Det lyder jo så dejligt. Og klinger også godt:

• Jeg er hjemvendt fra ferie.

Lytter man blot til denne lille sætning, associerer man som regel, at så er personen sikkert ladet op og klar til endnu en omgang arbejde. Men mange statistikker om danskernes arbejdstid, danskernes villighed til at checke mails også i ferier og på sygedage, taler om, at formentligt ikke alle er udhvilede og opladede, blot fordi at ferien er slut.

Er du leder?

Eller tillidsrepræsentant på en virksomhed, offentlig som privat, så gør dig selv og dit personale/dine kolleger/dine medarbejdere den tjeneste at gå en runde i de første 3 dage efter, at folk vender hjem fra ferie. Brug din sunde fornuft og din gode personlige evne til at registrere og læg så mærke til, hvorvidt du ser og hører, at folk virker friske, opsatte, opladede, med overskud og virkelyst.

Hvis du bemærker, at ikke alle har det samme gode glimt i øjet, og ikke alle virker som om, at overskud og energi er til stede, kan det dels have noget med arbejdet, dels noget med det private liv at gøre. Og måske endda en kombination.
Det er ikke dit job at vide, hvad der sker i det private liv, men ser du allerede få dage efter en ferie tegn på træthed, underskud, stress, energimangel mv., så er det måske nu.
Nu, at I på jeres arbejdsplads gør noget ved stress.

Om du vil kontakte den enkelte person, eller om du, hvis du er leder, vil igangsætte en forebygning og reduktion af stress, er op til dig. Det ene udelukker ikke det andet..

Men hold øje, på en god og interesseret måde.

Hvorfor?

• Fordi bl.a. tv-reklamer, statistikker og måske mennesker omkring dig, siger det samme:
  Det er mennesker, det drejer sig om
  Det er mennesker og den viden, vi har, der er vores råstofSe ikke på, at mennesker, der er omkring dig, brænder ud, stresser eller virker uoplagte. Især ikke efter en ferie..

Så kan du sige:

• Jamen, skal folk ikke lige i gang igen?

Og jeg kan som stresscoach og underviser sige:

• Jo, folk skal i gang igen, og tempoet kan måske være lidt trægt i de første dage

Men det er ikke tempoet, du skal kigge efter.

Det er glimtet i øjet, udstråling af energi, tegn på overskud og virkelyst mv.
Du kender de folk, der er omkring dig.
Husk, hvordan de så ud og hvordan de agerede, da de blev ansat.
Og tro på din egen vurdering og dømmekraft, når du stiller dig selv spørgsmålet.

• Er de stadig i besiddelse af samme virketrang, energi mv..

Måske har stress holdt sit indtog.

De færreste ferier på 2-3 uger fjerner stress. Reducerer den måske, men fjerner den ikke.

Så måske er det nu.

• At I overvejer temadage og kurser i stresshåndtering, eller overvejer at tilknytte en stresscoach..

Interesseret?

Så kontakt Unicoaching på mail, og vi vender tilbage til dig.

Hilsen

Christel Sonne Rasmussen
Stresscoach
Leder af Unicoaching.dk
Mail: info@unicoaching.dk
Sms på 20 66 88 03
Telefon: 75 53 78 03

August 2011

Læs også

• Efter en god ferie er vi atter på banen

Der er sidst i juli 2007 kommet tal fra Danmarks Statistik, der fortæller, at danskerne arbejder mere.

I 2006 var der en generel fremgang på 2,2 procent, hvilket måske ikke lyder af så meget, men svarer til 93 millioner timer ekstra, på arbejdsmarkedet.

Cheføkonom Jes Asmussen i Handelsbanken peger på, at mændene arbejder mere end kvinderne, bl.a. betinget af, at der har været usædvanligt stor fremgang inden for byggesektoren, som er en mandsdomineret sektor.

Som skrevet adskillige steder på dette website om arbejde og stres, vil jeg endnu en gang gerne understrege, at vi godt kan tåle at have travlt. Vi kan godt tåle at arbejde meget. Men brug dog alligevel ikke denne teori som en sovepude, så du til konen eller manden derhjemme siger "jamen, stresscoachen siger, at vi godt kan tåle at arbejde meget".

I perioder, hvor vi arbejder meget, handler det om måden, vi arbejder på. Hvis den enkelte har følelsesmæssig sammenhæng og eventuelt ikke er forpligtet af familie og børn, kan det givet vis i en sådan situation fint hænge sammen at arbejde meget.
Hvis værdien om at blive økonomisk uafhængig eller have flere økonomiske midler er vigtigt, så man har til ferien i Portugal, den nye bil mv. kan det være med til at give accept af, at der arbejdes meget.
Men hvis krop og psyke og ens relationer begynder at vise tegn på mangel og underskud, på grund af et øget arbejdspres, ja så har man udfordringen at måtte prioritere imellem hvad der er mest vigtigt, arbejde, frihed, følelsesmæssig sammenhæng osv. osv..

Hvis man ønsker at gøre sig mere bevidst om det at arbejde, så man reducerer eller helt undgår stress, må man stille sig selv nogle spørgsmål. Og svare oprigtigt på disse.

