Om en ung pige der er 19 år og går i 2.g, sproglig linie. Hun har altid været god til at huske og lære bogligt stof men hun har store problemer med eksamensangst. Pigen henvender sig fordi hun 2 uger senere skal til mundtlig eksamen i fysik, et fag som hun har det svært med at forstå. Faget er studentereksamensfag og skal afsluttes i år, dvs. at karakteren for hendes præstation kommer til at stå på eksamensbeviset. Hun står nu overfor to udfordringer som skal forceres.
Pigen fortæller, at hun i tiden op til eksamen er meget nervøs, og har alt for mange sommerfugle i maven. Hun har hjertebanken og søvnforstyrrelser. Hendes tanker "roder rundt" og har præg af kaos, f.eks:
- Bare klappen ikke går ned
- Bare jeg kunne blive fri , jeg vil ikke
- Jeg mister overblikket
- Jeg kan ikke
- Jeg dur ikke til det, det er pinligt
Når hun skal forberede sig, er hun god til at lave strukturerede noter, som kan give hende
overblik, men når hun skal ind og fremlægge glemmer hun alt om sine noter. Hun sætter sig ved eksamensbordet og "krymper sig sammen" både fysisk og mentalt.
Vi går i gang med at finde ud af, hvordan hun vil have eksamen til at forløbe. Hun vil demonstrere f.eks.:
- At hun kan
- Overskud
- Styr på situationen
- At have en god fornemmelse
- At have overblik
- At slappe af
Sådan vil jeg ha' det, siger hun.
I sin fritid spiller hun amatørteater og hun elsker det. Hun har forberedt sig godt, og har ingen problemer med at huske teksten, når hun går på scenen. Hun har sat sig ind i rollen og har forberedt sig mentalt. Hun er helt fokuseret på sin performance. Hun kan se for sig, hvordan hendes præstation skal være, hun går på scenen og gør det.
Jeg spørger, hvordan det vil være for hende at forestille sig, at den kommende eksamen er en teaterforestilling, hvor hun har hovedrollen?
Hun lyser op og svarer efter en kort tøven, at hun tror, at hun faktisk vil være rigtig god til det! Vi gennemgår herefter, hvordan hun vil gribe det an, hvilket er følgende:
- Sætte sig ind i rollen og teksten
- Meditation
- Fokusere
- Træne kropssproget
I de to uger der går fra vore samtale til hun skal til eksamen forbereder hun sig på såvel faget fysik som den mentale fokusering på den kommende "forestilling", "tager den ind" som hun siger.
Dagen oprinder. Hun er rolig, ikke nervøs. Hun mærker efter, om ikke angsten er på vej men den bliver væk! Hun lader sig ikke bringe ud af fatning, blot fordi de andre er nervøse. Hun går ind på scenen og tager fuld styring på seancen, som hun har forestillet sig ville gøre. Hun sætter sig ikke ved bordet som tidligere, men går straks til tavlen og fortæller, hvad der nu skal ske. Hun performer og har situationen fuldstændig under kontrol.
Hun får karakteren 10.
Hendes lærer evaluerer med hende efterfølgende og fortæller bl.a., at han og censor oplevede hende som velformuleret, sikker og overbevisende. SEJR!
GHTime Code(s): nc
Gemt under Blog - blandet af 
Så er eksamenstiden over os igen. Med pensum og læsning, eksamensborde og for nogens vedkommende: eksamensangst.
- Søvnforstyrrelser, uro, bekymringer, mentalt kaos, og det er desværre heller ikke sjældent at vi hører om "den berømte sorte klap", der går ned, og om oplevelser af besvimelsesanfald m.m. jo, der er nogle, der har det specielt dårligt. Men fortvivl ikke, for der er så uendelig meget at gøre, og meget af indsatsen skal lægges før eksamen. På samme måde som med en sportspræstation. Forberedelsen er afgørende.
Undertegnede, Christel Sonne Rasmussen, der har coachet rigtigt mange eksaminander i tidens løb, og som også er stresscoach, har i de seneste år tænkt meget over, hvad det er, der får det til at være så foruroligende at tænke på og at gå til eksamen.
Og ser en nøje sammenhæng imellem de faktorer, der kendetegner stress og de signaler, ja nogle vil endda kalde det symptomer, som viser sig ved eksamensangst/præstationsangst.
