Coaching og selvudvikling

Den, vi skal leve med i længst tid, er os selv. Så vi kan ligeså godt få venskabet med sig selv op at køre…

(citat: Christel Sonne Rasmussen, juni 2007)

Spændende information:

3 ud af 10 danske ledere har modtaget eller modtager coaching. 9 ud af 10 mener, at coachingen har været med til at forbedre dem som ledere. Og 8 ud af 10 har valgt coachingen, fordi temaet "personlig udvikling" eller "selvudvikling" er af stor interesse.
Dette viser en undersøgelse, der er offentligt gjort den 29. maj 2007, og som er foretaget af ledernes hovedorganisation. Undersøgelsen er baseret på 3000 lederes udfyldelse af spørgeskemaer.

Ledere, men ikke ledere alene, har fokus på personlig udvikling / selvudvikling

Både denne undersøgelse og respons fra de mange fokuspersoner, der har været forbi Unicoaching, understreger, at netop temaet "personlig udvikling" og/eller "selvudvikling2, om man vil, står højt på dagsordenen, når lederes og et hvert andet menneske coaches.
Coaching er jo, når alt kommer til alt, blot en moderne måde at beskrive og udføre  videnssamfundets borgers behov for personlig udvikling og selvudvikling på.

• En af fordelene ved coaching, er absolut, at der ikke skues tilbage og bores i "gamle grave"
• En anden fordel ved coaching, er at det er konkret og handleorienteret.
• En tredje fordel ved coaching og selvudvikling på, er, at man som fokusperson har en stund, der er et frirum, og hvor der er plads til at beskrive sin situation, i et lydhørt og trygt rum.

Coaching og selvudvikling gør, at man som menneske, leder eller ej, kommer i kontakt med evnen til at lede eller selv-lede på sin egen personlige og naturligt autentiske måde.
Og coaching og selvudvikling kan indeholde netop de aspekter, som den respektive person finder vigtigst.

Hvad er det for emner, der bringes frem, når selvudvikling står øverst i en coaching.

Temaerne kan være:

• Personlig gennemslagskraft
• Kommunikationsredskaber, så medarbejdersamtalen, det gode budskab, feedback med lignende kan afleveres – og modtages.
• Øget selvindsigt og selvforståelse
• Kendskab og forståelse af egne reaktioner, så som forvirring, vrede, afmagt mv.
• Håndtering af stress
• Opbygning af selvværd
• Succes-strategier
• Målsætning
• Dilemmahåndtering
• Konflikthåndtering
• Kendskab til egne motivationsstrategier
• Afklaring og prioritering

For blot at nævne nogle af de hyppigste temaer der er "på tapetet", når fokus er selvudvikling.

Når jeg har anført ovenstående citat som det første i denne tekst, skyldes det, at jeg dagligt understreger denne pointe. Egentligt burde det være unødvendigt, men jeg oplever, at alt for mange mennesker har en for kritisk relation til sig selv, en for opgivende relation til sig selv, en for resigneret  og uilstrækkelig relation til sig selv, og dette må ændres, og gerne lidt hurtigt. Når jeg bemærker tendensen som følgende udtalelse peger på, nemlig:

• hvad mon de andre synes om mig
• hvad mon de andre tænker om mig
• han synes nok, at jeg er dum og uintelligent
• de synes nok ikke, at jeg er klog nok som leder
  osv.

Alt for mange mennesker, går efter min mening op i at afklare, hvad de frygter, at andre tænker om dem. Uden dog at være klar over, hvilken bevisførelse, de benytter sig af. Og det er et kæmpe energispild. I stedet for netop at huske, at venskabet med sig selv er det vigtigste af alle, forstået på den måde, at en styrkende indre dialog og en "jeg ved jo ikke, hvad de tænker, men jeg tænker selv, at jeg er som jeg er, og at jeg gør det bedste, jeg kan"- er en mere bærende og vital attitude.

• For er det ikke ejendommeligt?
  A frygter, hvad B tænker om ham eller hende
  Og B frygter, hvad A tænker om ham eller hende.

  Sikke en masse tanke- og følelseståge, der er imellem mennesker.
  Og mange gange som en ubevidst mekanisme, som kun de færreste får taget hånd om og i stedet blot ønsker, at denne tvivl, frygt eller hvad den hedder for dig, ville forsvinde.

