Ungdomscoaching er kommet for at blive…
og med en af Uni Coachings repræsentanter, Anne Muxoll Søberg, er vi glade for, at ungdomscoaching har været dækket i medierne i den seneste tid.
Bl.a. TV2 har haft indlæg om ungdomscoaching, og hvad det er, ungdomscoaching har at bidrage med.
- Ungdomscoaching orienterer sig imod at stille de spørgsmål, der både skaber refleksion og får den unge til at komme i kontakt med sin drøm.
- Ungdomscoaching orienterer sig imod at den unge får styrket sit selvværd og sit mod til at omsætte drømmen til praksis, og herved får lettere ved at navigere i et samfund med uendelige muligheder.
- Ungdomscoaching kan bruges af unge, og Uni Coaching uddanner gerne studievejledere, pædagoger, lærere mv. i forhold til at tilegne sig en coachende adfærd og få greb om de spørgeteknikker, der gør, at en dialog i øjenhøjde er mulighedsskabende og givende.
Nogle mener, at coaching har fået for meget plads, og at det er for smart at anvende coaching.
Vi mener, at coaching, og bl.a. ungdomscoaching er kommet for at blive, på baggrund af, at den interesse og trygge dialog, med begejstring og fordybelse som coachingen tilbyder, gør en forskel, som netop mange unge har brug for.
Og at en ungdomscoach kan være den voksne, som både er neutral og engageret i den unges proces.
Uni Coaching tilbyder ungdomscoaching i bl.a. Kolding og Haderslev, og tager gerne ud i landet for at afholde kurser.
Spørgsmål?
Send dem endelig til Unicoaching på følgende mail, så vender vi tilbage.
Du er også velkommen til at skrive en kommentar.
Hej så længe
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere om:
GHTime Code(s): ncGemt under Coaching af 
Er ungdomscoaching et sygdoms eller sundhedstegn blev jeg spurgt af en journalist på TV 2 – mit svar var og er, at det er et sundhedstegn.
Når vi har de redskaber, hvorfor så ikke give de unge dem? Hvad er det så for redskaber og hvad mener jeg de kan?
Vi kan som ungdomscoaches stille spørgsmål som lige går det dybere og får refleksionen hos den unge i gang. – Spørgsmål som måske åbner for, hvad den unge drømmer om og brænder for. Når vi har fat i drømmen, kan vi samarbejde om at få det omsat til realisme og få sat handling på.
Målet med ungdomscoaching er bl.a. at den unge skal styrkes til at træffe egne valg, gå efter drømmen, turde begive sig ud i det samfund, som rummer så mange muligheder, og ikke mindst handler det ofte om at få styrket selvværdet.
Redskaber som spørgeteknikker, selvværds-øvelser og samtale i øjenhøjde med en uvildig person er ofte med til at den unge får skabt en afklaring af sine ressourcer og ikke mindst sit værdigrundlag.
Min drøm er at bidrage til udbredelsen af ungdomscoaching og coachende adfærd i Danmark – i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, studievejledere og ikke mindst den unge selv.
Anne Muxoll Søberg
AMS Coaching & Event
Gemt under Coaching af
Danskerne er jf. de seneste undersøgelser syge som aldrig før.
I andet kvartal i år var næsten 92.000 danskere sygemeldte fra arbejdet.
En stigning på 13.000 på et år. Og en alarmerende stigning, som får øjenbryn til at hæve sig og tankerne til at gå på langfart, for "hvad handler det om".
Uvægerligt er der flere spørgsmål, der melder sig.
- Hvad fejler alle disse mennesker?
- Er det faktum, at ledigheden er lav, med til at presse de medarbejdere, der er på arbejdsmarkedet?
- Har kommunalreformen skabt så omsiggribende forandringer, at det er svært at gennemskue og svært at finde sin plads?
- Har ventetider i behandlingssystemet medført, at for mange når at blive for dårlige og derfor må sygemeldes?
- Er det en stigende stressfaktor på de respektive arbejdspladser, der opdages for sent, en medvirkende faktor?
Osv.