Man må spørge sig selv:

• Hvorfor arbejder jeg overhovedet?
• Hvad ville jeg savne, hvis jeg ikke arbejdede?
• Er jeg til stede i mit arbejde?

Hvad ønsker jeg, når jeg er på arbejde:

• at gøre det godt
• at det snart er weekend
• at nyde det, jeg kan købe for de penge, jeg tjener
• at have det kollegialt godt
  eller andet

• På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er jeg så med måden, jeg arbejder på?
  Og på en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er jeg så med mængden af timer, jeg bruger på mit arbejde?
  Og på en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er jeg så med mit arbejde relateret til andre vigtige områder i mit liv?

De svar, man kommer frem til, er svar på en øjeblikssituation. Det vigtige er, at du som menneske mærker efter, om du er primært i overskud som person, eller primært i underskud. tager du en stund med dig selv og mærker efter, er det så glæde og energi, lyst og begejstring, der er mærkbart, eller er det snarere en pligtfølelse eller underskudstilstand, du bemærker. Måske endda er det varieret for dig.

Min pointe er, at folk må arbejde alt det, de vil.

Vælger man at arbejde mange timer hver uge, må man vide, at dette valg kræver en bevidsthed om, at være opmærksom på måden¸ man arbejder på.
Og de tilstande, man har, når man arbejder.

Stress er en tilstand. Den kommer ikke kun af at arbejde meget. Selv deltidsansatte og endog arbejdsledige kan mærke stress.

Dette faktum gør, at man må sætte fokus på at bemærke de signaler, der er. I ens egen krop, eget sind og i de relationer, man fungerer i..

.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching
September 2011

Kilde: Danmarks Radio og Danmarks Statistik.

 Læs mere på siden:

• Hvordan var det med arbejdstiden i 1967?

Til hovedsiden:

• Stress – Om at forebygge og håndtere stress

Jeg hørte på et tidspunkt et foredrag om stress.

Foredragsholderen startede med at fortælle en lille historie, som tryllebandt vi, der lyttede. En historie, der handlede om, at:

• Hvad nu hvis der kom en tryllefe
  Ind midt i rummet
  Og ved at gå rundt og svinge med sin stav
  Kunne tryllefeen fjerne al stress
  Al stress i den enkelte
  Både i kroppen
  Tankerne og
  Følelserne
  Og fjerne al stress, der havde
  Med arbejde eller parforhold eller økonomi eller børn eller andet
  At gøre.

Det var let at leve sig ind i, og det var et næsten hørbart suk, der lød, da foredragsholderen blev realistisk igen, og sagde, at en tryllefe næppe ville komme forbi i nogens tilværelse. Og dog alligevel.
For det blot at sidde og forestille sig, hvordan en stressfri tilværelse er, skabte konstruktive tanker, følelser og ideer hos de enkelte. Og da foredragsholderen, med respekt for den enkelte, uddelte et stykke papir, hvor man kunne skrive de tre råd ned, som tryllefeen ville give én her og nu, blev det lille tankeeksperiment til en konkret og brugbar øvelse..

Jeg er selv coach, og jeg kender selv mange metaforer, flere end de fleste, og jeg anvender dem altid i både min undervisning, på mine kurser og i mine personlige coachingforløb.
Og nogen vil måske sige, at det da er lidt plat at tale om tryllefeer eller krigere eller spåkoner eller monstre, der dukker op og giver én tre prøvelser. Personligt synes jeg ikke, at det er plat, for jeg ved, hvad historier gør ved os som mennesker. Blot ved at anvende en indgangssætning som "hvad nu hvis…" går vores højre hjernehalvdel straks i gang med at forestille sig et tænkt, hypotetisk scenarium. Vi ved godt, at det er hypotetisk, som i eksemplet med tryllefeen. Men den højre hjernehalvdel er kreativ og problemløsende i forhold til at skabe hele løsninger, og det er denne, der aktiveres. Og dette er et redskab, der er mere end ualmindeligt godt i coaching og særdeles og usædvanligt godt, når det er stresscoaching, der er på tapetet.

Og hvordan kan den hypotetiske tankegang så bruges i stresscoaching, spørger du måske?

Hvis du vil fordybe dig lidt i det, så svar på følgende spørgsmål, og bemærk, hvad der kommer ud af det:

• Tænk på en af de sidste gange, hvor du var stresset på dit job.
  • Og overvej, hvad du ville gøre anderledes i situationen, hvis du ikke var stresset
• Tænk på en af de sidste gange, hvor du har været stresset, rent privat
  • Og overvej, hvad du ville gøre i denne situation, hvis du ikke var stresset
• Tænk på en af de sidste gange, hvor du var stresset, blot i dit eget selskab

• Og igen, hvad ville du gøre, hvis du ikke var stresset.

Øvelsen kan naturligvis nuanceres.

Og du kan kigge nærmere på din stress og svare på de spørgsmål, der giver resonans i dig.

• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var bekymret
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var forvirret
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var afmægtig
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var udmattet
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var irritabel
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var hysterisk
• Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var uligevægtig
  osv. osv..