Og som du sikkert har regnet ud, er ovenstående et af temaer i coaching indenfor selvudvikling. Og er et ligge udtryk for, hvorfor netop selvudikling er værd at forholde sig til.

For at afslutte med et citat, som jeg startede med et citat.

Vi ønsker at udvikle os, når noget er for indviklet.

Hilsen

Christel sonne Rasmussen

 Læs mere på siden:

•   Kvinder og selvudvikling

Som nævnte i et tidligere dokument, er det muligt via coaching at opbygge og forstærke fornemmelsen af selvværd.
Og som tidligere nævnt sker dette bl.a. via coaching ud fra det, der kaldes begrænsende overbevisninger.

Mange mener, at alle, når de når en vis alder har et sæt begrænsende overbevisninger. Som vi nogle gange og nogle gange ikke er bevidste om. Overbevisninger, som er grundlagt ud fra situationer, hvor vi ikke havde adgang til vores ressourcer, og/eller overbevisninger, som vi har kopieret fra andre, eksempelvis vores forældre i løbet af opvæksten.

• Begrænsende overbevisninger er med andre ord "et sæt leveregler", som vi mange gange godt ved bremser os ned, men som vi har svært ved at få has på.

Nogle gange er et menneske selv bevidst om sine begrænsende overbevisninger, og andre gange ikke. Det er derfor bl.a. coachens opgave at lytte ind til de forudsætninger/begrænsende overbevisninger, som ligger til grund for en reaktion eller uhensigtsmæssig adfærd.

I de processer, jeg har gennemført, hvor coaching og selvudvikling, coaching og selvtillid og coaching og selvværd er i fokus, har nedenstående overbevisninger, som har vist sig at være begrænsende, været et af punkterne.

Måske du fra dit eget liv kan genkende nogle af disse.

• Jeg kan ikke huske…
• Der kan ske så meget, og jeg har altid fornemmelsen af, at der lurer noget omkring det næste hjørne.
• Det skal være skidt, før det kan blive godt.
• Jeg fortjener ikke, at nogen behandler mig godt.
• Andre mennesker er vigtigere end mig
• Man kan ikke stole på nogen
• Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får
• Min partner synes garanteret, at alle andre er mere spændende end mig, for jeg er bare sådan en kedelig type
• Jeg kan godt stole på min partner, men ikke på alle de singlekvinder, der findes derude
• Jeg tror ikke, at jeg kan komme i betragtning til de jobs, der virkeligt interesserer mig
• Jeg er altid uheldig
• Når jeg skal fremlægge noget, er jeg sikker på, at de andre synes, at jeg er både svag og dum
• Som leder er jeg ikke klog nok
• Hvis man ikke er jaloux, elsker man ikke et andet menneske højt nok

Og dette er blot et lille udpluk af nogle af de begrænsende overbevisninger, jeg har mødt i den seneste måned.

Der er flere af slagsen, og som udenforstående, der ikke er følelsesmæssigt involveret, kan mange af disse overbevisninger virke enøjede og uigennemtænkte. Men "sidder man i den mentale saks", kan bl.a. coaching være fremmende for netop at nå punktet for, hvornår man synes, at det er nok, at en begrænsende overbevisning driver én; i stedet for at man driver en ny og mere støttende overbevisning frem.

Fokuspersonen vælger selv, hvilket tankesæt, der vil virke mere givende for dem. Og det, der foregår i coachingen er ikke, at én overbevisning blot erstatter en tidligere, som kunne man ændre overbevisninger med et fingerknips. Coachingen handler derimod om, hvordan man er langt mere bevidst i de respektive situationer, hvor overbevisningen før har grebet fat og at man konkret arbejder med attitude og kropsholdning for at holde fast i en mere fremmende og støttende overbevisning.

Det er muligt. Og det er et stykke arbejde, der er værd at gøre. Fordi jeg bl.a. mener, at overbevisninger hyppigt er kopierede tankesæt, som måske har været nødvendige at tænke på et tidspunkt, men som er grundlagt i en anden tidsepoke og under andre forudsætninger, hvorfor der mange gange slet ikke er nogen mening i, at man opretholder en begrænsende attitude.

Coaching handler ikke om at uddybe, hvor overbevisningen stammer fra. Men at finde den, og afklare, hvad man kunne ønske sig at føre bevis for i stedet for at føre bevis for en begrænsning.

