Hvis du ikke ved, hvad du skal lave, mandag den 18. august 2008, kan du tænde for P1.
Her er der en udsendelse, hvor Christel Sonne Rasmussen, leder af Uni Coaching, taler om parterapi og parcoaching, sammen med Lene Juul, journalist og Janni Killested, cand.psych.
I udsendelsen, der også vil kunne høres på P1`s hjemmeside og i radioen den efterfølgende søndag, beskrives forskellene på coaching og terapi, med fokus på par.
Christel fortæller om, hvad parcoaching er, og hvordan det forløber.
Christel fortæller om, hvad det er, der er udløsende faktorer for, at par vælger at opsøge en coach/terapeut.
Og der tales også om et projekt, der hedder PARVIS, hvor Janni Killested har været en af behandlerne. Et projekt, hvor 12 forskellige kommuner giver støtte til par med hjemmeboende børn under 18 år, som ønsker at forbedre deres parforhold og undgå skilsmisse.
Lidt om parcoaching.
Det er ved at være sådan, at flere og flere par vælger coaching i stedet for terapi.
Der er formentligt mange grunde til det, og jeg mener, at en af dem er, at flere og flere godt ved med sig selv, at det er væsentligt at blive inspireret, så man ikke oplever, at parforholdet kører fast og skaber frustration, skænderier og resignation.
Og at flere og flere ønsker at lære og vide mere om, hvordan man re-justerer og får smidt gamle vaner og uheldige måder at kommunikere på, ud – og i stedet erstatter disse med fremmende og givende værktøjer.
Samtidig tror jeg, at en af grundene til, at flere opsøger parcoaching, er at vi som voksne danskere efterhånden godt ved, at det nytter at gøre noget, nytter at gøre en forskel, og især når man har børn, er der en stor vigtighed i at kunne opretholde et blomstrende, tillidsfuldt og glædeligt par- og familieliv. Og ingenting kommer jo af sig selv, som vi godt ved, hvorfor coaching er ved at blive en mere integreret del i danskernes bevidsthed.
Måske bliver der ikke sagt så meget nyt fra Christel i udsendelsen. men vil man høre mig, så er det altså bare om at få tændt for radioen den 18. august.
Venlig hilsen
Christel
Gemt under Coaching af 
Kære fokuspersoner, kunder og andre interesserede læsere.
Så er august i gang, og Unicoaching ser frem til endnu et spændende år. Selvom det ikke er årsskifte, føles det altid som en ny runde at starte op efter en berigende og vitaliserende sommerferie.
Vi oplever stor søgning især med hensyn til stresscoachingen, og Christel Sonne Rasmussen oplever en tilsvarende stor interesse med hensyn til parcoaching. Det er godt at mærke, at bevidstheden om at gøre noget, mens tid er, vokser. Og at mange giver udtryk for, at det nytter.
Der er en god nyhed til dem, der ønsker coaching i København.
Anne Muxoll Søeberg, der leder AMS Coaching og AMS Event har pr. 1. august mulighed for at coache, både i Haderslev og i hovedstaden.
Vi ønsker Anne til lykke med initiativet og kan sige "rigtigt god fornøjelse" til de fokuspersoner, der ønsker coaching i København.
Så lige nu er der mulighed for at bestille coaching, individuelt som par, i
Kolding, Esbjerg, Fredericia, Haderslev og København.
Om et par dage deltager Christel Sonne Rasmussen i et radiointerview på P4 vedr. parcoaching. Tidspunktet for udsendelsen vil blive offentliggjort, når vi selv kender den.
Og så ser vi alle frem til en spændende sensommer og efterårssæson. Vi er sikre på, at der kommer henvendelser, både fra virksomheder og enkeltpersoner. Og alle er velkomne til at rette henvendelse.
Alt det bedste herfra
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
Gemt under Blog - blandet af
I individuel coaching er der et spørgsmål, der altid går igen.