- Ved stress er der mange faktorer i spil. Og lad mig nævne 3 af disse, for at redegøre for min sammenligning mellem eksamensangst og en typisk stressreaktion.
- Stress opstår, når der er mangel på overblik man ikke har oplevelsen af at have indflydelse på situationen der ikke er balance imellem forventninger og ressourcer(tid og kræfter).
- Stress opleves, som skrevet mange andre steder på dette site, som at overskuddet "snøres fra". Det gælder alle planer: det fysiske overskud, det mentale overskud, det følelsesmæssige overskud, det sociale overskud – ja, på alle planer snøres overskuddet fra, og stressreaktionen er naturligvis individuel fra person til person, men oplevelsen af uro i kroppen, træthed eller søvnforstyrrelser, kaostanker eller manglende evne til at prioritere eller fokusere, angst, tristhed og bekymring samt kortluntethed eller fravær rent socialt, er klassiske tegn.
Og sidder du lige nu og har et par eksaminer foran dig, er du kanske en af dem, der tænker "Jamen, sådan der har jeg det jo lige nu".
Du er i stress. Eller du har eksamensangst.
Det kommer som sådan ud på eet.
Hvorfor går jeg så op i at redegøre for dette?
Det gør jeg, fordi jeg i årevis har været af den opfattelse, at vi mennesker indeholder alle de ressourcer, vi har brug for. Jeg er fuldt bekendt med, at vi ikke altid oplever at være i kontakt med disse ressourcer, men de er der. Og jeg er af den opfattelse, at de fleste danskere har oplevet stress i kortere eller længere perioder, vekslende fra et par timer udi det længere perspektiv.
Og har oplevelsen af, at de fleste er i stand til at håndtere en hverdags-stress. Og at de fleste har udviklet deres egne strategier for at håndtere stressede situationer.
Lad dog denne viden og erfaring komme dig til gavn, nu hvor eksamen står for døren.
Gør dig bevidst om, hvad du plejer at gøre, når du er stresset, og brug nogle af disse, evt. selvudviklede teknikker til at håndtere den uro eller nervøsitet, du fremkalder i forhold til eksamen.
Og jeg skriver …"du fremkalder i forhold til eksamen". For det er dig selv, der får skabt dette skrækscenarium i forhold til eksamen, for eksamen er jo bare eksamen. En kort stund, dit liv taget i betragtning, hvor du kan fortælle og vise, hvad du ved om et emne.
Der er nogle, der lytter på, javist.
Og stadig er det kun eksamen.
Måske tænker du:
- Ja, det er da nemt nok at sige, når man ikke er bange. Det er nemt nok at være nøgtern, men det er jo heller ikke dig, der ryster og græder, ikke kan sove, ikke ved om du kan dit stof. Det er jo heller ikke dig, der går og frygter censors mening. Du har jo dit på det tørre, men den karakter betyder alt for mit gennemsnit, og hvis jeg ikke kan leve op til den, så kan jeg ikke komme ind på den videregående uddannelse, jeg ønsker mig".
Som skrevet tidligere:
- Der er masser at gøre, og coaching er et fremragende værktøj til håndtering af præstationer og håndtering af eksamensangst. Og selvom man ikke lige nu går i skole, har jeg også siddet der, ved eksamensbordene Og selvom man har sit på det tørre, hvis man da nogensinde har det, så er der stadig masser af eksaminer på den ene eller anden måde livet igennem.
Så:
- Hvis du aldrig vil være bange for eksamen mere, eller hvis du vil kunne håndtere den stress, der er opstået ud fra eksamen, så send en mail. For min personlige holdning er, at ingen skal finde sig i at være så urolig, at det dæmper livskvaliteten i drastisk grad.
God læselyst til de af jer, der stadig slider med pensum.
Maj 2008 / August 2011
Christel Sonne Rasmussen
Unicoaching.dk
Gemt under Blog - blandet af
For få måneder siden oplevede vi, hvordan tv udsendelsen X-factor, nærmest blev en national begivenhed.
Hver fredag kl. 20 sad flere millioner danskere foran tv skærmen, for at opleve Martin, Laura og Heidi kæmpe om vinderpladserne, og for at høre dommernes opløftende eller syrlige og barske kommentarer til den enkeltes performance.