Det spændende ved coaching og overbevisninger med hensyn til opbygning af selvværd, er at "energien følger med fokus". Og at vi får øje på det, vi tror på. Det vil sige, at et menneske, der tror på, at andre mennesker er vigtigere end hende selv, vil få dette bekræftet. Og det er en spændende opdagelsesrejse at bemærke, hvad der sker, når en person i blot en uge overvejer og fokuserer på, at "jeg er lige så vigtig/værdifuld som enhver anden".

En overbevisning er jo først en overbevisning, når man har ført bevis, og har en samlet bevisbyrde. Og hvis man fokuserer på noget andet, end man plejer, vil man se og mærke noget andet, end man plejer.

Den mest enkle måde at anskue dette på, er ved at overveje.

• Hvis man altid har kigget efter blå ting, vil det være vanskeligt at fortælle, hvor mange røde ting, man har set.

Så:

• Ønsker du at arbejde med dit selvværd og gamle overbevisninger via coaching, og har dette afsnit om begrænsende overbevisninger talt til dig, kan du kontakte Unicaoching.dk .

Hilsen
Christel sonne Rasmussen

Til hovedsiden om:

• Selvværd

At coache for at bygge sit selvværd op er en smuk opgave, der strækker sig over tid.

For selvværd er en tilstand, der som enhver anden tilstand er dynamisk, og som kan variere. Og som samtidig er muligt at nære og styrke.

Hvad er selvværd?

Selvværd er en grundlæggende og bæredygtig indre tilstand, som bl.a. kan afspejles i følgende tankerækker kombineret med understøttende følelser og kropsfornemmelser.

Som eksempel er det at vide, at:

• Jeg er den bedste til at være mig, kombineret med en følelse af autenticitet, uden at blive selvfed, en god beskrivelse af, hvad selvværd er.

Selvværd kan også beskrives som, at:

• Uanset om jeg er alene eller sammen med andre; uanset om jeg gør noget eller ikke gør noget, så både ved og føler jeg, at jeg er ok

Ligesom selvværd kan beskrives som:

• En indre tilstand, som afspejler modstandsdygtighed og en evne til at hvile i sig selv. En mærkbar fornemmelse af, at man kan overkomme og håndtere det, man møder, fordi man føler sig intakt og sammenhængende, som den man er.

Og atter andre har beskrevet selvværd på følgende måde:

• Når jeg føler selvværd, føler jeg mig stærk og rigtig. Jeg føler, at jeg fortjener det bedst eg har overskud til andre mennesker og mod på kendte som ukendte opgaver
• Det har taget tid at bygge mit selvværd op, og det har været en interessant proces. Jeg har måttet aflære begrænsende overbevisninger og har arbejdet med mit åndedræt og min centrering. Har lært at være modig og kunne rumme både min afmagt og usikkerhed. Så jeg ikke længere stresser over dette. Det bedste ved at mærke, at mit selvværd er på plads, er at jeg ikke frygter for, hvad jeg tror, andre mennesker tænker om mig. De kan tænke, hvad de vil, og jeg føler mig ikke sårbar over for dette længere. Og det har virkeligt været et dagligt mareridt for mig førhen".

Som du kan læse, opfattes selvværd naturligvis forskelligt. Og beskrives forståeligt nok også forskelligt. Dette er et fint udtryk for, at selvværd som enhver anden tilstand er en dynamisk størrelse.  Og dog en så basal fornemmelse, at når man først har adgang og kontakt til det at føle sig ok, som man  nu engang er, på godt og på ondt, ja så er det et fint udgangspunkt for glæde, energi, og ikke mindst : evnen til at imødekomme det, der sker, i stedet for at være plaget af frygt og bekymringer på forhånd.

Jeg tænker indimellem på selvværd som en søjle. Der bærer dig. Indefra.
Så jo, det er en forjættet tilstand, og samtidig en tilstand, der er mulig at opnå, men lad det væer sagt med det samme uanset hvilken behandlingsform, eller hvilken type coaching, du vælger, ja så mener jeg, at opbygning af selvværd kræver åbenhed, vedholdenhed og træning. Så det at få coaching med hensyn til selvværd må ikke opfattes som et hurtigt fix, men er absolut muligt for dig, der vil.
Og når alt kommer til alt. Hvem vil så ikke opleve selvværd?