Den hypotetiske tilgang er enestående.

Den kan blive en af dine veje igennem stress-junglen, så du ved hjælp af din højre hjernehalvdels kreative problemløsning, atter får ad gang til nogle af de ressourcer, som stressen desværre har haft mulighed for at snøre sammen.

Så: hvad nu hvis tryllefeen er her lige nu. Hvad vil du så gøre anderledes, inden du går i seng, og hvad vil du gøre anderledes, når du vågner i morgen?
Og hvad vil tryllefeen mon fortælle dig, mens du sover? Som du kan huske, bevidst som ubevidst og dermed er din proces til stressreduktion og overskud sat i gang.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siden:

• Stresscoaching

For nu 40 år siden, i 1967, var arbejdstiden for almindeligt ansatte 44 timer pr. uge.

Siden er det gået ned, til 42,5 timers arbejdsuge i 1968, så 40 timers arbejdsuge, og i 1990 blev arbejdstiden 37 timer pr. uge. Og aldrig har stressbarometeret været så højt som nu i det 21. århundrede.

Så at reducere arbejdstiden sænker ikke stressniveauet, som den eneste faktor.

Det er tankevækkende.

At vi har så megen fritid som aldrig før, og er så stressede som aldrig før.

Og at de, som ønsker at arbejde mere, selvstændige og ledere m.m., der alle formentligt arbejder selvvalgt mere end 37 timer, for manges vedkommende arbejder rigtigt meget mere og bruger store dele af deres fritid på arbejde.

Det er ikke tiden, der er det afgørende, tror jeg. Men måden, vi bruger tiden på, og den mængde af krav og forventninger holdt op imod den mængde ressourcer, vi har, som er med til at skabe den tilstand, der kaldes stress.

Jeg synes, at arbejdsmarkedets parter har lavet gode forhandlinger igennem de sidste årtier og har reduceret arbejdstiden for de allerfleste. Opfordringen og udfordringen til os som mennesker bliver så, hvordan vi hver især selv sørger for at have det i den tid, hvor vi holder fri.

• Vi må finde ud af, hvad der lader os op.
• Vi må finde ud af, hvilke rammer, vi vil leve og agere i, og om det er overkommelige ambitioner,  vi har.
• Vi må finde ud af, at græsset er grønnest, der hvor det bliver vandet og lære at have adgang til vores tilfredshed hver eneste dag.

Ja, generelt sagt mener jeg, at vi må tage mange flere aspekter i vores liv som en læreproces. Vi må meget hyppigere end førhen spørge os selv: hvad kan jeg lære af det her/ hvad mener jeg om det her?, så vi ikke blot bliver en del af en fremadbrusende malstrøm, men integrerer en balance imellem aktivering og deaktivering, så den ligevægt, som nogen kalder lykke og andre kalder harmoni, er inden for vores egen rækkevidde.

Jeg har skrevet det før, og jeg har sagt det tit. Og jeg mener det stadig.

Tid er måske den eneste faktor, som alle mennesker har lige meget af, så det er altså aldrig tiden, der er en mangelvare. For den er konstant. Hører du dig selv sige "det har jeg ikke tid til", så vend lige skråen en gang og overvej, om det er det mest oprigtige svar. Eller om svaret snarere er "det vil jeg ikke prioritere som vigtigt lige nu", eller "jeg vil hellere gøre noget for mig selv og min familie end checke arbejdsmails en lørdag eftermiddag", mv..

Al forandring starter med B.

Al forandring starter med bevidsthed. Ønsker du at forandre noget, så du kan drage nytte af den tid, du har, så bliv bevidst. Om dine værdier og dine valg, om dine hensigter og dine handlinger. Så du er herre m/k i eget hus, i stedet for offer for stress.

Det er dit valg.

Hilsen
Christel

Læs mere på hovedsiden:

• Stress – Om at forebygge og håndtere stress

I mange dokumenter nævnes de tre stressvalg.

De tre stressvalg, hvor man som person i en stresset situation kan tage et af valgene og herigennem selv skabe indflydelse på sin situation.

Det viser sig jo netop, at det sjældent er de barske strabadser omkring os, der opretholder stress, men snarere den kendsgerning, at vi føler, at vi er afmægtige og ikke kan tænke os til en konstruktiv løsning.

De tre stressvalg, som mange peger på, er:

1. At accepter situationen
2. At forandre situationen
3. At forlade situationen

Nu er det jo sådan, at der er både små som store situationer at forholde sig til i et liv. Både i et arbejdsliv og i et privatliv.

Og de allerfleste mennesker har ofte ikke lyst til blot at springe til valg 3, hver gang, der er noget, der stresser. Hvilket jeg heller ikke mener, er konstruktivt. Men indimellem, efter nøje overvejelse, er det en nødvendighed.

Jeg vil reflektere lidt over valg 1 og valg 2 – og derefter beskrive det, som jeg kalder de 4 stressvalg, for at få en nuance på, som kan være væsentlig.