Spørgsmålene står ubesvarede hen, men er et wake up call til alle, både ansatte, sygemeldte og ledere. For der må sættes ind på alle planer, og der må gøres meget ved disse tal. For jeg sidder som stresscoach og tænker, at der må være flere af disse sygemeldinger, som kunne have været undgået.
- Vi skal lære
- At lytte efter, både på os selv og på de mennesker, der er omkring os.
- Vi skal lære:
- At bide hovedet af stoltheden eller berøringsforskrækkelsen og melde ud, når vi selv eller andre udviser mistrivsel, stress mv.
- Vi skal lære:
- At tage os selv og hinanden meget mere alvorligt.
Det bliver ikke kun dyrt for staten, at sygemeldingerne hober sig op. Det bliver dyrt for den enkelte, de pårørende og arbejdspladserne. Ikke kun økonomisk, også personligt.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching
September 2011
Læs mere på siden:
GHTime Code(s): nc nc nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Både indenfor personlig coaching af individuelle fokuspersoner og i coaching af teams, lægger Unicoaching vægt på coaching og ikke rådgivning.
Der, hvor coaching adskiller sig fra rådgivning, er netop ved at stille så effektfulde spørgsmål, at synsvinkler og situationer ses fra helt nye positioner, så den enkelte eller teamet selv generer brugbare løsninger.
Hvorfor?
Der er flere gode grunde til, at coaching benytter sig af forudsætningen, der hedder:
-
Giv aldrig gode råd
Den bedste grund er, at vi som mennesker mange gange er mest motiverede, når det er os selv, der træffer beslutninger og dermed har oplevelsen af selv at være herre i eget hus.
- Et citat på en gajolpakke siger det så enkelt:
- Ideer er ligesom børn
Vores egne er pragtfulde.
Når et menneske rådgives ud fra en anden persons vinkler og erfaring, bliver det desuden den rådgivende part, der deler ejerskabet og dermed ansvaret for ideen.
Mere fremmende og mere respektfuldt er det at stille spørgsmål, der åbner og inviterer den enkelte til at få ideer, der giver mening i den livssituation, som den enkelte eller et team befinder sig i.
I indeværende uge er der udkommet en bog, der handler om, hvad lykke er. Bogen forsøger at afdække, hvad det er, der gør os lykkelige, og forfatteren udtalte blandt andet i en radioudsendelse, at især i denne tid søger menneskene lykken. Og han pegede på, at mange opsøger psykologer og/eller coaches, der hjælper den enkelte på vej. Han udtalte blandt andet, at mange coaches stillede lidt for mange spørgsmål og lidt populært sagt havde attituden "hvad synes du selv", når en person spørger, hvad lykke er..
Jeg ser ikke coaching så unuanceret.
Jeg tænker og lever ud i handling, at en coach godt må have sine egne meninger og også godt må beskrive, hvordan det er muligt at blive lykkelig. Og at det ikke udelukker respekten for den person eller det team, der ønsker at få en højere grad af lykke. At en coach fortæller om egne erfaringer eller oplevelser eller viden betyder ikke, at man rådgiver den enkelte eller teamet, men snarere til, at man inviterer til nye vinkler. og fulgt op af spørgsmål som:
- Hvornår i dit liv har du kendt til lykke?
- Har du overvejet, om der er bestemte situationer, hvor du altid lykkes
og - For at stå i en situation om 5 år, hvor du ikke fortryder noget hvad vil du da i den mellemliggende periode have gjort og undladt at have gjort?
blandt andet
Grundlæggende mener jeg, at enhver er sin egen lykkes smed, men ikke på bekostning af den indvirkning vores handlinger har på de mennesker, der har betydning for os.
Jeg mener, at det at lykkes, som coach, som menneske, som team er en proces, der indimellem har godt af, at man stopper op og ser på situationen og inddrager de fakta, følelser, tanker og løsninger, som virker interessante og fremmende, og udspringer af egne ideer.
Ideer, der nogle gange kommer frem, fordi en coach og ikke en bedrevidende rådgiver stiller spørgsmål.
Dette vil jeg gerne høre din mening om. Skriv endelig et indlæg på webloggen
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching.dk
Kolding,
September 2011
Gemt under Teambuilding af
Personlige ressourcer og målsætning.
