Når man har ønskejobbet – eller tror man har ønskejobbet
Når jeg stresscoacher, møder jeg mange, der giver udtryk for, at de har et ønskejob, men alligevel er så stressede, at tilværelsen ikke hænger sammen.
Og som flere af mine fokuspersoner undrende har sagt, er det et godt spørgsmål, "hvorfor man mon er stresset, når man har lige det job, man altid har ønsket sig".
Det vil jeg i denne artikel skrive nogle af mine tanker om.
Hvad der er et ønskejob for den ene, er ikke et ønskejob for den anden.
Det giver sig selv, men det der er interessant at undersøge er, hvad der gør netop et specifikt job til et ønskejob.
Og i denne sammenhæng giver det mening at afklare følgende to aspekter:
Hvilke værdier er i spil i dette job
Hvilke tidligere jobs sammenligner du med, for at være sikker på, at dette job er ønskejobbet.
Og hvis det netop er så fantastisk et job, hvad er det så, de gør, at dit stressniveau er alarmerende højt
Og sidst, men ikke mindst: er der balance imellem ønskejobbet og de øvrige livsområder i dit liv, såsom familie, fritid, netværk mv..
Et par eksempler
En direktør, der er meget passioneret i sit job og elsker at arbejde, er stresset.
Han elsker jobbet og har enestående resultater på den økonomiske bundlinje. Er glad for sine ansatte og vellidt og respekteret. I nogle perioder arbejder direktøren 17-20 timer i døgnet, og sover i bilen eller på kontoret.
Køretid fra eget hjem til arbejdspladsen er 1½-2 timer hver vej.Direktøren når det, han skal og vil. Er ikke bagud med ordrer. Udskyder ikke samtaler med ansatte og samarbejdspartnere. Men blodtrykket er enormt, og der er hyppige situationer med utilpashed – svimmelhed mv.
Stressen kommer ind, når han er på vej hjem. Hustruen er ked og forekommer sur. Og direktøren bliver træt og gnaven, fordi der ikke er plads til at slappe lidt af. De 3 børn klager ikke. Men hustruen gør.
Direktøren kan godt se, at der ikke er tid til fritid, men forstår ikke, at konen er så sur, som han kalder det. Han overvejer tit skilsmisse, men tænker det heller ikke som en god option.
I stresscoachingen bliver det klart for ham, at der er uligevægt imellem job, familie og fritid, og han bliver bevidst om at tage ansvaret for, at basen er et godt sted, og at i respekt for sin hustru, må forventningsafstemme behov og prioriteringer samt i familien være informerende med hensyn til kalender, ferier og aktiviteter.
En kvinde med mand og to små børn er blevet sygemeldt på grund af stress. Fra et ønskejob.
Hun forstår det ikke helt, for dette job er jo netop ideelt, fordi arbejdstiden er 8-16 og der hverken er aften- eller weekendarbejde som i hendes tidligere jobs. Arbejdstiden er fast, og der forventes ikke overarbejde, så som sådan burde man lukke og slukke, når man tager hjem.
Men tonen er ikke god i personalegruppen. Der er tydeligt hierarki, og som ny får man ikke levnet megen plads og lydhørhed. Hvilket kvinden var vant til fra tidligere jobs.
I stresscoachingen forstod kvinden, at hun havde kaldt jobbet et ønskejob, udelukkende på grund af den faste tidsramme, der umiddelbart gav tid til familie og fritid. Men havde underkendt, at hendes to arbejdsværdier for ligeværdighed og lydhørhed havde så stor en betydning for hende, at hun ikke måtte gå på kompromis med dette.
En mand i 30erne er selvstændig erhvervsdrivende.
Virksomheden er ekspanderet fra et enmandsfirma til en virksomhed med 30 ansatte på 5 år. Han beskriver sig selv som god til at uddelegere og med en høj grad af tillid til sine ansatte. Han har alvorlige stresssignaler og har været sygemeldt i 3 måneder. Efter igen at være i gang, er stresssignalerne på vej tilbage. Og han vil gerne tage hånd om dem, men har ikke anet, hvad der skaber signalerne.
Da jobbet er hans hjertebarn, og denne mand er i god kontakt med sig selv, bliver det klart, at han opprioriterer de opgaver, der er sjove og spændende. Og lader de "kedelige" opgaver ligge. Nogle af disse opgaver vil han ikke uddelegere, og bunken af kedelige opgaver vokser, imens han kaster sig over spændende opgaver, der genererer energi og overskud.
