Mark Twain udtalte engang:

• Jeg har i mit liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget.

Som coach og som menneske kan jeg godt lide dette citat. Fordi det i al sin enkelhed beretter om bekymringer, set i et retrospektivt lys.

For hvem kender ikke til at bekymre sig. At sidde på arbejdet og frygte, at der er sket noget med børnene. At ligge i sin seng om natten, vågne op og bekymre sig om ledermødet næste dag. At gennemgå sine bankudskrifter og begynde at bekymre sig om, hvordan det hele skal gå, hvis der kommer flere uforudsete udgifter. Blot for at nævne nogle få i den endeløse række af bekymringer, som mange mennesker ufrivilligt plages af.

At bekymre sig er primært en mental aktivitet. Der dog hurtigt spreder sig til både krop og følelser.

• Bekymringer er at forestille sig katastrofescenarier og at have svært ved at give slip på disse og atter gøre sig nærværende her og nu.
  Bekymringer kan være direkte kopieret fra en omsorgsfuld, men lidt "pylret" mor eller far, der tit sagde "pas nu på".

Alle unicoahcings konsulenter er klædt på til at coache på temaet "Bekymringer".
Og ved, at det, som er afgørende, er at kunne sætte et nyt fokus, så den enkelte bliver klar over, hvad det er man ønsker at kunne, i stedet for at bekymre sig.

Og nogle af de svar/temaer som undertegnede adskillige gange har coachet, er temaer som:

• Jeg vil kunne stole på, at jeg kan skabe kontrol i enhver situation.
• Jeg vil kunne være nærværende i den situation, jeg befinder mig i.
• Jeg har sikkerhed og overblik.
• Jeg stoler på, at mine relationer selv har ressourcer til at håndtere de udfordringer, de møder
  Jeg vil kunne forestille mig fremtidige situationer, så jeg oplever, at jeg kan glæde mig til disse, i stedet for at bekymre mig".
  osv. osv..

Hvis du genkender dig selv som en bekymret type, eller som en person, der bruger al for megen energi på at bekymre dig, så overvej coaching. fordi du ved nærmere eftertanke virkeligt vil kunne se, hvad alle disse bekymringer har kostet dig, og at du har betalt en høj pris.

• Du vil se, at det mange gange er nytteløst at bekymre sig, men at bekymringerne er blevet en vane, som ikke er så svær at slippe, men som du har brug for nye vinkler for at kunne perspektivere.

Jeg tænker, at al coaching er gavnende med hensyn til bekymringer.

Fordi det må være et "must" at bringe sig selv i den tilstand, hvor man i stedet for at lade sig bremse ned eller blokere af bekymringer, skaber det fokus, der gør, at hvor man før bekymrede sig, nu bevidst baner vej for nye og langt mere konstruktive tankegange.

Gør noget ved det nu, inden bekymringen bliver til frygt og angst.
For det kan ganske enkelt ikke betale sig.

Med venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen

Der er mange, der især i 1990erne blev interesserede i personlig udvikling.

Jeg selv var en af dem. Og fandt og finder det stadig meget inspirerende at møde ideer, mennesker og nye og berigende vinkler.

At det blev kaldt og mange steder stadig kaldes personlig udvikling, er måske mere en kliche end et gennemtænkt fænomen. Som jeg tit siger, er det at være udviklet det modsatte af at  være indviklet, og det er klart, at man søger en personlig udvikling, hvis indre tilstande, tankegange, hæmmende vanemønstre og/eller andre livsomstændigheder forekommer indviklet.

Hvor der i 90erne og i starten af det nye årtusind er tænkt meget ind i terapi, for at fremme den personlige udvikling, er coaching nu ved at bane sig vej.
Og da man ikke behøver at føle sig indviklet, for at konsultere en coach, mener jeg, at begrebet personlig vækst er langt mere brugbart i coaching-sammenhæng.

Coaching og personlig vækst er at:

• Man kan vokse som voksen
• Man kan få kastet lys over situationer og vaner, som man er klar til at gøre op med
• Man kan finjustere og udfolde livsområder som karriere, parforhold, egentilstand, visioner, socialt liv mv
• Man kan udfordre sig selv og blive udfordret
• Man kan skabe eller finde den mening, som indimellem kan være en mangelvare
• Man kan blive bedre ti lat bevare det gode humør og en optimistisk attitutde
• Man kan blive bedre sig selv
• Man kan blive bedre til at formidle, præstere, ja kort sagt: lykkes
  Og så videre.