1 At accepter situationen

Lad os sige, at en stress-situation på arbejdet er, at der er flere opgaver at løse, end man har tid og kræfter til. Man har forsøgt at gøre opmærksom på dette, både via mails og via personlig samtale med chefen/medarbejdere, men det hjælper kun kortvarigt, og strømmen af vigtige opgaver fortsætter. Resultat: Man er stresset. Man overarbejder. Drømmer endda om opgaverne om natten. Håber på, at det snart går over.

Det første stressvalg "at acceptere situationen" har man prøvet. Man har accepteret den i lang tid. Men kan mærke på sig selv, at det ikke længere er muligt.

Stressvalg 1 er nu et valg, der er fint i andre sammenhænge. At acceptere fuldt og helt er at forsone sig med situationen og at tage det, som det er. I stedet for at hidse sig op eller bekymrer sig, kan det at sige "Det er, som det er, lige nu" være et fint valg at gøre sig bevidst om at benytte sig af.

Stressvalg 2: at forandre situationen.

Det er dette stressvalg, der giver den største følelse af indflydelse og at man gør noget ved situationen. I det tænkte eksempel med for stor en opgavemængde, kunne det at forvandle situationen, være følgende:

Gør dig klart, hvilke opgaver du kan nå og hvornår de kan være afsluttede. Meld dette ud til chefen, så vedkommende har mulighed for at delegere opgaverne eller nedprioritere opgaverne. Gør det evt. til en vane, at du hver dag, før frokosttid, klart melder ud, hvad du kan nå denne dag, og kommer der så en ekstra hasteopgave, så prioriter og meld ud, hvad det så vil indebære i forhold til andre opgaver. Det kan være din måde "at opdrage" chefen på, så vedkommende forstår, at du mener det, og ser, at du tager dit arbejde, og også dig selv, alvorligt.

At forandre en situation kræver overblik. Giv derfor altid dig selv en stund, uanset hvilken stress-situation du befinder dig i, så du danner dig et overblik over, hvad det er, der belaster, og hvilke muligheder du selv har for at skabe følelsen af sammenhæng igen. Men gør dig klart, at du må gøre noget. Såvel mentalt som aktivt, for at forandre en situation.
Begynder vi blot at bekymre os eller brokke os over, at det er som det er, og at det er irriterende eller opslidende, at de andre ikke kan fatte din situation, er du desværre i fuld gang med at skrue dig ned i en afmagtstilstand, der kan blive kronisk, og kan være et rædsomt martyrium at befinde sig i.

3: at forlade situationen.

Dette stressvalg har flere dimensioner. I sin yderste konsekvens er stressvalg 3 et valg, hvor man siger sit job op. Det kan være nødvendigt. Inspireret af coach og ex-kaproer Arne Nielsson, kan det være nødvendigt i situationer, hvor man ikke kan få det til at fungere med chefen.

Til et foredrag talte Arne Nielson om det at være positiv på sit arbejde. Om vigtigheden af ikke at blive en del af "sladder – eller brokkekulturen på arbejdspladsen" som medarbejder. Han blev spurgt af en tilhører:

• Ja men, hvad gør man så, når det er chefen, der er negativ. Hvad gør man, når chefen er kritisk, kolerisk, urimelig, for-fordelende mv. ?.

og hertil svarede Arne Nielsson:

• I stedet for at prøve at forandre chefen, så find dig et andet job. Det er dit liv, og det er din livskvalitet, og har du prøvet at acceptere, har du været positiv, har du gjort alt det, du kunne uden at udslette dig selv, så skift job.

Men bemærk lige én ting. Stressvalg 3 kan også indebære, at man for en kort stund forlader situationen. Dette at holde sig en kort pause, at tage et "break, kan i mange tilfælde være et vigtigt stykke værktøj at tage i anvendelse.

Sidder du og stresser over, at det vælter ind med mails, og at der er 10, du skal ringe tilbage til, og du også har 3 store opgaver ved siden af dig. Eller går du rundt med hamrende puls, fordi I nærmer jer deadline, så hold en kort pause. Hvor du drikker vand, trækker vejret dybt, eller sætter en indre film på med 3-10 gode minder, du har, så du selv har kontrol over at skabe et roligt fokus. Det kan dreje sig om 4-5 minutter, hvor du går væk fra situationen, eller hvor du blot bliver siddende på din plads, men "forlader" situationen rent mentalt.

Nogle vil måske mene, at dette eksempel, jeg giver her, er et eksempel, der ligger under punkt 2. Jeg kan dog godt lide at bruge det under punkt 3, fordi det at forlade en situation må ses som at forlade en situation for kortere eller længere tid, og i nogle sammenhænge: for altid.

Og så er det jo, jeg hævder, at der er 4 stressvalg. De minder jo interessant nok om de tre netop beskrevne. Jeg kan dog godt lide at nuancere dem, så muligheden for at genskabe indflydelse og flytte sig fra afmagt- eller underskudstilstanden er endnu enklere..

De fire stressvalg, som jeg som stresscoach arbejder med, på virksomheder og i mine individuelle coachings er:

1. Accepter situationen
2. Skift holdning til situationen
3. Skift adfærd
4. Forlad situationen

Punkt 2 og punkt 3 er de vigtigste. Fordi det er her, at du selv kan gøre en forskel.
Og kan stå hver for sig eller stå alene.