Hvad var det egentligt, der gjorde, at vi i den grad lod os tryllebinde til skærmen for at glæde os sammen med de, som klarede sig bedst, eller føle med dem som måtte ud?
Man kunne nævne flere ting, men frem for alt fik vi serveret formidabel musik, sang og performance, som krydret med deltagernes passion, glæde, tårer, mod, vilje og ægthed, ikke efterlod tvivl om, at det var hjertets sprog der blev talt. Det kaldte på vores egne følelser, vores egne drømme og dramaer.
I et samfund, hvor balancen mellem privatliv og arbejdslivet vakler og hvor der på jobbet stilles høje krav om effektivitet, produktivitet og analyserende tænkning, var det et dejligt befriende at opleve noget, som bare kom fra hjertet. At se deltagerne gå fokuseret efter målet. At opleve den motivation og begejstring som opstod, hver gang et delmål var nået og man var gået videre. At høre klangen udvikle sig og blive mere inderlig. At føle dramaet på egen krop når man sad på kanten af stolen af bare spænding, eller når man fik en tåre i øjenkrogen når ens favorit gik videre eller udgik. At tænke "hvor er det fantastisk" eller " det gik vist ikke så godt".
Hvad drev dem?
Det særlige var, at disse unge mennesker havde trænet sang i flere år forinden, fordi de elsker det, ikke kan lade være, måtte gå efter det, og fordi de havde troen på at de, på et eller andet tidspunkt, kunne blive professionelle. Det føltes rigtigt.
Kerneværdier.
I min praksis oplever jeg mennesker, som beslutter sig for at "linke hjernen til hjertet" og finde frem de kerneværdier der driver og motiverer dem.
En 40 årig mand kontakter mig fordi han er stresset. Han har fysiske symptomer som kraftig hjertebanken, smerter i brystmuskulaturen, svimmelhed og plages af dårlig søvn. Han er skræmt over, hvad der sker med ham. Han har tankemylder og føler sig kaotisk i hovedet. Han arbejder som mellemleder i en større virksomhed, 10-12 timer daglig på arbejdspladsen. Han er fagligt dygtig og en efterspurgt specialist. Når han kommer hjem holdes e-mail og mobiltelefon åben, i tilfælde af at nogle af hans medarbejdere skulle få brug for ham. Han har nu gentagne gange oplevet kraftig hjertebanken, begyndende hyperventilation og mavesmerter når han skal udføre jobs hos kunderne. Han har været nødt til at gå ud og trække frisk luft for at kunne koncentrere sig om opgaven og falde til ro igen. Det er ligeledes blevet tiltagende svært at få balancen mellem familieliv og job til at harmonere og han har dårlig samvittighed overfor hustru og børn. I den periode stressen har bygget sig op, har han tilsidesat sig selv til fordel for jobbet. Han føler at han ved at miste kontrollen.
Sammen gik vi stille og roligt i gang med at genfinde kontrollen. Vi arbejdede intensivt henover ca. 6-7 måneder. Det overordnede mål var at komme i trivsel med sig selv og sin familie. I den periode opnåede han bl.a.:
- At få struktur over sine arbejdsprocedurer, hvilket omgående gav ham ro.
- At afsætte tid til at genoptage motionen, som har givet han overskud og velvære.
- At finde frem til sine vigtigste værdier, hvilket fik ham til at vælg en ny job vej.
- At få en høj bevidsthed om sin faglige markedsværdi, som fik ham til at vælge supplerende uddannelse.
- At tænke og se anderledes på oplevelser fra fortiden, som gør at han nu ser fremad.
Undervejs i processen er han blevet professionelt og menneskeligt udfordret, assisteret og løftet. Han har arbejdet hårdt men gevinsterne er større end indsatsen. Han er gået fokuseret efter målet og har omsat vore aftaler og delmål til handling. Fordi han ville ændre på tingenes tilstand. Fordi han hver gang han havde nået et delmål oplevede glæden ved at få det bedre såvel fysisk som mentalt. Motivationen til at gå videre kom helt automatisk. Fordi han undervejs opbyggede en høj bevidsthed om sin indre kerneværdier og begyndte at forfølge dem i de ting han foretog sig.
