Om en ung pige der er 19 år og går i 2.g, sproglig linie. Hun har altid været god til at huske og lære bogligt stof men hun har store problemer med eksamensangst. Pigen henvender sig fordi hun 2 uger senere skal til mundtlig eksamen i fysik, et fag som hun har det svært med at forstå. Faget er studentereksamensfag og skal afsluttes i år, dvs. at karakteren for hendes præstation kommer til at stå på eksamensbeviset. Hun står nu overfor to udfordringer som skal forceres.
Pigen fortæller, at hun i tiden op til eksamen er meget nervøs, og har alt for mange sommerfugle i maven. Hun har hjertebanken og søvnforstyrrelser. Hendes tanker "roder rundt" og har præg af kaos, f.eks:
- Bare klappen ikke går ned
- Bare jeg kunne blive fri , jeg vil ikke
- Jeg mister overblikket
- Jeg kan ikke
- Jeg dur ikke til det, det er pinligt
Når hun skal forberede sig, er hun god til at lave strukturerede noter, som kan give hende
overblik, men når hun skal ind og fremlægge glemmer hun alt om sine noter. Hun sætter sig ved eksamensbordet og "krymper sig sammen" både fysisk og mentalt.
Vi går i gang med at finde ud af, hvordan hun vil have eksamen til at forløbe. Hun vil demonstrere f.eks.:
- At hun kan
- Overskud
- Styr på situationen
- At have en god fornemmelse
- At have overblik
- At slappe af
Sådan vil jeg ha' det, siger hun.
I sin fritid spiller hun amatørteater og hun elsker det. Hun har forberedt sig godt, og har ingen problemer med at huske teksten, når hun går på scenen. Hun har sat sig ind i rollen og har forberedt sig mentalt. Hun er helt fokuseret på sin performance. Hun kan se for sig, hvordan hendes præstation skal være, hun går på scenen og gør det.
Jeg spørger, hvordan det vil være for hende at forestille sig, at den kommende eksamen er en teaterforestilling, hvor hun har hovedrollen?
Hun lyser op og svarer efter en kort tøven, at hun tror, at hun faktisk vil være rigtig god til det! Vi gennemgår herefter, hvordan hun vil gribe det an, hvilket er følgende:
- Sætte sig ind i rollen og teksten
- Meditation
- Fokusere
- Træne kropssproget
I de to uger der går fra vore samtale til hun skal til eksamen forbereder hun sig på såvel faget fysik som den mentale fokusering på den kommende "forestilling", "tager den ind" som hun siger.
Dagen oprinder. Hun er rolig, ikke nervøs. Hun mærker efter, om ikke angsten er på vej men den bliver væk! Hun lader sig ikke bringe ud af fatning, blot fordi de andre er nervøse. Hun går ind på scenen og tager fuld styring på seancen, som hun har forestillet sig ville gøre. Hun sætter sig ikke ved bordet som tidligere, men går straks til tavlen og fortæller, hvad der nu skal ske. Hun performer og har situationen fuldstændig under kontrol.
Hun får karakteren 10.
Hendes lærer evaluerer med hende efterfølgende og fortæller bl.a., at han og censor oplevede hende som velformuleret, sikker og overbevisende. SEJR!
Gemt under Blog - blandet af 
Nogle gange er det kalenderåret, fra 1. januar til 31. december, der husker os på, at endnu et år er gået.
Og det får mange til at lave nytårsfortsætter, for "nu skal der ske noget", og "nu må det slutte med de dårlige vaner"…
Andre gange kan en periode som en sommerferie på eksempelvis 3 sammenhængende ferieuger være det "stop op", der gør, at man lægger planer eller indstiller sig på personlig målsætning.
Og oven i købet er det så værd at vide, at "det ene ikke udelukker det andet". Du kan stoppe op både ved nytår og i den lune juli og overveje, hvad det næste halve år skal indeholde.
For som de fleste af os bliver klar over, især når der kommer gæster, som ikke har set vores børn i lang tid og udtrykker det som mange voksne igennem tiden har sagt til børn: "hvor er du blevet stor", ja så går tiden hele tiden.
Og netop derfor må vi ikke kun vente på, at noget bliver bedre med tiden, men kan i stedet gøre os selv den tjeneste at overveje, hvad vi bl.a. vil opleve i vores tid. Naturligvis kombineret med, at jeg mener, at vi altid har "virkeligheden med som medspiller", hvilket for mig er et udtryk, der dækker over, at vi hjertens gerne må lave personlig målsætning, og samtidig må vide, at intet kun bliver som vi planlægger. Livet har sin egen energi. Andre mennesker og faktorer spiller ind, og heldigvis for det.
Men tilbage til personlig målsætning.
Jeg skriver dette indlæg i juli 2008. i slutningen af min sommerferie. Og jeg er et menneske, der selv bruger min ferie på at læse bøger, lave personlig målsætning og naturligvis masser af samvær og nærvær med mine kære.
Når talen falder på personlig målsætning, er der nogle spørgsmål, der kan være meningsfulde at afklare:
- Hvad vil jeg gerne opnå i det kommende halve år, privat som fagligt?
- Hvad vil jeg undgå i det kommende halve år, privat som fagligt?
