Når man som jeg, der er både psykoterapeut og coach, og har arbejdet i mange år med stress på adskillige planer, følelsesmæssigt, mentalt, jobmæssigt, i familielivet mv. er det indimellem nødvendigt at tage et pusterum og være deltager på et kursus.
Uanset om temaet er "kommunikation", "et bedre parforhold", "stress og stresshåndtering", er det min erfaring, at jeg altid får noget med mig hjem. Enten en fin øvelse, en erfaring fra en medkursist eller en metaforisk historie. Blandt andet.
Jeg har nu hørt en historie et par gange. En historie, som jeg ganske enkelt ikke ved om er sand, men som fortælles hyppigt og som har en vis symbolsk effekt.
- Historien er, at:
Hvis man tager en frø og smider den i en gryde, der indeholder kogende vand, ja så vil frøen hoppe op, og dermed undgå at blive kogt levende.Hvis man derimod tager en frø og lægger den i en gryde koldt vand, tænder blusset og lader vandet langsomt varmes, ja så vil frøen vænne sig til temperaturen og vil ikke forlade gryden, men dø, når vandet er nær kogepunktet..
Jeg håber ikke, at historien er sand. For det er skrækkeligt synd for frøen. Og jeg bliver vældigt indigneret ved tanken om, at nogle forskere eventuelt laver dette forsøg.
Men jeg tænker, at det er en historie, der har megen værdi, når talen falder på stress.
For mange mennesker, der oplever stress, har vænnet sig til, billedligt talt som frøen i gryden med koldt vand, at forventninger og tempo er blevet skruet op igennem tiden. Og at man har vænnet sig til dette. Vænnet sig til at have lidt mere travlt. Vænnet sig til at spise sin frokost lidt hurtigere, hvis man da får noget som helst, mens man eventuelt checker mails. Vænnet sig til, at man både skal kunne organisere egne arbejdsopgaver og lære en ny medarbejder op, uden at få ekstra "credit" eller ekstra timer til dette. Vænnet sig til, at nogle perioder er så travle, at weekends kun føles som et lille pusterum, før man er på den igen.
Vænnet sig til, at der efter endt arbejdsdag stadig er mails at checke, stadig er en tændt mobiltelefon, som gør, at man – hvis man tager den – er til rådighed for jobbet mv..
Og sågar også vænnet sig til at skulle være online på FaceBook, MSN; Twitter og så videre. Måske for blot at have følelsen af dog at have lidt kontakt til sit netværk. For man når jo for sjældent at mødes ansigt til ansigt.
Ingen ønsker at blive kogt levende. Ingen ønsker at vænne sig til, at få større og større belastning.
For at undgå dette, må du stoppe op. Ikke hele tiden, men engang imellem. stoppe op og bemærke, om det, der står i din oprindelige jobbeskrivelse også er det, du udfører, eller om du – af uransagelige grunde – har fået en masse ekstra arbejde, men indenfor det samme tidsrum.
Mit forslag er, at du stopper op én gang om året. Gerne kombineret med en lille weekendtur eller rejse, så du fra et sted med noget andet tapet kan kigge tilbage og vurdere din egen situation. Vurdere, hvor glad og hvor tilfreds du er.
Vurdere om du placerer dig på det rette sted på det rette tidspunkt. Vurdere, om balancen imellem aktivering og deaktivering er tilstrækkelig og givende for dig vurdere, om du har den følelse af sammenhæng, som gør, at du stadig kan både se og mærke meningen med det hele. Arbejdsmæssigt som privat..
Lov dig selv, at du aldrig vil være som frøen, der vænner sig til at vandet bliver varmere.
Vid, at måden, du undgår dette på, er ved at være i kontakt med dig selv og stole på egen fornemmelse, egne signaler og egen mening om, hvad der er meningsskabende for dig.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Til hovedsiden om:
GHTime Code(s): nc
Gemt under Stress - stresshåndtering af 
Stress og personlig planlægning
I forbindelse med stressreduktion og stresshåndtering er personlig planlægning et tema, der er værd at tage seriøst og værd at levendegøre for den enkelte.
Som mange har vidst i mange år, er rammerne frihedens forudsætning. Har man ingen rammer at agere og fungere i, er det vanskeligt at pejle og vanskeligt overhovedet at vide, hvad der virker eller ej.
Hvad er det så med disse rammer?
Hvornår er de en hjælp og en forudsætning for frihed og stressreduktion, og hvornår bliver rammerne endnu et skema, som man halser efter for at få nået?
Det er nemlig et af de allerbedste spørgsmål, når optikken er vendt imod personlig planlægning.
At lægge en plan er ikke bare at bestemme sig for, hvornår man vil gøre hvad.
Det er det også, men jeg mener, at det ikke bør stå alene.
For de fleste mennesker har evnen til at krydse af i deres kalender og afgøre, hvornår der er arbejdszone, fritidszone, ego-zone mv..
Jeg er klar over, at nogle dog har en udfordring allerede her. At nogle med en forhøjet grad af stress i mange tilfælde vil have svært ved at sætte grænsen imellem arbejde og fritid. Det registrerer jeg endnu en gang i denne sommerferieperiode, hvor jeg får mails fra par, hvor den ene part skriver og spørger:
- Hvad skal jeg gøre, for at få min partner til at fatte, at jeg ikke holder ud at holde ferie sammen med både mobiltelefon og arbejdscomputeren?