Min anbefaling er, at man hver gang, man er i en stresset situation, gør sig klart, om

Det er muligt, at acceptere situationen. Hvis det er, så gør dig klart, hvordan din strategi for at acceptere situationen er.

Om det er muligt at skifte holdning.

Det vil sige, at hvis du er plaget af holdningen om "Det her når jeg aldrig, chefen er urimelig/jeg kan ikke finde ud af det, så gør dig klart, hvilken holdning, der vil være mere befordrende for dig.
Vil det være at fokusere på "jeg når det, jeg når"/"chefen har sikkert sine grunde/jeg kan finde ud af det her, hvis jeg spørger en om hjælp" eller en helt fjerde. Så hold fast i den holdning, der giver dig det største løft.

Det er muligt at skifte adfærd.

At skifte adfærd er at gøre noget. Og gerne at gøre noget andet, end man plejer. At skifte adfærd kan være at sætte tempoet ned. At skifte adfærd kan være at holde en pause. At skifte adfærd kan være at give udtryk for, hvad der er muligt og redegøre for sine prioriteringer. At skifte adfærd kan være at sige fra. At skifte adfærd kan være at sætte musik på, så det omgivende lydmiljø ændrer sig. Der er tusindvis af måder at skifte adfærd på. Find ud af, hvad der virker for dig, og hvad der er muligt for dig. Men vid, at det at gøre noget er et skridt på vej væk fra stress og ind i en mere indflydelsesrig tilstand..

Husk, at stress er en tilstand.

Der er lavet mange undersøgelser, der peger på, at det ikke er det samme, der skaber stress for de enkelte. Nogle bliver ikke stressede af et travlt miljø og højt tempo. Andre gør. Nogle bliver ikke stressede over at have et kronisk sygt barn. Andre gør. Nogle bliver ikke stressede af at det roder, og at der er ting, man ikke har nået. Andre gør.

Hold dig derfor for øje, at det er din egen tilstand og din egen evne til at håndtere, reagere og agere i situationerne, der er afgørende for, hvorvidt du er stresset eller ej.

Nogle synes, at dette er opløftende at vide, for så har man jo selv mulighed for at gøre noget. Andre synes, at det er træls at vide, at de selv må gøre noget.

Men sådan er det. Hvis du er stresset, må du selv gøre noget.

Og gøre noget andet, end du plejer. Selv at søge det, der virker for dig. Og til dette kan du overveje at anvende enten de 3 eller 4 stressvalg.

God fornøjelse
Christel Sonne Rasmussen
Stresscoach
Leder af Unicoaching.dk

August 2011

Læs mere på hovedsiden:

• Stress – Om at forebygge og håndtere stress

Til siden:

• Foredrag om stress

I en britisk undersøgelse, gengivet af DR Nyheder den 22. juli 2007 har man fundet nogle tankevækkende resultater.

Det mest iøjnefaldende resultat er, at halvdelen af alle adspurgte, i en undersøgelse foretaget pr, mail, fortæller, at de selv i deres ferie og når de er syge, checker deres arbejdsmails.

• Og ligeså interessant:
  • Denne undersøgelse blev foretaget pr. mail. Og over halvdelen af de adspurgte, havde inden for en time svaret på undersøgelsens spørgsmål.
• Og lige så interessant.
  • Kun 20 procent giver udtryk for, at det er et krav eller en forventning fra arbejdsgivers side, at der checkes mails i ferie eller under sygdom. Det vil altså sige, at 80 procent af sig selv dagligt checker arbejdsmails, også i ferieperioder og på sygedage.

Tankevækkende resultater.

Både du og jeg kan jo så læne os tilbage og sige: ja ja, men det er jo en britisk undersøgelse. Og den er fra 2007.
Ja, det er korrekt bemærket.

Det gode spørgsmål er blot, om resultatet i Danmark vil være meget forskelligt fra de britiske resultater.

Et britisk konsulentfirma har forsøgt at afklare, hvilke aspekter, der spiller ind, og deres konklusion er, at alt for mange har en afhængighed af deres job. Forstået på den måde, at alt for mange er bange for at miste indflydelse, bange for at gå glip af informationer – og at det er de bærende grunde til, at der checkes arbejdsmails både i ferier og på sygedage.

Sammenholdt med en stærk udtalelse fra en dansk læge, da der i november 2006 blev vist udsendelser om stress med døden til følge, grubler jeg som stresscoach over, om for mange mennesker glemmer at stoppe op og glemmer at perspektivere, og udfra den britiske undersøgelse identificerer sig så meget med deres job og behovet for at være på forkant, at essentielle livsområder som familie og fritid nedprioriteres.

Den danske læge, der har stået ved mange dødslejer, sagde: (citeret som jeg husker det, og ikke ordret, – for jeg sad med min mand og så udsendelsen og fik ikke "båndet" den).