Mange af mine fokuspersoner mangler ressourcer ja grundlæggende vover jeg påstanden, at man vælger coaching, når der er nogle ressourcer der er svære at få kontakt med.
Følgende udsagn er alle hentet fra min praksis, og er alle så generelle og genkendelige, at jeg har valgt at bruge dem som introduktion til, hvad coaching og ressourcer dæker over:
- Jeg mangler tålmodighed.
- Jeg kan ikke styre mit temperament.
- Både min chef og min mand taler nedladende til mig.
- Jeg har ikke noget selvværd efter min skilsmisse.
- Jeg har alt for travlt med at opsøge en kommende partner efter at have været single i 1 år.
- Jeg synes, at der er mange andre, som virker meget mere selvsikre end mig.
- Når jeg holder oplæg, bliver jeg nervøs over hvad folk mon mener om det, og det får mig til at fremstå usikker.
osv..
Ovennævnte er blot nogle sætninger af mange. Sætninger, som dækker over, at de ressourcer, man indirekte ønsker, ikke er tilstede.
Og udover at afdække, hvad det præcist er mine fokuspersoner ønsker at kunne generere i stedet, støder vi tit ind i en interessant og tankevækkende erkendelse.
Mange nævner nemlig at den tålmodighed, den ro, den selvsikkerhed, den gennemslagskraft, den formuleringsevne mv., der mangles i én kontekst, er til stede i en anden.
Og det at kunne genkalde sig, at det er muligt og mange gange endda let at være i besiddelse af fremmende tilstande i andre situationer, gør det ofte lettere og giver samtidig en god ballast med hensyn til at træne ressourcen op i den ønskede kontekst.
En af mine tidligere trænere Ole Vadum Dahl nævnte tit, når talen faldt på ressourcer:
- Hvis det er rød maling, man mangler, og man ved, at man har den i et skab et eller andet sted, så er det ligegyldigt, hvilket skab man henter den i.
Et citat, jeg aldrig har glemt. Fordi det dagligt giver mening for mig i coaching af ressourcetilstande.
Jeg tænker, at den allerstørste forhindring, som man ikke skal underkende, er at rigtigt mange mennesker fokuserer på det, de ikke vil og fokuserer på at fjerne eller undgå en bestemt tanke/følelse mv.
Og et af mine succeskriterier som coach er at guide mine fokuspersoner til netop at fokusere på, hvad de ønsker at kunne i stedet for, hvad de ønsker at undgå.
Og det ved de fleste godt, men mange har selv svært ved at bryde koden, netop fordi de ikke konkretiserer deres mål for sig selv.
Jeg hører selvsagt tit kommentaren:
- Jeg vil gerne have:
- Selvtillid
- Selvvær
- Tålmodighed
- Ro
- Overskud
- Energi
- Tolerance
- Glæde
mv..
Og jeg ved det. Du ved det. Alle ved det. Ingen a disse tilstande kan købes på nettet eller i supermarkedet. Og jeg mener, at ingen skal vente på at få en større ro, men snarere fokusere på at gøre noget, mentalt som adfærdsmæssigt, der gør dem rolige.
Og det er en spændende opdagelsesrejse, efter den røde maling i skabet, at forstå, at det at skabe tilstande og dermed selv have indflydelse på sin egen situation, er med til at gøre det både mere enkelt og langt sjovere at udvikle sig.
Derfor: har du, i læsende stund, indimellem svært ved selv at kunne skabe de tilstande, der er vigtige for dig, så overvej coaching. så også du fokuserer på at gribe fat om fremmende strategier i stedet for at fokusere på, hvordan du fjerner de hæmmende vaner.
Og som Anthony Robbins sagde det så enkelt i Forum i marts 2007
Mennesker holder ikke op med at ryge. De begynder at gøre noget andet.
Hilsen
Christel
Gemt under Coaching af
ISIS 1-spillet er hentet til Danmark fra England og ideen er, at inde i kuglen ligger en nøgle, der passer til en lille pyramide gemt et sted i Danmark.