- Når jeg står ved årsskiftet, og befinder mig i en tilstand af, at jeg ikke fortryder noget, hvad vil jeg så gerne kigge tilbage på?
- Hvorfor er disse mål overhovedet vigtige for mig?
- Hvad må jeg gøre, privat som fagligt, for selv at have oplevelsen af indflydelse på mine mål?
- Hvilken indflydelse har mine mål på de mennesker, jeg dagligt omgiver mig med?
Der kommer mange til mig for at få individuel coaching, der kan støtte deres personlige målsætning.
Og jeg har hørt mange gode mennesker sige, efter endt coaching, at
"jeg vidste jo egentligt godt alt det her selv, men jeg fik bare aldrig taget mig tid til selv at komme i gang med det"…
Og jeg tænker tit på, at vi mennesker har brug for et "stop op", for at kigge på vores liv og tage vores situation en kende mere alvorligt. Og at det er synd og skam, når det er nød der får os til at stoppe, når vi nu både har en juleferie og en sommerferie til at forholde os til dette.
Du kan bestille individuel coaching, med blandt andet fokus på personlig målsætning hos en af Unicoachings coaches.
Vi har coaches i Kolding, Fredericia, Esbjerg og København.
Det letteste er at sende en mail til
info@unicoaching.dk
fortsat god sommer
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
Gemt under Personlig Coach af
I individuel coaching er der et spørgsmål, der altid går igen.
Uanset om temaet er:
- Motivation.
- Bedre selvværd.
- Stresshåndtering.
- Bedre kontakt til relationer.
- Succes i jobbet.
- Personlig målsætning, kortsigtet som langsigtet.
- Vægttab.
- Bedre søvn.
- Mv..
Og spørgsmålet handler om ressourcer og lyder:
- Hvilke ressourcer har du brug for at være i kontakt med for at nå dit mål/fremme processen henimod målet?
Naturligvis svares der meget forskelligt på dette spørgsmål, men jeg har bemærket, at der er to svar, der hyppigt går igen.
Mange giver nemlig udtryk for, at det er vigtigt at have både mod og vedholdenhed for at kunne nå sit mål.
Og det er for mig som coach meget spændende at høre mine respektive fokuspersoners bud og definitioner på, hvad hhv. mod og vedholdenhed er.
Jeg har mødt mange mennesker igennem mit liv: og især når talen falder på mod, kommer jeg til at tænke på en soldat, som jeg for mange år siden talte med. Han havde været udstationeret og havde haft en drøj tid, men var på godt og ondt blevet til en mand med stor livsindsigt.
Jeg glemmer aldrig, at han sagde:
"jeg har fundet ud af, at mod er at gøre tingene, selvom man er bange".
Og netop i går, da jeg læste bogen "Flammen og citronen", der omhandler nogle danske frihedskæmperes kamp under 2. verdenskrig, blev der også givet et fint billede af mod.
Der tales i bogen om, at mod er ikke blot at turde, – mod er også at overvinde sin angst, så man tør".
Nu er det jo heldigvis de færreste af os, der behøver at have krig og kamp helt inde på livet for at blive klar over, hvad mod er.
Men definitionerne er interessante. Og hvorfor jeg en julimorgen i 2008 sætter mig for at skrive et indlæg om individuel coaching og ressourcer, skyldes, at jeg mener at det er vigtigt at forstå, at mod ikke er det samme som frygtløshed. At vi naturligvis ikke skal "dyrke" vores angst, men i vores egne liv forstå, hvornår modet skal genereres. For når vi sætter mål, og ønsker at skabe en forandring, må vi være modige. For vi gør op med gamle forestillinger og livsanskuelser og bevæger os ind i et nyt landskab. Det er ikke sikkert, at vi føler angst i dette nye landskab, men tilstanden af usikkerhed er dog kendt af de fleste.
Og her kan vi vælge at opleve det, der sker, med interesse, skelneevne og åbenhed, eller vi kan forkaste det nye og vende tilbage til det, vi havde.
Det er ikke nødvendigvis soldater-mod, vi skal bruge, men vores eget mod.
Vedholdende og levende.
Så hvis du sidder og har sat dig mål for året, der kommer. Hvis du har skrevet ønsker ned, som du vil gøre noget for at indfri, så find dit mod, din vedholdenhed og din nysgerrighed. Og måske er det slet ikke disse ressourcer, der kommer på tale for dig..
Måske er det ressourcer som:
- Fleksibilitet.
- Engagement.
- Evne til at evaluere.
- Handlekraft.
- Humor.
- Mv, der optager dig mest.
Og hvis du laver individuel coaching med dig selv, eller vælger at opsøge en coach for at få individuel coaching, så vid at afklaringen af ressourcer er væsentlig. Jeg mener, at det sjældent er nok bare at ville nå sit mål. At gøre sig klart, hvilke ressourcer, man vil "pakke sin rygsæk med", gør en forskel.
Og hvad er så min definition på vedholdenhed:
Det er "gør hver dag det der skal til, for at holde dig målet for øje. Hver dag og ikke kun en gang imellem.
Uanset hvad så bliv klar over, hvilke ressourcer du har brug for at være i kontakt med for at nå dit mål?
For dette spørgsmål giver dig dine svar på det, som ligger dig mest på sinde.
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching.dk
Gemt under Personlig Coach af