• ”De sidste 5 år har jeg med stor bekymring lyttet til, hvad stressede mennesker gav udtryk for i deres sidste minutter. Hvor der førhen blev sagt "jeg fortryder, at jeg ikke værdsatte min familie mere; jeg fortryder, at jeg glemte mine børn/forældre/hustru", ja så siger lægen, at der er kommet udtalelser som "åh, der er stadig så meget arbejde, jeg burde gøre færdigt"/ "jeg ville gerne have haft tid til at få mit nuværende projekt igennem" mv.

Uanset om vi bor i England eller i Danmark eller i et andet land, hvor videnssamfundet er det, vi forholder os til, så burde udtalelser og undersøgelsen i det ovenstående sende så alarmerende og chokerende bølger af sted, at vi stopper op. Og ikke kun tænker på, at "man skal passe på med hensyn til stress", men også praktisk forholder sig til det, der virkeligt er vigtigt og haster, fra tid til anden.

Det vil sige: har du ferie, så hold ferie. Sørg for at have uddelegeret dine opgaver og din mailadresse før ferien, så du netop kan koble fra og mærke, hvordan det er at være et levende menneske og ikke udelukkende en "arbejdsnarkoman".

Personligt bryder jeg mig ikke om ordet "arbejdsnarkoman", men den britiske undersøgelse peger desværre på, at det måske helt bogstaveligt talt, har fået en berettiget plads i sproget.

Smag lige på det: Arbejdsnarkoman.

Og hold hånden på hjertet og tag en kort fordybelsesstund med dig selv, hvor du kunne svare på følgende spørgsmål:

• Checker jeg arbejdsmails i min ferie?
• Tager jeg telefonen i arbejdsrelateret sammenhæng i min ferie?
• Checker jeg arbejdsmails, når jeg har en sygedag?
• Svarer jeg på arbejdsrelaterede sms-beskeder i min ferie/på sygedage?

Og hvis du svarer ja, i oprigtighedens stund, til nogle af ovennævnte spørgsmål, så gør dig selv den tjeneste at svare på "Hvad er egentligt grunden til dette"…

Og synk en gang, hvis du har svaret ja til nogle af ovennævnte spørgsmål og find ud af med dig selv, hvad du tror, at du ville miste, hvis du konsekvent lod være?.

Og find ud af med dig selv, hvad du ville opnå, hvis du konsekvent lod arbejde være arbejde, når du var syg, og lod arbejde være arbejde, når du er på ferie…

Jeg ønsker kun at sætte tanker og processer i gang. For dit liv er dit liv. Og dit arbejde er dit arbejde. Men jeg vil pege på, at når det kun er et fåtal af arbejdsgivere, der forventer, at du checker mails i en ferie, hvorfor så netop ikke bruge ferien på at stoppe en evt. arbejdsnarkomani eller som der siges på britisk/amerikansk: "Workaholic"-tendens?.

Ingen er uundværlig

Jeg har hørt denne udtalelse så tit.
Og i arbejdsrelateret sammenhæng mener jeg, at det er korrekt. Ingen er uundværligt.

• Enhver fagperson kan erstattes.
• Enhver medarbejder kan erstattes.
• Enhver leder kan erstattes.

Men:

• En far kan ikke erstattes
• En mor kan ikke erstattes

Så:

• Er du en af de energiske og ambitiøse personer, der må erkende, at de arbejdsmails mv. besvares selv i ferier, så lav dog et mønsterbrud nu, hvis du stadig har et par ferieuger til gode. Informer om, at du ikke er tilstede, og uddeleger arbejdet til dem, der ikke er på ferie. Og glæd dig så i stedet til den nyhedsmængde, der er, når du kommer tilbage. Og skab det nærvær, som både dine kære, men måske især du selv har brug for.

Vent ikke på, at omstændighederne tilbyder dig det.
Sørg selv for det.
Uanset om du er leder eller ej, så vær selvledende på dette punkt. Så du ikke ender i en statistik, der får både menigmand og stresscoaches til at rynke brynene og bekymre sig over, hvordan det hele mon ender..

S top!
T ag
R esolut
E n
S lapper
S traks!!

Jeg sidder og opdaterer dette dokument i august 2011.

Som du nok kan læse, er det skrevet i 2007 .  Og jeg  tænker på hele udviklingen, der er sket i de fire forgangne år. Face Book har virkeligt vundet indpas; -erstattes måske snart af Google Plus. Vi kan også være på Twitter eller LInked In. De digitale medier er kommet for at blive. Fordi vi bruger dem. Med I Phones, I Pads, computere osv.
Jeg kan godt lide, at der er udvikling. Men jeg bliver ked af det, når jeg hører adskillige klienter svare på ølgende, når jeg spørger dem:

Hvordan tanker du op / får ny energi?