Da han blev bedt om at se på sin situation udefra, blev det klart for ham, at han måtte tage de kedelige opgaver alvorligt.
Fordi det drænede ham, at denne bunke blev større og mere uoverskuelig. Han blev nødt til at revidere en gammel opfattelse, der hed "det er kun forældre og skolelærere, der hopper over, hvor gærdet er højest", og han fik stillet sig selv den udfordring, der lød, at han måtte gøre de kedelige opgaver sjovere. Han løste det ved at sætte tid af til de kedelige opgaver hver eneste dag, og gjorde det til en hyggestund, med energimusik og god the. Og denne strategi mindskede stresssignalerne i så drastisk en grad, at både han og hans læge var overraskede.
Ovennævnte er blot tre eksempler ud af mange.
Eksempler, der i sin tydelighed fortæller om, at selvom man har det, man kalder et ønskejob, ja så er det ikke altid nok. For hvis ønskejobbet ikke matcher med de øvrige livsområder, kan det være stressskabende.
Hvis ønskejobbet kun er et ønskejob på et mentalt plan, men ikke føles som et ønskejob, så er det værd at gøre sig sine værdier klart.
Og hvis ønskejobbet gør, at man laver overspringshandlinger, så haler man en kølvandsstribe af stress efter sig.
Og min pointe er:
Det er fint at være glad for sit job. Og stadig er det blot et job. Og hvis man er så passioneret, at man lever for at arbejde, så må man gøre sig klart, hvilken pris man så betaler. For alting har en pris.
- Som Antonovsky siger:
- Man sikrer sig at undgå stress, når man i sin samlede tilværelse har følelsen af sammenhæng.
Det kan lyde meget subjektivt. Men er en fin og givende pejlesnor i forhold til, hvorvidt jobbet og ens øvrige tilværelse hænger sammen.
Altså er det indimellem værdifuldt at stoppe op og bemærke:
- I hvor høj grad føler jeg sammenhæng
og - Ydermere at lytte efter, når ægtefæller og venner, først bekymret og så vredt, kommenterer det, de bemærker.
For uanset om det er jagten efter penge, jagten efter social anerkendelse, jagten efter megen fritid, jagten efter succesfulde resultater, så må der være en sammenhæng. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der skaber sammenhæng for dig. Og ingen kommer og takker dig for ikke at føle sammenhæng.
Gemt under Stress - stresshåndtering af 
Som skrevet flere steder på denne blog er stress en tilstand.
- En tilstand, hvor kombinationen af vores tanker, følelser og kropsfornemmelser er anspændt.
- En tilstand, der kan være udløst af arbejde, men også af mange andre faktorer.
Stress opstår som tilstand, når der en høj grad af uforudsigelighed, og mange gange kombineret med at man ikke får taget hånd om det, der kan tages hånd om.
I stresscoaching taler vi derfor altid om følgende vigtige hovedpunkter, som er en del af stress
- Hvor har du ikke overblik
- Hvor har du ikke indflydelse
- Hvor stemmer forventninger og ressourcer ikke sammen
Det er væsentligt at tale om det manglende overblik, den manglende indflydelse og den manglende sammenhæng imellem forventninger og ressourcer, netop for at kunne konkretisere, hvad man dog kan danne sig et overblik over, hvor man på tords af belastninger kan skabe indflydelse og hvilke forventninger og ressourcer, der dog kan samstemmes.
Afhængigt af hvor høj graden af stress er, og hvor længe den har stået på, er det nødvendigt at fokusere på et af områderne, og arbejde det igennem.
En anden væsentlig faktor er, at man som stresset person mange gange begynder at tænke som en angstpræget person. Hvilket vil sige, at man begynder at fokusere på det, man ikke kan holde ud og begynder at orientere sig imod det, man vil væk fra eller det, man vil fjerne.
Det er forståeligt nok, at vi kan reagere sådan som mennesker, men det er væsentligt at overveje at skifte fokus, over i et mere konstruktivt spor, hvor man netop ikke fokuserer på, hvad man vil væk fra, men hvordan man selv kan beslutte sig for, hvad man ønsker sig og bruge sin kontrol til at agere i retning mod dette.
- For stod man på en banegård og sagde, at man gerne ville have en billet, men kun kunne sige, hvor man ikke ville hen, ja så får man ingen billet.
Et meget enkelt billede på, at når vi kun ved, hvad vi ikke vil have/ikke vil føle, ja så sker der ingen fremskridt, og vi kan risikere at ende i en nedadgående negativ spiral.