Uanset om temaet er:
- Motivation.
- Bedre selvværd.
- Stresshåndtering.
- Bedre kontakt til relationer.
- Succes i jobbet.
- Personlig målsætning, kortsigtet som langsigtet.
- Vægttab.
- Bedre søvn.
- Mv..
Og spørgsmålet handler om ressourcer og lyder:
- Hvilke ressourcer har du brug for at være i kontakt med for at nå dit mål/fremme processen henimod målet?
Naturligvis svares der meget forskelligt på dette spørgsmål, men jeg har bemærket, at der er to svar, der hyppigt går igen.
Mange giver nemlig udtryk for, at det er vigtigt at have både mod og vedholdenhed for at kunne nå sit mål.
Og det er for mig som coach meget spændende at høre mine respektive fokuspersoners bud og definitioner på, hvad hhv. mod og vedholdenhed er.
Jeg har mødt mange mennesker igennem mit liv: og især når talen falder på mod, kommer jeg til at tænke på en soldat, som jeg for mange år siden talte med. Han havde været udstationeret og havde haft en drøj tid, men var på godt og ondt blevet til en mand med stor livsindsigt.
Jeg glemmer aldrig, at han sagde:
"jeg har fundet ud af, at mod er at gøre tingene, selvom man er bange".
Og netop i går, da jeg læste bogen "Flammen og citronen", der omhandler nogle danske frihedskæmperes kamp under 2. verdenskrig, blev der også givet et fint billede af mod.
Der tales i bogen om, at mod er ikke blot at turde, – mod er også at overvinde sin angst, så man tør".
Nu er det jo heldigvis de færreste af os, der behøver at have krig og kamp helt inde på livet for at blive klar over, hvad mod er.
Men definitionerne er interessante. Og hvorfor jeg en julimorgen i 2008 sætter mig for at skrive et indlæg om individuel coaching og ressourcer, skyldes, at jeg mener at det er vigtigt at forstå, at mod ikke er det samme som frygtløshed. At vi naturligvis ikke skal "dyrke" vores angst, men i vores egne liv forstå, hvornår modet skal genereres. For når vi sætter mål, og ønsker at skabe en forandring, må vi være modige. For vi gør op med gamle forestillinger og livsanskuelser og bevæger os ind i et nyt landskab. Det er ikke sikkert, at vi føler angst i dette nye landskab, men tilstanden af usikkerhed er dog kendt af de fleste.
Og her kan vi vælge at opleve det, der sker, med interesse, skelneevne og åbenhed, eller vi kan forkaste det nye og vende tilbage til det, vi havde.
Det er ikke nødvendigvis soldater-mod, vi skal bruge, men vores eget mod.
Vedholdende og levende.
Så hvis du sidder og har sat dig mål for året, der kommer. Hvis du har skrevet ønsker ned, som du vil gøre noget for at indfri, så find dit mod, din vedholdenhed og din nysgerrighed. Og måske er det slet ikke disse ressourcer, der kommer på tale for dig..
Måske er det ressourcer som:
- Fleksibilitet.
- Engagement.
- Evne til at evaluere.
- Handlekraft.
- Humor.
- Mv, der optager dig mest.
Og hvis du laver individuel coaching med dig selv, eller vælger at opsøge en coach for at få individuel coaching, så vid at afklaringen af ressourcer er væsentlig. Jeg mener, at det sjældent er nok bare at ville nå sit mål. At gøre sig klart, hvilke ressourcer, man vil "pakke sin rygsæk med", gør en forskel.
Og hvad er så min definition på vedholdenhed:
Det er "gør hver dag det der skal til, for at holde dig målet for øje. Hver dag og ikke kun en gang imellem.
Uanset hvad så bliv klar over, hvilke ressourcer du har brug for at være i kontakt med for at nå dit mål?
For dette spørgsmål giver dig dine svar på det, som ligger dig mest på sinde.