Indenfor coaching er det vanligt at coache på følgende områder, for at sikre et bæredygtigt og vitalt selvværd:

For at øge selvindsigt og fordybelse, coaches der på:

• Værdier, i job som privatliv
• Stærke som "svage" sider
• At håndtere tanker, følelser og kropsfornemmelser

For at kunne generere sit selvværd, coaches der på:

• Begrænsende kontra støttende overbevisninger
• Motivationsstrategi, mod og gå på mod
• Leveregler, bl.a.: der findes ikke fiaskoer, kun feedback
• Kommunikation; den indre dialog og dialogen med andre
• At agere konstruktivt kontra at reagere reaktivt

Ovenstående er naturligvis kun overskrifter på, hvad der kan være væsentligt at komme ind på i et forløb med coaching, hvor det bærende fokuspunkt er selvværd. Ethvert forløb er individuelt og vil naturligvis tilpasses den enkelte fokusperson.

Det kan måske synes som en stor mundfuld. Men hvilken mundfuld.

Og det kan måske synes overvældende, så man tænker "nej, det orker jeg ikke. Der må da være en nemmere vej". Og det kan da godt være, at der er en nemmere vej.
Hvis du sidder med følelsen, der hedder "det orker jeg ganske enkelt ikke at gå i gang med", så overvej, om du orker at tænke på din fremtid, hvis du ikke går i gang med at opbygge dit selvværd…

Valget er naturligvis dit.
Jeg mener som menneske, der selv har opbygget et selvværd, at livet foruden følelsen af at være god nok, ikke på nogen måde lader sig sammenligne med min nuværende tilværelse, hvor jeg aldrig tvivler på mit værd, men da stadig udvikler evner og forbedrer mine talenter.

Hilsen
christel sonne Rasmussen

Læs mere på siden:

•  Om selvværd og begrænsende overbevisninger

Alle taler om det, men ingen gør noget ved det.

Sådan sagde Storm P engang om vejret. Og nogle gange tænker jeg, at det er forbløffende, hvor mange mennesker, der ønsker sig selvtillid og selvværd, men ikke gør noget ved det. Og i stedet begræder deres situation og /eller bebrejder andet eller andre for, at selvtillid og selvværd er en mangelvare på den indre købmandshylde. Ja, gør dig endelig klar til at læse nogle metaforer og nogle anskuelser om selvtillid og selvværd, for at sikre dig selv, at du ikke ender i den kategori, der blot ønsker sig disse tilstande, men ingenting gør ved det.

Selvtillid, den forjættede tilstand

Selvtillid er at have tillid til sig selv, at have tillid til sine egne tanker og beslutninger, og at have tillid til sine egne evner.

Så kort kan det siges. For så enkelt er det.

Det at mærke selvtillid er at vide og opleve, at man ved, hvad man kan, og at man stoler på dette. Og at man stoler på, at de tanker og refleksioner, man har, er så rigtige for en selv, at de dermed er værdifulde og værd at give udtryk for.
Selvtillid afspejles indenfor alle livsområder, i privatlivet, i jobbet, i fritiden, i selskabet med sig selv og andre.

Selvtillid er ikke, at man kan alt. Men at man ved, hvad man kan, og har gå på modet til at ville lære noget nyt, hvis man udfordres, eksempelvis i sit job.

Jeg coacher både voksne og børn.

Og vil gerne berette om en dreng på 11 år, som jeg har coachet.

Han har gået til gokart i en sæson. Han kører på indendørs bane 1-2 gange om ugen, og på udendørs bane 1-2 gange om ugen.
I dag, søndag den 17. juni var han til Søndags Cup i det lokale gokart-center. Han har igennem længere tid forbedret sine tider, og han var meget opsat på at forbedre sine tider endnu en gang. Før løbet skulle i gang, gik han banen en tur rundt med sin far, for endnu en gang at fokusere på de punkter, hvor han ved at dreje eller svinge anderledes, kunne forbedre sine tider. Og han var klar.

Så ankom der 4 unge fyre. Imellem 20 og 25 år. Alle sammen havde de kørekort til almindelig bil, og de var ganske opstemte over, at de nu skulle ud at køre ræs. Den ansvarshavende i gokart-centret ridsede reglerne op for dem, og de blev mere seriøse og fokuserede. Der stod den 11-årige dreng og de 4 unge fyre. De skulle køre om kap, de skulle køre Søndags Cup.
Jeg har haft den fornøjelse at coache drengen. At lave mentaltræning med ham, og at holde hans motivation og fokus for øje, når han sidder i sin gokart. Og jeg havde mulighed for at være med til Søndags Cup i dag.

