt at lade min frustration blive til vrede.
- Jeg kunne have valgt at lade min afmagt udvikle sig til angst og selvmedlidenhed.
- Jeg kunne have valgt at lade min situation bevirke, at jeg blev modløs, frygtsom og panikslagen, når jeg gang på gang befandt mig i situationer, hvor jeg manglede overblik, indflydelse og følelsesmæssig sammenhæng.
- Jeg kunne have valgt at sætte mit liv i stå. Så havde jeg formentligt været både angstpræget, depressiv, bitter og misundelig. Det valgte jeg ikke. .
Det betød ikke, at jeg dermed undgik at føle afmagt. Det betød ikke, at der ikke var svære situationer, hvor der umiddelbart ingen løsning var, andet end at acceptere, at jeg ikke kunne stille noget op, andet end at bede om hjælp.
Og det betyder ikke, at jeg ikke stadig bliver konfronteret med min afmagt dagligt. Men det er ikke noget problem.
- For afmagt kan håndteres.
- Angst kan håndteres.
- Vrede kan håndteres.
- Tristhed og sorg kan håndteres
mv..
Det er som med alt andet her i livet en træningssag. Den træning mener jeg dog, er ganske vigtig at tage.
For ikke at låse sig selv i den mentale og følelsesmæssige trædemølle, hvor man blot ønsker at undgå "de negative følelser" og så udelukkende orientere sig imod glæde og overraskelse.
Jeg kan coache alle tilstande.
Jeg kan, hvis folk vil have den, give den viden fra mig, så den enkelte har mulighed for at lære at håndtere afmagt, modløshed, ængstelse, irritation, manglende indflydelse mv..
Det er ikke ret dansk at sige det på denne måde.
Men det er sandheden. Du skal dog indstille dig på at ville. For at rumme og håndtere sine følelser er ikke et spørgsmål om at befries for visse tilstande og sikre, at de aldrig kommer igen. Det er et fint og vigtigt møde med dig selv, som gør, at du kan agere konstruktivt i stedet for destruktivt, kan acceptere i stedet for at flygte, og kan bruge energien i hver eneste tilstand til at skabe og opretholde den tilfredshed, som det er at føle, at man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Handsken er kastet.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Tilbage til hovedsiden:
Gemt under Coaching af