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching.dk
Gemt under Personlig Coach af
Nogle gange er det kalenderåret, fra 1. januar til 31. december, der husker os på, at endnu et år er gået.
Og det får mange til at lave nytårsfortsætter, for "nu skal der ske noget", og "nu må det slutte med de dårlige vaner"…
Andre gange kan en periode som en sommerferie på eksempelvis 3 sammenhængende ferieuger være det "stop op", der gør, at man lægger planer eller indstiller sig på personlig målsætning.
Og oven i købet er det så værd at vide, at "det ene ikke udelukker det andet". Du kan stoppe op både ved nytår og i den lune juli og overveje, hvad det næste halve år skal indeholde.
For som de fleste af os bliver klar over, især når der kommer gæster, som ikke har set vores børn i lang tid og udtrykker det som mange voksne igennem tiden har sagt til børn: "hvor er du blevet stor", ja så går tiden hele tiden.
Og netop derfor må vi ikke kun vente på, at noget bliver bedre med tiden, men kan i stedet gøre os selv den tjeneste at overveje, hvad vi bl.a. vil opleve i vores tid. Naturligvis kombineret med, at jeg mener, at vi altid har "virkeligheden med som medspiller", hvilket for mig er et udtryk, der dækker over, at vi hjertens gerne må lave personlig målsætning, og samtidig må vide, at intet kun bliver som vi planlægger. Livet har sin egen energi. Andre mennesker og faktorer spiller ind, og heldigvis for det.
Men tilbage til personlig målsætning.
Jeg skriver dette indlæg i juli 2008. i slutningen af min sommerferie. Og jeg er et menneske, der selv bruger min ferie på at læse bøger, lave personlig målsætning og naturligvis masser af samvær og nærvær med mine kære.
Når talen falder på personlig målsætning, er der nogle spørgsmål, der kan være meningsfulde at afklare:
- Hvad vil jeg gerne opnå i det kommende halve år, privat som fagligt?
- Hvad vil jeg undgå i det kommende halve år, privat som fagligt?
- Når jeg står ved årsskiftet, og befinder mig i en tilstand af, at jeg ikke fortryder noget, hvad vil jeg så gerne kigge tilbage på?
- Hvorfor er disse mål overhovedet vigtige for mig?
- Hvad må jeg gøre, privat som fagligt, for selv at have oplevelsen af indflydelse på mine mål?
- Hvilken indflydelse har mine mål på de mennesker, jeg dagligt omgiver mig med?
Der kommer mange til mig for at få individuel coaching, der kan støtte deres personlige målsætning.
Og jeg har hørt mange gode mennesker sige, efter endt coaching, at
"jeg vidste jo egentligt godt alt det her selv, men jeg fik bare aldrig taget mig tid til selv at komme i gang med det"…
Og jeg tænker tit på, at vi mennesker har brug for et "stop op", for at kigge på vores liv og tage vores situation en kende mere alvorligt. Og at det er synd og skam, når det er nød der får os til at stoppe, når vi nu både har en juleferie og en sommerferie til at forholde os til dette.
Du kan bestille individuel coaching, med blandt andet fokus på personlig målsætning hos en af Unicoachings coaches.
Vi har coaches i Kolding, Fredericia, Esbjerg og København.
Det letteste er at sende en mail til
info@unicoaching.dk
fortsat god sommer
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
Gemt under Personlig Coach af
Om en ung pige der er 19 år og går i 2.g, sproglig linie. Hun har altid været god til at huske og lære bogligt stof men hun har store problemer med eksamensangst. Pigen henvender sig fordi hun 2 uger senere skal til mundtlig eksamen i fysik, et fag som hun har det svært med at forstå. Faget er studentereksamensfag og skal afsluttes i år, dvs. at karakteren for hendes præstation kommer til at stå på eksamensbeviset. Hun står nu overfor to udfordringer som skal forceres.