Han sank en smule, da han så de "store drenge", som han kalder dem. Normal til træning kører han med jævnaldrende, og det virkede en kende uoverskueligt for ham at køre imod "de store" og at tænke på, at resultaterne øjeblikkeligt vises på en stor lystavle og at man også får uddelt de samlet tidsopgørelser for tidtagningen.
Inden han gik på banen, lavede vi en af vores sædvanlige øvelser, hvor han mentalt fokuserer på at forbedre sin tid, og at han siger "jeg vil og jeg kan", så han er klar og parat, når han sætter sig ind i gokarten.

En af de andre øvelser, vi har lavet, er at han sidder med en femkrone, der er bundet i en sytråd, øvelsen er, at han holder femkronen i fingeren, via tråden, og lukker øjnene. Det eneste, han gør, er så at tænke, at han kan få femkronen til at cirkle.
Vi har lavet denne øvelse mange gange, og udelukkende ved sin tankes kraft, får han femkronen til at cirkle. Endda i større og større svingninger. Så han ved, at han med sine tanker kan påvirke noget uden for ham selv. Og denne viden var med ham, da han gik på banen, og de 4 store klepperter satte sig ind i deres gokarts.

Som du måske kan tænke dig til, har kombinationen af coaching og drengens vedholdende træning med sin far, båret frugt.
Han kørte sine 45 omgange, og ikke en eneste gang var der en af de store fyre, der var hurtigere end ham. Ikke en eneste gang var der nogen, der overhalede ham. Men som tidsskemaerne også viste, var han i stand til at køre mere end 1 omgang hurtigere end alle de andre. Og da dommeren slutteligt læste resultaterne op, og de store fyre havde hørt, at han kun var 11 år, var der tydelige tegn på både respekt og undren fra dem. Det var lige før, at man som udenforstående kunne høre, at deres hjerner knitrede og stillede spørgsmålet "hvordan kan sådan en lille dreng vinde over os"…

Hvorfor fortæller jeg denne historie?

Det gør jeg, fordi drengen i bilen på vej tilbage til sit hjem sagde:

• Jeg fik ikke forbedret min personlige rekord, men jeg slog de store drenge, og jeg kan altså mærke sådan en fed følelse indeni. Og det er nok det, som du kalder selvtillid, sagde han, henvendt til mig.

• Og at jeg fortæller denne lille historie skyldes, at drengens case netop ikke er enestående, men indeholder de elementer, som skal til for at bygge en selvtillid op.

For tænk på selvtillid, som noget der bygges op, i stedet for et fænomen, der altid er til stede. Tænk det som en tilstand, kombineret af følelser, tanker og kropsfornemmelser, der igennem handlinger kan øges.

• Jeg har mødt mange voksne, der tror, at selvtillid er noget, man enten ikke har, eller noget, man har som var det en højre arm eller et venstre ben. Og sådan er det ikke med selvtillid.

Sætter man sig mål, små som store, og gør det, man kan for at nå dem, og samler man undervejs sine succes'er sammen og lærer af sine fejltrin; husker man at motivere sig selv og at skabe små sikre synlige succeser, privat som fagligt, ja så højner man sin selvtillid. Og en højnet selvtillid gør, at man er bedre rustet og mere modstandsdygtig. For naturligvis kan mennesker, små som store, med en god selvtillid skabe knap så gode resultater. Forskellen er, at man når har en mindre god præstation, tager den på en anden måde, end hvis man har ringe selvtillid.

• Et menneske, der føler en god selvtillid, vil huske sig selv på, hvad de vil bestræbe sig på at gøre bedre, næste gang de er i en lignende situation og vil ikke bruge megen tid på at bebrejde sig selv.
• Hvor mennesker med en lav selvtillid, kritiserer sig selv og får tænkt og følt sig selv ned under gulvbrædderne. Og så er det straks sværere at tro på, at man næste gang har evnen til at gøre fremskridt.