I pyramiden ligger til den første finder 5.000 kr og til de efterfølgende 200 kr. Først skal man dog åbne denne kugle.
ISIS er et gåde/puslespil for kreative hjerner. Løs ISIS gåden og få adgang til tusindvis af kroner i en af spillets gyldne pyramider, som ligger gemt rundt omkring i landet.
- Hvis du altså kommer først til skatten!
Isis er et avanceret spil af meget høj kvalitet og baseret på en gammel egyptisk idé. Isis er udformet som en kugle af metal, hvor en indre mekanik låser kuglen, indtil spillets gåde er løst. Kuglens metalringe er forsynet med hemmelige symboler og kryptiske koder, som er spillerens guide til løsning af det magiske spil.
I stil med kryptexen fra Da Vinci Mysteriet har denne fantastiske gyldne metal kugle, lapis røde bånd der kan vrides rundt 360 grader. Hvor kryptexten har latinske bogstaver har Isis kuglen hieroglyffer graveret i både kuglen og de røde bånd der kan vrides.
GHTime Code(s): ncGemt under Blog - blandet af
Mange kommer til mig og giver udtryk for, at de mangler selvtillid.
Og beskriver, at der tidligere har været selvtillid, men efter en skilsmisse eller en fyring eller en konkurs eller en anden form for overgang, er selvfølelsen slet ikke så intakt længere.
Der er masser af muligheder, når fokus netop er at genskabe selvtillid og at bygge et selvværd op. Ja, for mig at se, er det underordnet, hvilken tilstand, man ønsker at forbedre eller selv ønsker at have indflydelse på at kunne generere. Det allervigtigste er for mig at se, at man gør sig klart, at man ikke kan tage nogle tilstande for givet.
Som en fokusperson sagde til mig forleden:
- Det er noget underligt noget. – Når jeg har det dårligt, kan jeg altid lynhurtigt finde en masse grunde til det. Og når du spørger mig, hvad jeg har gjort og tænkt for at have det godt, så er det svært at finde svarene.
Og i denne udtalelse er der megen indsigt. Hvor enkel den så end er.
For vi mennesker har måske, tid efter anden, tendens til at tage det, der virker, for givet. Og er sjældent så bevidste om, hvad det er, vi gør og/eller undlader at gøre, for at sikre os, at vi er glade, tilfredse, begejstrede, undrende, taknemmelige, interesserede, tillidsfulde eller har enhver anden positiv tilstand.
Hvorimod vi som regel ret hurtigt kan pege på mange punkter, når der eksempelvis er lavt selvværd mv.
Og det at gøre sig klart, at man ikke skal vente på, at omstændighederne eller andre skal være på en helt bestemt måde, for at ens selvtillid vokser, er interessant nok stadig overraskende for nogle.
Vi kan godt.
Vi kan godt bevidstgøre os om vores succes-strategier. Og ikke kun strategier for at gøre os succesfyldte på jobbet, men som det menneske, vi er.
Det er tit rart og fremmende for processen at have en coach med i et sådant forløb, netop for at coache selvtillids-strategien frem, og for at få dannet sig et overblik over, hvilke mål og delmål, der er i spil.
En af mine pointer er således, at vi aldrig skal vente på, at nogen som helst tilstand kommer af sig selv. Og at det at holde et fokus på, at når man lykkes med det, man sætter sig for, stort som småt, så øges tilfredshed, overskud, glæde og man er godt i gang med at samle succes'er sammen. Og interessant nok er det for mange det samme som at føle selvtillid.
Så lige nu, hvor du læser dette lille skriv, så overvej, hvad du kan lykkes med i løbet af de næste par timer, – hvis du da vil.
Hilsen
Christel
Til hovedsiden:
GHTime Code(s): ncGemt under Coaching af
En mand kom til mig, fordi han følte sig stresset.
Han beskrev, at han havde det godt med sine kolleger. Arbejdsmiljøet var godt. Han kunne overskue sine opgaver og følte sig hverken uden for indflydelse eller lignende. Han havde en lydhør ledelse, og synes faktisk, at jobbet var spændende.
Så han ønskede at få kastet lys oversituationen.