Pigen fortæller, at hun i tiden op til eksamen er meget nervøs, og har alt for mange sommerfugle i maven. Hun har hjertebanken og søvnforstyrrelser. Hendes tanker "roder rundt" og har præg af kaos, f.eks:
- Bare klappen ikke går ned
- Bare jeg kunne blive fri , jeg vil ikke
- Jeg mister overblikket
- Jeg kan ikke
- Jeg dur ikke til det, det er pinligt
Når hun skal forberede sig, er hun god til at lave strukturerede noter, som kan give hende
overblik, men når hun skal ind og fremlægge glemmer hun alt om sine noter. Hun sætter sig ved eksamensbordet og "krymper sig sammen" både fysisk og mentalt.
Vi går i gang med at finde ud af, hvordan hun vil have eksamen til at forløbe. Hun vil demonstrere f.eks.:
- At hun kan
- Overskud
- Styr på situationen
- At have en god fornemmelse
- At have overblik
- At slappe af
Sådan vil jeg ha' det, siger hun.
I sin fritid spiller hun amatørteater og hun elsker det. Hun har forberedt sig godt, og har ingen problemer med at huske teksten, når hun går på scenen. Hun har sat sig ind i rollen og har forberedt sig mentalt. Hun er helt fokuseret på sin performance. Hun kan se for sig, hvordan hendes præstation skal være, hun går på scenen og gør det.
Jeg spørger, hvordan det vil være for hende at forestille sig, at den kommende eksamen er en teaterforestilling, hvor hun har hovedrollen?
Hun lyser op og svarer efter en kort tøven, at hun tror, at hun faktisk vil være rigtig god til det! Vi gennemgår herefter, hvordan hun vil gribe det an, hvilket er følgende:
- Sætte sig ind i rollen og teksten
- Meditation
- Fokusere
- Træne kropssproget
I de to uger der går fra vore samtale til hun skal til eksamen forbereder hun sig på såvel faget fysik som den mentale fokusering på den kommende "forestilling", "tager den ind" som hun siger.
Dagen oprinder. Hun er rolig, ikke nervøs. Hun mærker efter, om ikke angsten er på vej men den bliver væk! Hun lader sig ikke bringe ud af fatning, blot fordi de andre er nervøse. Hun går ind på scenen og tager fuld styring på seancen, som hun har forestillet sig ville gøre. Hun sætter sig ikke ved bordet som tidligere, men går straks til tavlen og fortæller, hvad der nu skal ske. Hun performer og har situationen fuldstændig under kontrol.
Hun får karakteren 10.
Hendes lærer evaluerer med hende efterfølgende og fortæller bl.a., at han og censor oplevede hende som velformuleret, sikker og overbevisende. SEJR!
Gemt under Blog - blandet af
Så er eksamenstiden over os igen. Med pensum og læsning, eksamensborde og for nogens vedkommende: eksamensangst.
- Søvnforstyrrelser, uro, bekymringer, mentalt kaos, og det er desværre heller ikke sjældent at vi hører om "den berømte sorte klap", der går ned, og om oplevelser af besvimelsesanfald m.m. jo, der er nogle, der har det specielt dårligt. Men fortvivl ikke, for der er så uendelig meget at gøre, og meget af indsatsen skal lægges før eksamen. På samme måde som med en sportspræstation. Forberedelsen er afgørende.
Undertegnede, Christel Sonne Rasmussen, der har coachet rigtigt mange eksaminander i tidens løb, og som også er stresscoach, har i de seneste år tænkt meget over, hvad det er, der får det til at være så foruroligende at tænke på og at gå til eksamen.
Og ser en nøje sammenhæng imellem de faktorer, der kendetegner stress og de signaler, ja nogle vil endda kalde det symptomer, som viser sig ved eksamensangst/præstationsangst.