Og det er ikke noget, som kun man kan.
Du kan, jeg kan, alle kan.

Forudsætningen for coaching er, at du er i stand til og rede til at tage ejerskab for dine egne, tanker, følelser og handlinger. At du selv sætter dine egne mål og for en stund lader coachen guide dig i personlig vækst, frem mod målet – eller frem mod målene.
Og det forudsætter, at du er interesseret i personlig vækst. Ikke som et hurtigt og smart fix, men som en givende og ideskabende vandring, frem mod nye oplevelser og nye højder.

Jeg tænker altid på en smuk metafor, når jeg fortæller om noget af det, som personlig vækst handler om for mig.

• Nemlig:
  Det er med sindet som med faldskærme.
  Det virker bedst, når de er åbne.

Et åbent sind, en interesseret nysgerrighed, en lyst til at lære mere, om sig selv og det enorme potentaiale af ressourcer, som vi indeholder. Det er nogle af fællesnævnerne for, hvad personlig vækst omhandler.
Så hvis du gerne vil gøre en forskel, så du føler, at du ikke på det fysiske, men på det personlige plan, vokser som voksen, er coaching et interessant bekendtskab til at skabe en personlig vækst.

Du behøver ikke at være sportsstjerne, specielt karriereminded eller en af dem, som for 10 år siden boltrede dig i den personlige udviklings-arena. Du behøver blot at være dig, som har brug for at få mere greb om det, der virker.

Hilsen

Christel sonne Rasmussen

Læs mere på siderne:

• Personlig udvikling

• Nogle tanker om personlig udvikling

At håndtere tilstande som afmagt, modløshed, magtesløshed, panik, frygt, uro mv..

Vi har som mennesker 6 grundfølelser:

• Glæde
• Vrede
• Angst
• Tristhed/sorg
• Overraskelse
• Væmmelse

Følelsesmæssige tilstande, som mennesker i alle kulturer kender til. Det gode spørgsmål er jo så netop, hvad det er, der gør, at rigtigt mange mennesker, især i den vesteuropæiske befolkning har så svært ved de følelsesmæssige tilstande som vrede, angst og sorg. Samt alskens afarter heraf.
Som afmagt, magtesløshed, modløshed, panik, uro, bedrøvelse, raseri mv..

Svaret er ganske enkelt:

• Det er kun de færreste, der har lært sig at håndtere og rumme disse tilstande, og at kunne agere konstruktivt, når en eller flere af disse følelsesmæssige tilstande er mærkbare.
  Jeg har mødt rigtigt mange mennesker, der endog kalder disse følelsesmæssige tilstande for negative.
  Endskønt det blot er følelser.

I mit arbejde med coaching og personlig vækst og personlig udvikling er jeg af den overbevisning, at det har en direkte vital og højnende effekt på livskvaliteten at kunne håndtere sine tanker og følelser. Og at ingen følelser er negative. Men at følelser kan håndteres ekstremt destruktivt. Og det er naturligvis ikke vejen frem.

Og hvem er så jeg, der postulerer dette.

Hånden på hjertet, så mener jeg oprigtigt, at jeg er i den heldige situation, at jeg tidligt i mit liv var nødt til at kunne håndtere, at jeg dagligt blev konfronteret med min afmagt. Jeg er født med en øjensygdom, som bevirkede, at mit syn blev mere og mere svækket, så jeg som 29- årig blev konstateret blind. Når man mister en sans gradvist, og aldrig har haft hele sansen, er nogle af de kvaliteter, som der peges på overalt i erhvervslivet, nødvendige at kunne generere.

De værdier, jeg måtte bringe i spil, allerede som teenager var derfor:

• Risikovillighed
• Intuition
• Troværdighed
• Et løsningsorienteret mulighedsfokus samt vedholdenhed og gå på mod.

Det var naturligvis et valg.

• For jeg kunne have valgt at lade min frustration blive til vrede.
• Jeg kunne have valgt at lade min afmagt udvikle sig til angst og selvmedlidenhed.
• Jeg kunne have valgt at lade min situation bevirke, at jeg blev modløs, frygtsom og panikslagen, når jeg gang på gang befandt mig i situationer, hvor jeg manglede overblik, indflydelse og følelsesmæssig sammenhæng.
• Jeg kunne have valgt at sætte mit liv i stå. Så havde jeg formentligt været både angstpræget, depressiv, bitter og misundelig. Det valgte jeg ikke. .