Dette lille spørgsmål er en tydelig afspejling af, at bl.a. mobiltelefonen og de bærbare computere kan figurere så meget i selv fritidszonen, at netop det at være nærværende og til stede ikke realiseres på en tilfredsstillende måde.
Det betyder, at et at punkterne i den personlige planlægning altså bliver at definere hvornår man vil være til rådighed for en arbejdsplads, og hvornår man holder fri. Og når man så holder fri, så at afgøre, hvem eller hvad der har højeste prioritet, netop med det mål for øje at skabe følelsen af sammenhæng.
Og det er netop disse værdier: følelsen af sammenhæng, inspireret af lægen Antonovsky, og mit og mange andres bud på, at det at være i en ikke-stress tilstand, meget hurtigt viser sig i evnen til at være nærværende.
Når jeg derfor coacher eller på anden vis underviser i stress og personlig planlægning, er den konkrete kalender, ét arbejdsredskab, men ikke uden at man får gjort sig klart, hvilke værdier, der ønskes sat i spil.
De værdier som følelsesmæssig sammenhæng, nærvær, deaktivering og det at beskæftige sig med meningsgivende opgaver og relationer også i sin fritid, er nemlig med til at reducere stress og dermed også at sikre, at man ikke blot genskaber ny stress.
Sagt mere enkelt.
Stress og personlig planlægning handler om 2 punkter:
At afdække hvordan den mest ideelle kalender/ramme ser ud?
Med underpunkter som: prioritering i forhold til mig selv og egne behov og kompetencer.
- i forhold til familie og venner
- i forhold til pligtbetonede funktioner, privat
- i forhold til lystbetonede aktiviteter privat
- og derefter at afklare hvorfor dette overhovedet er vigtigt, så man bliver sig sine værdier bevidst, så der er egne pejlemærker undervejs.
Ét er jo at udfærdige den ideelle ramme, på et mentalt plan. Et andet er at udføre den i praksis.
Som i enhver anden proces, bør man have en evaluering i mente, så man eksempelvis én gang om måneden vurderer, hvad der virkede og hvad, der virkede knap så godt, ligesom man må vurdere, hvorvidt egne pejlemærker er i spil på en tilfredsstillende måde.
- Jeg kommer til at tænke på en kvinde, jeg havde i stresscoaching. Hun var sygemeldt fra sit job grundet stress og havde fået læst sig til, at struktur var noget af det allervigtigste, når man var stresset. Det havde hun taget meget alvorligt. Og havde straks lavet en punkt-for-punkt plan over, hvornår hun skulle ordne vasketøj, hvornår hun skulle købe ind, hvornår hun satte tid af til familien, hvornår hun skulle lave afspænding. Hun tog det så alvorligt, at hun ikke fraveg sine punkter, og det havde betydet, at hendes mand og børn var begyndt at beklage sig over, at hun "slet ikke var til stede mere", og at "det dumme vasketøj var vigtigere end dem", og at "de da ikke nødvendigvis bare lige havde lyst til at snakke med hende eller at være hjemme", når hun nu havde skrevet "familie" på hendes plan.
Hun var meget frustreret, da hun kom. Og meget hurtigt indså hun, at hendes struktur var for ufleksibel hendes hovedpointe med struktur som et styreværktøj for at undgå stress var fint tænkt. Men en for stram struktur, der ikke levnede plads til pludselige indfald, spontant samvær, men hvor midlet hele tiden helligede målet, skabte en anden form for stress.
Hun fik justeret det således, at hun dagligt fortsat havde punkter, hun ville indfri, men låste sig ikke på samme måde på tidspunkter, og det gjorde, at hun blev både mere nærværende og fri, fordi hendes personlige planlægning nu ikke kun omhandlede hende selv, men inkluderede systemets interesser..
Historien er et godt billede på, at personlig planlægning er én ting, og at behovet for afstemning og evaluering er en anden. Samt understreger nødvendigheden af at have sine værdier med, i stort som småt, på arbejdet som i fritiden.
Hilsen
Christel Sonne Rasmusssen
Leder af Unicoaching
September 2011
Læs mere på siden:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Personlig Coach af
Rammer og indhold skaber tilfredshed.
Hver eneste uge kontaktes Uni Coaching af begavede og fine mennesker, der til trods for, at de har opfyldt mange af deres mål, går med en frustration eller en utilfredshed i deres liv.
Dette vil jeg gerne knytte en kommentar til.
Mange af de fokuspersoner, der opsøger mig med henblik på personlige coaching-forløb, beskriver bl.a. følgende:
- Jeg har huset, jobbet, familien, fritidsinteresserne, men det er som, at der mangler noget. Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er.
- Jeg trives i mit job og i min familie jeg har spændende opgaver og er glad for min tilværelse, alt i alt. Men går nogle gange med en tomhed eller en irritation i mig. Og jeg bryder mig ikke om min egen væremåde, når disse indre følelser vælder frem.
