Jeg hørte for nyligt i en radioudsendelse, at nogle mener, at vi tænker 60.000 tanker om dagen.
Et forbløffende højt antal, og jeg smiler ved mig selv ved tanke n om, hvem der mon har talt disse tanker og er kommet frem til det tankevækkende facit.
Når jeg betænker, at tanker jo består af to elementer, nemlig vores indre selvsnak og vores indre billeddannelse, er jeg tilbøjelig til at mene, at facit formentligt er meget rigtigt. Det gode spørgsmål er jo så, hvad vi bruger alle disse tanker til, og hvilke af disse tanker, der er konstruktive og opbyggelige, og hvilke af disse tanker der blot er vane og non-sense tanker.
Hvorfor nu denne refleksion?
Jeg reflekterer over dette, fordi jeg i min lifecoaching oplever, at mange skønne mennesker mangler et "rum", hvor de kan dele deres tanker. Coaching er blandt andet et sådant "rum", og netop den uforstyrrede tid og det interesserede fokus på, hvad der er i spil for den enkelte, får krystalliseret værdien af de mange tanker.
Ikke sjældent oplever jeg, at der kommer mennesker til mig, som starter med at sige, at de mangler overblik og overskud. Og at vi efter få coachings har fået skabt både gennemskuelighed og kontakt med de ressourcer, som der var behov for.
Og jeg tænker, at det at vælge et forløb i life coaching eller personlig coaching er en gave at give sig selv. Nogle gange ved man, hvorfor man vælger coaching. man ønsker at blive mere bevidst om sine karrieremuligheder, man ønsker at forbedre sin generelle livskvalitet, man ønsker at kunne motivere sig selv, man ønsker at kunne være mere nærværende i sin fritid mv. men jeg vil gerne understrege, at coaching også er for dem, der ved, at noget må justeres eller finpudses, men ikke nødvendigvis er helt klar over, hvor der skal startes.
Så hvis du ligesom alle vi andre også tænker ca. 60.000 tanker om dagen, men synes, at det er svært at holde rede på, hvad du faktisk vil bruge din mentale energi på, så giv dig selv en mulighed for et uforstyrret rum. Hvor du kan blive lyttet til, udfordret, guidet og inspireret.
Så de næste skridt forekommer dig mere klare og interessante.
Hilsen
Christel
Gemt under Personlig Coach af 
Er dit fokus på det positive eller negative?
Har du dit fokus på hvad du vil undgå frem for hvad du vil opnå?
Vigtige spørgsmål som på nogen kan virke provokerende, men som ofte kan være en øjenåbner.
Du kan ved at øve dig i at tænke "opnå" i rigtig mange situationer i din hverdag, vende din hjerne
til at tænke på, hvad du egentlig gerne vil.
Nye mønstre kræver vedholdenhed. Hjernen er "dum", den vil trække dig tilbage i det mønster den
kender- om det er hensigtsmæssigt eller ej. Så ønsker du at ændre mønstre, må du fastholde og øve dig
i minimum 21 dage.
Som coaches møder vi dagligt mennesker der ønsker at bryde mønstre og det er vores arbejde at støtte
op om det enkelte menneskes ønske om at forandre/bryde mønstre. Ved at samarbejde med en coach,
bliver det ofte mere forpligtende, og der opnås hurtigere resultater.
Du kan tænke over – at der hvor dit fokus er, i den retning går din energi – så der er god grund til at tænke
positivt og "opnå".
Jeg ønsker dig et positivt forår.
AMS Coaching & Event
Anne Muxoll Søberg.
Gemt under Blog - blandet af
For få måneder siden oplevede vi, hvordan tv udsendelsen X-factor, nærmest blev en national begivenhed.
Hver fredag kl. 20 sad flere millioner danskere foran tv skærmen, for at opleve Martin, Laura og Heidi kæmpe om vinderpladserne, og for at høre dommernes opløftende eller syrlige og barske kommentarer til den enkeltes performance.
Hvad var det egentligt, der gjorde, at vi i den grad lod os tryllebinde til skærmen for at glæde os sammen med de, som klarede sig bedst, eller føle med dem som måtte ud?
Man kunne nævne flere ting, men frem for alt fik vi serveret formidabel musik, sang og performance, som krydret med deltagernes passion, glæde, tårer, mod, vilje og ægthed, ikke efterlod tvivl om, at det var hjertets sprog der blev talt. Det kaldte på vores egne følelser, vores egne drømme og dramaer.