Altså arbejder jeg i min stresscoaching på at fokusere på de faktorer, tankegange og handlinger, der er med til at genskabe ligevægten.
Og det er det, der gør en forskel.
Tillad ikke en stresstilstand at vare for længe. Og fald ikke i den vildfarelse, at det bare er et forbigående fænomen. I stedet:
Øv dig i at forholde dig til, at når det er, som det er nu, ja hvad du så kan sætte ind med, for at genskabe ligevægten.
Har du spørgsmål, så skriv endelig til bloggen her.
Jeg svarer gerne.
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Coaching på stress og dilemmaer
Udover at jeg selv stresscoacher mange gange hver uge, og dermed lytter til mange dilemmaer, nyder jeg at høre den radioudsendelse, der hedder "Mads og monopolet". Det er hver lørdag fra kl. 9-12, at man som lytter kan høre på forskellige dilemmaer, som et panel, bestående af tre kendte personer (skuespillere, politikere, sportsfolk, psykologer, mediefolk mv.) giver deres bud på at få løst.
Udover at det er underholdende og tankevækkende, hvad vi som mennesker kan have af dilemmaer, privat som fagligt, ja så tænker jeg tit på, at der netop er en belastning eller en stress, om du vil, hvis og når et dilemma har været uløst i for lang tid.
Et dilemma er jo netop kendetegnet ved, at man kan se en situation fra flere sider, men ikke ved, hvad der er mest rigtigt og mindst forkert at gøre. Mange gange vil man ikke såre andre, hvorfor man ikke vælger den individuelle løsning, og nogle gange er man selv blevet såret så meget, at man vil lave en payback. Andre gange består dilemmaet i at vælge imellem, det man har lyst til, og det som man ser som den mest fornuftige løsning. Og atter andre gange er det vanskeligt at afgøre, om man skal tage mest hensyn til sig selv eller til andre.
Når jeg coacher i forhold til dilemmaer, stiller jeg som oftest følgende spørgsmål:
- Hvilket valg giver dig følelsen af at kunne se dig selv og andre i øjnene?
og - Når du om et år ser tilbage på dette dilemma, – hvad skulle du så foretage dig, for netop ikke at føle, at du fortryder dit valg?
og - Hvad går du glip af ved at opretholde dette dilemma
- Samt: "Hvad vil du under ingen omstændigheder gå glip af længere" ?
Gode spørgsmål til at vinkle en situation, der forekommer så uoverskuelig, at man må høre andres mening.
Lyt til Mads og monopolet. Mange gange er der dilemmaer, som man kan undres over og more sig over.
Og jeg tænker, at det er godt, at vi møder dilemmaer i vores liv. Var der ingen dilemmaer, ville vi måske ikke være nødt til at stoppe op og afveje, hvad vi moralsk kan leve med.
Og jeg tænker tit på, hvor indlysende det er, som udenforstående, hvordan dilemmaet kan løses. Men også på, at det jo netop ikke er så nemt, når man befinder sig midt i situationen, og samvittigheden og normerne slås.
Læs mere på siden:
Gemt under Blog - blandet af
I går, torsdag den 20. september 2007, deltog jeg i et direkte radiointerview i Radio Syd. Radio Syd er Danmarks Radios regionale afdeling for Syd- og Sønderjylland. Temaet var denne torsdag morgen sladder på arbejdspladsen, og på de få minutter, der er imellem musikalske indslag på en sådan morgen, kom journalist Henrik Wilmert og jeg ind på, hvilken virkning negativ sladder kan have, hvorfor vi overhovedet sladrer, eksempler på sladder og hvad man kan gøre ved det.
Desværre har det ikke været muligt at finde et link fra DR Syd, som kunne ligge her på hjemmesiden, så dette lille indlæg er blot for at sige, at det er nu, og i morgen, og enhver dag i resten af din tilværelse, at du skal huske at skifte en vokal ud.
Skift vokal.
Når jeg skriver det, mener jeg, at det a, som findes i ordet sladder, skal erstattes af et u. så det bliver til sludder. Ikke i den forstand, at vi skal gå og snakke sluddersnak, men i den forståelsesramme, at vi skal øve os i at sludre. At tale med hinanden, også om hinanden, men uden den nedgørende, bedrevidende og negative klang, som jo netop kendetegner sladder.
Vi har alle brug for anerkendelse. Og det er den, vi hver især må bære ind, også i snakken om andre.