- Mine venner siger, at de misunder mig. Jeg virker glad og engageret, jeg er lykkeligt gift og mangler ikke penge. Og kommer aldrig til det. Men den der tilstand af lykke, og det at føle mig tilpas fra nu til nu, har jeg ikke greb om. Nogle gange synes jeg, at jeg spiller skuespil, men opfatter dog mig selv som et autentisk menneske".
Og formuleringerne er endeløse, men drejer alle om et punkt, der handler om det, som jeg kalder TILFREDSHED.
Jeg tænker, at mange, der er vokset op i 60erne og 70erne, har fået skabt gode karrierer, har fået skabt velfungerende og smukke rammer, og har som sådan erhvervet sig alt det, som bl.a. deres forældre ønskede for dem. Men at mange af disse, uden at være deprimerede eller stressede, alligevel giver udtryk for en slags mangel-tilstand.
Hvad kan det handle om?
Al coaching går ud på at begribe og håndtere sin aktuelle situation, så man fremover føler sig dels mere sammenhængende og dels klædt bedre på, så man er medskaber af sin egen fremtid og er bevidst om sine pejlemærker.
Jeg tænker, at mange har haft eksterne værdier som deres pejlemærker, nemlig:
- Et godt job.
- En sød og loyal familie.
- Et smukt hjem.
- God økonomi.
- Gode venner.
- Givende fritidsinteresser.
Og det er der intet galt i.
Det, jeg blot har bemærket, er en tendens til, at de som ønsker sig en større grad af tilfredshed eller livskvalitet, i højere grad er begyndt at orientere sig imod, om der er balance imellem det ydre og det indre billede/det eksterne og det interne signal.
Og det er denne uligevægt, som beskrevet i ovenstående, der er med til at give en følelse af, at "der mangler noget".
Når jeg coacher personlige forløb, lægger jeg vægt på at afklare tilfredshedsgraden i livsområderne:
- Familie.
- Relationer.
- Job.
- Økonomi.
- Fritid.
- Helbred.
- Egentilstand
Og der, hvor de fleste bemærker den laveste score er indenfor området "Egentilstand".
Alt for mange bemærker, at de er tilfredse med alle andre livsområder, men at de et eller andet sted har glemt sig selv. Glemt at lytte til egen intuition eller egne behov, glemt at lade op alene, glemt at være deres egen bedste ven, glemt at finde ud af, hvilke pejlemærker, der i den aktuelle situation giver mening for dem.
Og mange bliver meget begejstrede over atter at få greb om at nære sig selv, og at blive bevidste om, hvilke pejlemærker, der nu er i spil.
Et eksempel.
- En kvinde på 42 år kom i personlig coaching. hun var glad for sin mand, og for sine børn, der var ved at blive store og snart var flyvefærdige. Hun elskede sit job og følte både overskud og energi. Hun havde gode veninder og ingen konflikter med nogen. Som hun sagde:
- Jeg har kun grund til at være glad og tilfreds.
Men beskrev en slags tomrum, som indimellem kunne ramme hende, og som hun slet ikke forstod.
Ved gennemgang af hendes livsområder, bemærkede hun at hun var mindst tilfreds med sig selv, når hun var alene. Og samtidig blev det klart for hende, at det at børnene snart flyttede, ændrede meget i hendes tilværelse.
Det at blive bevidst om, at hun selv kunne ændre den kritiske eller bekymrede indre dialog, der gik i gang, når hun var alene, gjorde en stor forskel. og hun tog af sig selv den opgave at begynde at afklare, hvad hun skulle bruge de ekstra timer til, når børnene var flyttet, meget højtideligt. Og jeg får stadig mails fra hende, hvor hun beskriver, at hun har fået den mening i sin tilværelse, som hun havde manglet tilbage. Jeg stillede hende kun spørgsmål. Erkendelserne og konklusionerne, udfordringerne og de konkrete opgaver der kom frem, var på eget initiativ.
Rammer er vigtige. Indhold er vigtigt.
Og det ene udelukker ikke det andet.
Jeg mener, at det er vigtigt med eksterne pejlemærker.
Og at det er lige så vigtigt at have interne pejlemærker.
Man må gerne arbejde for, at omgivelserne er givende og fremmende.
Og på en og samme tid ikke glemme, at indholdet og det man registrerer indeni, udgør ligeså væsentlig en del.
En af mine gamle trænere sagde tit:
-
Folk går rundt og tror, at lykken er den højeste tilstand men jeg tror, at tilfredshed er den højeste tilstand.
Og tilfredshed er en kombination af både det ydre og det indre. Af det samspil og den sammenhæng, som man skaber, evaluerer og som også får os til at nyorientere os, fra tid til anden.
Så selvom der nogle gange er en følelse af, at der mangler noget, så brug dette som en anledning til at gøre noget ved det. I stedet for at tænke, at det nok blot er en forbigående tilstand. Brug det som en anledning til at få kastet lys over dine værdier, og til at få afklaret, hvilken måde du selv kan højne tilfredsheden i dit indre som ydre liv.
Og her er ved gennemgang af hendes livsområder, bemærkede hun at hun var mindst tilfreds med sig selv, når hun var alene. Og samtidig blev det klart for hende, at det at børnene snart flyttede, ændrede meget i hendes tilværelse.