- Ved stress er der mange faktorer i spil. Og lad mig nævne 3 af disse, for at redegøre for min sammenligning mellem eksamensangst og en typisk stressreaktion.
- Stress opstår, når der er mangel på overblik man ikke har oplevelsen af at have indflydelse på situationen der ikke er balance imellem forventninger og ressourcer(tid og kræfter).
- Stress opleves, som skrevet mange andre steder på dette site, som at overskuddet "snøres fra". Det gælder alle planer: det fysiske overskud, det mentale overskud, det følelsesmæssige overskud, det sociale overskud – ja, på alle planer snøres overskuddet fra, og stressreaktionen er naturligvis individuel fra person til person, men oplevelsen af uro i kroppen, træthed eller søvnforstyrrelser, kaostanker eller manglende evne til at prioritere eller fokusere, angst, tristhed og bekymring samt kortluntethed eller fravær rent socialt, er klassiske tegn.
Og sidder du lige nu og har et par eksaminer foran dig, er du kanske en af dem, der tænker "Jamen, sådan der har jeg det jo lige nu".
Du er i stress. Eller du har eksamensangst.
Det kommer som sådan ud på eet.
Hvorfor går jeg så op i at redegøre for dette?
Det gør jeg, fordi jeg i årevis har været af den opfattelse, at vi mennesker indeholder alle de ressourcer, vi har brug for. Jeg er fuldt bekendt med, at vi ikke altid oplever at være i kontakt med disse ressourcer, men de er der. Og jeg er af den opfattelse, at de fleste danskere har oplevet stress i kortere eller længere perioder, vekslende fra et par timer udi det længere perspektiv.
Og har oplevelsen af, at de fleste er i stand til at håndtere en hverdags-stress. Og at de fleste har udviklet deres egne strategier for at håndtere stressede situationer.
Lad dog denne viden og erfaring komme dig til gavn, nu hvor eksamen står for døren.
Gør dig bevidst om, hvad du plejer at gøre, når du er stresset, og brug nogle af disse, evt. selvudviklede teknikker til at håndtere den uro eller nervøsitet, du fremkalder i forhold til eksamen.
Og jeg skriver …"du fremkalder i forhold til eksamen". For det er dig selv, der får skabt dette skrækscenarium i forhold til eksamen, for eksamen er jo bare eksamen. En kort stund, dit liv taget i betragtning, hvor du kan fortælle og vise, hvad du ved om et emne.
Der er nogle, der lytter på, javist.
Og stadig er det kun eksamen.
Måske tænker du:
- Ja, det er da nemt nok at sige, når man ikke er bange. Det er nemt nok at være nøgtern, men det er jo heller ikke dig, der ryster og græder, ikke kan sove, ikke ved om du kan dit stof. Det er jo heller ikke dig, der går og frygter censors mening. Du har jo dit på det tørre, men den karakter betyder alt for mit gennemsnit, og hvis jeg ikke kan leve op til den, så kan jeg ikke komme ind på den videregående uddannelse, jeg ønsker mig".
Som skrevet tidligere:
- Der er masser at gøre, og coaching er et fremragende værktøj til håndtering af præstationer og håndtering af eksamensangst. Og selvom man ikke lige nu går i skole, har jeg også siddet der, ved eksamensbordene Og selvom man har sit på det tørre, hvis man da nogensinde har det, så er der stadig masser af eksaminer på den ene eller anden måde livet igennem.
Så:
- Hvis du aldrig vil være bange for eksamen mere, eller hvis du vil kunne håndtere den stress, der er opstået ud fra eksamen, så send en mail. For min personlige holdning er, at ingen skal finde sig i at være så urolig, at det dæmper livskvaliteten i drastisk grad.
God læselyst til de af jer, der stadig slider med pensum.
Maj 2008
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
Gemt under Blog - blandet af
For få måneder siden oplevede vi, hvordan tv udsendelsen X-factor, nærmest blev en national begivenhed.