Coaching og selvtillid

Når temaet er selvtillid indenfor coaching, arbejdes der altid med konkrete situationer, hvor man ved at gøre noget andet, eller ved at forholde sig anderledes og mere ressourcefyldt, har mulighed for at øge sit selvværd.
Langt de fleste mennesker har selvtillid indenfor et område, eller rettere: indenfor mindst ét område.

Det kan være, at man:

• Er god til at dyrke en bestemt slags sport
• Er god til at løse matematiske opgaver
• Er god til at lave mad
• Er god til at sy
• Er god til at tegne
• Er god til at lægge puslespil
• Er god til at huske telefonnumre, årstal eller andet
• Er god til at klæde sig med stil
• Er god til at formulere sig
• Er god til at synge
• Er god til at finde den rette parfume
• Er god til at skrive jobansøgninger
• Er god til at skabe hyggelig stemning
  mv.

og når coaching er aktuelt i forhold til at opbygge selvtillid, tager vi bl.a. udgangspunkt i det, som man er god til. Og som man mange gange slet ikke honorerer sig selv for, fordi vi som mennesker har en tendens til at underkende det, som vi naturligt kan.

At tage afsæt i en kontekst, hvor man stoler på sig selv og er bekendt med egne evner, er med til at åbne op for den bæredygtige mentale strategi, som er med til at opretholde et højt niveau af selvtillid, indenfor dette felt.

De allerfleste gange kan successtrategier overføres fra et felt til et andet.
Så man selv er i stand til at skabe og opretholde en attitude, der gør det nemmere at "bøje arm" med nogle af de områder, der ligger foran én i livet.
Som historien med drengen fortæller, ja så er coaching og træning uadskillelige faktorer. Coaching er kun lidt værd, hvis man ikke holder sig sine mål for øje og træner med det, der er vigtigt.
Og træning kan blive ørkesløs, hvis man mister sin tillid til egne evner og begynder at samle på fejl i stedet for på succeser.

Tænk over følgende:

• I hvilke situationer i mit nuværende liv ønsker jeg at bygge min selvtillid yderligere op?
• I hvilke situationer i mit liv tvivler jeg ikke på min selvtillid?
• Hvad er det, jeg tænker og føler, i mine successituationer?
• Er der overhovedet noget, der forhindrer mig i at tænke tilsvarende tanker og føle tilsvarende følelser i de situationer, hvor jeg vil forbedre mig/bygge min selvtillid op?

• Selvtillid og personlig udvikling

• Selvtillid og eksamensangst

Personlig coach til personlig udvikling i jobbet

Coaching er at stille effektfulde spørgsmål, der åbner op for nye løsninger og giver adgang til nogle af de ressourcer, som man i en hverdag ikke altid har adgang til. Coaching er at bringe modeller eller vinkler ind, som gør, at en situation, der ellers har forekommet fastlåst, ses i et andet lys og dermed kan virke langt mere overkommelig.

Coaching er ikke, at coachen præcist ved, hvad det bedste er at gøre. For coaching er ikke rådgivning. Men coaching er at invitere dig til at opfatte din situation fra andre vinkler, så du igen aner handlemuligheder og sætter dig nye og realiserbare mål.

Når coaching orienterer sig om en jobsituation og tanker om karriere, er coaching uhyre effektfuldt, fordi coachingen er med til at afklare og skille de spekulationer ad, som man vanligvis selv går rundt med.

Når en person, der befinder sig i et job, og har været her længe, men er begyndt at overveje at skifte, kan det forekomme uoverskueligt. Mange ender med at blive, hvor de er, ud fra den gamle, men noget fortærskede devise om, at "man ved hvad man har, men man ved ikke, hvad man får".

Et eksempel.

En person kom til mig. Han havde været bogholder i mange år, men ønskede at avancere. Han var kompetent og vidste det selv, men havde også bemærket, at der ikke var mulighed for at avancere i den respektive virksomhed, hvor han arbejdede.

Det at drøfte den nuværende situation og den ønskede situation, gjorde det klart for ham, at han var parat til at ville videre. Og han udfærdigede en plan, der handlede om at afsøge, hvad der fandtes i nærområdet af interessante jobs, ligesom han valgte at undersøge, om der var supplerende kurser eller videreuddannelse, som var kompetenceberigende for ham. Blot det at sætte en dato for, hvornår han senest ville have taget springet, også selvom denne dato lå et år ude i fremtiden, gav ham igen oplevelsen af at kunne handle, i stedet for blot at gå og overveje fordele og ulemper med sig selv.