- Han beskrev, at han havde det godt med sine kolleger. Arbejdsmiljøet var godt. Han kunne overskue sine opgaver og følte sig hverken uden for indflydelse eller lignende. Han havde en lydhør ledelse, og synes faktisk, at jobbet var spændende.
- hvorfor reagerer jeg så med tegn på stress?
spurgte han og syntes selv, at det var noget af en gåde.
Efter at have talt den aktuelle situation igennem, spurgte jeg ham, hvad der var ændret fra for 3 måneder siden til nu. Han tænkte sig længe om og sagde så:
"jeg er begyndt at tage ørepropper med på arbejde".
Og forklarede, at grunden var, at de sad 14-20 mennesker i et åbent kontormiljø, og selvom der var afskærmning rundt omkring i lokalet, så blev han hele tiden forstyrret, af telefonopringninger, andres snak, folk der rejste sig osv..
At han havde taget ørepropperne med, skyldtes, at han havde brug for at kunne fordybe sig i sine opgaver, uden at fokus blev flyttet på grund af især lyde omkring ham.
Det var en aha-oplevelse for ham at få afklaret, at disse hyppige forstyrrelser, der jo ikke drejede sig om ham, men alligevel påvirkede ham, var det, der primært udløste en stresstilstand.
Ørepropperne var gode for ham, men bevirkede alligevel indimellem, at han ikke kunne høre det, hvis nogen kaldte på ham. Så vi fandt nogle løsninger på, hvordan han kunne signalere, at han lige nu ikke kunne forstyrres. Eksempelvis grinede han og sagde, at det tøjdyr, han havde vundet til en firmafest, jo kunne placeres på hans bord, når han ønskede at være uforstyrret. Så han selv havde en indflydelse, på trods af et åbent kontormiljø, til fortsat at skabe sig et uforstyrret rum..
Denne mands historie er ikke usædvanlig.
I min stresscoaching har jeg mødt mange, der netop er placeret i åbne kontormiljøer, og mange der beskriver, at deres arbejdsområde er en slags "banegård", hvor mange konstant går forbi og skaber en forstyrrelse.
Der er ikke kun en løsning i en sådan situation. Som i enhver anden stresscoaching er det naturligvis væsentligt at afdække, hvilke faktorer, der spiller ind, og at afdække, hvad der er muligt. Uanset hvad den enkelte vælger at gøre for at skabe et mere uforstyrret rum, mener jeg, at det er gunstigt, at der er en dialog imellem ledelse og medarbejdere, især når det er åbne arbejdsmiljøer.
Har man ikke arbejdet i et åbent miljø tidligere og starter man i et nyt job, hvor det er omstændighederne, går der måske lidt tid, før man finder ud af, om man trives med det eller ej. Og det er også en ledelsessag at følge op på dette.
Men måske vil det også være nødvendigt eller gavnligt for dig at tage ørepropper med på arbejde.
Leder af Unicoaching.dk
September 2011
Gemt under Stress - stresshåndtering af
Det lader til, at menneskene er den eneste race, der udskyder behov og opgaver. Dyr og spædbørn er behovs- og impulsstyrede, og agerer ud fra det, der er brug for her og nu.
Men vi mennesker skal ikke langt op i alderen, før vi udskyder. Mange gange vores behov, mange gange de opgaver, der ligger foran os og mange gange de ting, vi egentligt ville have sagt, men lige udskød.
Min mand er klog. Og når vores egne børn, i alderen 8 og 12 år, bliver bedt om et eller andet, såsom:
- Ryd lige op på dit værelse nu.
- Smut ned med skraldespanden.
- Tag et hurtigt bad.
- Læs dine lektier osv.,
ja så er kommentaren, især fra den ældste: "ja ja, men jeg skal bare lige…"
Og hvad er det så min mand siger, som jeg synes er så klogt: han siger "jeg skal bare lige…" kan blive den dyreste sætning i dit liv. Væn dig til ikke at bruge den. Væn dig til at få gjort tingene her og nu.
Og som min forhenværende træner i stresshåndtering og livsmestring tit sagde:
- What's Wrong with Right Now?
Det, at vi har et intellekt og en evne til at prioritere, er fint og brugbart i mange sammenhænge.