Hver fredag kl. 20 sad flere millioner danskere foran tv skærmen, for at opleve Martin, Laura og Heidi kæmpe om vinderpladserne, og for at høre dommernes opløftende eller syrlige og barske kommentarer til den enkeltes performance.
Hvad var det egentligt, der gjorde, at vi i den grad lod os tryllebinde til skærmen for at glæde os sammen med de, som klarede sig bedst, eller føle med dem som måtte ud?
Man kunne nævne flere ting, men frem for alt fik vi serveret formidabel musik, sang og performance, som krydret med deltagernes passion, glæde, tårer, mod, vilje og ægthed, ikke efterlod tvivl om, at det var hjertets sprog der blev talt. Det kaldte på vores egne følelser, vores egne drømme og dramaer.
I et samfund, hvor balancen mellem privatliv og arbejdslivet vakler og hvor der på jobbet stilles høje krav om effektivitet, produktivitet og analyserende tænkning, var det et dejligt befriende at opleve noget, som bare kom fra hjertet. At se deltagerne gå fokuseret efter målet. At opleve den motivation og begejstring som opstod, hver gang et delmål var nået og man var gået videre. At høre klangen udvikle sig og blive mere inderlig. At føle dramaet på egen krop når man sad på kanten af stolen af bare spænding, eller når man fik en tåre i øjenkrogen når ens favorit gik videre eller udgik. At tænke "hvor er det fantastisk" eller " det gik vist ikke så godt".
Hvad drev dem?
Det særlige var, at disse unge mennesker havde trænet sang i flere år forinden, fordi de elsker det, ikke kan lade være, måtte gå efter det, og fordi de havde troen på at de, på et eller andet tidspunkt, kunne blive professionelle. Det føltes rigtigt.
Kerneværdier.
I min praksis oplever jeg mennesker, som beslutter sig for at "linke hjernen til hjertet" og finde frem de kerneværdier der driver og motiverer dem.
En 40 årig mand kontakter mig fordi han er stresset. Han har fysiske symptomer som kraftig hjertebanken, smerter i brystmuskulaturen, svimmelhed og plages af dårlig søvn. Han er skræmt over, hvad der sker med ham. Han har tankemylder og føler sig kaotisk i hovedet. Han arbejder som mellemleder i en større virksomhed, 10-12 timer daglig på arbejdspladsen. Han er fagligt dygtig og en efterspurgt specialist. Når han kommer hjem holdes e-mail og mobiltelefon åben, i tilfælde af at nogle af hans medarbejdere skulle få brug for ham. Han har nu gentagne gange oplevet kraftig hjertebanken, begyndende hyperventilation og mavesmerter når han skal udføre jobs hos kunderne. Han har været nødt til at gå ud og trække frisk luft for at kunne koncentrere sig om opgaven og falde til ro igen. Det er ligeledes blevet tiltagende svært at få balancen mellem familieliv og job til at harmonere og han har dårlig samvittighed overfor hustru og børn. I den periode stressen har bygget sig op, har han tilsidesat sig selv til fordel for jobbet. Han føler at han ved at miste kontrollen.
Sammen gik vi stille og roligt i gang med at genfinde kontrollen. Vi arbejdede intensivt henover ca. 6-7 måneder. Det overordnede mål var at komme i trivsel med sig selv og sin familie. I den periode opnåede han bl.a.:
- At få struktur over sine arbejdsprocedurer, hvilket omgående gav ham ro.
- At afsætte tid til at genoptage motionen, som har givet han overskud og velvære.
- At finde frem til sine vigtigste værdier, hvilket fik ham til at vælg en ny job vej.
- At få en høj bevidsthed om sin faglige markedsværdi, som fik ham til at vælge supplerende uddannelse.
- At tænke og se anderledes på oplevelser fra fortiden, som gør at han nu ser fremad.