Det betød ikke, at jeg dermed undgik at føle afmagt. Det betød ikke, at der ikke var svære situationer, hvor der umiddelbart ingen løsning var, andet end at acceptere, at jeg ikke kunne stille noget op, andet end at bede om hjælp.

Og det betyder ikke, at jeg ikke stadig bliver konfronteret med min afmagt dagligt. Men det er ikke noget problem.

• For afmagt kan håndteres.
• Angst kan håndteres.
• Vrede kan håndteres.
• Tristhed og sorg kan håndteres
  mv..

Det er som med alt andet her i livet en træningssag. Den træning mener jeg dog, er ganske vigtig at tage.
For ikke at låse sig selv i den mentale og følelsesmæssige trædemølle, hvor man blot ønsker at undgå "de negative følelser" og så udelukkende orientere sig imod glæde og overraskelse.

Jeg kan coache alle tilstande.

Jeg kan, hvis folk vil have den, give den viden fra mig, så den enkelte har mulighed for at lære at håndtere afmagt, modløshed, ængstelse, irritation, manglende indflydelse mv..

Det er ikke ret dansk at sige det på denne måde.

Men det er sandheden. Du skal dog indstille dig på at ville. For at rumme og håndtere sine følelser er ikke et spørgsmål om at befries for visse tilstande og sikre, at de aldrig kommer igen. Det er et fint og vigtigt møde med dig selv, som gør, at du kan agere konstruktivt i stedet for destruktivt, kan acceptere i stedet for at flygte, og kan bruge energien i hver eneste tilstand til at skabe og opretholde den tilfredshed, som det er at føle, at man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Handsken er kastet.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Tilbage til hovedsiden:

• Coaching og tilstande

Følgende udsagn stammer fra coach-sessions og giver et indblik i nogle af de temaer og problematikker, som coaching kan anvendes til.

Måske kan du genkende nogle af aspekterne.

• Jeg sidder i en fastlåst situation
• Jeg blokerer, når jeg møder dominante mennesker.
• Jeg tror ikke nok på mig selv.
• Jeg er bange for at føle mig som en fiasko og tør derfor ikke igangsætte nye projekter.
• Jeg tror ikke, at jeg kan skabe respekt om min person.
• Jeg er så stresset, at mine kolleger er holdt op med at gå til mig med spørgsmål og informationer, og har nu fra 3 personer hørt, at de synes, at jeg er meget irritabel. Dette hæmmer mig, fordi jeg ved, at jeg ikke aspirerer til lederstillinger, når jeg ikke har psykisk overskud og overblik.
• Jeg kan ikke lade være med at tage det personligt, når der er noget, der ikke fungerer på min arbejdsplads. Det er jo mig, der lægger dagsprogrammet, og selvom jeg starter dagen med godt humør, går jeg udslukt og frustreret hjem. Hver dag.
• Jeg vil så gerne løbe en tur 3 gange om ugen. Og jeg har kunnet det før. Jeg ved, hvor godt jeg får det af at løbe, men jeg kan ikke komme i gang. Og jeg tvivler på, at jeg nogensinde får skabt en god rytme igen.
• Jeg er så nervøs, når jeg skal præsentere noget på mit arbejde, at jeg rødmer, ryster på stemmen og mister den selvsikkerhed, jeg plejer at have. De må jo opleve, at jeg er inkompetent som leder.
• Min familie respekterer mig ikke. Selvom jeg taler direkte til dem, svarer de mig ikke, og jeg kan slet ikke få kontakt med den gennemslagskraft, som jeg har i så mange andre situationer.
• Jeg har det svært med, at min kærestes store teenagesøn har haft taget stoffer én gang. Jeg har ingen børn selv, og han er også en slags søn for mig. Jeg ved slet ikke, hvor dan jeg igen får tillid til ham. Og kan mærke, at det piner mig meget.

Det er mange gange lettere for os at se og vide, hvad vores partner/kollega/andre mennesker skulle tage og gøre i en situation, end det er for os selv.

Når vi som mennesker oplever, at gamle vaner driver os rundt i den indre manege, og at vi agerer og reagerer uhensigtsmæssigt, og når vi føler, at det vi tror på og kæmper for, slet ikke lykkes, kommer vi i kontakt med frustration, afmagt, forvirring, underskud og finder dermed tit os selv i en tilstand, hvor vi kæmper, flygter eller "lægger os døde".

Ingen tilstande – følelser varer ved. Og ingen tilstande – følelser er umulige at påvirke.