I et samfund, hvor balancen mellem privatliv og arbejdslivet vakler og hvor der på jobbet stilles høje krav om effektivitet, produktivitet og analyserende tænkning, var det et dejligt befriende at opleve noget, som bare kom fra hjertet. At se deltagerne gå fokuseret efter målet. At opleve den motivation og begejstring som opstod, hver gang et delmål var nået og man var gået videre. At høre klangen udvikle sig og blive mere inderlig. At føle dramaet på egen krop når man sad på kanten af stolen af bare spænding, eller når man fik en tåre i øjenkrogen når ens favorit gik videre eller udgik. At tænke "hvor er det fantastisk" eller " det gik vist ikke så godt".
Hvad drev dem?
Det særlige var, at disse unge mennesker havde trænet sang i flere år forinden, fordi de elsker det, ikke kan lade være, måtte gå efter det, og fordi de havde troen på at de, på et eller andet tidspunkt, kunne blive professionelle. Det føltes rigtigt.
Kerneværdier.
I min praksis oplever jeg mennesker, som beslutter sig for at "linke hjernen til hjertet" og finde frem de kerneværdier der driver og motiverer dem.
En 40 årig mand kontakter mig fordi han er stresset. Han har fysiske symptomer som kraftig hjertebanken, smerter i brystmuskulaturen, svimmelhed og plages af dårlig søvn. Han er skræmt over, hvad der sker med ham. Han har tankemylder og føler sig kaotisk i hovedet. Han arbejder som mellemleder i en større virksomhed, 10-12 timer daglig på arbejdspladsen. Han er fagligt dygtig og en efterspurgt specialist. Når han kommer hjem holdes e-mail og mobiltelefon åben, i tilfælde af at nogle af hans medarbejdere skulle få brug for ham. Han har nu gentagne gange oplevet kraftig hjertebanken, begyndende hyperventilation og mavesmerter når han skal udføre jobs hos kunderne. Han har været nødt til at gå ud og trække frisk luft for at kunne koncentrere sig om opgaven og falde til ro igen. Det er ligeledes blevet tiltagende svært at få balancen mellem familieliv og job til at harmonere og han har dårlig samvittighed overfor hustru og børn. I den periode stressen har bygget sig op, har han tilsidesat sig selv til fordel for jobbet. Han føler at han ved at miste kontrollen.
Sammen gik vi stille og roligt i gang med at genfinde kontrollen. Vi arbejdede intensivt henover ca. 6-7 måneder. Det overordnede mål var at komme i trivsel med sig selv og sin familie. I den periode opnåede han bl.a.:
- At få struktur over sine arbejdsprocedurer, hvilket omgående gav ham ro.
- At afsætte tid til at genoptage motionen, som har givet han overskud og velvære.
- At finde frem til sine vigtigste værdier, hvilket fik ham til at vælg en ny job vej.
- At få en høj bevidsthed om sin faglige markedsværdi, som fik ham til at vælge supplerende uddannelse.
- At tænke og se anderledes på oplevelser fra fortiden, som gør at han nu ser fremad.
Undervejs i processen er han blevet professionelt og menneskeligt udfordret, assisteret og løftet. Han har arbejdet hårdt men gevinsterne er større end indsatsen. Han er gået fokuseret efter målet og har omsat vore aftaler og delmål til handling. Fordi han ville ændre på tingenes tilstand. Fordi han hver gang han havde nået et delmål oplevede glæden ved at få det bedre såvel fysisk som mentalt. Motivationen til at gå videre kom helt automatisk. Fordi han undervejs opbyggede en høj bevidsthed om sin indre kerneværdier og begyndte at forfølge dem i de ting han foretog sig.
Han er nu selv og sammen med familien, nået i mål, og de er meget bevidste om at bevare balancen. Han er nu på vej mod nye spændende mål. Han går efter det fordi han ikke kan lade være, fordi han har valgt det der føltes rigtigt for ham selv og familien og fordi han bare må.
Jeg er ikke i tvivl om, at han vil nå det han sætter sig for. Han bruger hjertet som X-factor.
Corinna Roost
Gemt under Blog - blandet af
Så er eksamenstiden over os igen. Med pensum og læsning, eksamensborde og for nogens vedkommende: eksamensangst.
- Søvnforstyrrelser, uro, bekymringer, mentalt kaos, og det er desværre heller ikke sjældent at vi hører om "den berømte sorte klap", der går ned, og om oplevelser af besvimelsesanfald m.m. jo, der er nogle, der har det specielt dårligt. Men fortvivl ikke, for der er så uendelig meget at gøre, og meget af indsatsen skal lægges før eksamen. På samme måde som med en sportspræstation. Forberedelsen er afgørende.