Det at blive bevidst om, at hun selv kunne ændre den kritiske eller bekymrede indre dialog, der gik i gang, når hun var alene, gjorde en stor forskel. og hun tog af sig selv den opgave at begynde at afklare, hvad hun skulle bruge de ekstra timer til, når børnene var flyttet, meget højtideligt. Og jeg får stadig mails fra hende, hvor hun beskriver, at hun har fået den mening i sin tilværelse, som hun havde manglet tilbage. Jeg stillede hende kun spørgsmål. Erkendelserne og konklusionerne, udfordringerne og de konkrete opgaver der kom frem, var på eget initiativ.
Og her er personlig coaching en af måderne.
Hilsen
Christel sonne Rasmussen
Læs også siden:
GHTime Code(s): nc nc nc nc nc nc ncGemt under Coaching af
Du kender det, jeg kender det, de allerfleste kender det: følelsen af at være stresset.
Tegnene på stress er naturligvis individuelle, søvnforstyrrelser, mangel på overblik, glemsomhed, mangel på nærvær, øget irritabilitet og intolerance, fysisk og/eller psykisk, træthed, udmattelse, tristhed, smerter, ja listen er lang.
Men hvad er det for noget med stress?
Er det et mangehovedet monster, der bare sniger sig ind over såvel job som privatliv, – eller er det en tilstand, som hver enkelt har mulighed for at få indflydelse på? Er det en tilstand, vi bare må acceptere, som vi indimellem accepterer en forbigående træthed eller forbigående smerte, og hvem skal man søge råd hos?
Er det endog nødvendigt at være stresset en gang imellem?
Der er ikke noget at sige til, at spørgsmålene kan være mange.
Jo flere spørgsmål, jo flere svar. Og for at afmystificere begrebet stress og informere om det, som kaldes hhv. positiv og negativ stress, har du/i nu en mulighed for at få konkrete og koncise oplysninger.
Uni Coaching.dk har to uddannede stresscoaches, nemlig leder af Unicoaching Christel Sonne Rasmussen og tilknyttet coach Corinna Roost. Vi tager sammen eller hver for sig, ud til virksomheder og institutioner og afholder foredrag om den positive og negative stress.
For stress er ikke kun negativt.
Den stress, som er positivt, er lige så værd at kende til og derigennem være bevidst om, så det er muligt at bruge denne uden urolige bekymringer.
Et stort emne som stress fordrer en afgrænsning.
Og det er det, som Uni Coaching.dk leverer i foredrag om positiv og negativ stress.
Så enhver tilhører efter et foredrag er bekendt med, hvad stress er, og så enhver tilhører er bekendt med, hvad der er positiv og dermed brugbar stress, og hvad der er negativ stress, som peger på opmærksomhed, for at kunne reducere og håndtere denne.
Hvad indeholder et foredrag om positiv og negativ stress?
Følgende punkter vil omtales, i en spændende og energifyldt atmosfære:
- Hvad er stress?
- Hvad er ikke stress?
- Hvad er positiv stress, og hvornår og hvordan kommer den til udtryk?
- Hvad er negativ stress, og hvornår og hvordan kommer den til udtryk?
- De tre stress-faser.
- Redskaber til stresshåndtering.
- Et redskab på det fysiske plan (at skabe afslappethed og velvære).
- Et redskab til det jobmæssige plan (at kunne prioritere).
- Et redskab til det mentale niveau, (at kunne generere egen sindsro).
- Et redskab med hensyn til at skabe en forbedret søvn.
Et foredrag om positiv og negativ stress, bestilt af en virksomhed eller institution, varer 45 minutter. Det kan være en del af en foredragsrække for virksomhedens eller institutionens ansatte. Følgende foredragstemaer kan være:
- Stressbarometeret.
- Lær at parkere din stress, så du ikke tager den med hjem.
- Selvomsorg og kunsten at være nærværende.
- Stress og det at skabe overblik.
- Eller hvad der specifikt ønskes.
Et foredrag om positiv og negativ stress kan også være en appetitvækker som en start på halve eller hele temadage om stress og stresshåndtering for der er meget at sige, meget at vide, og vi har meget på hjerte vedr. dette vigtige emne.
Vi har til huse i trekantsområdet og er primært interesserede i at dække Jylland og Fyn.
Vi afholder foredrag om positiv og negativ stress på selve virksomheden eller institutionen.
Vi glæder os til at møde jer.
Kontakt Unicoaching.dk for nærmere aftale, vedr. dato og priser.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Til hovedsiden om:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Foredrag af
Man kan, billedligt talt, se et system som en god gammel købmandsvægt med to vægtskåle.
Det kan være et enkelt menneske, der ses som et sådant system.
Det kan være en familie, et kærestepar, et team på en arbejdsplads, forholdet mellem det arbejdsmæssige på den ene vægtskål og det private liv på den anden vægtskål. Vælg selv, hvordan du tænker om det.
- Én ting, der er væsentligt at forstå ud fra "vægtskål"- metaforen, er at der er brug for ligevægt i ethvert system. Er der megen belastning på den ene vægtskål, giver det sig selv, at der tilsvarende må "fyldes" aflastning i, på den anden vægtskål, for at genoprette systemets ligevægt.
