Både indenfor personlig coaching af individuelle fokuspersoner og i coaching af teams, lægger Unicoaching vægt på coaching og ikke rådgivning.
Der, hvor coaching adskiller sig fra rådgivning, er netop ved at stille så effektfulde spørgsmål, at synsvinkler og situationer ses fra helt nye positioner, så den enkelte eller teamet selv generer brugbare løsninger.
Hvorfor?
Der er flere gode grunde til, at coaching anvender sig af forudsætningen, der hedder:
-
Giv aldrig gode råd
Den bedste grund er, at vi som mennesker mange gange er mest motiverede, når det er os selv, der træffer beslutninger og dermed har oplevelsen af selv at være herre i eget hus.
Et citat på en gajolpakke siger det så enkelt:
Ideer er ligesom børn
Vores egne er pragtfulde.
Når et menneske rådgives ud fra en anden persons vinkler og erfaring, bliver det desuden den rådgivende part, der deler ejerskabet og dermed ansvaret for ideen.
Mere fremmende og mere respektfuldt er det at stille spørgsmål, der åbner og inviterer den enkelte til at få ideer, der giver mening i den livssituation, som den enkelte eller et team befinder sig i.
I indeværende uge er der udkommet en bog, der handler om, hvad lykke er. Bogen forsøger at afdække, hvad det er, der gør os lykkelige, og forfatteren udtalte blandt andet i en radioudsendelse, at især i denne tid søger menneskene lykken. Og han pegede på, at mange opsøger psykologer og/eller coaches, der hjælper den enkelte på vej. Han udtalte blandt andet, at mange coaches stillede lidt for mange spørgsmål og lidt populært sagt havde attituden "hvad synes du selv", når en person spørger, hvad lykke er.
Jeg ser ikke coaching så unuanceret.
Jeg tænker og lever ud i handling, at en coach godt må have sine egne meninger og også godt må beskrive, hvordan det er muligt at blive lykkelig. Og at det ikke udelukker respekten for den person eller det team, der ønsker at få en højere grad af lykke. At en coach fortæller om egne erfaringer eller oplevelser eller viden betyder ikke, at man rådgiver den enkelte eller teamet, men snarere til, at man inviterer til nye vinkler. og fulgt op af spørgsmål som:
- Hvornår i dit liv har du kendt til lykke?
- har du overvejet, om der er bestemte situationer, hvor du altid lykkes
og - For at stå i en situation om 5 år, hvor du ikke fortryder noget hvad vil du da i den mellemliggende periode have gjort og ikke have gjort?
blandt andet
Grundlæggende mener jeg, at enhver er sin egen lykkes smed, men ikke på bekostning af den indvirkning vores handlinger har på de mennesker, der har betydning for os.
Jeg mener, at det at lykkes, som coach, som menneske, som team er en proces, der indimellem har godt af, at man stopper op og ser på situationen og inddrager de fakta, følelser, tanker og løsninger, som virker interessante og fremmende, og udspringer af egne ideer.
Ideer, der nogle gange kommer frem, fordi en coach og ikke en bedrevidende rådgiver stiller spørgsmål.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Gemt under Teambuilding af 
Vi er jf. de seneste undersøgelser syge som aldrig før.
I andet kvartal i år var næsten 92.000 danskere sygemeldte fra arbejdet.
En stigning på 13.000 på et år. Og en alarmerende stigning, som får øjenbryn til at hæve sig og tankerne til at gå på langfart, for "hvad handler det om".
Uvægerligt er der flere spørgsmål, der melder sig.
- Hvad fejler alle disse mennesker?
- Er det faktum, at ledigheden er lav, med til at presse de medarbejdere, der er på arbejdsmarkedet?
- Har kommunalreformen skabt så omsiggribende forandringer, at det er svært at gennemskue og svært at finde sin plads?
- Har ventetider i behandlingssystemet medført, at for mange når at blive for dårlige og derfor må sygemeldes?
- Er det en stigende stressfaktor på de respektive arbejdspladser, der opdages for sent, en medvirkende faktor?
Osv.
Spørgsmålene står ubesvarede hen, men er et wake up call til alle, både ansatte, sygemeldte og ledere. For der må sættes ind på alle planer, og der må gøres meget ved disse tal. For jeg sidder som stresscoach og tænker, at der må være flere af disse sygemeldinger, som kunne have været undgået.
- Vi skal lære
- At lytte efter, både på os selv og på de mennesker, der er omkring os.
- Vi skal lære:
- At bide hovedet af stoltheden eller berøringsforskrækkelsen og melde ud, når vi selv eller andre udviser mistrivsel, stress mv.
- Vi skal lære:
- At tage os selv og hinanden meget mere alvorligt.