Undertegnede, Christel Sonne Rasmussen, der har coachet rigtigt mange eksaminander i tidens løb, og som også er stresscoach, har i de seneste år tænkt meget over, hvad det er, der får det til at være så foruroligende at tænke på og at gå til eksamen.
Og ser en nøje sammenhæng imellem de faktorer, der kendetegner stress og de signaler, ja nogle vil endda kalde det symptomer, som viser sig ved eksamensangst/præstationsangst.
- Ved stress er der mange faktorer i spil. Og lad mig nævne 3 af disse, for at redegøre for min sammenligning mellem eksamensangst og en typisk stressreaktion.
- Stress opstår, når der er mangel på overblik man ikke har oplevelsen af at have indflydelse på situationen der ikke er balance imellem forventninger og ressourcer(tid og kræfter).
- Stress opleves, som skrevet mange andre steder på dette site, som at overskuddet "snøres fra". Det gælder alle planer: det fysiske overskud, det mentale overskud, det følelsesmæssige overskud, det sociale overskud – ja, på alle planer snøres overskuddet fra, og stressreaktionen er naturligvis individuel fra person til person, men oplevelsen af uro i kroppen, træthed eller søvnforstyrrelser, kaostanker eller manglende evne til at prioritere eller fokusere, angst, tristhed og bekymring samt kortluntethed eller fravær rent socialt, er klassiske tegn.
Og sidder du lige nu og har et par eksaminer foran dig, er du kanske en af dem, der tænker "Jamen, sådan der har jeg det jo lige nu".
Du er i stress. Eller du har eksamensangst.
Det kommer som sådan ud på eet.
Hvorfor går jeg så op i at redegøre for dette?
Det gør jeg, fordi jeg i årevis har været af den opfattelse, at vi mennesker indeholder alle de ressourcer, vi har brug for. Jeg er fuldt bekendt med, at vi ikke altid oplever at være i kontakt med disse ressourcer, men de er der. Og jeg er af den opfattelse, at de fleste danskere har oplevet stress i kortere eller længere perioder, vekslende fra et par timer udi det længere perspektiv.
Og har oplevelsen af, at de fleste er i stand til at håndtere en hverdags-stress. Og at de fleste har udviklet deres egne strategier for at håndtere stressede situationer.
Lad dog denne viden og erfaring komme dig til gavn, nu hvor eksamen står for døren.
Gør dig bevidst om, hvad du plejer at gøre, når du er stresset, og brug nogle af disse, evt. selvudviklede teknikker til at håndtere den uro eller nervøsitet, du fremkalder i forhold til eksamen.
Og jeg skriver …"du fremkalder i forhold til eksamen". For det er dig selv, der får skabt dette skrækscenarium i forhold til eksamen, for eksamen er jo bare eksamen. En kort stund, dit liv taget i betragtning, hvor du kan fortælle og vise, hvad du ved om et emne.
Der er nogle, der lytter på, javist.
Og stadig er det kun eksamen.
Måske tænker du:
- Ja, det er da nemt nok at sige, når man ikke er bange. Det er nemt nok at være nøgtern, men det er jo heller ikke dig, der ryster og græder, ikke kan sove, ikke ved om du kan dit stof. Det er jo heller ikke dig, der går og frygter censors mening. Du har jo dit på det tørre, men den karakter betyder alt for mit gennemsnit, og hvis jeg ikke kan leve op til den, så kan jeg ikke komme ind på den videregående uddannelse, jeg ønsker mig".
Som skrevet tidligere:
- Der er masser at gøre, og coaching er et fremragende værktøj til håndtering af præstationer og håndtering af eksamensangst. Og selvom man ikke lige nu går i skole, har jeg også siddet der, ved eksamensbordene Og selvom man har sit på det tørre, hvis man da nogensinde har det, så er der stadig masser af eksaminer på den ene eller anden måde livet igennem.
Så:
- Hvis du aldrig vil være bange for eksamen mere, eller hvis du vil kunne håndtere den stress, der er opstået ud fra eksamen, så send en mail. For min personlige holdning er, at ingen skal finde sig i at være så urolig, at det dæmper livskvaliteten i drastisk grad.
God læselyst til de af jer, der stadig slider med pensum.
Maj 2008
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
Gemt under Blog - blandet af