Undervejs i processen er han blevet professionelt og menneskeligt udfordret, assisteret og løftet. Han har arbejdet hårdt men gevinsterne er større end indsatsen. Han er gået fokuseret efter målet og har omsat vore aftaler og delmål til handling. Fordi han ville ændre på tingenes tilstand. Fordi han hver gang han havde nået et delmål oplevede glæden ved at få det bedre såvel fysisk som mentalt. Motivationen til at gå videre kom helt automatisk. Fordi han undervejs opbyggede en høj bevidsthed om sin indre kerneværdier og begyndte at forfølge dem i de ting han foretog sig.
Han er nu selv og sammen med familien, nået i mål, og de er meget bevidste om at bevare balancen. Han er nu på vej mod nye spændende mål. Han går efter det fordi han ikke kan lade være, fordi han har valgt det der føltes rigtigt for ham selv og familien og fordi han bare må.
Jeg er ikke i tvivl om, at han vil nå det han sætter sig for. Han bruger hjertet som X-factor.
Corinna Roost
Gemt under Blog - blandet af
Er dit fokus på det positive eller negative?
Har du dit fokus på hvad du vil undgå frem for hvad du vil opnå?
Vigtige spørgsmål som på nogen kan virke provokerende, men som ofte kan være en øjenåbner.
Du kan ved at øve dig i at tænke "opnå" i rigtig mange situationer i din hverdag, vende din hjerne
til at tænke på, hvad du egentlig gerne vil.
Nye mønstre kræver vedholdenhed. Hjernen er "dum", den vil trække dig tilbage i det mønster den
kender- om det er hensigtsmæssigt eller ej. Så ønsker du at ændre mønstre, må du fastholde og øve dig
i minimum 21 dage.
Som coaches møder vi dagligt mennesker der ønsker at bryde mønstre og det er vores arbejde at støtte
op om det enkelte menneskes ønske om at forandre/bryde mønstre. Ved at samarbejde med en coach,
bliver det ofte mere forpligtende, og der opnås hurtigere resultater.
Du kan tænke over – at der hvor dit fokus er, i den retning går din energi – så der er god grund til at tænke
positivt og "opnå".
Jeg ønsker dig et positivt forår.
AMS Coaching & Event
Anne Muxoll Søberg.
Gemt under Blog - blandet af
Jeg hørte for nyligt i en radioudsendelse, at nogle mener, at vi tænker 60.000 tanker om dagen.
Et forbløffende højt antal, og jeg smiler ved mig selv ved tanke n om, hvem der mon har talt disse tanker og er kommet frem til det tankevækkende facit.
Når jeg betænker, at tanker jo består af to elementer, nemlig vores indre selvsnak og vores indre billeddannelse, er jeg tilbøjelig til at mene, at facit formentligt er meget rigtigt. Det gode spørgsmål er jo så, hvad vi bruger alle disse tanker til, og hvilke af disse tanker, der er konstruktive og opbyggelige, og hvilke af disse tanker der blot er vane og non-sense tanker.
Hvorfor nu denne refleksion?
Jeg reflekterer over dette, fordi jeg i min lifecoaching oplever, at mange skønne mennesker mangler et "rum", hvor de kan dele deres tanker. Coaching er blandt andet et sådant "rum", og netop den uforstyrrede tid og det interesserede fokus på, hvad der er i spil for den enkelte, får krystalliseret værdien af de mange tanker.
Ikke sjældent oplever jeg, at der kommer mennesker til mig, som starter med at sige, at de mangler overblik og overskud. Og at vi efter få coachings har fået skabt både gennemskuelighed og kontakt med de ressourcer, som der var behov for.
Og jeg tænker, at det at vælge et forløb i life coaching eller personlig coaching er en gave at give sig selv. Nogle gange ved man, hvorfor man vælger coaching. man ønsker at blive mere bevidst om sine karrieremuligheder, man ønsker at forbedre sin generelle livskvalitet, man ønsker at kunne motivere sig selv, man ønsker at kunne være mere nærværende i sin fritid mv. men jeg vil gerne understrege, at coaching også er for dem, der ved, at noget må justeres eller finpudses, men ikke nødvendigvis er helt klar over, hvor der skal startes.