Han er nu selv og sammen med familien, nået i mål, og de er meget bevidste om at bevare balancen. Han er nu på vej mod nye spændende mål. Han går efter det fordi han ikke kan lade være, fordi han har valgt det der føltes rigtigt for ham selv og familien og fordi han bare må.
Jeg er ikke i tvivl om, at han vil nå det han sætter sig for. Han bruger hjertet som X-factor.
Corinna Roost
GHTime Code(s): ncGemt under Blog - blandet af
Er dit fokus på det positive eller negative?
Har du dit fokus på hvad du vil undgå frem for hvad du vil opnå?
Vigtige spørgsmål som på nogen kan virke provokerende, men som ofte kan være en øjenåbner.
Du kan ved at øve dig i at tænke "opnå" i rigtig mange situationer i din hverdag, vende din hjerne
til at tænke på, hvad du egentlig gerne vil.
Nye mønstre kræver vedholdenhed. Hjernen er "dum", den vil trække dig tilbage i det mønster den
kender- om det er hensigtsmæssigt eller ej. Så ønsker du at ændre mønstre, må du fastholde og øve dig
i minimum 21 dage.
Som coaches møder vi dagligt mennesker der ønsker at bryde mønstre og det er vores arbejde at støtte
op om det enkelte menneskes ønske om at forandre/bryde mønstre. Ved at samarbejde med en coach,
bliver det ofte mere forpligtende, og der opnås hurtigere resultater.
Du kan tænke over – at der hvor dit fokus er, i den retning går din energi – så der er god grund til at tænke
positivt og "opnå".
Jeg ønsker dig et positivt forår.
AMS Coaching & Event
Anne Muxoll Søberg.
GHTime Code(s): ncGemt under Blog - blandet af
Jeg hørte for nyligt i en radioudsendelse, at nogle mener, at vi tænker 60.000 tanker om dagen.
Et forbløffende højt antal, og jeg smiler ved mig selv ved tanke n om, hvem der mon har talt disse tanker og er kommet frem til det tankevækkende facit.
Når jeg betænker, at tanker jo består af to elementer, nemlig vores indre selvsnak og vores indre billeddannelse, er jeg tilbøjelig til at mene, at facit formentligt er meget rigtigt. Det gode spørgsmål er jo så, hvad vi bruger alle disse tanker til, og hvilke af disse tanker, der er konstruktive og opbyggelige, og hvilke af disse tanker der blot er vane og non-sense tanker.
Hvorfor nu denne refleksion?
Jeg reflekterer over dette, fordi jeg i min lifecoaching oplever, at mange skønne mennesker mangler et "rum", hvor de kan dele deres tanker. Coaching er blandt andet et sådant "rum", og netop den uforstyrrede tid og det interesserede fokus på, hvad der er i spil for den enkelte, får krystalliseret værdien af de mange tanker.
Ikke sjældent oplever jeg, at der kommer mennesker til mig, som starter med at sige, at de mangler overblik og overskud. Og at vi efter få coachings har fået skabt både gennemskuelighed og kontakt med de ressourcer, som der var behov for.
Og jeg tænker, at det at vælge et forløb i life coaching eller personlig coaching er en gave at give sig selv. Nogle gange ved man, hvorfor man vælger coaching. man ønsker at blive mere bevidst om sine karrieremuligheder, man ønsker at forbedre sin generelle livskvalitet, man ønsker at kunne motivere sig selv, man ønsker at kunne være mere nærværende i sin fritid mv. men jeg vil gerne understrege, at coaching også er for dem, der ved, at noget må justeres eller finpudses, men ikke nødvendigvis er helt klar over, hvor der skal startes.
Så hvis du ligesom alle vi andre også tænker ca. 60.000 tanker om dagen, men synes, at det er svært at holde rede på, hvad du faktisk vil bruge din mentale energi på, så giv dig selv en mulighed for et uforstyrret rum. Hvor du kan blive lyttet til, udfordret, guidet og inspireret.
Så de næste skridt forekommer dig mere klare og interessante.
Hilsen
Christel
Gemt under Personlig Coach af
Er der forskel på den coaching, som kvinder og mænd får?
Er der forskel på de temaer, som kvinder og mænd har, når det gælder coaching?
At jeg stiller disse spørgsmål skyldes, at jeg forleden blev ringet op af en sælger, som ville høre, om jeg som coach ville annoncere i Danmarks nyeste kvinde blad på nettet. Jeg har glemt, hvad det hedder, for priser og vilkår matchede mig ikke, og da jeg har rigeligt at se til, behøver jeg ikke at bruge store summer på annoncer.