I nogle tilfælde vil det at reducere noget af belastningen på den ene vægtskål, også være den faktor, der er med til at genskabe systemets ligevægt.
Lige nu, i juli 2011, hvor industriferien er i gang, sker der det, at en deaktivering gør sig gældende for mange mennesker. Hvor arbejdet og hverdagen, rutinerne og pligterne har optaget os og gjort os aktive, er der nu en sammenhængende periode, hvor der er plads til deaktivering, i form af afslapning og ferie, mere lystbetonede aktiviteter og evt. inspirerende oplevelser, der er med til at genskabe ligevægten.
Hos Unicoaching.dk møder vi især i den første ferieuge henvendelser fra mange, der har svært ved at få feriefølelsen (deaktiveringen) i gang.
Mange er mere eller mindre sløje, oplever rastløshed og uro, og atter andre sover meget og får slet ikke skabt den harmoni og mærket det overskud, som feriebegrebet er forbundet med.
Tilhører du eller nogle du kender, den kategori, der først efter 7-10 feriedage føler, at de virkeligt begynder at slappe af, er det en indikator, der peger på, at aktiveringen (belastningen på den ene vægtskål) har været for stor. Og da der i radioavisen i indeværende uge blev nævnt, at især mange HK-ansatte ikke udnyttede hele deres sommerferie, men i mange tilfælde holdt 1 eller 2 ugers ferie for så at genoptage arbejdet igen, blev mine alarmklokker vakt.
For den tendens, nævnt i radioavisen, samt kendskabet til de mange, der selv i starten af ferien føler sig stressede, er et dårligt tegn. Nemlig et tegn på, at der skeles for lidt til behovet for deaktivering. Og lad mig gøre det klart. Deaktivering er ikke kun at slappe af. Deaktivering er ikke kun at ligge ned og lave ingenting. Man kan sagtens være aktiv i en deaktiveringsfase. Kendetegnende for deaktivering er, at man beskæftiger sig med aktiviteter, der er energigivende og lader én op. Om det er havearbejde, gåture ved stranden, at læse bøger, at mødes med vennerne, at blive i sengen og sove længe, er underordnet og varierende fra menneske til menneske. Dog er det vigtigt herfra at nævne, at deaktivering er ligeså nødvendig som aktivering.
Da jeg hørte indlægget i radioavisen fløj mine tanker tilbage i tiden. Til et foredrag tilbage i 1998, hvor stressfænomenet på ingen måde var ligeså alarmerende som i dag. Et foredrag, som to psykologer holdt, og hvor jeg husker den enes budskab meget tydeligt. Han sagde:
- Vi kan som mennesker godt tåle at have travlt. Vi skal blot huske, at når vi har haft travlt i en periode, må vi slappe lige så meget af bagefter.
Det kan hurtigt blive moraliserende og nærmest føles som en pligt at skulle slappe af. Og jeg tænker nogle gange over, hvordan dette budskab kan blive videregivet uden blot at være en løftet pegefinger, der giver dårlig samvittighed og skaber irritation over endnu et aspekt, man skal forholde sig til. Men måske skal det ikke serveres på anden måde end det er. Nemlig et klart budskab, der siger: ingen kan holde ud at arbejde og arbejde og tanke for lidt op. Ingen kan klare at være aktiveret uden i deres hverdag at skabe stunder og aktiviteter, der giver deaktivering. Ingen må lukke øjnene for, at stress-signaler, hvis de overhøres, kan blive til endog livstruende symptomer. Hold dig det for øje, og vid, at den eneste, der kan gøre en virkelig forskel, er dig selv. Vi kan naturligvis godt bebrejde chefen eller medarbejderne, parforholdet eller partneren, teenagerne eller økonomien, at man er så stresset, som man nu er. For prøvelser skorter det jo sjældent på. Uanset hvilken karakter, prøvelserne har, er det op til os selv, hvordan vi møder dem, og om vi vil håndtere dem med en af fire attituder.
For du kan jo selv vælge.
Enten kan du tænke:
- Det går over lige om lidt. Det er bare en forbigående træthed, eller et forbigående problem.
- En anden må tage sig af det her.
- Der er bare en masse, jeg må holde op med. Og skifte partner/job/bopæl mv. ud.
- Jeg må gøre mig klart, hvad jeg vil reducere, justere og tilføje for at bibringe mig selv den livskvalitet, som jeg fortjener.
Åh jo. Jeg mener, at stress er et fænomen, en tilstand, som kan mærkes af alle. Og at kun de færreste går fri for stress indimellem, som borgere i et moderne videnssamfund. Og som jeg startede med at skrive i dette indlæg, så hold dig for øje, hvordan du kan deaktivere dig. For der er sjældent nogen, der gør det for dig. Og det er dit liv. Og tro mig: Det bliver ikke genudsendt!
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Leder af Unicoaching
September 2011
Læs mere på hovedsiden:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Stress - stresshåndtering af
Foredrag om Teambuilding – Skab en vinderkultur.
Når en virksomhed, institution eller arbejdsplads har besluttet sig for, at der skal stå teambuilding på programmet, eller i det mindste, at der må gøres noget for arbejdsmiljøet, er der mange veje at gå.