Det bliver ikke kun dyrt for staten, at sygemeldingerne hober sig op. Det bliver dyrt for den enkelte, de pårørende og arbejdspladserne. Ikke kun økonomisk, også personligt.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Læs mere på siden:
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Er ungdomscoaching et sygdoms eller sundhedstegn blev jeg spurgt af en journalist på TV 2 – mit svar var og er, at det er et sundhedstegn. Når vi har de redskaber, hvorfor så ikke give de unge dem? Hvad er det så for redskaber og hvad mener jeg de kan?
Vi kan som ungdomscoaches stille spørgsmål som lige går det dybere og får refleksionen hos den unge i gang. – Spørgsmål som måske åbner for, hvad den unge drømmer om og brænder for. Når vi har fat i drømmen, kan vi samarbejde om at få det omsat til realisme og få sat handling på.
Målet med ungdomscoaching er bl.a. at den unge skal styrkes til at træffe egne valg, gå efter drømmen, turde begive sig ud i det samfund, som rummer så mange muligheder, og ikke mindst handler det ofte om at få styrket selvværdet.
Redskaber som spørgeteknikker, selvværds-øvelser og samtale i øjenhøjde med en uvildig person er ofte med til at den unge får skabt en afklaring af sine ressourcer og ikke mindst sit værdigrundlag.
Min drøm er at bidrage til udbredelsen af ungdomscoaching og coachende adfærd i Danmark – i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, studievejledere og ikke mindst den unge selv.
Anne Muxoll Søberg
AMS Coaching & Event
Gemt under Coaching af
Ungdomscoaching er kommet for at blive…
og med en af Uni Coachings repræsentanter, Anne Muxoll Søberg, er vi glade for, at ungdomscoaching har været dækket i medierne i den seneste tid.
Bl.a. TV2 har haft indlæg om ungdomscoaching, og hvad det er, ungdomscoaching har at bidrage med.
- Ungdomscoaching orienterer sig imod at stille de spørgsmål, der både skaber refleksion og får den unge til at komme i kontakt med sin drøm.
- Ungdomscoaching orienterer sig imod at den unge får styrket sit selvværd og sit mod til at omsætte drømmen til praksis, og herved får lettere ved at navigere i et samfund med uendelige muligheder.
- Ungdomscoaching kan bruges af unge, og Uni Coaching uddanner gerne studievejledere, pædagoger, lærere mv. i forhold til at tilegne sig en coachende adfærd og få greb om de spørgeteknikker, der gør, at en dialog i øjenhøjde er mulighedsskabende og givende.
Nogle mener, at coaching har fået for meget plads, og at det er for smart at anvende coaching.
Vi mener, at coaching, og bl.a. ungdomscoaching er kommet for at blive, på baggrund af, at den interesse og trygge dialog, med begejstring og fordybelse som coachingen tilbyder, gør en forskel, som netop mange unge har brug for.
Og at en ungdomscoach kan være den voksne, som både er neutral og engageret i den unges proces.
Uni Coaching tilbyder ungdomscoaching i bl.a. Kolding og Haderslev, og tager gerne ud i landet for at afholde kurser.
Spørgsmål?
Send dem endelig til Unicoaching på følgende mail, så vender vi tilbage.
Du er også velkommen til at skrive en kommentar.
Hej så længe
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere om:
Gemt under Coaching af
I går, torsdag den 20. september 2007, deltog jeg i et direkte radiointerview i Radio Syd. Radio Syd er Danmarks Radios regionale afdeling for Syd- og Sønderjylland. Temaet var denne torsdag morgen sladder på arbejdspladsen, og på de få minutter, der er imellem musikalske indslag på en sådan morgen, kom journalist Henrik Wilmert og jeg ind på, hvilken virkning negativ sladder kan have, hvorfor vi overhovedet sladrer, eksempler på sladder og hvad man kan gøre ved det.
Desværre har det ikke været muligt at finde et link fra DR Syd, som kunne ligge her på hjemmesiden, så dette lille indlæg er blot for at sige, at det er nu, og i morgen, og enhver dag i resten af din tilværelse, at du skal huske at skifte en vokal ud.
Skift vokal.
Når jeg skriver det, mener jeg, at det a, som findes i ordet sladder, skal erstattes af et u. så det bliver til sludder. Ikke i den forstand, at vi skal gå og snakke sluddersnak, men i den forståelsesramme, at vi skal øve os i at sludre. At tale med hinanden, også om hinanden, men uden den nedgørende, bedrevidende og negative klang, som jo netop kendetegner sladder.
Vi har alle brug for anerkendelse. Og det er den, vi hver især må bære ind, også i snakken om andre.
Ja, et lille moralsk indspark fra morgenstunden, en regnvåd september morgen i Kolding
Hilsen
Christel
Læs mere på hovedsiden:
Relateret indlæg:
Gemt under Teambuilding af