I  den forgangne uge var der 5 klienter, der sagde: ”Mine bedste stunder har jeg på Face Book, når min familie er gået i seng, for så kan jeg i ro og mag sidde og ”snakke” med gamle og nye venner.”
Det er ok med mig. Enhver finder ud af, hvordan de lader op. Men alligevel er der en stemme i mig, der siger ”Hallo – vågn nu op. For jeg har i min egen terminologi omdøbt Face Book til  Fake Book, og jeg vil lige sige, at jeg selv har en profil. Men sidder der kun hver 3. eller 4. dag, for det er de rigtige mennesker, min familie, mine venner, jeg helst vil tale med. Det er skønt at kunne sende beskeder til mennesker, som jeg ed, at jeg først ser om en måned igen. eksempelvis var jeg til koncert med Lars Lilholt Band i lørdags. Og fordi jeg bl.a. havde en fantastisk snak med trommeslageren Klaus Trahne for e1 måned siden på Fanø i en dejlig julinat, skrev jeg til ham på Face Book og har netop fået et personligt svar. Det er sjovt. Og det er jeg glad for. Men stadigvæk: Face Book er bare Face Book. Twitter er bare Twitter. LInked In er bare LInked In.

Men livet er her nu.

• Har du levet i dag ?

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Læs mere på siderne:

• Hvordan havnede jeg her?

• Jeg er god til at slukke min mobiltelefon

Denne udtalelse er min egen private udtalelse.

Jeg er coach, jeg er forfatter, jeg er parterapeut, jeg er mor, og jeg er veninde/søster/datter jeg er sidst i 30erne, og jeg har to blomstrende virksomheder. Og jeg er god til at slukke min mobiltelefon!
Og hvis jeg skal pudse glorien, så vil jeg sige, at det er der for få, der er.

Selv når jeg coacher i personlige coachforløb, når jeg underviser (selvom jeg siger, at de der mobiltelefoner skal slukkes og ikke bare sættes på lydløs), ja så er der alligevel en del, der vælger at have mobilen med. Det forstyrrer ikke mig, for grundlæggende set er jeg da ligeglad med, hvordan mennesker prioriterer deres tid og energi, for det er jo den enkeltes ansvar, men jeg ser nogle faresignaler ved det massive fokus på mobiltelefonen. Og i 2011 er det jo ikke kun almindelige telefoner, vi taler om. Det er I Phones, Smart Phones, der ikke kun formidler telefonopkald og sms/mms-beskeder. Næ, det er også kontakten til Face Book, Twitter, Google Plus, MSN og så videre, der får fokus fra danskerne.

For et år siden kunne jeg  ikke sende en sms.

Grunden er, at jeg er blind, og først her i 2011 har fået installeret et talesystem på min telefon, så det er muligt at sende og modtage sms-beskeder. Og det er en tankevækkende udvikling, at min telefontid mellem 8 og 8.30 i lige så høj grad bruges på at besvare sms-beskeder som på at tage telefonopkald.
Jeg hylder udvikling. Men ikke udvikling for udviklingens skyld. Og har nogle ret klare holdninger til de unge og voksne danskeres brug af telefoner. Læs engang:
Jeg har mødt så mange par i coachingforløb, hvor et af de allermest konfliktfyldte temaer er måden, der sms`es på. Jeg har bemærket, hvor få, der kan arbejde og/eller være til stede, pga. at de, mere eller mindre bevidst, har gjort sig til slave af deres sms-beskeder..

Og jo, jeg har da mødt mange, der skuffet og nogle gange vredt siger: hvorfor svarer du ikke hurtigere? Jeg har da sendt en sms til dig tre gange?
Det gør jeg ikke, fordi jeg ikke vil.
Hvis det er vigtigt, kan folk ringe mig op eller sende en mail.
Og jeg vil ikke vænne nogen til, at jeg som en dresseret abe svarer på sms-beskeder inden for de første 5 minutter, hvad jeg har bemærket, at mange vænner deres omgangskreds til.

Man kan sige, hvad man vil om Master Fatman (Morten Lindberg). Men da der i foråret 2007 kørte en udsendelsesrække, der hed "Træk stikket Ud", hvor kendte danskere i 3-4 dage var foruden mobiltelefon og kontakt med omverdenen, synes jeg, at der var en fin pointe. Nemlig den pointe, at det har værdi at sanse, værdi at være til stede, værdi i ikke hele tiden at fylde sit hoved med nye og nogle gange unødvendige inputs, osv..

Når jeg stresscoacher, og det gør jeg individuelt som på virksomheder, så er der megen fokus på netop anvendelsen af mobiltelefonen, og måden, man forholder sig til sine mails på.

På et tidspunkt var der et program, hvor en anerkendt chef beskrev, at han for at undgå stress, havde valgt kun at besvare 10 mails om dagen. Jeg har flere gange mødt mennesker, der syntes, at dette var en arrogant og selvisk holdning. Ja, måske. Og alligevel: måske ikke.
For vælger man at sætte sig et maksimum på, hvor mange mails, man vil besvare, træner man sig i at prioritere. Man træner sig i at blive bevidst om, hvad man vælger at bruge sin energi på.

Svarer man ufortrødent, ivrigt og pligtskyldigst på samtlige mails i indbakken, kan det have en drænende effekt og tage langt mere tid, end godt er.

• Jeg ved udmærket, at det ikke er alle forundt at have dette privilegium at svare på max 10 mails om dagen. Så når jeg coacher eller underviser grupper, hvor stressbarometeret varsler storm og uvejr, taler vi tit om at sikre sig at arbejde i det, jeg kalder "et uforstyrret rum". Fint nok, at computeren siger en speciel lyd, når der kommer en ny mail. Men ikke fint nok, hvis man føler, at man lige må checke denne mail, specielt ikke, når man er i gang med noget andet.