Men man må vide, hvordan man gør. Og man må indstille sig på selv at gøre et stykke arbejde, for atter at være i kontakt med de indre tilstande, stemninger og følelser, som vi jo alle sammen så gerne vil have.

En af mine tidligste inspiratorer var Richard Bandler, som var med til at grundlægge NLP. Bandler sagde engang:

• Mennesker ønsker kun to ting: Gode følelser og løsninger på deres problemer.

Det er enkel livsvisdom, og måske har vi dog endnu et par ønsker. Men grundtonen i Bandlers pointe er ikke til at tage fejl af, og er typisk i coaching.

Coaching er jo ikke et mirakelmiddel, der i alle tilfælde skaber varige "her og nu" ændringer, som holder hele resten af livet.  Coaching er derimod en samtale med et menneske, der har trænet i evnen selv at kunne skabe, opretholde og om muligt og hvis nødvendigt: at ændre sin egen indre tilstand, for først derigennem kan en fokusperson være sikker på, at også dennes tilstand beriges.

Jagten på de gode følelser.

De tilstande, som mange kalder gode følelser, er en kombination.

En kombination af vores tankerækker/fokus, vores kropsfornemmelser og kropsholdning samt vores følelser. Kombinationen af disse tre elementer gør, at vi igangsætter mere eller mindre konstruktive handlinger, som afføder nye tanker, følelser og kropsfornemmelser. Og sådan er vi så at sige hele tiden midt i en eller flere processer.

Kunsten er at vide, at ved at berige eller justere tanker og krop, ja så vil muligheden for at skabe og opretholde følelserne være langt mere enkelt.  Og her er coaching eminent.

Fordi man via coaching guides til at anskue en situation fra helt andre vinkler, end man er vant til. Og når vi ser eller oplever vores egen situation på en ny måde ændres følelsen. Coaching er eminent til at bibringe den mening og sammenhæng, så en situation flytter sig fra at være begrænsende til at være neutral eller endda en motivationsfaktor.

Coaching er eminent til at lægge perspektiver op, som man i sin daglige tilværelse ganske enkelt ikke gør sig klart, og coaching er dermed eminent til at lære den enkelte at tage konstruktiv kontrol over sit eget liv, og herigennem sikre, at man er i stand til at skifte fokus og derigennem komme i kontakt med de tilstande, der netop giver gode følelser og løsninger på vores problemer.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Unicoaching

Coaching og det at indstille sig på og håndtere overgange.

Ser man det fra en bestemt optik, er der overgange overalt i tilværelsen.

Overgang fra søvn til vågen tilstand. Overgang fra hvile til aktivitet. Overgang fra kendt situation til ny og fremmed situation. Overgang fra komfortzonen til zonen for nærmeste udvikling, som bl.a. den russiske psykolog Vygotsky pegede på. Overgang fra det individuelle til det fælles rum. Overgang fra det private til det faglige. Og så videre og så videre.
Så egentligt kunne man antage, at mennesket er vant til overgange, eller til at gå på broerne, som man billedligt kunne kalde det, men indimellem er der overgange, der får mange til at tøve, nøle og overveje, om det er det rigtige at gå videre eller det rigtige at blive, hvor man er.
Når man befinder sig i en situation, hvor man ikke ved, hvad der er det rigtigste at gøre, står man i et dilemma
Uanset om det er i sit parforhold eller i sit job, kan et dilemma skabe mange spekulationer, søvnforstyrrelser og en slags "limbo"-tilstand, hvor man ikke aner, hvad der er det mest rigtige og/eller det mindst forkerte at gøre.

Jeg har arbejdet med psykoterapi og coaching siden 1994, og har naturligvis som ethvert andet menneske befundet mig i dilemmaer. Især da jeg mistede mit syn, grundet en øjensygdom, og måtte omdefinere mig selv i min verden. fra seende til ikke-seende. Og fra at have mange muligheder til at forstå, at der altid er mindst en mulighed, selv jeg har overset.
Det, at jeg har fundet vej, også selvom der var et betragteligt tab, som dagligt indvirker på mine valg, gør, at jeg blandt andet er garant for, at ethvert dilemma kan løses.

Coaching og dilemmaer.