Men sælgeren fik det til at lyde som om, at kvindecoaching var noget helt specielt. Og det satte nogle tanker i gang.
Her er nogle af mine refleksioner.
Og er du kvinde og søger coaching, er det kanske interessante for dig.
Coaching handler om at sætte sig mål, der er vigtige og realistiske. At få redskaber og inspiration ti lat genskabe eller skabe den balance, man kender som sin mest naturlige balance. Lidt enkelt sagt. At afklare, hvilke barrierer det er, der forhindrer én i at nå sit mål, privat som arbejdsmæssigt, og at søge nye eller mere konstruktive veje for at være den bedste udgave af sig selv.
Det har ikke kun mænd brug for. Og det har heller ikke kun kvinder brug for.
- Det har mennesker brug for.
Og hermed vil jeg gerne understrege en af mine vigtigste pointer: coaching er for mennesker. Der uanset køn, race, social status mv. ønsker at tage deres liv og de processer, som livet inviterer til, alvorligt.
Intet mere, intet mindre.
Og selvfølgelig forstår jeg også godt sælgerens ord.
Der er da temaer, der hyppigere forekommer hos kvinder end hos mænd.
Hvis jeg skal være lidt generel, har mange kvinder – ikke overraskende – et ønske om at højne niveauet på alle planer i deres liv. At øge den samlede livskvalitet, det samlede selvværd, blive bedre til at være nærværende og føle sig tilstrækkelige, både som mennesker mødre, hustruer, på jobbet og i øvrige sociale relationer.
Lidt generelt betragtet er mange mænds temaer meget specifikke. Der er et behov for at blive bedre eller at have større indflydelse indenfor specifikke felter som karriere, motivation, stresshåndtering.
Men det er jo ikke kun indenfor coaching, at denne forskel er tydelig.
Generelt betragtet er kvinder måske fra Venus, hvilket kommer til udtryk på den måde, at kvinder har en mere cirkulær opfattelse – eller et større behov for helhed, end mange mænd.
Og alligevel tænker jeg, at det er unødvendigt at tænke så generelt, at der er for lidt nysgerrighed og nuance i at sige, at nogle temaer kun er for kvinder og nogle kun for mænd. Sådan er det ikke bare.
Jeg har altid hyldet og vil vedblive med at hylde forskelligheden. Vil vedblive med at orientere mig imod at møde det menneske, der træder ind af min dør, uagtet om de er kvinder eller mænd.
Så lad os ikke henfalde til at tro, at coaching for kvinder er meget anderledes end coaching for mænd. Coaching for mennesker er mit vandmærke, og jeg vil fortsat gøre mit ypperste for at signalere dette.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
GHTime Code(s): ncGemt under Coaching af
Spindersken Fatima og hendes mange udfordringer
I en by i det Fjerneste Østen levede der engang en pige ved navn Fatima. Hun var datter af en velstående spinder. En dag sagde hendes fader til hende: "Kom datter! Vi skal ud på en rejse for jeg har forretninger på øerne i Middelhavet. Måske finder du en køn mand i gode kår, som du kan gifte dig med."
De drog at sted og rejste fra ø til ø, faderen optaget af sine handler, mens Fatima drømte om den ægtemand, hun måske snart ville få.
Men en dag, da de var på vej mod Kreta, blæste der en storm op og de led skibbrud. Kun halvt ved bevidsthed blev Fatima slynget op på kysten tæt ved Alexandria. Hendes fader var død og hun var nu berøvet alt.
Hun kunne svagt erindre sit hidtidige liv, for skibbruddet og hendes strabadser i bølgerne havde fuldstændig tappet hende for kræfter.
Som hun vandrede der i sandet blev hun fundet af en væver familie. Selv om de var fattige tog de hende med til deres ringe hytte og lærte hende deres håndværk. Således gik det til, at hun fik en ny tilværelse, og inden et år eller to var gået var hun lykkelig og forsonet med sin skæbne. Men en dag da hun af en eller anden grund igen var ude på stranden, gik en bande slavehandlere i land og bortførte hende sammen med nogle andre fanger de havde taget.