Så hvis du ligesom alle vi andre også tænker ca. 60.000 tanker om dagen, men synes, at det er svært at holde rede på, hvad du faktisk vil bruge din mentale energi på, så giv dig selv en mulighed for et uforstyrret rum. Hvor du kan blive lyttet til, udfordret, guidet og inspireret.
Så de næste skridt forekommer dig mere klare og interessante.
Hilsen
Christel
Gemt under Personlig Coach af
Er der forskel på den coaching, som kvinder og mænd får?
Er der forskel på de temaer, som kvinder og mænd har, når det gælder coaching?
At jeg stiller disse spørgsmål skyldes, at jeg forleden blev ringet op af en sælger, som ville høre, om jeg som coach ville annoncere i Danmarks nyeste kvinde blad på nettet. Jeg har glemt, hvad det hedder, for priser og vilkår matchede mig ikke, og da jeg har rigeligt at se til, behøver jeg ikke at bruge store summer på annoncer.
Men sælgeren fik det til at lyde som om, at kvindecoaching var noget helt specielt. Og det satte nogle tanker i gang.
Her er nogle af mine refleksioner.
Og er du kvinde og søger coaching, er de kanske interessante for dig.
Coaching handler om at sætte sig mål, der er vigtige og realistiske. At få redskaber og inspiration ti lat genskabe eller skabe den balance, man kender som sin mest naturlige balance. Lidt enkelt sagt. At afklare, hvilke barrierer det er, der forhindrer én i at nå sit mål, privat som arbejdsmæssigt, og at søge nye eller mere konstruktive veje for at være den bedste udgave af sig selv.
Det har ikke kun mænd brug for. Og det har heller ikke kun kvinder brug for.
Det har mennesker brug for.
Og hermed vil jeg gerne understrege en af mine vigtigste pointer: coaching er for mennesker. Der uanset køn, race, social status mv. ønsker at tage deres liv og de processer, som livet inviterer til, alvorligt.
Intet mere, intet mindre.
Og selvfølgelig forstår jeg også godt sælgerens ord.
Der er da temaer, der hyppigere forekommer hos kvinder end hos mænd.
Hvis jeg skal være lidt generel, har mange kvinder – ikke overraskende – et ønske om at højne niveauet på alle planer i deres liv. At øge den samlede livskvalitet, det samlede selvværd, blive bedre til at være nærværende og føle sig tilstrækkelige, både som mennesker mødre, hustruer, på jobbet og i øvrige sociale relationer.
Lidt generelt betragtet er mange mænds temaer meget specifikke. Der er et behov for at blive bedre eller at have større indflydelse indenfor specifikke felter som karriere, motivation, stresshåndtering.
Men det er jo ikke kun indenfor coaching, at denne forskel er tydelig.
Generelt betragtet er kvinder måske fra Venus, hvilket kommer til udtryk på den måde, at kvinder har en mere cirkulær opfattelse – eller et større behov for helhed, end mange mænd.
Og alligevel tænker jeg, at det er unødvendigt at tænke så generelt, at der er for lidt nysgerrighed og nuance i at sige, at nogle temaer kun er for kvinder og nogle kun for mænd. Sådan er det ikke bare.
Jeg har altid hyldet og vil vedblive med at hylde forskelligheden. Vil vedblive med at orientere mig imod at møde det menneske, der træder ind af min dør, uagtet om de er kvinder eller mænd.
Så lad os ikke henfalde til at tro, at coaching for kvinder er meget anderledes end coaching for mænd. Coaching for mennesker er mit vandmærke, og jeg vil fortsat gøre mit ypperste for at signalere dette.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Gemt under Coaching af