Ja, et lille moralsk indspark fra morgenstunden, en regnvåd september morgen i Kolding
Hilsen
Christel
Læs mere på hovedsiden:
Relateret indlæg:
Gemt under Teambuilding af
Ungdomscoaching er kommet for at blive…
og med en af Uni Coachings repræsentanter, Anne Muxoll Søberg, er vi glade for, at ungdomscoaching har været dækket i medierne i den seneste tid.
Bl.a. TV2 har haft indlæg om ungdomscoaching, og hvad det er, ungdomscoaching har at bidrage med.
- Ungdomscoaching orienterer sig imod at stille de spørgsmål, der både skaber refleksion og får den unge til at komme i kontakt med sin drøm.
- Ungdomscoaching orienterer sig imod at den unge får styrket sit selvværd og sit mod til at omsætte drømmen til praksis, og herved får lettere ved at navigere i et samfund med uendelige muligheder.
- Ungdomscoaching kan bruges af unge, og Uni Coaching uddanner gerne studievejledere, pædagoger, lærere mv. i forhold til at tilegne sig en coachende adfærd og få greb om de spørgeteknikker, der gør, at en dialog i øjenhøjde er mulighedsskabende og givende.
Nogle mener, at coaching har fået for meget plads, og at det er for smart at anvende coaching.
Vi mener, at coaching, og bl.a. ungdomscoaching er kommet for at blive, på baggrund af, at den interesse og trygge dialog, med begejstring og fordybelse som coachingen tilbyder, gør en forskel, som netop mange unge har brug for.
Og at en ungdomscoach kan være den voksne, som både er neutral og engageret i den unges proces.
Uni Coaching tilbyder ungdomscoaching i bl.a. Kolding og Haderslev, og tager gerne ud i landet for at afholde kurser.
Spørgsmål?
Send dem endelig til Unicoaching på følgende mail, så vender vi tilbage.
Du er også velkommen til at skrive en kommentar.
Hej så længe
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere om:
Gemt under Coaching af
Er ungdomscoaching et sygdoms eller sundhedstegn blev jeg spurgt af en journalist på TV 2 – mit svar var og er, at det er et sundhedstegn. Når vi har de redskaber, hvorfor så ikke give de unge dem? Hvad er det så for redskaber og hvad mener jeg de kan?
Vi kan som ungdomscoaches stille spørgsmål som lige går det dybere og får refleksionen hos den unge i gang. – Spørgsmål som måske åbner for, hvad den unge drømmer om og brænder for. Når vi har fat i drømmen, kan vi samarbejde om at få det omsat til realisme og få sat handling på.
Målet med ungdomscoaching er bl.a. at den unge skal styrkes til at træffe egne valg, gå efter drømmen, turde begive sig ud i det samfund, som rummer så mange muligheder, og ikke mindst handler det ofte om at få styrket selvværdet.
Redskaber som spørgeteknikker, selvværds-øvelser og samtale i øjenhøjde med en uvildig person er ofte med til at den unge får skabt en afklaring af sine ressourcer og ikke mindst sit værdigrundlag.
Min drøm er at bidrage til udbredelsen af ungdomscoaching og coachende adfærd i Danmark – i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, studievejledere og ikke mindst den unge selv.
Anne Muxoll Søberg
AMS Coaching & Event
Gemt under Coaching af
Vi er jf. de seneste undersøgelser syge som aldrig før.
I andet kvartal i år var næsten 92.000 danskere sygemeldte fra arbejdet.
En stigning på 13.000 på et år. Og en alarmerende stigning, som får øjenbryn til at hæve sig og tankerne til at gå på langfart, for "hvad handler det om".
Uvægerligt er der flere spørgsmål, der melder sig.
- Hvad fejler alle disse mennesker?
- Er det faktum, at ledigheden er lav, med til at presse de medarbejdere, der er på arbejdsmarkedet?
- Har kommunalreformen skabt så omsiggribende forandringer, at det er svært at gennemskue og svært at finde sin plads?
- Har ventetider i behandlingssystemet medført, at for mange når at blive for dårlige og derfor må sygemeldes?
- Er det en stigende stressfaktor på de respektive arbejdspladser, der opdages for sent, en medvirkende faktor?
Osv.
Spørgsmålene står ubesvarede hen, men er et wake up call til alle, både ansatte, sygemeldte og ledere. For der må sættes ind på alle planer, og der må gøres meget ved disse tal. For jeg sidder som stresscoach og tænker, at der må være flere af disse sygemeldinger, som kunne have været undgået.
- Vi skal lære
- At lytte efter, både på os selv og på de mennesker, der er omkring os.