Skønt hun klagede sig bitterligt over sin skæbne, fandt hun ingen medlidenhed hos slavehandlerne. De tog hende med til Istanbul og solgte hende som slavinde.
Hendes verden var styrtet i grus for anden gang. Nu faldt det sig sådan, at der kun var få køber på markedet. En af dem var en mand der søgte slaver til arbejdet på sin tømmerplads, hvor han fremstillede master til skibe. Da han så den ulykkelige Fatimas modløshed, besluttede han at købe hende, idet at han tænkte at hun måske ville få en lidt bedre tilværelse hos ham, end hvis hun blev købt af en anden.
Han tog Fatima med hjem i den hensigt at gøre hende til stuepige for sin kone. Men da han nåede hjem, fik han af vide at han havde mistet alle sine penge med en skibsladning, der var blevet taget af sørøver. Nu havde han ikke råd til at ansætte arbejdere, så der var ikke andre end ham selv, Fatima og hans kone til at udføre det hårde arbejde med at lave master.
Fatima der var taknemmelig mod sin arbejdsgiver, fordi han havde reddet hende, arbejdede så hårdt og godt, at han frigav hende og gjorde hende til sin betroede medhjælper. Sådan gik det til at hun blev forholdsvis lykkelig i sin tredje løbebane.
En dag sagde han til hende: "Fatima, jeg vil bede dig rejse med en ladning skibsmaster til Java som min agent, og se nu til, at du sælger dem med fortjeneste".
Hun begav sig af sted, men da skibet var ud for Kinas kyst, blev det splintret af en tyfon, og Fatima måtte igen opleve at blive kastet op på stranden i et fremmed land. Atter en gang græd hun bitterligt, for hun følte at intet i hendes liv gik efter forventningerne. Så snart noget så ud til at lykkes, kom der noget og ødelagde alle hendes forhåbninger.
"Hvorfor skal det være sådan, græd hun for tredje gang", at så snart jeg prøver at gennemføre noget så går det galt? Hvorfor skal der overgå mig så mange ulykker?" Men der var intet svar. Til sidst rejste hun sig af sandet og begyndte at gå ind mod land.
Ingen i Kina havde naturligvis hørt om Fatima og hendes vanskeligheder. Men tilfældet ville, at der fandtes et sagn om, at en fremmed kvinde en dag ville komme dertil, og at hun ville være i stand til at lave et telt til kejseren. Og eftersom der endnu ikke var nogen i Kina der kunne lave teltet, så alle forventningsfuldt frem til, at denne spådom ville gå i opfyldelse.
For at sikre sig at den fremmede kvinde ikke skulle forblive ubemærket når hun kom, havde flere på hinanden kejser af Kina opretholdt den sædvane en gang om året at sende herolder ud til alle landets byer og landsbyer med påbud om, at alle fremmede kvinder skulle lade sig forstille ved hoffet.
Da Fatima kom vaklende ind i en by ved den kinesiske kyst, blev denne regel fulgt. Indbyggerne talte til hende gennem en tolk og forklarede, at hun måtte opsøge kejseren.
"Min dame," sagde kejseren da Fatima blev ført frem for ham, "kan De lave et telt?".
"Det tror jeg nok", sagde Fatima.
Hun bad om et reb, men det kunne ikke skaffes. Så huskede hun sin tid som spinderske, samlede hø og lavede et reb. Derpå bad hun om kraftig teltdug, men kineserne havde ingen af den slags, hun behøvede. Så øste hun af sin erfaring fra væveriet i Alexandria og lavede et stykke kraftig teltdug. Derefter sagde hun at hun behøvede teltpæle, men der fandtes ingen i Kina. Så huskede Fatima den oplæring hun havde fået hos tømmermesteren i Istanbul, og lavede med kyndig hånd nogle kraftige teltpæle. Da det var gjort, gravede hun i sin hukommelse for at huske alle de telte hun havde set på sine rejser og snart var teltet færdigt.
Da vidunderet blev afsløret for kejseren af Kina, tilbød han Fatima at opfylde et hvilket som helst ønske hun måtte fremsætte. Hun valgte at slå sig ned i Kina, hvor hun giftede sig med en køn prins og levede lykkeligt, omgivet at sine kære børn, til sine dages ende.