En anden situation, der vedrørte en jobsituation, handlede om en midaldrende mand, der var blevet sagt op. Han havde fortsat 3 måneder tilbage i sit job, men skulle så finde noget andet. Selv om alle statistikker viste, at landet manglede arbejdskraft, tvivlede han på, om det mon også gjaldt ham.

Han var oven i købet i den situation, at han var nyligt fraskilt, og var ved at sætte sit hus i stand. Han kunne godt lide at bo i den by, han boede og havde tidligere haft flyttet så meget, og dette ønskede han ikke igen.

Der, hvor han følte sig fastlåst, var, at han havde søgt et job i en by, ca. 200 kilometer væk. Og han sagde:

• Får jeg dette job, så bliver jeg nødt til at flytte. Og hvad nu hvis jeg slet ikke trives i det nye job, og hvad nu hvis jeg ikke trives i den nye by, men blot kommer til at savne og længes efter det, jeg havde, og bliver helt desillusioneret.

Der var, som du kan læse, naturligvis en del temaer i spil. For manden var det mest vigtige, at vi afklarede, hvor han helst ville bo, og hvor han helst ville arbejde. Det gav ham megen ro at blive klar over, at han ville blive boende, og at det så krævede, at han satte ekstra turbo på at undersøge og afsøge, hvilke muligheder der var inden for en radius af 75 kilometer, for det hang sammen for ham at skulle kører 1 time til og fra arbejde hver dag.
Da han stadig havde knap 3 måneder, før han skulle forlade sit arbejde, var det endnu ikke nødvendigt at lave en plan 2. for han ville gerne have coaching igen inden da.

Når man hører om andres eksempler, kan det måske lyde ligetil at finde nye og bedre løsninger. Men det er væsentligt at huske, at vi jo går rundt med den tankegang, det "mind-set", som vi nu engang har, og at den gamle forudsætning, der hedder:

• Den tanke gang, der har skabt problemet, kan ikke også løse problemet,

hvorfor det at tale med andre, der kan guide til at få gennemtænkt sit mål, fundet en prioritering og klarlagt, hvilken effekt målet har, er guld værd.

Alle situationer kan coaches. Forudsat at man selv er klar over, at man må tage ejerskab for sit mål og indstille sig på at gøre noget ved det, som man lader bremse sig ned.

Mange kommer til karrierecoaching eller coaching, der vedrører personlig udvikling i et job, og giver udtryk for, at de føler sig blokerede. Netop dette udtryk blokeret, inviterer jeg til at se på en anden måde.
Jeg spørger ind til, hvorvidt det vil være okay, at tænke, at man føler sig bremset ned. Og kan dette forslag godkendes, er det langt mere dynamisk at arbejde med, hvad der så skal til for at speede op igen.

Personlig udvikling i et job kan altså handle om, at man ønsker at forbedre sine kompetencer, socialt som fagligt i jobbet

• At man ønsker at blive bevidst om de muligheder man har ved et evt. jobskifte
• At man får afdækket, hvorvidt ens egne arbejdsværdier indfries
• At man får fat i sin evne til at motivere sig selv
• At man undgår at blive stresset
• At man træner sig i at give eller modtage feedback, og får højnet sin evne til at kommunikere
• At man får øget sin tro på sig selv som en del af et team eller en kollegagruppe
  Eller hvad der nu lige præcist rører den enkelte

Nogle gange er det med job som med parforhold. Der er mange, der hvis de ikke er tilfredse, flytter sig og forlader job eller partner. For nogle er det at gå sin vej, der virker bedst. Andre oplever dog, at lignende utilfredshed kommer igen, selvom man får et nyt job eller en ny partner. I sådanne tilfælde kunne det være en ide at få kigget lidt indad mv., for at afklare, hvad man selv spiller ind med, eller undlader at spille ind med, så man uden at ville det bevidst, kommer til at placere sig i en lignende situation igen.

Når sådanne mønstre bliver tydelige for en selv, er det værd at blive så alarmeret, at man vælger at gøre noget ved det. Og her er det væsentligt igen at huske, at "den tankegang, der har skabt problemet, kan ikke også løse problemet".

For sådan hænger det sammen.

Hilsen

Christel

Til hovedsiden:

• Personlig udvikling