Afhængigt af hvor stor en gruppe, det drejer sig om, den aktuelle situation, mål og ønsker, erfaringer og succeskriterier, har Uni Coaching valgt at tage ud til den respektive virksomhed og som optakt til en proces, at afholde et kort foredrag om teambuilding.
Netop for at konkretisere, afgrænse og i nogle henseender også at afmystificere, hvad teambuilding er, her i 2009. og hvilken form for teambuilding, som unicoaching.dk tilbyder.
Et foredrag om teambuilding vil som regel vare 45 minutter og vil omhandle nogle af nedenstående punkter:
- Hvad er formålet med teambuilding.
- Hvad er teambuilding og hvad er ikke teambuilding.
- Tilfredshed på arbejdspladsen
- Stressniveauet i teamet – på arbejdspladsen
Kommunikation og tilbagemeldinger, positiv som negativ kritik. - Sladder- eller sludderkultur.
- Er vi her for at hæve andet end vores løn?
- Tilfredse medarbejdere
Team spirit – korpsånd – gruppedynamik. - Hvilke værdier er i spil, og hvilke værdier ønskes sat i spil.
- Den enkeltes og gruppens ansvar for større arbejdsglæde, attitude og bonuskommentarer
Osv.. .
Temaerne er mange, og ud fra en forudgående snak vil Unicoaching.dk naturligvis fokusere på det, der ligger den respektive arbejdsplads mest på sinde. Og samtidig redegøre for nogle af de grundlæggende tanker og værdier, som vi finder vigtigt at få flettet ind i dagligdagen.
Det er jo arbejdsdage, der er flest af, og det er en af de allerbedste grunde til, at der er fokus på at øge eksempelvis tilfredshed, arbejdsglæde, berige kommunikationen, højne sludderen og nedtone sladderen, bemærke fællesnævnere og at forebygge stress, så netop den lange række af arbejdsdage ikke bliver hverken fortvivlende, trættende eller for mange.
For yderligere information om foredrag i teambuilding, på din arbejdsplads, som en forsmag på en proces, kan du rette henvendelse til Uni Coaching.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc ncGemt under Foredrag af
BT den 10. juli 2007.
I dag, tirsdag den 10, juli, var der en test om, hvordan ens parforhold fungerer.
En test, hvor hhv. Martin Østergaard og Christel Sonne Rasmussen, coach og parterapeut, i samarbejde med BT-journalister, har udfærdiget spørgsmålene.
De spørgsmål, som undertegnede har været med til at udfærdige, handler om det, som jeg i et parforhold kalder venskabet. Lidt enkelt sagt ser jeg et parforhold/ægteskab som en instans, indeholdende mindst to planer, nemlig: venskabet og kæresteforholdet.
De spørgsmål, jeg har været med til at udfærdige, handler om aspekter som tillid, rummelighed, interesse, omsorg, opbakning / loyalitet og respekt. Der i min model af verden er de bæredygtige og livgivende komponenter, der må sættes i spil, i daglig praksis, i et parforhold/ægteskab.
Og dækker således primært områderne indenfor venskabet.
Jeg er af den holdning, som parterapeut, der har en stil, som er mere nu-orienteret og fremadrettet og dermed coachende, at:
-
Hvis fundamentet ikke bærer, så påvirker det kæresteforholdet.
Uden loyalitet og tillid, uden respekt og empati, fra begge parter, er kæresteforholdet for mig at se et erotisk forhold, der sagtens kan fungere udmærket, men mangler den substans og fylde, der gør det stærkt og vedvarende, på sigt.
De fleste danskere, der er åbne overfor at arbejde med deres parforhold tænker ud fra min vurdering, at parterapi er vejen frem. Og parterapi er enestående og kan bære et par et langt stykke ad vejen. hvis begge parter netop gør sig klart, at de hver især må tage ejerskab for at justere eller ændre det, der ikke længere virker.
Endnu er coaching af par et forholdsvist nyt fænomen.
Jeg er dog sikker på, at coaching af par bliver populært i tiden, der kommer. Fordi en del par godt ved, at de vil hinanden, men er kørt fast i gamle vaner, som prioritering og fastlåste kommunikationsmønstre.
Og dette kan en coach, der er vant til at arbejde med par, være med til at tage sig af.
Der er mange singler i Danmark. Og der er mange, der søger lykken og harmonien i parforholdet bl.a. via datingportaler mv.. Enhver må søge sin lykke og sit mål der, hvor det er muligt. Om det er på en datingportal eller en bar, en aftenskole eller arbejdspladsen. Det afgør den enkelte.
I min konsultation, hvor jeg udøver både terapi og coaching, med klar adskillelse af de to fænomener, mener jeg, at de der ønsker at få startet bedre op, eller at få opretholdt netop den nærhed og tillid, omsorg og respekt, der som regel gør sig gældende i forelskelsesfasen, ikke bør falde i den grøft at tro, at:
- Denne gang bliver det anderledes,
hvis man da ikke selv er meget bevidst om at gøre noget andet, end man tidligere har gjort.