I dag har jeg coachet en kvinde, der befandt sig i et dilemma. Udefra set kan dilemmaet forekomme enkelt. Kvinden sad i to bestyrelser og havde ganske enkelt hverken tid eller energi til begge, hvorfor hun var nødt til at sige en af bestyrelsesposterne fra. Men det var svært for hende. Indtil vi havde talt situationen igennem, og hun pludseligt klart kunne se og mærke, hvad der var det mest rigtige og/eller det mindst forkerte at gøre
Når vi befinder os i en situation, personligt og/eller fagligt, hvor vi har to valgmuligheder og kan se fordele i begge valg, opstår der et dilemma. Især hvis vi oplever, at vi nødigt vil give afkald på nogle af de værdier, som de respektive situationer repræsenterer.

Det, jeg personligt mener, skaber et dilemma, er at vi som mennesker helst vil have en klar fornemmelse af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert at vælge. Men så enkelt er det ikke altid, når vi taler om et dilemma. For vidste vi, hvad der var 100 procent rigtigt at vælge, og 100 procent forkert at vælge, ja så var det jo intet dilemma og så tog vi bare valget.
Det man som coach må guide sin fokusperson, eller den gruppe man arbejder med, til at forstå, er at der er løsninger, der er evt. 80 procent rigtige og 20 procent forkerte, og at det er procentfordeling nok til at tage et valg.
Coaching med hensyn til dilemmaer handler derfor primært om at tale om de fordele og ulemper, de følelser og tanker, der er forbundet med dels den ene og dels den anden løsning. Så fokuspersonen eller fokusgruppen bliver klar over, at det at tage et valg og dermed fokusere er vejen frem, og naturligvis på bekostning af det, der føles mest forkert og mindst rigtigt..

Gør dig klart, at det at befinde sig i et dilemma, påvirker dig.

Det kan slide på os, det kan stjæle vores energi og vores nattesøvn, det kan fratage os vores evne til at være nærværende, og det kan betyde, at vi i mange af vores vågne timer har en indre diskussion.
Så meget må et dilemma aldrig fylde.
I hvert fald ikke for lang tid ad gangen. Handler det eventuelt om, at du ønsker at skifte job, men føler dig bundet til dit nuværende job, fordi dine kolleger er flinke, og fordi det også kan være uroskabende at søge et andet og nyt job, så overvej at tage en coachingsession på din situation.
Fordi du herigennem kan blive klar over, hvad der har virkelig værdi for dig. Fordi du kan blive klar over, at hvis du vælger det nye og lidt ukendte område, ja så er det en overgang, som så mange andre overgange i dit liv. Og hellere overgang end undergang.

Jeg har mødt mennesker, og desværre mange af slagsen, der i årevis har affundet sig med en jobsituation, de ikke var  tilfredse med, men fordi situationen var velkendt, blev de i den. Husk, at livet både er for kort og for langt til at fastholde situationer, hvor man er utilfreds. Og husk, at selvom det kræver nogle kræfter at lave et skift, så er det af og til det, der skal til, for at vi ikke kun befinder os i tryghedszonen, men gør os klar til at møde zonen for nærmeste udvikling.

Lad ikke idealtanken om den rigtige løsning bremse dig ned.

Der er altid flere løsninger på den samme problematik. Som regel kan man kun selv få øje på en enkelt løsning. Og derfor kan det være en ide at bestille tid hos en coach, der med effektfulde og nyskabende spørgsmål og vinkler guider dig til at se, hvad der er det mest rigtige og mindst forkerte for dig at gøre.

For du ved det. Og jeg ved det. Alle ved det.

Handling giver forvandling. Og den handling, der er gennemtænkt og i overensstemmelse med vores inderste og oprindelige jeg (Blueprint) vil også kunne føre dig frem til den løsning, der gør, at du om 20 år kigger tilbage og tænker:

• "Selv om det var svært, så var det godt, at jeg tog springet".

For jeg tænker, at det er et mål i sig selv at nærme sig det punkt, som salig Edith Piaf sang om.

• Nemlig punktet, hvor man kigger tilbage og ingenting fortryder.

Så står du i et dilemma, eller i en overgang lige nu, privat og/eller jobmæssigt, så gør noget ved situationen, inden den slider så meget på dig, at du føler, at du ikke har noget valg.
For vi har altid et valg. Og der er altid mindst en mulighed, som vi har overset.

Det behøver ikke være terapi at afklare sine mål og drømme. Coaching klarer disse temaer meget mere fremadrettet og dynamisk.

Så: Kan du ikke selv finde vejen, så bestil tid til en karrierecoaching, en lifecoaching, eller en coaching, hvor netop dit dilemma eller din indstilling til en kommende overgang gennemgåes.

Tør du lade være?

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siden:

• Stress og dilemmaer

 Til hovedsiden om:

• Coaching