- Vi skal lære:
- At bide hovedet af stoltheden eller berøringsforskrækkelsen og melde ud, når vi selv eller andre udviser mistrivsel, stress mv.
- Vi skal lære:
- At tage os selv og hinanden meget mere alvorligt.
Det bliver ikke kun dyrt for staten, at sygemeldingerne hober sig op. Det bliver dyrt for den enkelte, de pårørende og arbejdspladserne. Ikke kun økonomisk, også personligt.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Læs mere på siden:
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Både indenfor personlig coaching af individuelle fokuspersoner og i coaching af teams, lægger Unicoaching vægt på coaching og ikke rådgivning.
Der, hvor coaching adskiller sig fra rådgivning, er netop ved at stille så effektfulde spørgsmål, at synsvinkler og situationer ses fra helt nye positioner, så den enkelte eller teamet selv generer brugbare løsninger.
Hvorfor?
Der er flere gode grunde til, at coaching anvender sig af forudsætningen, der hedder:
-
Giv aldrig gode råd
Den bedste grund er, at vi som mennesker mange gange er mest motiverede, når det er os selv, der træffer beslutninger og dermed har oplevelsen af selv at være herre i eget hus.
Et citat på en gajolpakke siger det så enkelt:
Ideer er ligesom børn
Vores egne er pragtfulde.
Når et menneske rådgives ud fra en anden persons vinkler og erfaring, bliver det desuden den rådgivende part, der deler ejerskabet og dermed ansvaret for ideen.
Mere fremmende og mere respektfuldt er det at stille spørgsmål, der åbner og inviterer den enkelte til at få ideer, der giver mening i den livssituation, som den enkelte eller et team befinder sig i.
I indeværende uge er der udkommet en bog, der handler om, hvad lykke er. Bogen forsøger at afdække, hvad det er, der gør os lykkelige, og forfatteren udtalte blandt andet i en radioudsendelse, at især i denne tid søger menneskene lykken. Og han pegede på, at mange opsøger psykologer og/eller coaches, der hjælper den enkelte på vej. Han udtalte blandt andet, at mange coaches stillede lidt for mange spørgsmål og lidt populært sagt havde attituden "hvad synes du selv", når en person spørger, hvad lykke er.
Jeg ser ikke coaching så unuanceret.
Jeg tænker og lever ud i handling, at en coach godt må have sine egne meninger og også godt må beskrive, hvordan det er muligt at blive lykkelig. Og at det ikke udelukker respekten for den person eller det team, der ønsker at få en højere grad af lykke. At en coach fortæller om egne erfaringer eller oplevelser eller viden betyder ikke, at man rådgiver den enkelte eller teamet, men snarere til, at man inviterer til nye vinkler. og fulgt op af spørgsmål som:
- Hvornår i dit liv har du kendt til lykke?
- har du overvejet, om der er bestemte situationer, hvor du altid lykkes
og - For at stå i en situation om 5 år, hvor du ikke fortryder noget hvad vil du da i den mellemliggende periode have gjort og ikke have gjort?
blandt andet
Grundlæggende mener jeg, at enhver er sin egen lykkes smed, men ikke på bekostning af den indvirkning vores handlinger har på de mennesker, der har betydning for os.
Jeg mener, at det at lykkes, som coach, som menneske, som team er en proces, der indimellem har godt af, at man stopper op og ser på situationen og inddrager de fakta, følelser, tanker og løsninger, som virker interessante og fremmende, og udspringer af egne ideer.
Ideer, der nogle gange kommer frem, fordi en coach og ikke en bedrevidende rådgiver stiller spørgsmål.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Gemt under Teambuilding af
Personlige ressourcer og målsætning.
Mange af mine fokuspersoner mangler ressourcer ja grundlæggende vover jeg påstanden, at man vælger coaching, når der er nogle ressourcer der er svære at få kontakt med.
Og da det jo ikke er ressourcer som benzin og olie, der mangles, men ressourcer i mental, følelses- og adfærdsmæssig forstand, vil jeg hermed knytte nogle kommentarer vedrørende dette omfattende emne.
Følgende udsagn er alle hentet fra min praksis, og er alle så generelle og genkendelige, at jeg har valgt at bruge dem som introduktion til, hvad coaching og ressourcer dæker over:
- Jeg mangler tålmodighed.
- Jeg kan ikke styre mit temperament.
- Både min chef og min mand taler nedladende til mig.
- Jeg har ikke noget selvværd efter min skilsmisse.