• Mange gange foreslår jeg, eller mine kursister selv, at man vælger sig tidspunkter, eksempelvis kl. 8.30, kl. 12.30 og kl. 15.30, hvor man sætter ½ time af til at gennemgå haste-mails, så man er på forkant med det, der er vigtigt, og sikrer sig, at man kan arbejde i uforstyrret rum.

Den enkelte må tage stilling til mobiltelefonen.  Det er en privat sag. Men overvej, hvorvidt din arbejdstelefon skal være tændt i fritiden. Overvej, hvor kort eller hvor lang tid du vil vænne dine omgivelser til, at der kan gå, før du besvarer en sms. og overvej, hvem der bestemmer: Dig eller telefonen?.

• Det er dit liv.
• Det er dit valg.
• Det er din stresstærskel.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

September 2011

Læs også siden:

• Hvordan havnede jeg her?

• Har du svært ved at holde fri, når du har ferie?

Til hovedsiden:

•   Stress – Om at forebygge og håndtere stress

Når man som jeg, der er både psykoterapeut og coach, og har arbejdet i mange år med stress på adskillige planer, følelsesmæssigt, mentalt, jobmæssigt, i familielivet mv. er det indimellem nødvendigt at tage et pusterum og være deltager på et kursus.

Uanset om temaet er "kommunikation", "et bedre parforhold", "stress og stresshåndtering", er det min erfaring, at jeg altid får noget med mig hjem. Enten en fin øvelse, en erfaring fra en medkursist eller en metaforisk historie. Blandt andet.

Jeg har nu hørt en historie et par gange. En historie, som jeg ganske enkelt ikke ved om er sand, men som fortælles hyppigt og som har en vis symbolsk effekt.

• Historien er, at:
  Hvis man tager en frø og smider den i en gryde, der indeholder kogende vand, ja så vil frøen hoppe op, og dermed undgå at blive kogt levende.Hvis man derimod tager en frø og lægger den i en gryde koldt vand, tænder blusset og lader vandet langsomt varmes, ja så vil frøen vænne sig til temperaturen og vil ikke forlade gryden, men dø, når vandet er nær kogepunktet..

Jeg håber ikke, at historien er sand. For det er skrækkeligt synd for frøen. Og jeg bliver vældigt indigneret ved tanken om, at nogle forskere eventuelt laver dette forsøg.

Men jeg tænker, at det er en historie, der har megen værdi, når talen falder på stress.

For mange mennesker, der oplever stress, har vænnet sig til, billedligt talt som frøen i gryden med koldt vand, at forventninger og tempo er blevet skruet op igennem tiden. Og at man har vænnet sig til dette. Vænnet sig til at have lidt mere travlt. Vænnet sig til at spise sin frokost lidt hurtigere, hvis man da får noget som helst, mens man eventuelt checker mails. Vænnet sig til, at man både skal kunne organisere egne arbejdsopgaver og lære en ny medarbejder op, uden at få ekstra "credit" eller ekstra timer til dette. Vænnet sig til, at nogle perioder er så travle, at weekends kun føles som et lille pusterum, før man er på den igen.
Vænnet sig til, at der efter endt arbejdsdag stadig er mails at checke, stadig er en tændt mobiltelefon, som gør, at man – hvis man tager den – er til rådighed for jobbet mv..
Og sågar også vænnet sig til at skulle være online på FaceBook, MSN; Twitter og så videre. Måske for blot at have følelsen af dog at have lidt kontakt til sit netværk. For man når jo for sjældent at mødes ansigt til ansigt.

Ingen ønsker at blive kogt levende. Ingen ønsker at vænne sig til, at få større og større belastning.

For at undgå dette, må du stoppe op. Ikke hele tiden, men engang imellem. stoppe op og bemærke, om det, der står i din oprindelige jobbeskrivelse også er det, du udfører, eller om du – af uransagelige grunde – har fået en masse ekstra arbejde, men indenfor det samme tidsrum.
Mit forslag er, at du stopper op én gang om året. Gerne kombineret med en lille weekendtur eller rejse, så du fra et sted med noget andet tapet kan kigge tilbage og vurdere din egen situation. Vurdere, hvor glad og hvor tilfreds du er.
Vurdere om du placerer dig på det rette sted på det rette tidspunkt. Vurdere, om balancen imellem aktivering og deaktivering er tilstrækkelig og givende for dig vurdere, om du har den følelse af sammenhæng, som gør, at du stadig kan både se og mærke meningen med det hele. Arbejdsmæssigt som privat..

Lov dig selv, at du aldrig vil være som frøen, der vænner sig til at vandet bliver varmere.

Vid, at måden, du undgår dette på, er ved at være i kontakt med dig selv og stole på egen fornemmelse, egne signaler og egen mening om, hvad der er meningsskabende for dig.

Hilsen
Christel sonne Rasmussen

Til hovedsiden om:

• Stress – Om at forebygge og håndtere stress