Og jeg er da fuldt bekendt med, som menneske og som stresscoach, at ikke alting kan gøres lige nu. Min pointe er dog, at det at bevidstgøre sig med hensyn til, hvad man udskyder og hvorfor, er af stor vigtighed. Med den kommentar tilknyttet, at meget af det, som vi bliver ved med at udskyde; det som vi egentligt skulle – og kunne – have gjort for længst, er med til at hobe sig op indeni. Hos nogle er det mest mærkbart på det fysiske plan, at ugjorte og udskudte opgaver hober sig op. Hos andre er det på det følelsesmæssige og mentale plan, at ophobningen bliver mest tydelig.
Heldigvis, og jeg skriver heldigvis, får mange dårlig samvittighed, når der er noget, de vil, men ikke har fået gjort og har udskudt igen og igen.
Det er udmærket at få dårlig samvittighed. Vi skal blot huske at tage ved lære af den dårlige samvittighed og gøre det, den fortæller om. I stedet for at bibeholde den og forsøge at fornægte, udskyde og evt. fortrænge den.
Tja, en lille moralsk opsang, skrevet i en aftentime.
Tag det, du kan bruge, men overvej at lave en lille undersøgelse, der handler om, hvor tit du selv og dine familiemedlemmer benytter jer af udskydelsesformuleringer som:
-
Jeg skal bare lige…
-
Ja, ja, jeg gør det lige om lidt…
-
Kan det ikke lige vente?
-
Ikke lige nu, senere…
osv. osv..
God fornøjelse
Christel Sonne Rasmussen
Gemt under Blog - blandet af
Der er mange af dem, de personlige tests. Man kan finde dem hos konsulentfirmaer, andre via Internettet.
En af mine fokuspersoner beskrev, hvordan de i deres virksomhed havde lavet en personlig test, som nu også omhandlede stress.
Og vi kom til at snakke om nogle af spørgsmålene.
Fokuspersonen har haft et længerevarende forløb i stresscoaching og har mange gange tænkt på nogle af de faktorer, der er med til at skabe og opretholde en stresstilstand.
Nemlig, at:
- Stress er mangel på overblik.
Og - Stress er oplevelsen af, at man ikke har indflydelse på sin situation.
Samt, at stress skabes af eller skaber en følelse af usammenhæng. Fordi der ikke er balance imellem forventninger og ressourcer/tid.
Da hun i virksomheden udfyldte den udleverede stresstest, var der et spørgsmål, der handlede om indflydelse.
- Det lød:
- I hvor høj grad har du indflydelse i dit job?
Der kunne så vælges imellem 5 inddelinger.
- I hvor høj grad har du indflydelse i dit job?
Men dette spørgsmål havde været umuligt at besvare.
Fordi det var for uspecifikt formuleret.
Min fokuspersonens modspørgsmål lød:
- Med hensyn til indflydelse, skal der så svares ud fra aspekter som
- Planlægning
- Tempo
- Lydhørhed/forståelse
- Ændringsforslag
m.m..
og det er et godt spørgsmål.
Hvis du, som så mange andre, ind imellem udfylder personlige test, og får et resultat, der ikke virker i overensstemmelse med din egen indre tilstand, så bevar din sunde skepsis. Og søg videre efter andre tests. For der er virkeligt gode af slagsen.
En af de personlige tests indenfor stress, som jeg anbefaler, er en test, der ligger på følgende hjemmeside:
jeg anbefaler, at testen laves 1 gang om måneden, og at man udfra de resultater, testen viser, fra gang til gang gør sig klart, hvor man vil sætte fokus og gøre noget andet, end man plejer..
Men endelig: hold fast i din sunde fornuft, når du udfylder tests. Og bemærk, hvorvidt de resultater, du får, stemmer overens med det, du selv oplever.
Og så vil jeg også gerne tilføje, at testen sagtens kan give et godt fingerpeg, også selvom du umiddelbart ike genkender resultatet. Er du meget stresset, er du måske den, der sidst erkender det.
Og i sådanne tilfælde kan det være givende at lave testen igen.
Ærligt og åbenhjertigt.
.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af