Uden at citere ordret, kan jeg informere om, at nogle af de spørgsmål, der var i BTs test den 10. juli 2007, lød nogenlunde således:
Vedr. respekt/rummelighed: (Jeg har undladt at medtage de 3 gradueringer, der var med i testen.)
- I hvor høj grad har din partner mulighed for at dyrke egne interesser, som venskab/hobbies mv?
- Hvor ofte spørger du med oprigtig interesse, hvordan din partners dag har været?
- Når din partner giver udtryk for sårbarhed, hvordan forholder du dig så?
- Har du selv oplevelsen af at være ærlig, åben og informativ overfor din partner, uopfordret?
- Er du bevidst om, på hvilken måde du viser din partner størst omsorg?
Tænk over dine egne svar og gør dig klart, om dit parforhold har brug for coaching eller for mere bevidst stillingtagen?
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Tilbage til hovedsiden:
GHTime Code(s): nc nc ncGemt under Coaching af
Foredrag om personlig tilknyttet coach på en virksomhed/arbejdsplads.
Hvis der på den virksomhed eller arbejdsplads, hvor du er ansat, er tanker om at tilknytte en personlig coach, vil det være et tiltag, som er forholdsvist nyt, stadig set med 2011- briller.
Som beskrevet på andre sider på dette website, kan en personlig tilknyttet coach, virke indenfor adskillige områder, da det fornemste ved coaching netop er at tage afsæt i det, der er væsentligt for hver eneste fokusperson.
Hvis virksomheden eller arbejdspladsen ønsker et yderligere kendskab til den coach, der overvejes at blive tilknyttet, tilbyder Uni Coaching.dk et foredrag eller et møde, hvor coachen fremlægger, hvad der er muligt at arbejde med, og hvor eventuelle spørgsmål afklares.
Nogle virksomheder eller arbejdspladser har en massør eller en zoneterapeut tilknyttet. Nogle har gymnastik- eller fitnessinstruktører tilknyttet. Og i løbet af de kommende år vil der, set med Uni Coaching.dk`s øjne, helt sikkert være flere og flere, der vælger at tilknytte en eller flere personlige coaches.
Hvorfor tendensen peger i denne retning, er der formentligt flere svar på.
Et af dem, er…
- At coaching med sin fremadrettede og respektfulde stil, understøttet af effektfulde spørgsmål, matcher innovation og behovet for personlig udvikling og herigennem konstruktiv forvandling.
- Et andet svar er, at coaching i en enkel form sikrer en kontinuerlig interesse og et løft for den enkelte medarbejder/leder.
- Et tredje svar er, at det moderne menneske i videnssamfundet skal passe på sig selv. Effektivitets- og stressniveauet er højt. Og da der ikke er mening i at brænde ud, kan coaching være et af de tiltag, der sikrer, at arbejdslivet bliver både mere tilfredsstillende og berigende, for den enkelte og de systemer, som vedkommende påvirker.
- Et fjerde punkt kan handle om at undgå syge- og fraværsdage, og at den personlige coach kan bidrage med, at øge den enkeltes arbejdsglæde og derigennem højne såvel socialt som fagligt overskud. .
Og for hvert menneske er der naturligvis en helt individuel og måske endda flere, grunde til at benytte sig af coaching. Tiden og væksten byder os ikke at stå stille, og hver person har brug for et lydhørt rum, hvor der er plads og tid til at fokusere på det, der har vigtighed, så man kan samle kræfterne om det, der giver mening.
Blandt andet.
Således tager Uni Coaching.dk gerne ud til en virksomhed eller arbejdsplads og fortæller om coaching. fortæller om, hvad en personlig coach er, og fortæller om, hvordan det foregår, rent praktisk, når en personlig coach tilknyttes virksomheden/arbejdspladsen.
Et foredrag varer som regel 1 time, og kan afholdes for ledelsen eller for samlet personalegruppe.
Ring eller mail til Uni Coaching og hør nærmere.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Tilbage til hovedsiden:
GHTime Code(s): ncGemt under Foredrag af
Personlig coaching tilknyttet virksomhedens personale.
Der er mange måder, hvorpå man kan tilgodese sit personale i virksomheden.
- Man kan gøre ekstra ud af personalearrangementer som sommerfester og julefrokoster.
- Man kan arrangere personaleweekends.
- Man kan have frisk frugt og vand til fri afbenyttelse i løbet af arbejdsdagen.
- Man kan anerkende og lytte til de problemstillinger, der opstår.
- Man kan udvikle en kultur, hvor man deler begejstring, også på andre måder end ved at spise gode kager.
- Man kan gøre ekstra ud af komfort, både med hensyn til stole og borde, kontoret samt til generel indretning af arbejdsrum og mødelokaler.
Osv..
For coaches er der mange af, men ikke alle er professionelt certificerede.
Uni Coaching.dk har en række af professionelt certificerede coaches, der er mulige at tilknytte din virksomhed og herigennem at sikre personale og ledelse en kontinuerlig og givende coaching, der fokuserer på den enkeltes ønsker og fokuspunkter.
Hvad kan en personlig coach, tilknyttet din virksomhed, gøre for den enkelte?
- En personlig coach kan afdække og styrke motivationen.
- En personlig coach kan afdække stress.
- En personlig coach kan guide til stresshåndtering.