Og det var igennem disse eventyrlige tildragelser at Fatima indså, at det, der i første omgang havde virket som ubehagelige oplevelser, da det kom til stykket, fik afgørende betydning for, at hun fandt lykken.
GHTime Code(s): nc
Gemt under Blog - blandet af
"Udenpå kan ingen se det men det ligger indeni" synger Anna David i sin nye sang:
- Den lille Pige.
Sangen har sit helt eget og private tema, men præcis denne linie i omkvædet fik mig til at spidse ører og reflektere over det faktum, at når vi af den ene eller den anden grund har det dårligt, så tror vi meget ofte, at det ikke kan ses eller registreres af andre. Vi kan føle os tanke- og følelsesmæssigt kaotiske indeni og vi anstrenger os til det yderste for at denne pinagtige tilstand ikke bliver opdaget af vores partner, arbejdsgiver, kolleger eller venner.
Kropssproget sladrer.
Nogen har sagt, at kroppen er sjælens spejl og kropssproget dens sladrehank.
Gennem mit mangeårige arbejde med mennesker er det min erfaring, at sindstilstanden afslører sig på andre naturlige måder uden at man behøver at sige med ord, hvordan man har det. Uanset, om det handler om vild glæde eller man er meget stresset, vil kroppen rette ind efter sindstilstanden og "skilte med den".
Eksempelvis kom en 14 årig pige sammen med sin mor til min praksis. Pigen, som gik i 8. klasse, blev mobbet af en lille gruppe piger i sin klasse. Mobningen foregik kontinuerligt i form af nedladende tale, kritik af pigens tøj og udelukkelse af fællesskabet med resten af pigegruppen samt tæsk en gang. Fysisk var pigen køn, lille og lidt spinkel af sin alder.
Intellektuelt var hun hurtigt opfattende og bogligt dygtig.
Da hun trådte ind i lokalet stod hun halvt gemt bag sin mor. Hendes stemme var nærmest uhørlig, blikket naglet fast i gulvet, kroppen stod i en ludende holdning og armene var placeret beskyttende over kors på maven. Hun var tydeligvis meget ked af det, nervøs, utryg og lukket og samtidig også fuldstændig ubevidst om sit eget kropssprog som, på det kraftigste, signalerede hendes indre følelsesmæssige tilstand.
Coaching og matching.
Vi gik hurtigt i gang med at finde ud af hvad hun ønskede sig allermest når hun var i skolen. Hendes største ønske var en "bedste veninde" hun kunne dele glæder og sorger med samt at have det sjovt og være tryg blandt klassekammeraterne. Vi arbejdede stående/gående på gulvet, hvor jeg matchede hendes kropssprog med det mål for øje, at vise hendes sit eget kropssprog, toneleje, stemmeføring, talehastighed og vejrtrækningsrytme. Ind i mellem brød jeg matchingen og brugte et åbent, imødekommende og interesseret kropssprog. Pludselig udbrød hun: "jeg viser dem jo, at jeg er bange og ikke tør være sammen med dem"!
Efter denne opdagelse gik det også op for hende, at uden ændringer i kropssproget, ville blive meget svært, at få sit største ønske opfyldt. Vi gik staks i gang med at træne det kropssprog som skulle føre hende i mål. Hendes kropssprog skulle allerede dagen efter afprøves i skolen. Det skulle foregå med ret ryg, klar og hørlig stemme, hænderne ned langs siden eller i lommerne og øjenkontakt. Derudover skulle hun fysisk gå tættere på de personer, hun ville i kontakt med.
Positivt resultat.
Da vi mødtes 2 uger senere oplevede jeg en helt anderledes åben og glad pige. Det var lykkedes hende, allerede dagen efter i skolen, atter at blive "lukket ind" i klassens pigefællesskab, udelukkende ved hjælp af kropssproget. Hun fortalte, at pigerne havde kigget lidt underligt på hende, men de havde accepteret hende uden forbehold eller andre ubehageligheder. Som en sidegevinst havde hun fundet ud af at aflæse de andre pigers kropssprog og derved opdaget, at flere af dem, i virkeligheden, også var bange og usikre, men at de reagerede anderledes end hende.
Stor respekt for denne modige, kvikke og dejlige pige – og endnu et bevis på, at kropssproget kan bruges aktivt til at ændre på både de indre og de ydre linier.