- Jeg har alt for travlt med at opsøge en kommende partner efter at have været single i 1 år.
- Jeg synes, at der er mange andre, som virker meget mere selvsikre end mig.
- Når jeg holder oplæg, bliver jeg nervøs over hvad folk mon mener om det, og det får mig til at fremstå usikker.
osv..
Ovennævnte er blot nogle sætninger af mange. Sætninger, som dækker over, at de ressourcer, man indirekte ønsker, ikke er tilstede.
Og udover at afdække, hvad det præcist er mine fokuspersoner ønsker at kunne generere i stedet, støder vi tit ind i en interessant og tankevækkende erkendelse.
Mange nævner nemlig at den tålmodighed, den ro, den selvsikkerhed, den gennemslagskraft, den formuleringsevne mv., der mangles i én kontekst, er til stede i en anden.
Og det at kunne genkalde sig, at det er muligt og mange gange endda let at være i besiddelse af fremmende tilstande i andre situationer, gør det ofte lettere og giver samtidig en god ballast med hensyn til at træne ressourcen op i den ønskede kontekst.
En af mine tidligere trænere Ole Vadum Dahl nævnte tit, når talen faldt på ressourcer:
- Hvis det er rød maling, man mangler, og man ved, at man har den i et skab et eller andet sted, så er det ligegyldigt, hvilket skab man henter den i.
Et citat, jeg aldrig har glemt. Fordi det dagligt giver mening for mig i coaching af ressourcetilstande.
Jeg tænker, at den allerstørste forhindring, som man ikke skal underkende, er at rigtigt mange mennesker fokuserer på det, de ikke vil og fokuserer på at fjerne eller undgå en bestemt tanke/følelse mv.
Og et af mine succeskriterier som coach er at guide mine fokuspersoner til netop at fokusere på, hvad de ønsker at kunne i stedet for, hvad de ønsker at undgå.
Og det ved de fleste godt, men mange har selv svært ved at bryde koden, netop fordi de ikke konkretiserer deres mål for sig selv.
Jeg hører selvsagt tit kommentaren:
- Jeg vil gerne have:
- Selvtillid
- Selvvær
- Tålmodighed
- Ro
- Overskud
- Energi
- Tolerance
- Glæde
mv..
Og jeg ved det. Du ved det. Alle ved det. Ingen a disse tilstande kan købes på nettet eller i supermarkedet. Og jeg mener, at ingen skal vente på at få en større ro, men snarere fokusere på at gøre noget, mentalt som adfærdsmæssigt, der gør dem rolige.
Og det er en spændende opdagelsesrejse, efter den røde maling i skabet, at forstå, at det at skabe tilstande og dermed selv have indflydelse på sin egen situation, er med til at gøre det både mere enkelt og langt sjovere at udvikle sig.
Derfor: har du, i læsende stund, indimellem svært ved selv at kunne skabe de tilstande, der er vigtige for dig, så overvej coaching. så også du fokuserer på at gribe fat om fremmende strategier i stedet for at fokusere på, hvordan du fjerner de hæmmende vaner.
Og som Anthony Robbins sagde det så enkelt i Forum i marts 2007
Mennesker holder ikke op med at ryge. De begynder at gøre noget andet.
Hilsen
Christel
Gemt under Coaching af
ISIS 1-spillet er hentet til Danmark fra England og ideen er, at inde i kuglen ligger en nøgle, der passer til en lille pyramide gemt et sted i Danmark.
I pyramiden ligger til den første finder 5.000 kr og til de efterfølgende 200 kr. Først skal man dog åbne denne kugle.
ISIS er et gåde/puslespil for kreative hjerner. Løs ISIS gåden og få adgang til tusindvis af kroner i en af spillets gyldne pyramider, som ligger gemt rundt omkring i landet.
- Hvis du altså kommer først til skatten!
Isis er et avanceret spil af meget høj kvalitet og baseret på en gammel egyptisk idé. Isis er udformet som en kugle af metal, hvor en indre mekanik låser kuglen, indtil spillets gåde er løst. Kuglens metalringe er forsynet med hemmelige symboler og kryptiske koder, som er spillerens guide til løsning af det magiske spil.
I stil med kryptexen fra Da Vinci Mysteriet har denne fantastiske gyldne metal kugle, lapis røde bånd der kan vrides rundt 360 grader. Hvor kryptexten har latinske bogstaver har Isis kuglen hieroglyffer graveret i både kuglen og de røde bånd der kan vrides.
Gemt under Blog - blandet af