- En personlig coach kan afdække kompetencer og afklare strategier, så den enkelte øger egen grad og følelse af kompetence.
- En personlig coach kan lytte til små som store problematikker og styrke evnen til problemløsning.
- En personlig coach kan hjælpe den enkelte, så han/hun ikke er en del af problemet, men en del af løsningen.
- En personlig coach kan være med til at øge arbejdsglæde.
- En personlig coach kan være med til at øge tilfredshed og iderigdom.
- En personlig coach kan guide til forbedret kommunikation.
- En personlig coach kan guide til at kunne håndtere kritik.
- En personlig coach kan hjælpe med at prioritere arbejdsopgaver ud fra krav, forventninger og ressourcer.
- En personlig coach har tavshedspligt, og kan derfor ses som en tryghedsperson, der er der for den enkelte.
Coaching er et fænomen og en arbejdsmetode, der vinder mere og mere indpas.
Ønsker du som virksomhedsejer eller som medarbejder, at Uni Coaching.dk knyttes til din virksomhed, kan du kontakte os for nærmere spørgsmål, vedr. tid, priser og tilbud.
Uni Coaching har til huse i Kolding / trekantsområdet, og har en fleksibilitet, der gør, at vi gerne dækker store områder af Jylland og Fyn.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Tilbage til hovedsiderne:
GHTime Code(s): nc
Gemt under Coaching af
Foredrag om eksamensangst og mental forberedelse til eksamen.
Uanset om man går i folkeskolen, på efterskole, gymnasiet, handelsskolen eller på endnu højere læreanstalter, er der hvert år mange studerende, der døjer med og lider under det, der i folkemunde kaldes eksamensangst.
Før i tiden var det primært om foråret, at der var eksaminer, der skabte eksamensangst hos den enkelte. Men nu, hvor studierne er blevet mere dynamiske, er der eksaminer, både om vinteren og i foråret. Og det gør, at behov for at vide noget om eksamensangst og det at kunne håndter en eksamensangst, er særdeles værdifuldt.
Hvorfor overhovedet beskæftige sig med temaet eksamensangst.
Jeg har i min mangeårige praksis som psykoterapeut, underviser supervisor og coach mødt mange, der har haft så stærk en eksamensangst, at de decideret har overvejet at forlade et studium og at undlade at gå i gang med videre- og efteruddannelse, fordi frygten for eksamen har været så uoverkommelig, at man ikke kunne se sig ud over den.
- Sådan skal det ikke være.
- Sådan behøver det ikke at være.
- Ingen frygt må blive så stor, at vi tillader den at begrænse vores ønsker, muligheder og valg.
Værd at vide om eksamensangst.
Hvert enkelt menneske oplever frygt på sin egen individuelle måde. Når talen falder på eksamensangst, vil mange kunne genkende fysiske signaler som:
- Hurtig hjertebanken og puls.
- Hyperventilation.
- Uro og nervøsitet i kroppen.
- Uro i maven.
- Svedige hænder.
- Rysten på hænderne, stemmen mv..
- Tendens til besvimelse.
- Ubehag.
- Søvnforstyrrelser.
Og mange vil kunne genkende følelser som:
- Uro og panik.
- Trang til at flygte.
- Usikkerhed.
- Mangel på selvtillid.
- Tvivl på egne evner.
- Modløshed.
- Mathed.
Og i tankerne foregår der mange processer som:
- Mangel på koncentration.
- Mangel på fokus.
- Forvirring.
- Katastrofetanker (tanker om det værst tænkelige, der kan ske).
- Stresstanker: "Jeg når det aldrig", "De andre er meget dygtigere end mig", "Hvad nu hvis de stiller spørgsmål, jeg ikke kan svare på". "Min lærer slagter mig" mv..
Og samlet set bærer den eksamensangste person rundt på en frygt, der forhindrer vedkommende i at kunne forberede sig ordentligt og derigennem forhindrer frygten også, at man føler sig sikker og klar, og forhindrer mange i at have troen på evnen til at tænke, huske og tale klart og sammenhængende.
- I mine foredrag om eksamensangst definerer jeg præcist, hvad det er ,der gør os bange. Så det er muligt at genkende sig selv. Og tilfører en mængde værktøjer og redskaber, mentale som fysiske, der sikrer, at den enkelte er i stand til at føle sig sikker og klar.
- Et foredrag om eksamensangst gør dermed den eller de studerende i stand til at kunne skabe og opretholde interessen i at klare eksamen godt, og i at kunne opretholde tilstanden af selvtillid og overblik.
- Et foredrag om eksamensangst kommer også ind på, hvordan man på forhånd kan mentaltræne, og kommer ligeledes ind på søvnteknikker, så man er i stand til at kunne sove dyt og sammenhængende, i tiden før eksamen. .
Sidder du som lærer eller underviser på en skole og er bekendt med, at fænomenet eksamensangst styrer nogle studerende alt for meget, og har du oven i købet erfaringer med, at selv kompetente elever slet ikke yder eller præsterer, hvad de kan, er det en ide at få afholdt et foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så kontakt Uni Coahcing
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere på hovedsiden:
GHTime Code(s): ncGemt under Foredrag af