Hilsen
Corinna Roost
Gemt under Personlig Coach af
Teenage Coaching – Ungdomscoaching som supplement til studievejledning ?
Under min uddannelse stødte jeg på et værktøj/model der hedder "10 års-rejsen" – som egner sig specielt godt til arbejdet med unge. Når vi som coaches spørger ind til " hvordan ser dit liv ud om 10 år – hvad beskæftiger du dig med " osv. osv. – får vi bl.a. fat i den unges drøm og her er meget "guld" gemt.
Guld, som måske kan bruges til at afdække studie-retning / uddannelsesvalg – faktisk er jeg sikker på at ungdomscoaching og studievejledning ville være en perfekt sammensat cocktail som sammen kunne sikre at den unges valg bliver baseret på et mere nuanceret grundlag. Samtidig får vi også sikret at ungdomscoaching ikke kun bliver for en gruppe af unge, men bliver et tilbud til flere.
Hvis vi fik teenage coaching med på ungdomsuddannelserne…
er mit bedste bud, at flere unge ville vælge "rigtigt" fra starten, hvilket selvsagt ville være godt på flere måder. Jeg oplever rigtigt mange unge være i tvivl om retningen på deres uddannelse – og når vi nu har coaching værktøjerne, hvorfor så ikke også lade de unge få glæde af det?
Anne Muxoll Søberg
AMS Coaching & Event.
Gemt under Coaching af
Coaching og søvn.
Der er rigtigt mange voksne mennesker, der har problemer med at sove.
Der er rigtigt mange voksne mennesker, der har problemer med at sove.
Mange har svært ved at falde i søvn, andre sover let og vågner mange gange i løbet af en nat. Atter andre vågner meget tidligt og får ikke udbytte af de seneste nattetimer/første morgentimer.
Der er meget at gøre med hensyn til at genskabe en god og naturlig søvnrytme.
Og flere af Uni Coachings coaches har via kurser i avanceret stresscoaching tilegnet sig viden, så det at coache målrettet imod en mere stabil søvnrytme er et af redskaberne i "værktøjskassen".
Både via kosten og vitaminer kan søvnen genbalanceres.
Og via stresscoaching kan søvnen genbalanceres.
Hvorfor?
- Fordi søvn og kroppens balance hører sammen,
- og fordi søvn og stress hænger sammen.
- Er der for megen uro, mentalt og følelsesmæssigt, vil det for mange betyde, at søvnen bliver påvirket.
Og så er den "onde cirkel" i gang.
En periode uden dyb og vitaliserende søvn gør, at energiniveauet sænkes yderligere, og gør at irritation og mangel på modstandsdygtighed bliver tydelig, både for den enkelte og dennes omgivelser.
Christel Sonne Rasmussen, der har arbejdet med mange mennesker med søvnforstyrrelser har adskillige teknikker, der sikrer, at man selv kan falde i søvn igen. For hun oplever, at den afmagt, der følger med ikke at kunne sove, hyppigt løses ved netop selv at have værktøjer og selv at kunne gøre noget.
Søvn og appetit og andre krops- "funktioner" skal jo helst bare virke. Når vi har perioder, hvor vi sover godt, kan mærke vores sult og tørst mv., tænker vi jo ikke over, hvorfor dette mon fungerer. Men selvfølgelig: I det øjeblik, at søvnen er udeblivende, føler vi afmagt. For vi aner slet ikke, hvad vi skal gøre. Og mange bliver lidt bange for at lægge sig til at sove om eftermiddagen, for "hvad nu hvis jeg så ikke kan sove om natten". Og mange begynder at frygte aftenen, for selvom de føler sig dødtrætte, er de bange for, at de så alligevel ikke kan falde i søvn. Og så videre.
Hvis du er en af dem, der døjer med søvnproblemer, kan coaching være oplagt for dig.
Og det spørgsmål, du kan stille dig selv, for at søge netop dit svar på, hvorfor en søvnforstyrrelse er blevet en del af dit liv, er:
- Hvor i mit liv er der ikke balance?
For søvnen er et fint tegn på, at der er områder, hvor den kendte balance ikke er tilstede.
Jeg er sikker på, at du finder nogle svar. Og har du brug for yderligere hjælp til at håndtere disse, så mail til Uni Coaching, for så finder vi en løsning.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Gemt under Coaching af